Sag: Hofkonditor Zieglers Gård

Nybrogade 12, hj. af Knabrostræde, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Hofkonditor Zieglers Gård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nybrogade 12, hj. af Knabrostræde
Kommune:
København
Omfang:
Det firefløjede anlæg (1732 af Philip de Lange, østlige del 1748). Fredet 1918.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Hofkonditor Zieglers Gård er et firelænget anlæg beliggende i Nybrogade, Knabrostræde og Snaregade. Anlægget er en sammenbygning af to bygninger, hvilket særligt kan ses i Nybrogade. Ejendommen står frem i bybilledet som et særligt anlæg i kraft af sin skala, volumen og udsmykning. Midt i anlægget er et gårdrum.

Anlægget har grundmurede, gråpudsede gadefacader og valmtag belagt med skifer. Undtaget herfor er længen mod Snaregade, der har fladt tag mod gården, og den indeliggende længe, som har rødt, teglhængt halvtag. Anlægget har høj kælder, to etager og en tagetage. I Knabrostræde flankeres vinduesfagene af to brede murpartier kun med hver tre nyere kældervinduer. Der er sandstenssokkel, og murværket er vandskuret – undtagen de tre vestligste fag af facaden mod Nybrogade. De tre østligste fag i Nybrogade viser denne del af ejendommens ophav som pakhus. Her er anlæggets indgang i en rundbuet port i yderste fag med nyere glasdør, slut- og vederlagssten og blændingsfelt med guirlande og ovalt overvindue. Over de nyere, kurvehanksbuede, småtopsprossede kældervinduer løber et gennemgående bånd over facaden mod Nybrogade, og der er heri indpasset slutsten. Under båndet er upudset sandsten. Der er over det midterste fag en hejsekvist med svungen og vinkelknækket gavl med rundbuet fransk altan, oculusvindue øverst og påskriften ”F R 1748”. Under taget er en fint profileret hovedgesims, som fortsætter hele bygningen rundt. De tre vestligste fag har kvadrebånd, hjørnepilastre, midtrisalit med pilastre, knækket overstykke og sandstensornamentik. I midterste fag er i kælderen et ovalt, knækket vindue, i stueetagen er en fransk altan med smedejernsgitter, og i taget er en nyere kvist med fladbuet, knækket fronton, fransk altan og attika. Vinduerne har mod Nybrogade alle sandstensindfatning og -sålbænk.

Mod Knabrostræde har gadefacaden glatte hjørnepilastre. Her er de fire sydligste vinduesfag trukket svagt frem i en risalit. Under taget fortsætter den fint profilerede hovedgesims. Mod Snaregade har facaden dels hjørnepilastre, dels et pilaster i midten. I Snaregade er der kældernedgang gennem en nyere, hvidmalet dør. Der er i tagfladen til disse sider heltagskviste med zinkflunker med enten fladbuet eller lav trekantfronton. Facaderne har høje, firerammede korspostvinduer med tværsprosse i de nederste rammer. Samtlige anlæggets vinduer er hvidmalede og nyere, men traditionelt udførte. I rygningen mod Nybrogade er et stort ovenlysvindue.

Mod gården er anlægget grundmuret mod gaderne, mens den indeliggende længe har et fag i grundmur mod Snaregade, men er ellers over stueetagen i bindingsværk. Den indeliggende længe har gulkalkede tavl, hvidmalet træværk og en simpel, skrå hovedgesims. De grundmurede dele af gården er pudset og gulkalket, og de har profilerede hovedgesims. Disse længer har på to eller tre etager over en høj kælder. I den indeliggende længe er en hejsekvist med bevaret udligger, og der er i stueetagen to nyere døre. Over porten er en drager over fire fag. Gårdsidens resterende længer har vinduer ligesom gadefacadernes.

I porten i Nybrogade er dobbeltfløjede glasdøre. Portrummet er gennemgående, og der er for enden tre trin og en repos med skulptur og springvand samt forbindelse til gården. Her er hvidpudsede vægge og loft, og der er stenfliser i røde og grå skaktern. Reposen er belagt med små, lyse chaussésten. Hoveddøren er en ældre, tofløjet fyldingsdør malet i hvid. Den har på ydersiden udskårne fyldingsspejle, mens der fra indersiden er udskæringer og ornamentik i søjletema.

Hofkonditor Zieglers Gård bliver brugt til erhverv og bærer generelt præg af nyere indretning. I det indre er den oprindelige grundplan delvist bevaret, da der er repræsentative stuer mod Nybrogade. Hovedtrappen er en ældre treløbstrappe med en rektangulær durchsicht, attisk båndslyng på brystningen og fint udformet, bejset håndliste, som ender i en vangesnirkel med volutsvungen mægler med kanelurer. I det tidligere pakhus er hoveddøren, bag hvilken er en forstue, en til to stuer mod gaden samt adgang til et åbent lokale mod gården i Zieglers hus. Her er mod gaden en stor trefagsstue, og i længerne mod Knabrostræde og Snaregade er en gang med toiletter og køkken mod gården og kontorer på et til tofag mod gaden. I bindingsværkslængen er i stueetagen teknikrum og på første sal et kontor. I den indeliggende længes grundmurede fag mod Snaregade er en nyere, simpel toløbstrappe. Over porten forbinder en toløbstrappe af samme tilsnit stueetagen både med et lavloftet depotrum over porten og med den indeliggende længes første sal. Kælderetagen har i store træk samme plan som de resterende etager, men har ud over enkelte kontorer depot-, arkiv- og teknikfunktioner.

Interiøret er generelt kendetegnet ved nyere aptering. I længen mod Nybrogade er der dog, særligt i stuerne, ældre lysnings- og brystningspaneler og helpanelerede ydervægge af forskellig type. Første sals stue i Zieglers hus har nyere, men traditionelt udført, panelering. I længen mod Nybrogade er ældre stukrosetter. Der er flere steder i anlægget ældre gerichter og fyldingsdøre med indstukne hængsler, men der er overvejende nyere fyldings- og pladedøre. Der er nyere bræddegulve, og vinduerne har forsatsruder. De har generelt nyere detaljer, men enkelt steder er ældre stormkroge, anverfere og rumpestabler.
Bygningshistorie:
Philip de Lange (1700-1766) lærte murerfaget i Holland, hvor han som ung arbejdede i Haag. Efter Københavns brand i 1728 sluttede de Lange sig umiddelbart efter til den hærskare af udenlandske håndværkere, der søgte deres udkomme her i landet, men da disse i begyndelsen ikke var underkastet nogen laugstvang, blev han først i 1733 indskrevet som murermester i København. Da havde han allerede i 1729 været i Haag for at ansætte murersvende, og allerede tidligt var han beskæftiget med et så betydeligt bygningsværk som Chr. Møinichens Palæ. Foruden det omfattende genopbygningsarbejde prægedes perioden af det betydelige slotsbyggeri, der fulgte efter Christian VI’s tronbestigelse i 1730. Det første Christiansborg og de mange nordsjællandske slotte lagde beslag på de kongelige bygmestres fulde tid, og derfor var der plads til, at de Lange hurtigt kunne oparbejde en omfattende virksomhed som arkitekt, entreprenør og murermester.

Hans tidligste værker er præget af den hollandske senbaroks pyntelighed som i f.eks. hofkonditor Zieglers gård, hvor de Lange kan ses i forlængelse af Ewert Janssens indsats en generation tidligere. I Danmark synes han senere at være blevet påvirket af Elias Häusser og Laurids de Thurah. De Lange virkede som selvstændig arkitekt for både storborgerskabet, kirken og søetaten i en periode på vej mod det florissante. Ved siden af Krieger var han, i forbindelse med genopbygningen af København, med til at give hele kvarterer omkring især Købmagergade en borgerlig soliditet ved bl.a. at indføre en segmentkronet gavl over husenes midtparti. Det skarptskårne, storladne og i flere tilfælde karske karakteriserer hans store og mangeårige virke for Søetaten, hvor ikke mindst hans overordnede indsats på Gammelholm og Nyholm, aftvinger respekt. Udviklingen ses allerede med Asiatisk Kompagnis kontorbygning på Christianshavn, hvis lukkede tyngde siden har sat et umisteligt præg på kvarteret. Det skulpturelt skarpskårne udvikledes over mængden af anførte bygninger frem til den ukamuflerede, funktionelle Nyholms Mastekran, der viser både det traditionelle og det banebrydende i de Langes oeuvre. De Lange står midt mellem tradition og opbrud med sine gennemkultiverede bygninger. Arkitektens eget hus i Prinsessegade og Stephen Hansens Palæ i Helsingør har de samme træk, hvor især sidstnævnte markerer sig som et originalt bidrag til dansk rokoko.

Snarens kvarter har navn efter Rådmand Erling Jonssøn Snare. Han lejede grunden, der nu er Snaregade 14, hvor han lod opføre en gård, som kaldtes Snarens Gård. Størstedelen af kvarteret brændte i 1728. Efter branden i 1728 blev Knabrostræde ført igennem fra Brolæggerstræde til Vimmelskaftet. Under genopbygningen af kvarteret lod hofkonditor Johann Heinrich Ziegler opføre sig et nyt hus i Nybrogade 12 ved Philip de Lange. Huset stod færdigt i 1732. Det tilstødende hus blev bygget for købmanden Frantz Rausch i 1748 som pakhus, men Rausch erhvervede senere også Zieglers hus. I senere ombygninger har man fjernet kældernedgangen, som oprindeligt var i sidefagene på Zieglers hus mod Nybrogade, ligesom de oprindelige skydevinduer blev erstattet med korspostvinduerne og skifertaget kom i stedet for et tag af blåglaserede tegl. Den indeliggende bindingsværkslænge har oprindelig i stueetagen været åben mod gården, men blev i 1885 grundmuret. Da den daværende ejer i 1929 ombyggede pakhuset til moderne kontorer, blev pakhuset bragt ”i Overensstemmelse med den tilstødende Barok-Hjørnebygning”. Det blev gjort ved at isætte samme vinduer, erstatte træporten med en nyere hovedør og fortsætte de dekorative elementer. Hofkonditor Zieglers Gård er af Laurids de Thura kaldt ”et ziirligt borger-huus”, mens Badeloch Vera Noldus i dag har beskrevet det som ”et af de mest helstøbte borgerhuse fra 1700-tallets København”.

Af prominente beboere på adressen kan nævnes: Storkøbmanden Frederik de Coninck (1740-1811), som boede her fra 1770 til 1783, hvor han flyttede til Moltkes Palæ. Den hollandsk fødte de Coninck kom til Danmark i 1763, hvor han fra 1775 lagde grunden til en større rederi- og handels-virksomhed. Ligeledes har N.F.S. Grundvig boet her fra april 1851 til april 1852.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Fisker, Kay: De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. 1938

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Kayser, Kjeld: Københavner bindingsværk, Nationalmuseet 1985

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Lange, Bente: Københavns Farver, 1996

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Noldus, Badeloch Vera: Philip de Lange. Københavns store bygmester, 2014

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Strømstad, Poul red.: Ildebrandshuse, Nationalmuseet 1966

Tønnesen; Allan: 233 danske borgerhuse, 1979

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante, 1994-2000  

Zinglersen, Bent: Københavnske gadenavnes historie, 1979

www.indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til beliggenheden i det historiske og stemningsfulde Snarens Kvarter overfor Christiansborg, hvor forhuset indgår som et integreret led i de varierede husrækker i både Nybrogade og Snaregade. I kraft af sin proportionering og facadekomposition fremstår huset som en harmonisk enhed – i Nybrogade i to led – mens anlægget står ud i forhold til de resterende bygninger ved sin volumen og fornemme udsmykning og materialeholdning. Hermed bliver Hofkonditor Zieglers Gård et særligt fint og sigende indslag i det ældre bybillede, som med sin skala og placering er med til at opretholde den ældre bebyggelseslinje og fastholde den helstøbte oplevelse af en ældre og værdifuld bebyggelsesstruktur. Til gårdsiden har anlægget miljømæssig værdi, da det med sit konsekvente udtryk og materialer danner dels et helstøbt, stemningsfuldt gårdmiljø, dels viser tidligere tiders tætte bebyggelsesstruktur.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Hofkonditor Zieglers Gård knytter sig dels til Zieglers hus som et enestående eksempel på et finere københavnsk borgerhus fra tiden lige efter branden i 1728, dels til Rauschs hus som eksempel på et pakhusbyggeri fra midten af 1700-tallet. I anlægget er der i det ydre kulturhistorisk værdi ved facadernes udformning og udsmykning, vinduessætning, filtsede murværk, hejsekvisten mod Nybrogade og de relativt ubrudte tagflader. Der knytter sig derfor kulturhistorisk værdi til de velproportionerede facader i Knabrostræde og Snaregade med alle dele og detaljer, herunder den regelmæssige vinduessætning, sokkel, pilastre, midtrisalit, hovedgesims, filtsede murværk og fine farveholdning. Der knytter sig særlig kulturhistorisk værdi til de fint proportionerede og dekorerede facader i Nybrogade med alle dele og detaljer, herunder i Rauschs hus den bevarede hejsekvist med påskrift og i Zieglers hus sokkel, pilastre, vinduesindfatninger, hovedgesims og attika samt alle dele af den omfattende og fint forarbejdede sandstensornamentik. Hermed placerer Zieglers hus sig som et fornemt, borgerligt barokhus med dekorative elementer, som peger frem mod rokokoen med dens forfinede, lette æstetik.

Til gårdsiden knytter der sig kulturhistorisk værdi til anlæggets proportioner, kalkede murværk, vinduessætning og profilerede hovedgesims. Der knytter sig særlig kulturhistorisk værdi til de bevarede bindingsværkskonstruktioner i den indeliggende længe, som viser pakhuset oprindelige konstruktion og historie, ligesom konstruktionen med drageren over fire fag viser en særlig konstruktion i stueetagen, som tidligere var åben mod gården. Herudover er der kulturhistorisk værdi ved det tydelig hierarki og forskelle i status mellem facaderne, ligesom mellem gadefacader og gårdside. Dette ses dels i den yderst repræsentative facade mod Nybrogade og Christiansborg, mens gadefacaderne i Knabrostræde og Snaregade er mere nøgterne, ligesom gårdside i forhold til gadefacaderne fremstår pæn, men prunkløs.

I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til de bevarede dele af den traditionelle etage- og planløsning, hvor de repræsentative stuer ligger mod gaden, og her mod Christiansborg, mens de sekundære funktioner er mod gården. Hertil hører alle bevarede ældre paneler, stuk, vinduesdetaljer og døre med dertil hørende dele og detaljer. Særligt er der kulturhistorisk værdi ved den ældre hovedtrappe, som viser den historiske trappes betydning som et særligt rum med dets offentlige og repræsentative udformning med et fint forarbejdet trappeløb med vanger, brystning og mægler. Herudover er der særlig kulturhistorisk værdi ved den bevarede og fint forarbejdede hoveddør.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Hofkonditor Zieglers Gård knytter sig i det ydre til den velproportionerede facade. Med sin lave højde, men store volumen og ligeså etagehøjde, er anlægget et unikt indslag i kvarterets bebyggelse. Alligevel er Zieglers Gård fint indpasset i kvarterets bebyggelsesstruktur, da Philip de Lange med pilastre og midtrisalit bryder murfladerne op og giver dem en mindre skala og fin rytme. Her er således arkitektonisk kvalitet ved vinduessætning og murværk, sokkel, midtrisalit, pilastre og hovedgesims, hvor sidstnævnte på elegant vis formidler overgangen mellem murflade og tag.

I Nybrogade er der arkitektonisk værdi ved den horisontale deling af murplanerne hen over de to forhuse med vinduesbånd, sandstensbånd over kældervinduerne og den fint udformede hovedgesims, som sammen med den ens vinduessætning og disses indfatninger giver facaderne samhørighed og stabilitet. Herudover er der særlig arkitektonisk værdi ved Zieglers hus med dets fine og stilsikre komposition, hvor skala og proportioner spiller sammen med den rige sandstensdekoration om at give facaden et let og lejende udtryk i en smukt afstemt helhed. Facaden indrammes således af tungere hjørnepilastre, og kælderetagen skaber med sandstensbånd og udsmykning en visuel base for de øvre elementer. Disse består fortrinsvis af en midtrisalit med to lag pilastre foran, et knækket overstykke over stueetagens (nu) franske altan samt store volutter, som indrammer bel etagens midterste vindue, hvorved arkitekten på sikker vis opbryder murplanets soliditet samtidig med, at han binder det sammen omkring det midterste fag. Foroven afsluttes murplanets komposition dels ved hovedgesimsens konvekse og retlinede lag samt de dekorative maskebærende volutkonsoller, dels ved den lave attika over midterfaget.
 
Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk med den enkle vinduessætning, hovedgesims og det pudsede murværk, der skaber et helstøbt gårdmiljø. Her ud over er der arkitektonisk værdi ved den indeliggende længes bindingsværk, der med sin særlige opbygning formidler og medierer skalaen mellem beskuer og bygningsvolumen.

I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de mod Nybrogade vendende velproportionerede stuer og tilbageværende planløsning, som særligt afspejler den borgerlige disposition af Zieglers barokhus. Hertil kommer den fint dimensionerede hovedtrappe, som fastholder den vigtige, repræsentative dimension i oplevelsen af dette borgerhus.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til hele det firefløjede anlæg i Nybrogade 12 som særliget eksempel på et finere borgerhus i tiden efter Københavns første store brand i 1728. Hermed placerer det huset som en del af den historiske bykerne.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det grundmurede anlæg mod Nybrogade, Knabrostræde og Snaregade samt den indeliggende længe i bindingsværk. Der knytter sig bærende fredningsværdier til de fine 1700-tals gadefacader mod Knabrostræde og Snaregade med deres proportioner, vinduessætning, sokkel, hovedgesims, pilastre og midtrisalit. Herudover knytter der sig bærende fredningsværdier til facaderne mod Nybrogade med deres gennemgående vinduesbånd, vinduesindfatninger, sandstensbånd over kældervinduerne og hovedgesims. Ligeså knytter der sig særligt bærende fredningsværdier til hejsekvisten i Rauschs hus og Zieglers hus proportionering og udsmykning, herunder hjørnepilastre, midtrisalit, vinduespilastre og knækket overstykke samt den hele ornamentale sandstensudsmykning med volutter, konsoller, masker etc.

Til gårdsiden knytter der sig bærende fredningsværdier til vinduessætningen, det pudsede murværk, hovedgesims, tagfladerne og alle dele af bindingsværkskonstruktionen med hejsekvist og udligger, drager og stormbånd. Hertil kommer de traditionelle korspostvinduer, alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, samt kontrasten imellem facaden og den prunkløse gårdside. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning.  

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den traditionelle etage- og planløsning, hvilket særligt ses i længen mod Nybrogade, hvor de repræsentative stuer ligger mod gaden og sekundære funktioner er mod gården. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder den ældre hovedtrappe, alle hel-, brystnings- og lysningspaneler, stukrosetter, vinduer med dertilhørende detaljer og fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter. Herudover skal særligt nævnes den ældre hoveddør med træudskæringer, ligesom den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
11-09-1990
Journal nr.:
426/101-0066

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Journal nr.:
33/18

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
15-03-1951
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-12-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Nybrogade 012, Snarens kv. 6. Bygningshistorisk redegørelse. Anders og Lars Hegelund. 11 sider incl. fotografier m.m. December 1987. Nybrogade 012, Snarens Kv. 6. Bygningshistorisk undersøgelse. 55 sider inkl. fotografier og tegninger. Studenter ved Kunstakademiets Arkitektskole, Institut I. December 1988.


Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Nybrogade 12, Snarens Kvarter, Københavns Kommune, fredningsgennemgang



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Nybrogade 12

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap