Sag: Lille Strandstræde 13-15

Lille Strandstræde 13-15, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Lille Strandstræde 13-15
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Lille Strandstræde 13-15
Kommune:
København
Omfang:
Hjørneejendommen Lille Strandstræde 15 med sidehus, forhuset Lille Strandstræde 13 og det bagvedliggende pakhus. Fredet 1950.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af hjørnebygningen med tilhørende sidehus (nr. 15) er ikke besigtiget: Kælderen th., st. tv., 1. tv. og 2. tv.

Lille Strandstræde 13-15 ligger i det indre København på hjørnet af Lille Strandstræde og den lille pladsdannelse, som opstår, hvor Store Strandstræde løber sammen med Lille Strandstræde. Ejendommen består af en hjørnebygning med sidehus (nr. 15), der er sammenbygget med et forhus med pakhus (nr. 13), som tilsammen omkranser et lille gårdrum med støbt bund.

Hjørnebygningen og forhuset, herefter benævnt bygningen, samt sidehuset er opført i grundmur i tre etager over en høj kælder. Pakhuset er også grundmuret, men er fire etager højt. Bygningen har fem fag mod pladsen og ti fag mod Lille Strandstræde. Bygningen bærer et rødt, teglhængt mansardtag, og i tagfladen mod gården er to kraftige og høje, skurede skorstenspiber. I tagfladerne mod gaden er i alt otte ældre kviste med to- eller trerammede vinduer, en lav trekantsfordakning samt zinktag og -flunker. Sidehus og pakhus bærer røde, teglhængte halvtage, og i rygningen mod syd ses en høj og kraftig, skuret skorstenspibe, der tilhører et ildsted i forhuset. I samtlige tagflader mod gården ses flere nyere tagvinduer, en ældre tømmerkvist med muret brystning, et torammet vindue, trekantsfordakning og zinktag samt en lille, ældre hejsekvist med rødt, teglhængt heltag og revleluge. Bygningen hviler på en lav, pudset, sortmalet sokkel, og facaderne mod gaden er behandlet med sandfarvet, indfarvet puds inklusiv den profilerede kordon- og hovedgesims. Mod pladsen er en centralt placeret, høj og rundbuet portåbning, hvori der er en traditionelt udført, tofløjet gitterport. Foran portåbningen er to granittrin. Ved siden af er et butiksparti med en stor rude og en ældre butiksdør med fyldinger nederst og en stor rude øverst samt et overvindue. En støbejernstrappe fører op til butiksdøren, og ved siden af leder en granittrappe med en simpel håndliste i jern ned til en ældre kælderdør med fyldinger under butiksvinduet. I facadens modsatte side er også en kældertrappe af granit, og kældernedgangen er lukket af en ældre, tofløjet revleluge. Over kældernedgangen er et konsolbåret skur af sandsten. I facaden mod Lille Strandstræde er en traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med opdelt overvindue, og foran døren er to støbte trin samt en granittrappe med et simpelt værn af jern, der leder ned til en ældre butiksdør med fyldinger nederst og en stor rude øverst. Kældervinduerne er udformet som støbejernsvinduer inddelt i fire store ruder. Facadernes øvrige vinduer er ældre eller traditionelt udførte korspostvinduer med opdelte nedre rammer. Butiksparti, revleluger, døre og kældervinduer er mørkegrønne, facadernes vinduer er hvide, mens vinduerne i kvistene er mørkebrune.

Gårdsiderne beskrives samlet, idet de er ens for forhuse samt side- og pakhus. Gårdsiderne har en lav sortmalet sokkel, og murværket er gulkalket inklusiv den enkle, murede gesims. Vinduerne varierer i alder og udformning, og der er både korspostvinduer med opdelte nedre rammer, krydspostvinduer med små ruder og torammede vinduer med små ruder. I gårdsiden, der vender ud mod Lille Strandstræde, er en nyere, tofløjet kælderdør med tre termoruder i hver fløj samt en granittrappe, og ved siden af fører en nyere trætrappe op til bagdøren, som er pudsigt inddelt af en ældre, smal, gående del med fyldinger flankeret af faste sidepartier samt et opdelt overvindue. I pakhuset ses en ældre fyldingsdør med ældre stabler, og i sidehuset fører en kældertrappe med tegltrin og et simpelt værn af jern ned til en ældre, tofløjet kælderdør med fyldinger og små ruder. Alle vinduer og døre er mørkegrønne. Portrummet er inddelt i to – mod gaden er gulvet belagt med nyere granitfliser, vægge og loft er pudset, og loftet er tøndehvælvet. En ældre spindeltrappe af støbejern fører op til nyere, enfløjet dør med profileret indfatning. I skille-væggen er der to fyldingsdøre med profilerede indfatninger. Den ene dør giver adgang til den bagerste del af portrummet, som har bræddegulv. Den anden dør giver adgang til hovedtrappen.

Ejendommen indeholder to butikker i kælderetagen, en butik i stuetagen samt lejligheder i den resterende del – inklusiv i tagetagen. Hovedtrappen, der ligger over portrummet i nr. 15 ud mod gårdrummet, er en ældre toløbstrappe med indstemte trin i vangerne, pudsede undersider, en ganske smal durchsicht og drejede balustre med en profileret håndliste. Mod Lille Strandstræde er en smal forstue med en ældre ligeløbstrappe, der fører om til bagtrappen, som er beliggende mod gårdrummet. Bagtrappen er en ældre, kvartløbstrappe med indstemte trin i vangerne, pudsede undersider, krumme hovedstykker, et værn af simple rundstokke og en profileret håndliste. I nr. 13 er stuen tv. sammenhængende med alle pakhusets etager, og nederst forbinder først en ældre ligeløbstrappe og dernæst en ældre kvartsvingstrappe de forskellige etageniveauer. Fra tredje sal giver en spinkel spindeltrappe adgang til tagetagens to rum. Ejendommen har stort set bevaret en ældre planløsning med stuer mod gaden samt køkken og badeværelse placeret mod gården enten i forhuset eller i sidehuset. Rummene har en traditionel materialeholdning med ældre og nyere bræddegulve, pudsede vægge, bræddeskillevægge, pudsede lofter og lofter med synligt bjælkelag og derimellem feltinddelte plader. Badeværelser har klinke- eller vinylbeklædte gulve og delvist flisebeklædte vægge. I forhusenes kælderrum er der klinkebeklædte gulve, pudsede vægge og helpanellerede ydervægge samt synligt bjælkelag med pudsede loftflader imellem. I pakhusets nedre etage er der granit- og teglstensgulv med en bevaret grebningsrende, væggene er pudsede og loftet beklædt med gipsplader. I tagetagen er der fritstående bindingsværk, vægge med synligt bindingsværk, panellede skråvægge og synligt bjælkelag, og i den øverste del af tagetagen, som er indrettet med depotrum, er det ældre tagværk samt undertaget af banevarer synligt. I samtlige lejligheder er der bevaret køkkenildsteder – selv i tagetagen. De murede ildsteder har buede hammerjern, enkelte med støbejernssøjler, og ildstederne i hjørnebygningens lejligheder (med postadresse 15 t.h.) er forsynet med hammertræ. Ildstederne anvendes de fleste steder traditionelt, det vil sige, at der står et komfur inde i ildstedet, men et enkelt sted er ildstedet opdelt af en skillevæg og en håndvask er opsat under hammertræet, og et andet sted er hammertræet fjernet og erstattet af et muret buestik. Der er bevaret ældre bygningsdele og -detaljer som lysnings- og brystningspaneler, helpanellerede vægge, franske døre, en- og tofløjede fyldingsdøre, profilerede gerichter, indstemte hængsler, fodlister samt håndsmedede anverfere og stormkroge. Fyldingsdørene og gerichterne varierer i alder og udformning.
Bygningshistorie:
I slutningen af 1500-årene var der haver og mindre huse langs Bredgade og Strandstræderne: Det var Københavns første Østerbro, og området kaldtes ”Forstaden udenfor Østerport”. Den gamle Østerport lå, hvor Kongens Nytorv i dag ligger, og fra porten gik vejen ud til anløbsbroen Sankt Annæ Bro ved havnen via Store Strandstræde. Lille Strandstræde førte fra sejlhuset og reberbanen (bag Charlottenborg) til sammensmeltningen med Store Strandstræde i den lille plads ved Sankt Annæ Kirke.

Da den nye Østervold blev anlagt fra Nørreport til Kastellet (dengang Sankt Annæ Skanse), blev haverne og småhusene en del af Ny-København, og fra 1670 blev området omfattet af Kronens store planer: hvor Kongens Nytorv blev anlagt i 1670, og Nyhavn blev udgravet i årene 1671-73. I bestræbelserne på at skabe et fuldstændig retvinklet gadenet kom Strandstræderne dog til at stå som undtagelser, og grundejerne må således have strittet effektivt imod udviklingen. I 1670 var Lille Strandstræde den østligste gade i Ny-København. Grundene på gadens østside strakte sig helt ned til stranden, idet kystlinjen dengang lå omkring den nuværende Toldbodgade. Nyhavns anlæggelse gennemskar flere af grundene, og Christian V (1646-1699) krævede, at grundejerne afpælede deres grunde og opbyggede et solidt bolværk mod kanalen.

I følge Historiske huse i det gamle København blev hjørnebygningen antageligt opført i 1758 for brændevinsbrænder Niels Carlsen. Forhuset mod Lille Strandstræde blev opført i 1852 for brændevinsbrænder Wolff Ludvig Emil Reeh, og samme år blev hjørnebygningen gennemgribende ombygget, hvor der blev tilbygget cirka to alen (1,24 meter), bagsiden blev omsat i grundmur, og den oprindelige kvist over tre fag forsvandt.

I følge Andelsboligforeningens egen udredning af ejendommens historie, så har ejendommen oprindelig bestået af tre bygninger:
- En bygning på fire fag og tre etager mod Sankt Annæ Plads. Opgang til etagerne skete dengang via et udvendigt trappehus i gården. Bygningen blev angiveligt opført i 1737 - det er de nuværende lejligheder med postadresse 15 t.v.
- En bygning mod Lille Strandstræde og ud mod hjørnet af Lille Strandstræde og Sankt Annæ Plads på syv fag og tre etager fra 1758, ejet af brændevinsbrænder Niels Carlsen - det er de nuværende lejligheder med postadresse 15 t.h.
- En bygning mod Lille Strandstræde på tre fag og fire etager fra 1758, ejet af brændevinsbrænder Niels Carlsen - det er de nuværende lejligheder i nr. 13.
I 1800 blev bygningernes facader ud mod St. Annæ Plads sammenbygget, og hovedtrappen i nr. 15 inklusiv portrummet blev anlagt af ejer Herman Nielsen. I 1852 blev de to huse ud mod Lille Strandstræde sammenbygget. Ejendommens facader blev glatpudset og forsynet med en kordon- og en hovedgesims. Ejer var brændevinsbrænder Wolff Ludvig Reeh.

Pakhuset bag nr. 13 var oprindeligt indrettet til spritbrænderi, og i det høje rum på anden sal var mæskningskarrene placeret. I pakhusets nederste etage var der kostald. En del af produktionen af brændevin har også foregået først i nr. 13 st. t.v. (fra 1758 til slutningen af 1700-tallet) og senere i nr. 15 st. t.h. (fra 1800 til omkring 1890).

Støbejernstrappen i portrummet førte i sin tid op til et værtshus, der lå i nr. 15 stuen til venstre. I Brandtaksationerne fra 1852 og 1866 blev porten beskrevet som en ”dobbelt beklædt port”. I 1890 blev der etableret en butik over to fag vest for portgennemgangen. I Brandtaksationen fra 1891 blev porten benævnt som en jernstakitport, ligesom en svingtrappe af jern også nævntes.   

I 1939 blev der etableret to gårdtoiletter i en lille halvtagsbygning op ad pakhuset. Her havde der tidligere været to retirader. I 1980´erne blev der indrettet badeværelser med toilet til lejlighederne. Gårdtoiletterne blev brugt frem til 1993, hvor der blev etableret badeværelse med toilet i den sidste lejlighed. I 1996 blev de to gårdtoiletter fjernet.
kilder:
Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 

www.indenforvoldene.dk

Peter Bering og Thomas Kampmann: Lille Strandstræde 6. Bygningshistoriske undersøgelser. 1990
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed på hjørnet af Lille Strandstræde, hvor hjørnebygningen er med til at definere den middelalderlige gadestruktur og tillige indgår som en integreret del af karréen og det historisk dominerede bybillede i kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning. Hertil kommer, at hjørnebygningen sammen med den øvrige bebyggelse indrammer den lille pladsdannelse, hvor Lille Strandstræde og Store Strandstræde mødes, således at der opstår et yderst homogent og stemningsfuldt lille byrum.

Hertil kommer den miljømæssige værdi af den rektangulære grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med forhuse mod gaden samt sidehus og pakhus omkring et lille gårdrum, hvortil der er adgang gennem forhusets portgennemkørsel ud mod pladsen. Denne struktur er karakteristisk for den tætte, indre by, og Lille Strandstræde 13-15 er således med til at opretholde et yderst velbevaret, historisk gård- og kulturmiljø.  
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Lille Strandstræde 13-15 knytter sig til ejendommen som et eksempel på en klassicistisk etageejendom. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København.

Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusenes enkle og sparsomt dekorerede facader, der kun er forsynet med profilerede kordon- og hovedgesimser. Det klassicistiske formsprog kommer ligeledes til udtryk gennem den taktfaste vinduessætning samt den tidstypiske markering af kældernedgangen ved et skur af sandsten over revlelugerne. Ligeledes er facadernes korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for den klassicistiske periodes bygninger, hvorimod gårdsidens krydspostvinduer med små ruder er typiske for 1700-tallets første halvdel.

Den smalle, rundbuede portåbning med tilhørende gitterlåge og portrummets spindeltrappe samt kældervinduerne må stamme fra ombygningen i 1852, idet brugen af støbejern, blev almindeligt i midten af 1800-tallet. At nr. 13 blev opført i 1852 er svært at aflæse, da facaden her er en fortsættelse af facaden i nr. 15. Det understøtter Andelsboligforeningens egen udredning, der viser, at hele ejendommen ud mod Lille Strandstræde er fra 1758 og dengang bestående af to bygninger på henholdsvis syv fag og tre fag.   

Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem de repræsentative facader og de mere funktionelt betingede gårdsider, der fremstår uden dekorationer, men i stedet med enkle, gulkalkede gårdsider og gesimser samt en variation af vinduer og døre.  

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til lejlighedernes stort set bevarede ældre planløsning med en langsgående hovedskillevæg og gennemgangsrum på hver side af denne. På traditionel vis er lejlighederne disponeret med de repræsentative stuer mod gaden, mens de funktionsbetingede rum som køkken og badeværelse samt hoved- og bitrappe er placeret mod gården. De ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder samt beretter om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Dette gælder lysnings- og brystningspaneler, helpanellerede vægge, de en- og tofløjede fyldingsdøre, profilerede gerichter med og uden fodklodser, indstemte hængsler, fodlister samt vinduernes håndsmedede anverfere og stormkroge.

Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved de murede ildsteder samt de kraftige skorstenspiber, idet de afspejler måden, hvorpå man tidligere tilberedte mad samt opvarmede lejlighederne. Ildstederne med hammertræ må være de ældste, hvorimod ildstederne med hammerjern og støbejernssøjler må stamme fra om- og tilbygningen i 1852. 

Hertil kommer pakhuset, der både i det indre og det ydre vidner om dets praktiske funktion. Nederst kan man stadig aflæse etagens funktion som kostald på grund af revledøren samt teglstens- og granitgulvet med bevaret grebningsrende. Etagerne derover vidner dels med deres store etagehøjde, dels med gårdsidens lavere og ukurante placerede vinduer om, at bygningen blev anvendt til produktionsformål – i dette tilfælde spritbrænderi.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Lille Strandstræde 13-15 knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition, en overordnet symmetri og et taktfast udtryk. Den profilerede kordongesims har dels en dekorativ, dels en kompositorisk funktion, idet den skaber en balance i den ellers høje facade. De pudsede murflader, enkle horisontale linjer samt vinduernes regelmæssige og taktfaste placering bidrager til de to facaders rolige og værdige fremtræden, der højnes af de profilerede gesimser og den høje, rundbuede portåbning samt mansardtaget.

Ligeledes knytter den arkitektoniske værdi sig i det ydre til gårdsidernes prunkløse udtryk, den tætte vinduessætning og den enkle, ensartede farve- og materialeholdning der gør, at forhuse, sidehus og pakhus fremstår som en meget helstøbt helhed, trods størrelsesforskellen på de forskellige bygningsvolumener.
Bærende fredningsværdier:
I det ydre knytter de bærende fredningsværdier for Lille Strandstræde 13-15 sig til de grundmurede bygninger i tre etager over en høj kælder med røde teglhængte mansardtage samt røde, teglhængte halvtage over side- og pakhus. Hertil kommer de høje og kraftige skorstenspiber, de ældre kviste, den pudsede, klassicistiske facade med kordon- og hovedgesims og rundbuet portåbning. Endvidere kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder skur i sandsten, fyldings- og revledøre, revleluger, gitterport, støbejerns-kældervinduer, kryds- og korspostvinduer med samtlige detaljer, butikspartiet med tilhørende døre og trapper samt kontrasten imellem facaderne og de prunkløse gårdsider. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. 

I Lille Strandstrædes indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den stort set bevarede ældre planløsning med langsgående hovedskillevægge og gennemgangsrum på hver side af denne samt lejlighedernes traditionelle disponering med repræsentative stuer mod gaden og funktionsbetingede rum som køkken og badeværelse samt hoved- og bitrappe mod gården. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, lysnings- og brystningspaneler, helpanellerede vægge, pudsede vægge og lofter, en- og tofløjede fyldingsdøre, gerichter, indstemte hængsler, fodlister samt vinduernes håndsmedede anverfere og stormkroge. Endvidere kommer ildstederne med samtlige detaljer samt pakhusets større rumhøjde og deraf varierende placering af etagedæk, nedtonede materialeholdning med synlige bjælkelag samt kælderens ældre teglstensgulv med grebningsrende. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
24-03-1950
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-338/80

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
24-03-1950
Begrundelse:
Journal nr.:
6/49

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
26-06-2007
Begrundelse:
I 1984 er tinglyst en meddelelse om, at fredningen af Lille Strandstræde 13, matr.nr. 77 Sankt Annæ Øster Kvarter omfatter ”forhus og sidehus”. Denne meddelelse opfatter Kulturarvsstyrelsen som mangelfuld, da den ikke medtager den del af ejendommen, som efter 1952 har fået adressen Lille Strandstræde 15, og der ikke foreligger nogen beslutning om at ophæve fredningen på denne del af ejendommen.
Journal nr.:
2003-115/101-0018


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Lille Strandstræde 13 Matr.nr. 77, Sankt Annæ Øster kvarter Bygningshistorisk undersøgelse af portrum Tegnestuen Raadvad Maj 1995


Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Lille Strandstræde 13-15, Københavns Kommune



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Lille Strandstræde 13

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap