Sag: Fiolstræde 40-42

Fiolstræde 40-42, hj. af Rosengården, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Fiolstræde 40-42
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Fiolstræde 40-42, hj. af Rosengården
Kommune:
København
Omfang:
Fiolstræde 40: forhus (1828), Fiolstræde 42: hjørnehus (1827) samt mellembygning (1973). Fredet 1945.
Beskrivelse:
I det fredningbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget og indgår derfor ikke i beskrivelsen: Nr. 40: stuen 2.sal, nr. 42: stuen, 2. og 3.sal og tagetagen.  

Anlægget består af et hjørnehus, nr. 42, beliggende på hjørnet af Fiolstræde og Rosengården, der mod Fiolstræde gennem en lav enetages bygning er forbundet med et forhus, nr. 40, der ligger langs Fiolstræde. Hele anlægget er grundmuret.

Fiolstræde 40: Forhuset er fire fag bredt og fire etager højt over en høj kælder. I første fag er indgangspartiet, hævet over gadeniveau med to trin, ligesom der er nedgang til en kælder i andet fag. Facaden er muret og pudset. Underetagen berappet og malet op til en pudset, glat båndgesims, herover er muren glatpudset. Under tagudhænget er en profileret gesims. Farveholdningen er grå på underetagen, lys blågrøn på overfacaden og hvidkalkede gesimser. Vinduerne er firerammede med to ruder i de nederste rammer. Der er nyere butiksruder og døre til erhvervslokalerne i kælder og stueetage.

Forbindelsesbygningen mellem nr. 40 og nr. 42 rummer to lave etager. Taget er fladt og anvendes som terrasse.  Forbindelsesbygningen har samme farveholdning som Fiolstræde 40.

Hjørnehuset er fire langt mod Rosengården og fem fag langt mod Fiolstræde. Huset er fire etager højt over en høj kælder. I femte fag mod Fiolstræde fag er indgangspartiet, hævet over gadeniveau med to trin, ligesom der er nedgang til en kælder i fjerde fag mod Rosengården. Facaden i nr. 42 har samme disponering, overfladebehandling og vinduer som Fiolstræde nr. 40. Hjørnefaget er afrundet og trukket let tilbage fra murplanet.
 
Mod gården er murene på begge forhuse berappet og malet, gesimsen består af en enkel profileret gesims. Der er døre fra de gennemgående forstuegange i begge huse. Vinduernes opdeling er som på gadesiden.

For begge forhuse gælder det, at vinduerne mod gaden er ældre og alle er hvidmalede. Indgangsdørene sidder i de yderste fag og er i nr. 40 en enfløjet dør og i nr. 42 en tofløjet fyldingsdør med fem fyldinger. Dørene er fra opførelsen og er malet mørkegrønne. Der er et opsprosset overvindue over døren. Dørene mod gården er nyere døre, der er malet mørkegrønne. I det buede hjørnefag i nr. 40 er der endvidere et stort, moderne glasparti med en integreret dør.

Tagene over begge forhuse er heltage med røde vingetegl, der begge er helvalmede mod den lille mellembygning. I rygningen over begge huse sidder en skorstenspibe med sokkel og krave. I tagfladerne er der tillige flere regelmæssigt placerede og traditionelt udførte kviste med torammede vinduer.

Fiolstræde nr. 40s indre: Kælder- og stueetagen anvendes til erhverv, mens de øvrige etager samt tagetage er boliger.

I stueetagen er en forstuegang med en ældre trappe, som ligger ud mod gavlen mod mellembygningen. Her er der tillige udgang til gården. Fra trappen er der adgang til lejlighederne, hvoraf der er én på hver etage. Lejlighederne har køkken med ilstedskappe, et lille, i nyere tid indrettet badeværelse og et kammer mod gården. Mod gaden er der indrettet to stuer á to fag. Mellem stuerne er der fyldingsdøre med tre fyldinger, indstukne hængsler og greb fra perioden. Hængslerne er de karakteristiske, indstukne med rund knop og indstukne låse med aflangt låseskilt og krykgreb af messing.  

Det ældre hanebåndsloft er indrettet til en lejlighed og er præget af nyere overflader med blandt andet pladebeklædte skråvægge, hvor den ældre tagkonstruktion er delvis synlig. Kælderen er indrettet til butikslokaler og er præget af nyere, men traditionelle overflader, herunder støbte gulve og pudsede vægge.

Trappen er en ældre toløbstrappe med indstemte trin i vangerne og med enkle runde balustre og en malet håndliste. Der er pudset under løbene. Trappen og alle hoveddøre ud mod trappen, bortset fra lejligheden i tagetagen, stammer fra opførelsen. Trin og reposer er belagt med grå vinyl. På første, anden og tredje etage er vinduesvæggene mod gaden fuldpanellerede, ligesom der er brystningspaneler på de øvrige vægge i stuerne mod gaden. Væggene over panelerne er pudsede i de fleste lejligheder, dog ses der også afdækket bindingsværk og blankt murværk. I de fleste lejligheder er lofterne pudsede eller pladebeklædte, i en lejlighed er det pudsede loft fjernet, så bjælkelaget er synligt med pladebeklædning imellem. Vinduerne, som er oprindelige, har poste med flad forkant og trekvartstaf på hjørnerne, en del med tilhørende anverfere og stormkroge. Døreme er fyldingsdøre med fem fyldinger og stammer fra bygningens opførelse. Der er dog også nyere døre fra perioden omkring 1900 med fire fyldinger. Lejligheden i tagetagen har nyere, men traditionelt udførte vinduer med kitfals, ligesom dørene er nyere.  Gulvene er flere steder fornyede, men der er bevaret enkelte ældre bræddegulve med synlig sømning. Der ses tillige korkgulve og nyere laminatgulve.

Fiolstræde nr. 42’s indre:

Kælder- og stueetagen anvendes til erhverv, mens de øvrige etager er boliger.

I stuen er en forstuegang, der giver forbindelse til gården samt til trappen, som ligger mod gaden. Herfra er der adgang til lejlighederne, hvoraf der er én på hver etage. Lejlighederne har køkken med ildstedkappe og et lille, i nyere tid indrettet badeværelse mod gården. Mod gaden er der midtfor en hjørnestue, der flankeres af en stue og et kabinet. Mellem stuerne er der enfløjede døre med fem fyldinger eller nyere, brede gennembrydninger. I nogle stuer er der ovnpladser indrammet af træpilastre med ”kapitæl”.  

Trappen er en toløbstrappe med indstemte trin i vangerne, der har enkle profiler mod lysningen. Værnet har enkle, runde balustre og en malet håndliste. Der er pudset under løbene.  Trappen stammer fra opførelsen, mens hoveddørene ud mod trappen er nyere, glatte branddøre. Lejligheden på første etage har fuldpanellerede ydervægge, ligesom der er brystningspaneler på de øvrige vægge i stuerne mod gaden. Væggene over panelerne er generelt pudsede, men der ses også skillevægge med bindingsværk malet over stok og sten. Panelernes spejle svarer til spejlene på dørenes fyldinger. Lofterne er pudsede og har en smal, profileret loftgesims. Vinduerne, som er oprindelige, har poste med flad forkant og trekvartstaf på hjørnerne, enkelte med tilhørende anverfere og stormkroge. De enfløjede døre, som overvejende er fra bygningens opførelse har fem rektangulære fyldinger over hinanden. Hængslerne er indstukne og har en rund knop, de har også indstukne låse med aflangt låseskilt og krykgreb af messing. Indfatningerne er samtidige. Et sted ses en ældre tapetdør. Gulvene er flere steder fornyede, men der er bevaret enkelte ældre bræddegulve med synlig sømning. Butikslokalerne i stuen er karakteriseret ved en åben planløsning med en nyere gulvbelægning og pudsede samt malede vægge og lofter.

Den lille mellem bygning er opført i nyere tid og er således præget af en moderne planløsning og nyere installationer og overflader.
Bygningshistorie:
Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og den blev stort set fulgt.

Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle ”brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller” og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men dog nogle.

Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Det kan særligt ses i Vestergade og Kompagnistræde, hvor de store købmandsgårde ligger side om side, eller i kvarteret syd for Nicolai Kirke, hvor smalle borgerhuse trykker sig sammen på de gamle skipperbodegrunde.

Den 16. august 1807 gik englænderne i land ved Vedbæk nord for København. Under bombardementet i København sigtede Englænderne efter Vor Frue Kirkes tårn, og om morgenen den 5. september ramte en raket, og tårnet brød i flammer og styrtede ned, så hele kirken blev ødelagt. Det udviklede sig til en såkaldt fladebrand med ildstorm, der betød, at branden hurtigt spredte sig i det omkringliggende kvarter. Latinerkvarteret og gaderne inden for Nørreport, herunder Fiolstræde blev hårdest ramt under Københavns bombardement, som ødelagde i alt 305 beboelseshuse og anrettede større eller mindre skader på et stort antal andre ejendomme.

Da de store genopbygningsfaser efter brande og bombardement var overstået, stilnede byggeriet i København noget af. Her og der blev der opført enkeltbygninger, men blandt andet på Hauser Plads skulle der opføres mange nye huse, fordi området længe havde ligget ubebygget efter 1807-bombardementets brutale ødelæggelser.

Fiolstræde 40-42 er opført efter bombardementet i 1807, hvor empiren begyndte at præge det Københavnske byggeri. Empirehusene fra 1820-1840 kan nok føres tilbage til påvirkning fra C.F. Hansen, som dog ikke byggede borgerhuse. På grund af den stærkt stigende befolkningstæthed, blev husene tvunget i vejret med indtil fem normale beboelseslag, og endelig tog man nu konsekvensen af, at det var etagehuse med ganske ens lejligheder. Ambitionerne blev nedtonet, og facaderne stod ærlige og nøgterne og altid præget af klassicismens sikre proportionering.

Empirens arkitektoniske elementer fulgte i klassicismens fodspor, men adskilte sig nok mest ved at være mere enkel i sit formsprog. Efter 1800 blev borgerhusenes facader nemlig gradvist forenklet: de frontonprydede indfatninger om yderfagenes vinduer blev opgivet, samtidig med, at det svage spring i murfladen mellem midterparti og sidepartier faldt bort. Også de flade forsænkede murfelter mellem etagerne forsvandt, og tilbage stod det enkle, klare empirehus med vinduernes regelmæssige takt.

Fiolstræde 40 blev opført i 1828 for Tømrermester Johannes Quist. Fiolstræde 42 blev opført i 1827 ligeledes for Johannes Quist. Bygningerne har været malet siden 1868.

Den lille mellembygning blev opført i 1973, hvor den erstattede en ældre stald med port og høloft.

Gadenavnet Fiolstrædes oprindelse skyldes formentlig blomsten viol, idet området op til 1600-tallet var præget af grønne områder. Fiolstræde har været gågade siden 1968.
kilder:
Historiske Huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

Kulturstyrelsens Sagsarkiv.

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Fiolstræde 40-42 knytter sig til ejendommens beliggenhed på hjørnet af Fiolstræde og Rosengården, hvis husrækker består af lignende bygninger fra samme periode. Facaderne understøtter samhørigheden med de andre bygninger i gaden med de ensartede bygningshøjder, de mange steder gennemgående gesimsbånd, de ens facadelængder og de klassiske proportioneringsregler. Det er en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele, der danner et stemningsfuldt gademiljø. Således er Fiolstræde 40-42 med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur og velbevarede kulturmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Fiolstræde 40-42 knytter sig i det ydre til forhusenes repræsentative facadeudtryk i empirestil med de glatpudsede murflader og den knappe udsmykning med få klassicistiske stilelementer, herunder cordon- og hovedgesims, der inddeler facaden vandret. HJørnebygningens runde hjørne, smigfaget, er et fint eksempel på, hvordan man ved opførelsen af Fiolstræde 40-42 har fulgt Stadsarkitekten og Stadskonduktørens bygningsreglement for genopbygningen efter Københavns brand i 1795, men udført med det for empiren så karakteristiske afrundede hjørnefag.

I kontrast til facaden står de enkle gårdsider, hvor hovedgesimserne udgør den eneste dekoration. Kontrasten mellem facaderne og gårdsiderne er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af at forhusene fremstod præsentable i gadebilledet. Således er Fiolstræde 40-42 et repræsentativt eksempel på to Københavnske beboelseshus opført efter bombardementet af København i 1807.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi i begge huse sig til de bevarede dele af lejlighedernes planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stuer og kabinetter mod gaden, trapperum og køkkener med ildstedskapper samt bad mod gården. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til forhusenes interiører, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, døre og panelering afspejler empiren, der var det herskende stilideal på opførelsestidspunktet.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Fiolstræde 40-42 knytter sig til forhusenes karakteristiske grønne farve, og beliggenheden på hjørnet mellem Fiolstræde og Rosengården gør, at ejendommen står som et markant og iøjnefaldende element i gadebilledet. Den lille forbindelsesbygning sammenføjer gennem sin farvesætning og enkle udformning ligeledes de to forhuse visuelt. Hertil kommer begge forhuses traditionelle og taktfaste facadeopbygning, og de store næsten ubrudte tagflader der giver anlægget sit harmoniske udtryk. Facadernes komposition fremstår nedtonede og lidt spartanske, men særlig detaljen i det let tilbagetrukne og afrundede hjørnefag får Fiolstræde 40-42 til at fremstå med en sart og underspillet elegance.

I husenes indre knytter den arkitektoniske værdi sig til stuerne og trapperne, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med klassicismens diskrete elegance.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier i Fiolstræde 40-42 knytter sig i det ydre til det samlede anlæg bestående af hjørnehuset og forhuset mod Fiolstræde og den lille mellembygning, alle opført i grundmur, og hvor forhusene bærer teglhængte heltage, der er afvalmede over gavlene mod mellembygningen. Hertil kommer facaderne i empirestil og gårdsiderne med alle detaljer, samt alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder skorstenspiber, døre, vinduer og gesimser samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af lejlighedernes ældre planløsninger med stuer og kabinetter mod gaden, trapperum og køkken samt bad mod gården. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder tagkonstruktionen, trapper, skorstene, ildstedskapper, fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, panelering, pudsede vægge og lofter og stukkatur, vinduernes stormkroge og anverfere. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
01-03-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
13-05-2008
Journal nr.:
2009-7.83.03/101-0001


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Fiolstræde 42
Fredet bygning Fiolstræde 42
Fredet bygning Fiolstræde 40

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap