Sag: Fiolstræde 30-32

Fiolstræde 30 og 32, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Fiolstræde 30-32
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Fiolstræde 30 og 32
Kommune:
København
Omfang:
Nr. 30: forhuset (1823, forhøjet med tre etager 1848)*; nr. 32: forhuset og de to sidehuse nærmest dette op mod mnr. 179 (forhuset 1832, sidehusene 1809). Fredet 1951.*
Beskrivelse:
I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af tidligere udførte bygningsarbejder i ejendommen. I hvert af forhusene er tre lejligheder og begge butikker besigtiget samt to lejligheder i det ene sidehus og vaskehuset (det andet sidehus). Ejendommene Fiolstræde 30 og 32 er beliggende i Københavns Klædebo Kvarter som led i husrækken i Fiolstræde, hvor forhusene begge er sammenbygget med naboejendommene. I stueetagerne er i begge forhuse erhverv, mens der på de øvrige hovedetager er beboelse, og første sidehus rummer beboelse på alle etager.

Fiolstræde 30, forhus
Forhuset i Fiolstræde 30 er et grundmuret hus i fire fag, der er opført i fem etager. I stueetagen er facaden pudset og gråmalet, og herover er en profileret kordongesims. På de øvrige etager står facaden pudset og gulmalet. Over 3. sal er en profileret gesims og over 4. sal er en bred, profileret hovedgesims. Omkring vinduerne fra 1. til 3. sal er der indfatninger, hvoraf 1. salens indfatninger har konsolbårne fordakninger, 2. sal og 3. sals indfatninger har dekorerede sålbænke, og 2. sals indfatninger endvidere med ører. Alle gesimser og indfatninger er til gaden hvidmalede. Gårdsiden er fra sokkel til hovedgesims pudset og okkerfarvet, øverst med en hvidmalet profileret hovedgesims. Taget er et heltag hængt med røde tegl. I taget er til gårdsiden to traditionelt udførte heltagskviste samt en centralt placeret skorsten i rygningen. I stuetagen mod gaden er to indgangspartier, yderste fag betjener opgangen med en traditionelt udført, grønmalet fyldingsdør, mens der flankeret af to vinduesfag er en butiksindgang med en nyere butiksdør med et stort glasparti. Over døren til opgangsrummet er i muren over dørnichen indmuret en slutsten fra et ældre hus på stedet. Vinduerne i stueetagen er nyere, hvidmalede butiksvinduer. Vinduerne på forhusets øvrige etager mod gaden er traditionelt udførte, firerammede, blågrå korspostvinduer med opsprosning af de nedre rammer. Til gårdsiden er fra butikken en traditionelt udført, mørkegrøn fyldingsdør med todelt glasparti, mens der i trappeopgangens yderfag er en traditionelt udført, mørkegrøn fyldingsdør med tredelt glasparti. Vinduerne til gårdsiden er ældre og traditionelt udførte, firerammede og hvidmalede korspostvinduer, alle med opsprosning af de nedre rammer undtagen 1. sals og opgangsfagets vinduer. I kvistene er traditionelt udførte, torammede, opsprossede vinduer.

I det indre omfatter forhuset i stueetagen erhverv med nyere butiksindretning med bagbutik, nyere detaljer og overflader. Entréen til trappeopgangen, der betjener lejlighederne og med gennemgang til gården, er beklædt med klinker i skaktern, trappen er en ældre toløbet ligeløbstrappe, med tæppebeklædte trin, udskårne, hvidmalede balustre og en profileret, sortmalet håndliste. Entré, trapperum og opgang er hvidmalede, og i opgangens vinduesnicher er både brystnings- og lysningspaneler. På hver etage er én lejlighed, der alle har en generelt velbevaret planløsning: To stuer mod gaden (4. sal dog med sammenlagte, gadevendte stuer) og en stue mod gården anvendt som køkken-alrum, mod gården er desuden et badeværelse, og fra entréen og mod den centrale skorstenskerne, et toilet. Der er gennemgående traditionelt udførte fyldingsdøre med tilsvarende greb og gerichter, traditionelt udførte forsatsvinduer og vinduerne bevaret en del ældre anverfere og stormkroge. Gulvene er både ældre og nyere plankegulve, vinduerne i stuerne mod gaden og i stuerne mod gården er ydervæggene fuldpanelerede, hertil ses del profileret stukkatur og rosetter. Loftsetagen er udnyttet til depotrum, og har en delvis fornyet tømmerkonstruktion.

Fiolstræde 32, forhus med to sidehuse
Forhuset i Fiolstræde 32 omfatter et grundmuret forhus i fire fag, og det er opført med kælder og fem etager. I stueetagen mod gaden står facaden pudset og malet gråblå, mens facaden på de øvrige etager er pudset og malet i en sart blålig nuance. Over stueetagen er en profileret kordongesims, over 3. sal en profileret gesims og øverst, over 4. sal, en bred, profileret hovedgesims med sparrehoveder. Omkring alle vinduer mod gaden fra 1. til 4. sal er profilerede indfatninger, hvoraf der over 1. og 2. sals vinduer fordakninger, mens der under 2. og 3. sals vinduer er konsolbårne sålbænke. Alle gesimser og indfatninger er pudsede og hvidmalede. Forhuset har et heltag hængt med røde tegl, og heri er en traditionelt udført bred heltagskvist mod gården samt en centralt placeret skorsten i rygningen. Til gårdsiden er forhuset, fra sokkel til en profileret, hvidmalet hovedgesims øverst, pudset og okkerfarvet. Til gårdsiden er endvidere ét pudset og okkerfarvet fag vinkelret på gårdsiden, med tilsvarende profileret og hvidmalet hovedgesims samt et tag med ensidig taghældning hængt med røde tegl. I forlængelse af denne udbygning er sammenbygget med forhuset et grundmuret sidehus i fem fag. Sidehuset er opført i tre etager, og det er fra sokkelen til en profileret, hvidmalet hovedgesims, pudset og okkerfarvet. Sidehuset har et tag med ensidig taghældning der er hængt med skifer, hvori der er flere nyere tagvinduer og en ældre, høj, muret skorsten med krave. I forlængelse af sidehuset er et lille sidehus, et vaskehus, i to fag og to etager, ligeledes pudset og okkerfarvet, og med heltag mod gården hængt med røde tegl.

I stueetagen mod gaden er der, i lighed med forhuset i nr. 30, to indgangspartier i nr. 32, henholdsvis til opgang og butik. Opgangens indgangsparti består af en enkel, dyb niche, hvori der en ældre, tofløjet, mørkegrøn fyldingsdør med to ruder øverst og to aflange fyldninger omkring en smal, pyramidisk fylding i hver dørfløj. Over døren en et ældre overvinduer med opsprosning, ligeledes mørkegrønt. Butiksdøren med overvindue er nyere, og denne er flankeret af to tilsvarende, nyere butiksvinduer, der er mørkegrønne som opgangsdøren. Vinduerne fra 1. til 4. sal er traditionelt udførte, firerammede og gråblå korspostvinduer med opsprosning af de nedre rammer. Til gårdsiden er der ét dørparti i det med sidehuset sammenbyggede fag. Heri er en traditionelt udført, mørkegrøn fyldingsdør fra opgangen, samt midt på forhusets gårdside en traditionelt udført, tofløjet og mørkegrøn revleluge, der giver adgang til husets kælder. Til gårdsiden er der i forhuset ældre og traditionelt udførte, firerammede og hvidmalede korspostvinduer med opsprosning af de nedre rammer, og kvisten til gårdsiden har et traditionelt udført, seksrammet og opsprosset vindue. Sidehuset har centralt placeret i stueetagen en traditionelt udført, mørkegrøn fyldingsdør, og på alle tre etager er traditionelt udførte, firerammede og hvidmalede korspostvinduer med opsprosning af de nedre rammer. Det lille sidehus, ejendommens vaskehus, har to traditionelt udførte, mørkegrønne dørpartier samt et mørkegrønt, én-rammet vindue i stueetagen, mens der på 1. sal er to traditionelt udførte, torammede, opsprossede og hvidmalede vinduer.

I det indre omfatter ejendommen i Fiolstræde 32 i forhusets stueetage erhverv med en nyere butik- og bagbutiksindretning, nyere detaljer og overflader. Forhusets entré leder fra gaden til en bevaret ligeløbstrappe med en spidsvinklet durchsicht, der på hver etage betjener én lejlighed i forhuset samt lejlighederne i sidehuset fra en aflang repos, hvor der desuden i hjørnerne er ældre indbyggede skamler til hvile. Trappen har nederst et kort udad drejet løb med en snoet mægler, og trappen har udskårne, hvidmalede balustre og en profileret håndliste, mens trinene i lighed med entré og gang er beklædt med nyere tæpper. På hver repos, med adgang til forhusets lejligheder, er to dørgennembrud, hvoraf det ene fungerer som indgangsdør, med traditionelt udførte, hvidmalede fyldingsdøre. Lejlighederne i forhuset har en gennemgående velbevaret planløsning med to stuer til gaden (herunder dog med en lejlighed hvor en væg er flyttet ét fag), et rum mod gården, et centralt nyere badeværelse samt et køkken mod gården med adgang fra entréen. I lejlighederne er en del ældre og traditionelt udførte, hvidmalede fyldingsdøre – herunder med nogle indstukne hængsler, traditionelt udførte forsatsvinduer, derudover ses en del ældre stormkroge og anverfere. På gulvene er ældre og traditionelt udførte plankegulve i stuer og værelser, nyere gulve i køkkener og badeværelser. Der er fuldpanelering i stuernes ydervægge mod gaden og mod gården samt brystningspaneler på de øvrige vægge i stuerne. I en lejlighed er der ældre kakkelovnspilastre, og i lofterne ses en del bevaret stukkatur og rosetter.

Sidehuset har i sine lejligheder delvist nyere planløsninger, traditionelt udførte fyldingsdøre med tilsvarende greb og gerichter og nyere pladedøre, traditionelt udførte plankegulve og nyere parketgulve, enkelte rum med brystningspanelering samt et par kakkelovnspilastre. Det lille, andet sidehus, er indrettet til vaskehus, ved nogle rum med nyere detaljer og overflader.
Bygningshistorie:
Fiolstræde 30: Forhuset er opført i 1823 for værtshusholder Christian Huusbye i to etager. Mellem 1843 og 1845 blev forhuset forhøjet til fem etager. Den nuværende facadeudsmykning stammer fra en ombygning mellem 1878 og 1888.

Fiolstræde 32: Forhuset er opført i 1837 for murersvend J.H. Petersen. Facaden var oprindelig kun udsmykket med et sandstensbånd med gipsornament under 1. sals vinduer samt hovedgesims. Fra 1878 omtales facaden som afpudset i stueetagen, resten med hamborgfuger. Den nuværende facadeudsmykning stammer fra 1890’erne. Sidehuset på fem fag er opført i 1809 for øltapper Jeppe Schou. I 1837 erstattedes tegltaget med skifer. Sidehuset på to fag er delvist identisk med en 40 alen lang keglebanebygning, der opførtes i 1809 for Jeppe Schou, og som forkortedes successivt i årene 1837 og 1894, hvilket i det sidste år gav bygningen dens nuværende fremtræden.

Området omkring Fiolstræde og Vor Frue Kirke blev svært beskadiget af englændernes bombardement af København i 1807, og bygningsmassen i området er med få undtagelser fra eftertiden, herunder er der mange ejendomme bygget i årtierne umiddelbart efter bombardementet.

Gadenavnet, Fiolstrædes oprindelse skyldes formentlig blomsten viol, i det området op til 1600-tallet var præget af grønne områder. Fiolstræde har været gågade siden 1968 og har i mange årtier været kendt for sine mange antikvariater.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987.

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996.

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979.

Kayser, Kjeld: Københavner bindingsværk, Nationalmuseet, 1985.

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948.

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942.

Lange, Bente: Københavns Farver, 1996.

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972.

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987.

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid.

www. Indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommenes beliggenhed i Fiolstræde, hvor forhusene indgår som en todelt, integreret del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af deres lignende proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhusene som en harmonisk del af det historisk fortættede gadebillede. Hertil kommer, at forhusene er med til at opretholde den ældre gadestruktur.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Fiolstræde 30 og 32 knytter sig til ejendommene som eksempler på huse med oprindelse i den nedtonede senklassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter.

Klassicismen, der ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store del af København. Fiolstræde 30 og 32 er fra perioden mellem 1820’ernes senklassicisme og 1840’erne, hvor empiren, som fulgte i klassicismens fodspor, var toneangivende. Empirens facader var enkle i deres formsprog og viser, ligesom klassicismens facader, en sikker proportionering, som i begge facader kommer til udtryk i den enkle og nøgterne facade med vinduernes regelmæssige takt, den enkle kordongesims mellem stueetagen og 1. sal som eneste deling af murplanet under de mere accentuerede hovedgesimser, herunder forhuset i nr. 32 med sparrehoveder. Begge forhuse har senere i 1800-tallet fået deres nuværende gadevendte udsmykning. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger, og endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår pudset, okkerfarvet og med en profileret gesims som eneste dekoration. Sidehusene repræsenterer en ældre fase med mere beskedent byggeri umiddelbart efter bombardementet i 1807, og de udgør i dag en vigtig del af det samlede indtryk af de historiske huses oprindelse som anlæg med flere slags beboelse, erhverv og funktioner. Slutstenen over hoveddøren i nr. 30 vidner om den ældre bebyggelse på stedet, idet den stammer fra et tidligere hus.

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. I Fiolstræde 30 og 32 ses det i de generelt bevarede etage- og planløsninger med én lejlighed per etage. I lejlighederne ligger de repræsentative stuer og værelser mod gaden, mens øvrige stuer og værelser samt hovedtrapper ligger mod gården, mens køkkener samt nyere badeværelser enten er vendt mod gården eller placeret centralt. De generelt ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de overvejende fastholder periodens udsmykningsidealer og æstetiske præferencer. Af særlig kulturhistorisk værdi er de oprindelige hovedtrapper med samtlige ældre detaljer samt i lejlighederne de delvist ældre plankegulve, nogle fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter, brystnings- og lysningspaneler, herunder fuldt panelerede ydervægge mod gaden og loftstukkaturen samt vinduesrammernes talrige håndsmedede anverfere og stormkroge.
Arkitektonisk værdi:
Bygningernes arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til de enkle facadekompositioner i forhusene med kordongesimser, mindre gesimser og de mere markerede hovedgesimser, der giver facaderne et afbalanceret og knapt udtryk. Gesimserne mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at de skaber visuel balance i de ellers meget høje og smalle facader. Den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer bidrager til bygningernes overordnet meget værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den konsekvente vinduessætning og den enkle, ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø, sammen med de mindre sidehuse mere beskedne og intime udtryk.

I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de generelt velbevarede planløsninger, der giver en stemningsfuld og levende oplevelse af datidens diskret elegante boligbyggeri med de økonomiske, men gennemtænkte og veldisponerede lejligheders rumforløb og udsmykning, der hovedsageligt ses i de gadevendte rum.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommene Fiolstræde 30 og 32 som repræsentanter for traditionelle borgerlige byhuse opført i perioden efter Købehavns bombardement i 1807.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til begge forhuse i grundmur i fem etager med røde, teglhænge heltage. Hertil kommer kviste, skorstene, de senklassicistiske facade med pudset murværk samt kordon- og hovedgesimser og indfatninger. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder døre og vinduer med samtlige detaljer, herunder de tofløjede fyldingsdøre med opsprosset overvindue i nr. 32, samt kontrasten imellem facaden og den prunkløse gårdside. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de traditionelle etage- og planløsninger, der kommer til udtryk i én lejlighed på hver etage i forhusene og trapperummene med de oprindelige trapper med alle detaljer. Hertil kommer lejlighedernes traditionelle disponering med repræsentative stuer mod gaden, og øvrige værelser eller stuer mod gården. Endvidere kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder de delvis ældre planke- og bræddegulve, brystnings- og lysningspaneler, helpanelerede ydervægge mod gaden, skorstenskerner, pudsede vægge og lofter, loftsstukkatur, ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre med hængsler og gerichter samt vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.  
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
13-03-1951
Begrundelse:
Journal nr.:
6/49

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
02-03-1983
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-470/81


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Fiolstræde 30

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap