Sag: Petri Skole (tidl.)

Gråbrødretorv 8, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Skole
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Petri Skole (tidl.)
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Gråbrødretorv 8
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (ca. 1730, kvist ombygget til fuld tredje etage 1852, fjerde etage tilføjet 1858).
Fredning 1945.*
Beskrivelse:
I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af udførte bygningsarbejder. Følgende er ikke besigtiget: 2. sal. Denne etage indgår således ikke i beskrivelsen og værdisætningen.

Ejendommen Gråbrødretorv 8 er beliggende ud mod Gråbrødretorv som et led i den nordlige husrække. Forhuset er grundmuret og i fire etager over kælderen og med udnyttet tagetage og ti fag bred. Facaden er glatpudset og hvidmalet i stueetagen op til og med en smal, retkantet kordongesims. Herover er facaden refendfuget og kalket i en jernvitriolgul. Under førstesalens vinduer er en gennemgående sålbænksgesims, og andensalens vinduer har traditionelle sålbænke, mens tredjesalens vinduer har en bred, gulkalket sålbænksgesims. En bred, flad og hvidmalet gesims afslutter facaden mod et skiferdækket heltag. Heri sidder seks mindre kviste med zinkinddækkede flunke og tag. I stueetagens midterfag er hovedindgangen med et moderne glasparti foran en traditionelt udført, trefløjet port med fyldinger. Her var tidligere en portgennemkørsel til gården. Over porten og glaspartiet er den ældre portoverligger med vindue over. Vinduerne fra førstesalen og opefter er traditionelt udførte korspostvinduer med to ruder i de nedre rammer. Kvistvinduerne er traditionelt udførte og torammede med tre ruder i hver ramme. Stueetagens store vinduespartier går fra terræn og flugter foroven med portens overvindue. Vinduespartierne er nyere, med en horisontal opdeling på midten. Alle vinduer er i facaden hvidmalede bortset fra de nyere vinduespartier i stueetagen samt portens ældre overvinduer, der er mørkmalede. Under terræn er nyere kældervinduer med glas over lyskassen.

Gårdsiden er i syv fag med et skråt fag, hvor forhuset støder op til nabobygningen (nr. 10), og er pudset og kalket i jernvitriolgul som facaden. Mod det skiferdækkede tag sidder en profileret, hvidmalet gesims. I taget er to skorstene samt fire kviste med zink på tag og flunke. I det tidligere brede portfag er et moderne glasparti med dør i. Herover er en ældre overligger samt overvindue svarende til det i facaden. En trappe, der løber langs med ydermuren, fører ned i kælderen. Der er indgang til kælderen i det skrå yderfag.

Vinduerne er overvejende ældre og traditionelt udførte hvidmalede korspostvinduer. I smigfagets stueetage sider et nyere firerammet vindue med to ruder i hver ramme. Kvistene har traditionelt udførte torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. I kvisten nærmest smigfaget er det trerammet.

I det indre fremtræder bygningen med en plandisposition præget af senere ombygninger og etagetilføjelser. Kælderen fungerer som beværtning.  Det ældre murværk med fladbuede stik fremstår malede i en grå blank farve. Hertil er der ældre loftsbjælker med guldfarvede trækasser i varierende størrelser i mellem. På gulvene er nyere fliser og trægulve. Der er en gennembrydning ind til nabobygningen i nr. 6. Dørene er nyere branddøre.

I stueetagen og på førstesalen er en restaurant. I stueetagen en åben planløsning med en gennembrydning ind til Gråbrødretorv 6. Det tidligere portrum er inddraget som en del af restauranten, men strukturen er endnu aflæselig. Der er nyere fliser på gulvene. På den østlige side af portrummet ses glaslofter med guldfarvede sprosseinddelinger og stukkatur i form af loftsgesimser. Herudover er lofterne pudsede og hvidmalede. Væggene er glatte og gulmalede. En højtsiddende køkkenildstedskappe er bevaret samt skorstenskernen. Formentlig er stueetagens gulv sænket på et tidspunkt.  Trappen til førstesalen er tilføjet i nyere tid. Den er i træ og har et lige løb efterfulgt af et rundet løb, der følger smigfaget til gårdsiden.

Førstesalen har en delvist traditionel plandisposition med stuer en suite mod torvet og trapper samt toiletter til gårdsiden. Her er helpaneler på væggene mod torvet og de øvrige er pudsede og hvidmalede. Hertil er der ældre lysningspaneler samt stukkatur i enkelte lofter. Gulvene er mod torvet ældre plankegulve. I trapperummet fra stueetagen til førstesalen er vægge og loft glatpudset og malet orange og på gulvet er lagt sildebensparket. Toiletterne har nyere flisegulve og glatte, hvidmalede lofter og vægge. I den østlige ende er til gårdsiden et trapperum med en nyere, toløbet trappe i jern. Trappen er åben (dvs. uden stødtrin) og har trin af træ. Gelænderet har en vis historisk inspiration med de aflange rundede træudskæringer og profileret håndliste. I trapperummet er der en murgennembrydning på etagerne til nabobygningen i nr. 6.

Tredjesalen har en smal fordelingsgang der giver adgang til kontorrum på begge sider. På etagen er ældre bræddegulve og glatpudsede vægge og lofter. Hertil er der ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre med tilhørende gerigter. Mod torvet ses ældre hel- og lysningspaneler.

I tagetagen er indretning og overflader nyere herunder med laminat- eller finérgulve og hvidmalede vægge og lofter. Hertil er der nyere pladedøre.
Bygningshistorie:
De københavnske gader præges frem for alt af bebyggelsen efter de tre store brande i 1728, 1795 og i forbindelse med englændernes bombning af København i 1807. Branden i 1728 var størst: omkring 1600 af byens 4100 huse brændte; hertil kom 5 kirker. Ilden brød ud ved Vestervold, og herfra vandrede ilden over fire dage gennem hele byen ned til Gothersgade.

Straks efter branden blev der nedsat en bygningskommission, som skulle forsøge at regulere gaderne, men det var svært at få gjort gaderne bredere og mere lige, for ejerne var uvillige til at afgive dele af deres grund. Det blev ikke bedre, da der i den bedste mening i 1729 blev udstedt en forordning om, at de nye huse skulle opføres helt af grundmur. Det blev de brandlidte ejere rasende over, og derfor gav man lov til, at baghuse måtte opføres i bindingsværk. Så opførte ejerne baghusene, flyttede ind og lod grunden henligge ubebygget mod gaden. Først da man gav lov til at benytte bindingsværk både til gade og gård, kom der gang i genopbygningen. Men bygningstypen ændrede sig efter branden. Man havde tidligere hovedsagelig boet i enfamiliehuse: de velstående boede på gårde og småfolk i boder, som de hovedsagelig ejede selv. Efter branden blev størsteparten af de nye huse opført som etagehuse med en eller flere lejligheder med selvstændige køkkener på hver etage.

Gråbrødretorvs historie begynder, da Gråbrødrekloster i 1238 oprettedes her. Til klosteret, som længe var byens eneste, skænkede grevinde Ingerd af Regenstein i stiftelsesåret sin store gård beliggende i samme bydel. Klosteret var indviet til Skt. Katharina og dets hovedbygning lå ud til Klosterstræde, mens adskillige mindre bygninger og med tilhørende haver lå fordelt over hele området frem til Købmagergade. Den 25. april 1530 blev klosteret nedlagt, forhadte som dets tiggermunke var på grund af deres angivelige vellevned og udskejelser. Da man opgjorde klosterets inventar, omfattede det en række "økonomibygninger", således sakristi, bryggers, maltkølle, stegers, svendeherberge, snedkerværksted, gæsteherberge og porthus. Bygningerne kom først i magistratens besiddelse, men 1532 blev de delvis nedrevet.

Ved bybranden 1728 blev næsten hele bebyggelsen omkring Ulfeldts Plads, det nuværende Gråbrødretorv, jævnet med jorden.

Forhuset blev opført i 1729 for kontraadmiral Peter Hiort, sandsynligvis af murermester Christian Lindner og tømrermester Jacob Evers, som en stor toetagers gård med to kviste, jfr. Gråbrødre Torv 6.  Bygningen forhøjedes med en etage i 1852 - og med endnu en etage i 1858. Ved den sidste ombygning fik huset sin nuværende facadeudformning. Petri Realskole har haft til huse i ejendommen.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Lange, Bente: Københavns Farver, 1996

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

www. Indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Gråbrødretorv 8 knytter sig til den centrale placering på torvet og som et væsentligt led i middelalderbyens kompakte bebyggelse, hvor forhusets facade indgår i det enestående og særdeles stemningsfulde og historiske byrum omkring Gråbrødretorv med de mange forskellige ejendomme fra 1700- og 1800-tallet. Facaden er typisk for områdets blanding af barok og klassicisme, og ejendommen er i kraft af sin særlige beliggenhed med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur og et velbevaret kulturmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Gråbrødretorv 8 knytter sig i det ydre til forhuset med den repræsentative facades senklassicistiske udtryk med samtlige detaljer, herunder de glatpudsede og refendfugede murflader, murdetaljer og gesimser. I kontrast hertil står den enkle gulkalkede gårdside, hvor hovedgesimsen udgør den eneste dekoration. Kontrasten mellem facade og gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Der knytter sig tillige kulturhistorisk værdi til bygningens portfag, der endnu kan aflæses i facaden og til gårdsiden. Portgennemgangen fortæller om bygningens status som en bygård beliggende på en større grund i modsætning til byhusene, der lå på de mindre matrikler, der ikke tillod etablering af en køreport. Der knyttes desuden kulturhistorisk værdi til bygningens udviklingshistorie, der blandt andet afspejler sig i facaden med kvistene i tagetagen, der viser at denne etage på et tidspunkt er inddraget til bolig. Hertil kommer gesimsbåndet under 3. salens vinduer, der vidner om de senere tilkomne etager i midten af 1800-tallet. Således er Gråbrødretorv 8 et eksempel på en ejendom med en lang udviklingshistorie med senere tilføjelser og ændringer i såvel det ydre som det indre.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stuer og kabinetter mod gaden. Nyere trapper og toiletter er placeret til gårdsiden, hvilket er en videreførelse af datidens idealer og herskende levevis med de repræsentative rum mod gaden og de funktionsbetingede rum til gårdsiden. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til de ældre dele af forhusets interiør herunder paneler, stukkatur og vinduesdetaljer herunder ældre tvær- og lodposte samt anverfere og stormkroge. Hertil kommer den overvejende traditionelle materialeholdning med ældre plankegulve og glatte, hvidmalede vægge og lofter. Sidst men ikke mindst knytter der sig kulturhistoriske værdi til den i stueetagen højtsiddende køkkenildstedskappe, der foruden at fortælle om datidens opvarmnings- og madlavningsformer, desuden indikerer at stueetagens gulv på et tidspunkt er sænket og i dag ligger i niveau med torvet.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Gråbrødretorv 8 knytter sig i det ydre til facadens enkle klassicistiske udtryk, karakteriseret ved refendfugningen, en taktfast vinduessætning, hvor facadens horisontale betoning accentureres yderligere af hoved- og kordongesims og ikke mindst af sålbænksgesimserne. Med sin forholdsvis brede, senklassicistiske facade og sin iøjnefaldende farvesætning fremstår Gråbrødretorv 8 med et herskabeligt og livfuldt udtryk, der både understøtter bygningens oprindelse som et borgerhus, og som også indgår i fint samspil med de øvrige farverige facader omkring Gråbrødretorv.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til stuer og kabinetter, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer stedvis forlener rummene med klassicismes lette og diskrete elegance.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Gråbrødretorv 8 knytter sig i det ydre til forhuset i grundmur med det skiferhængte heltag med kviste og skorstene. Hertil kommer facaden og gårdsiden med alle ældre bygningsdele- og detaljer, herunder gesimser, sålbænksbånd og traditionelt udførte vinduer samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af en ældre planløsning på især 1.-3. salen med stuer og kabinetter en suite mod torvet, og de funktionsbetingede rum til gårdsiden herunder køkkenet i stueetagen, samt trapper og toiletter. Hertil kommer den endnu aflæselige ældre struktur i stueetagen med portrummet, der har fungeret som gennemkørsel til gårdsiden. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder særligt murværket i kælderen, køkkenildstedskappen i stueetagen, skorstenskerner, paneler, stukkatur samt vinduernes ældre tvær- og lodposter samt stormkroge og anverfere. Dertil den overvejende traditionelle materialeholdning og i særdeleshed de bevarede ældre plankegulve.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Skole
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
15-12-1989
Begrundelse:
Journal nr.:
926/101-0065

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
14-04-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
25-09-2003
Begrundelse:


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Gråbrødretorv 008, Frimands kv. 112. Bygningshistorisk undersøgelse. 27 sider samt bilag. Karl Peder Pedersen. Juni 1990.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Gråbrødretorv 8

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap