Sag: Knabrostræde 25

Knabrostræde 25, hj. af Snaregade, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Knabrostræde 25
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Knabrostræde 25, hj. af Snaregade
Kommune:
København
Omfang:
Hjørnebygningen med sidehus (1838). Fredet 1945.*
Beskrivelse:

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelse af stueetagen th. og tv., anden sal, tredje sal th. og kælderen.

Knabrostræde 25 består af et grundmuret fire etager højt hjørnehus over kælder. Det har otte fag mod Knabrostræde, et afskåret hjørnefag og tre fag mod Snaregade. Der er rødt teglhængt heltag, dog med mansard mod gården, med to skorstenspiber i tagryggen. Mod gaden er der fire tofagskviste med lavt zinkdækket heltag, og mod gården belyses tagetagen af mansardkviste. Gårdrummet er belagt med fliser og chaussesten.

Facaden står med pudset og sortmalet sokkel, glatpudset underetage og en profileret kordongesims. Herover er facaden tyndt pudset, så murstenene kan ses. Hele facaden er malet i samme gule farve og afsluttes foroven med en hvidmalet, profileret hovedgesims. I kælderetagen er der torammede, torudede vinduer, i stueetagen, på første og anden sal er der ældre korspostvinduer med todelte underrammer, i hjørnefaget er der trerammede vinduer med todelte underrammer. Vinduerne har overvejende ældre poste og rammer, mens nogle rammer blev skiftet ud i slutningen af 1970’erne, da bygningen blev renoveret. I kvistene er der nyere torammede, torudede vinduer med koblede rammer. Alle vinduer er mørkegrønmalede. Hjørnefaget har en stentrappe ned til kælderen og en nyere butiksdør med glas i den øverste del. En anden kældernedgang, i Knabrostræde, er lukket af med træplader. Knabrostræde 25 har indgang i det fjerde fag fra hjørnet gennem en ældre mørkegrønmalet tofløjet fyldingsdør med ældre overvindue med dekorative spidsbue-sprosser og smedejernsbeslag. De to øverste fyldinger i døren er erstattet med glasruder.

Gårdsiden står pudset og gulfarvet med nyere koblede korspostvinduer, nyere smalle termovinduer i brandgavlen og en ældre tofløjet dør med samme overvindue som hoveddøren i facaden. Døren og vinduerne er mørkegrønmalede.

Adgang til lejlighederne foregår fra Kompagnistræde 25, hvor en gennemgående forstuegang fører til gården og til hovedtrappen, som er en treløbstrappe med runde balustre, udkehlet håndliste og trin belagt med tæppe. Der er to lejligheder i alle etager, med undtagelse af første og anden sal, hvor de to oprindelige lejligheder er slået sammen. Entrédørene er overvejende de oprindelige fyldingsdøre med nyere gerichter og nyere hængsler. Lejlighederne i stueetagen er indrettet med stue med åbent køkken mod gaden og værelse i sidehus (th.) og mod Snaregade (tv.). Lejlighederne på de øvrige etager er indrettet med stuer mod gaden og køkken og sekundære rum mod gården. Stuerne er udsmykket med panelering af vinduesvæggen, brystningspaneler på de øvrige vægge, pudsede lofter og nogle steder med gamle bræddegulve. Lejlighederne har desuden bevaret flere oprindelige fyldingsdøre. Tagetagen står med nyere overflader, malede bjælker og nye gulve. Kvistetagen tv. (ikke besigtiget) har loft til kip i hjørnefaget. Kælderetagen er indrettet til opbevaring samt butiksfaciliteter og står overvejende med nyere overflader.

Bygningshistorie:

Knabrostræde hed tidligere Knagerøgstræde, senere blev den kaldt Knækrygstræde og andre lignende navne og fra en gang i slutningen af 1600-tallet blot Knabrostræde som i dag. Knagerøg og knækryg kan hentyde til den stilling, man havde, når man benyttede ”Maget”, som var det offentlige nødtørftshus, der stod på pæle ved stranden. Navnet kan også hentyde til, at gaden er krum, eller at der var en bro, der gav knagende lyde. En knag kan også betyde en høj eller tue – formentlig af affald.

Hjørnebygningen blev i 1838 opført for Johan Philip Petersen. Siden opførelsen har der ikke været væsentlige ændringer i facaden. Ved en større istandsættelse i 1979-80 blev en bygning, der lå direkte op af gårdsiden, revet ned, lejlighederne på første, anden og tredje sal blev slået sammen (senere er den på tredje igen delt op i to), tagetagen blev indrettet til beboelse, og der blev etableret bad og toilet. Ildsteder og skorstene blev ved samme lejlighed fjernet.

kilder:

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

Klassicisme i København, Hanne Raabyemagle og Claus M. Smidt red., 1998

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns Farver, Bente Lange 1996

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948

Miljømæssig værdi:
Ejendommens miljømæssige værdi for Knabrostræde 25 knytter sig til beliggenheden på hjørnet af Knabrostræde og Snaregade, hvor hjørnehuset med det afskårne hjørne indgår i en historisk sammenhæng med begge gader, der bærer præg af bygninger, der hovedsagelig er opført efter den store bybrand i 1795. Knabrostræde 25 er blandt de større i kvarteret og danner i kraft af beliggenheden på hjørnet og det afdæmpede klassicistiske formsprog et visuelt bindeled mellem de to gader.
Kulturhistorisk værdi:

Den kulturhistoriske værdi for Knabrostræde 25 knytter sig i det ydre til ejendommen som et eksempel på den enkle klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i starten af 1800-tallet. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets enkelt dekorerede facade med kordongesims, pudset murværk og profileret hovedgesims. Det afskårne hjørne var blevet påbudt efter branden i 1795. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til facadens taktfaste fagdeling med korspostvinduer med todelte underrammer, som var karakteristiske for tiden. Mod Knabrostræde er hoveddøren med det fine overvindue med spidsbue-sprosser bevaret. Samme vindue ses i gårdsiden, hvor den gulkalkede hovedgesims er den eneste dekoration. Der er også kulturhistorisk værdi i forskellen på de præsentable gadefacader og de mere prunkløse gårdsider.

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiør. Den traditionelle planløsning er for det meste aflæselig med den gennemgående forstuegang med hovedtrappe placeret ud mod gården, stuer mod gaden og køkkener og kamre mod gården (på nær i stueetagen). De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, og af særlig værdi er trapperummets hovedtrappe med udkehlet håndliste, lejlighedernes panelering, de oprindelige fyldingsdøre og ældre vinduer mod gaden, pudslofter og gamle bræddegulve (anden sal).

Arkitektonisk værdi:

Den arkitektoniske værdi for Knabrostræde 25 knytter sig i det ydre til facadens senklassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en hel enkel facadekomposition med kun få virkemidler. Den pudsede facade med kordongesims og profileret hovedgesims samt den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens overordnede rolige fremtræden. Det afskårne hjørne giver bygningen yderligere karakter. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes beskedne udtryk, den regelmæssige vinduessætning samt den enkle farvesætning.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til hovedtrapperummet med den oprindelige trappe med dens detaljer og til stuerne med de panelerede vægge.

Bærende fredningsværdier:

De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som en repræsentant for et enkelt senklassicistisk byhus opført i 1830’erne. De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til husets hovedform med teglhængt heltag mod gaden og teglhængt mansardtag mod gården med skorstenspiber, den enkle klassicistiske facade med det afskårne hjørne, det pudsede murværk samt profileret kordon- og hovedgesims. Hertil kommer den ældre hoveddør til forstuegangen, den ældre dør til gården, begge med ældre overvinduer, de ældre og traditionelt udførte vinduer med oprindelige poste og traditionel opdeling. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den gennemgående forstuegang med hovedtrappe med alle detaljer, lejlighedernes (første, anden, tredje sal) delvist bevarede plandisponering med stuer mod gaden og kamre og køkken mod gården. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele, herunder de oprindelige fyldingsdøre, øvrige ældre fyldingsdøre, panelering, pudsede lofter og bræddegulve. Dertil kommer den gennemgående traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
02-02-1981
Begrundelse:
Journal nr.:
651-15-24/80

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
16-07-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Knabrostræde 25

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap