Sag: Overgaden oven Vandet 20

Overgaden oven Vandet 020, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Overgaden oven Vandet 20
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Overgaden oven Vandet 020
Kommune:
København
Omfang:
Forhus med sidehus (1802).
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden i tidligere udførte bygningsarbejder i ejendommen. Beskrivelsen bygger på besigtigelse af hele bygningen.

Overgaden oven Vandet 20 er beliggende som et integreret led i husrækken langs kanalen og består af et grundmuret forhus med tre fag mod gaden og et fag mod gården, hvor det via et etfags smigfag er sammenbygget med et grundmuret sidehus i fem fag. For- og sidehus har kælder, fire etager og tagetage. Forhuset har heltag beklædt med røde vingetegl, brandkamme til begge sider og en skorsten i tagryggen. Mod gaden er en kvist med lavt heltag og to jerntagvinduer, og mod gården er et tagvindue samt en pultkvist, der er sammenhængende med en fabrikskvist, der løber over smigfaget og fire fag af sidehuset. Sidehuset har halvtag beklædt med røde vingetegl og en stor køkkenskorsten i tagfladen. Det oprindelige gårdrum indgår i dag i et åbent, grønt areal fælles for en stor del af karréen.

Facaden mod gaden står pudset over en pudset sokkel. Den gulkalkede facade har hvide, dekorative elementer som en frise med planteslyng over første sal og en hovedgesims med profilerede led og sparrenkopmotiv. Over anden sal findes et let fremspringende felt i samme farve som facaden. Under vinduerne på 1. sal løber en sålbænkgesims af rosa Nexø-sandsten, og over stueetagen løber en kordongesims ligeledes af sandsten, der indgår i en samlet komposition med et volutkonsolbåret skur af sandsten over hoveddøren. På et felt under skuret er malet en inskription: MINERVA. NO20 1802. Indfatninger omkring døråbningen samt tre trin op til hoveddøren er ligeledes udført i sandsten.

Hoveddøren er den oprindelige beklædte revledør med indvendige båndhængsler og udvendige klassicistiske udsmykning i form af riflet base, guirlande, ovalt vindue i den øverste del og overvindue med udskåret sprosseværk med blomster, sløjfer og horn. Ved siden af døren er bevaret et indmuret beslag til en klokke. Gadefacadens vinduer er hvidmalede, ældre vinduer. I stueetagen og på 1. sal er der korspostvinduer med todelte underrammer, på anden sal lidt lavere korspostvinduer og på tredje sal samt i kælderen torammede, torudede vinduer. Kvisten har et rødmalet trefagsvindue med todelte rammer.

Mod gården indgår forhus og sidehus i en samlet helhed med pudset, gul facade og rødmalede vinduer, døre, porte og kvistpartier. Døre mod trappegange i såvel for- som sidehus er ældre døre hhv. en beklædt, tofløjet revledør med en lille stående fløj og indvendige båndhængsler og en fyldingsdør med diamantformede fyldinger. Porte, der fører til kælderrum, er nyere revledøre. Vinduerne er ældre. I stueetagen, på første og anden sal er der korspostvinduer med todelte underrammer, på anden sal lidt lavere, og på tredje sal torammede, torudede vinduer. Den sammenhængende kvist har nyere torammede, torudede vinduer. Der er et enkelt torammet, kældervindue i sidehuset. Udover en enkel, profileret, hvidmalet gesims står gårdfacaderne uden udsmykning.

Fra gårdsiden er der to nedgange til kælderetagen via fladbuede muråbninger samt adgang til depotrum via retkantede åbninger. Granittrin fører op til bagtrappen i sidehuset, mens trappen, der fører til forhusets adgangsdør, er støbt. Adgang til bygningen foregår i den let hævede stueetage, hvor en gennemgående forstuegang forbinder gade og gård og mod gården giver plads til trappen, der forbinder alle etagerne ovenover. Umiddelbart inden for hoveddøren går endnu nogle trin op til et gangareal, der er adskilt fra trapperummet af en ældre, rundbuet glassvingdør med svungen overramme, fyldinger forneden og farvet glas foroven. Bortset fra stueetagen, der er opdelt i to lejligheder i hhv. forhus og sidehus, har alle etager én bolig med den samme planløsning: mod gaden en trefagsstue (i stueetagen kun to fag pga. forstuegangen), trapperum mod gården, værelse i smigfaget og i sidehuset en række rum, bl.a. det tidligere køkken, der viser sig i kraft af de bevarede køkkenildsteder. Yderst i sidehuset løber bagtrappen igennem alle etager. Nogle af lejlighederne har indrettet nyere badeværelser i forhusets midte, andre bagest i sidehuset. Der er ligeledes indrettet nyere køkkener, nogle steder i smigfagsrummet, andre steder i sidehuset.

Hovedtrappen er en toløbstrappe med hulbalustre, dekorerede indervanger, udkehlet håndliste og vangesnirkel. Underløbene er pudsede, og trin er belagt med linoleum. Bagtrappen er i stueetagen en enkelt udført halvsvingstrappe, og herover er en toløbstrappe med lukkede træflader i stedet for balustre, udkehlet håndliste, vangesnirkel, trætrin og pudsede underløb.

På alle etager har især stuen mod gaden, men også flere steder smigfagsrummet og det forreste rum i sidehuset, udsmykning med riflede lysningspaneler, brystnings- og pillepaneler, profilerede indfatninger omkring kakkelovnspladser, profilerede gerichter og tofyldingsdøre, heraf en del ældre døre med indstukne hængsler samt stukkanter. Hertil kommer loftsrosetter i stuen mod gaden i stueetagen, på første og anden sal. Vinduerne har plane poste med kvartstaf og hovedsageligt ældre, smedede anverfere. Der er de fleste steder monteret nyere forsatsruder. I sidehuset er de gamle køkkenildsteder bevaret, nogle steder skjult bag skabe og inventar.

Lofter er glatpudsede ligesom væggene over panelerne bortset fra en indvendig bindingsværksvæg på tredje sal, der står med synligt, ubehandlet tømmer. På anden sal er der rammer efter opspændte lærreder og synlige mursten bag den malede overflade. Gulve er primært plankegulve, mens materialet flere steder ikke kunne erkendes pga. faste tæpper.

Tagetagen fremstår med et nyere udtryk, sandsynligvis efter en ombygning i 1980’erne, hvor spidsloftet er inddraget til en hems med adgang via en stigetrappe. Rummene i sidehuset har fladbuet loft.

Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian IV, som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner.

Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. En tendens, der først for alvor begyndte at vende i 1970’erne, da de første bevaringsplaner for bydelen blev lavet, og som sikrede Christianhavns mange værdifulde bygninger. Gennem 1990’erne fortsatte omdannelsen fra industriområde og arbejderkvarter til attraktivt boligkvarter.

Den lange kanalgade Overgaden oven Vandet stammer fra det ældste Christianshavn. Christian IV ville efter hollandsk princip skabe en overby og en nederby. Overgade er en fordanskning af Ufer-gade, der betyder bred- eller kajgade på tysk. Oven hentyder til Overbyen, der ligger mellem Christianshavns Kanal og Amager.

Grunden Overgaden oven Vandet 20 indgik oprindeligt i storgrund nr. 37, der blev tillagt renteskriver Anders Olufsen og omfattede nuværende nr. 12-22 og Dronningensgade 9-15. Allerede i 1635 lå der lejeboliger ud til begge gader. Boderne var i starten udlejet til ”fattig Folch, som er forarmet och intet kand holde”, men i 1675 blev bebyggelsen mod kanalen præciseret som seks huse ”vel ved magt”. Husene udgjorde en sammenhængende boderække af sædvanlig type i fire fag bindingsværk og to etager med grundmuret kælder og fælles gavle. De havde parvis indgang ved siden af hinanden under en fælles gavlkvist. Efterhånden blev husene mere eller mindre ombygget, omsat i grundmur og forhøjet. Husene blev solgt til private, og i 1700-tallet tilhørte de skippere. Til ejendommene hørte kajplads ved kanalen.

Den nuværende bygning Overgaden oven Vandet 20 blev opført i 1802 for kaptajn Peter Hansen Kock i tre fag og fire etager. Samtidig med forhuset opførtes sidehuset ligeledes i fire etager og med kælder. Peter Hansen Kock lod ejendommen brandforsikre i november 1802, og da var huset endnu ikke helt færdiggjort. Der manglede stadig komplettering af vægge med paneler og lærreder, desuden døre, køkkenindretninger og loftstuk i sidehuset. Den næste brandtaksation fra 1830 giver et indtryk af, hvor fint huset har været udstyret. Alle værelser havde bryst- og pillepaneler og lærredsbetrukne vægge, som til dels var indfattet i friser. Lofterne var udsmykket med stukgesimser, og i de store ’sale’ mod kanalen var der yderligere ’aparte’ loftstuk.

Kælder og stueetage blev gennemgribende istandsat i 1966 og stort set ført tilbage til det oprindelige udseende. Derved blev en butiksindretning fra begyndelsen af 1900-tallet med bl.a. store glaspartier sløjfet. Der har på et tidspunkt været butik i kælderetagen, der oprindeligt havde nedgang fra gaden i husets midterste fag.

Bygningen fremtræder i dag stort set som oprindeligt. Hovedgesimsen er dog fornyet i 1939. Vinduesudformningen svarer til den oprindelige, klassicistiske udformning med korspostvinduer med todelte underrammer i stue, 1. og 2. sal, hvor vinduerne på 2. sal ved en istandsættelse i 1980’erne dog har fået underrammer uden tværsprosse. Ved en istandsættelse i 1985-86 forestået af Henning Larsens Tegnestue blev der opsat nye kviste på både forhusets bagside og sidehuset. Den eksisterende kvist mod gaden stammer antageligt fra 1880’erne.

kilder:
Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996.

Claus M. Smidt: Christianshavn, 1989. Bd. 7 i København, før og nu – og aldrig, red. Bo Bramsen, 1987 ff.
 
Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring: Historiske Huse på Christianshavn, 1993

Hans Folke, Helge Gamrath: ’Christianshavn’ i Den Store Danske Encyklopædi

Kirsten Lindberg: Sirenernes Stad København IV, side 328, 1998

Stadsingeniørens Direktorat: København fra bispetid til borgertid, 1947

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Overgaden oven Vandet 20 knytter sig til ejendommens beliggenhed i gaden, hvor forhuset indgår i en sammenhængende husrække, der tilsammen danner et fint historisk gadebillede. Selv om bygningerne har gennemgået ændringer i årenes løb og er forskellige i farve, højde og bredde, danner de en helhed med deres materialekarakter, facadeproportionering og faste fagdeling og udgør en stemningsfuld husrække langs kanalen. Hertil kommer, at bygningen er med til at opretholde den ældre gadestruktur.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Overgaden oven Vandet 20 knytter sig i det ydre til bygningens smalle facade på tre fag, der vidner om husets tidlige historie som en lille udlejningsbod. Facadens tidstypiske træk fra begyndelsen af 1800-årene afspejler i tråd med klassicismens idealer en sikker proportionering, der kommer til udtryk i følgende: Den enkle og nøgterne facade med vinduernes regelmæssige takt, den enkle udsmykning med kordongesims og sålbænkgesims af sandsten, stukkaturfrisen mellem 1. og 2. sal og den profilerede hovedgesims samt indfatning og skur omkring hoveddøren, der sandsynligvis er den oprindelige, rigt udsmykkede, klassicistiske dør. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i forskellen mellem den repræsentative facade og den mere enkle gårdside.
 
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den stort set uforandrede planløsning. I de smalle almindelige huse, der ikke havde portgennemgang, som de større gårde havde, var der i stedet en gennemgående forstuegang fra gade til gård, hvor trappen var placeret. Etagerne har den samme planløsning med sekundære rum mod gården og den fine stue mod gaden. Efter Københavns brand i 1728 blev størsteparten af husene, også på Christianshavn, opført som etagehuse med en eller flere af denne type lejligheder med selvstændige køkkener i hver etage. Denne planløsning kan stadig aflæses, hvilket bidrager til husets kulturhistoriske værdi. I de gamle køkkener er køkkenildstederne bevaret og har stor fortælleværdi.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig herudover til den udsmykkede hovedtrappe i forstuegangen, til hoveddøren med de indvendige beslag og til de øvrige ældre bygningsdele og -detaljer, hvilket inkluderer: de klassicistiske vinduer med plan lodpost og trekvartstaf i hjørnerne, de håndsmedede anverfere og stormjern, pille-, lysnings- og brystningspaneler, fyldingsdøre med indfatninger og beslåning, kakkelovnsindfatninger og stukgesimser og rosetter.

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets smalle facade med den enkle facadekomposition med den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne, den udsmykkede indgangsdør med skur og indfatning og den enkle klassicistiske kordon- og hovedgesims samt frise med planteslyng. Mod gården knytter den arkitektoniske værdi sig ligeledes til den faste fagdeling.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de bevarede planløsninger og de velproportionerede stuer med snedkerdetaljer som profilerede paneler, fyldingsdøre og vinduer. Endvidere hovedtrappen med hulbalustre og udsmykkede indervanger. Endelig kommer generelt den traditionelle materialeholdning og overfladekarakter.


Bærende fredningsværdier:
I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig overordnet til hovedformen bestående af forhus og sidehus. Til den smalle klassicistiske facade med taktfast fagdeling, kordon-, sålbænk- og hovedgesims og frise samt skur og indfatning omkring den rigt udsmykkede, klassicistiske hoveddør og de ældre vinduer med alle detaljer. Hertil kommer det teglhængte tag med skorstene. De bærende fredningsværdier ligger også i forskellen mellem den præsentable gadefacade og den enkle, prunkløse gårdfacade samt generelt i den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de stort set bevarede planløsninger med stue mod gaden og køkken mod gården, køkkenildstederne, forstuegangen med trappens placering samt alle ældre gulve, ældre fyldingsdøre med gerichter og beslåning, paneleringer samt generelt den traditionelle materialeholdning.


Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
18-11-1997
Begrundelse:
Journal nr.:
1996-926/101-0143

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-12-1918
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Overgaden oven Vandet 020, Christianshavns kv. 546. Bygningsarkivalsk undersøgelse. 6 sider. Nationalmuseet, 2. afdeling. 1976.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Overgaden Oven Vandet 20

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap