Sag: Tvedes Bryggeri (tidl.)
Sagsoplysninger
Fredet 1980.*
Tvedes Bryggeri ligger i Vesterbrogades husrække og mellem et østre og et vestre forhus er en bred åbning, der giver adgang til det bagvedliggende, brolagte gårdrum med baghuse, som imidlertid ikke er omfattet af fredningen.
Vesterbrogade 140 er det østre forhus i Tvedes Bryggeri. Det er grundmuret i to etager over en høj kælder og bærer et skiferklædt heltag. Centreret i rygningen er en bred skorstenspibe og over den østvendte gavl, der er sammenbygget med nabobygningen, er en slank skorstenspibe. Begge skorstenspiber er udført i rød, blank mur med sokkel og krave. I tagfladen mod gaden er fem ældre kviste med let buet zinktag, profilerede trægesimser, zinkklædte flunker og ældre, seksrammede vinduer med buet overkarm samt herover fem små tagvinduer. I gårdsidens tagflade ses fire kviste med zinkklædte heltage, trægesimser og zinkklædte flunker samt ældre, seksrammede vinduer. Hertil kommer i alt syv nyere tagvinduer samt flere udluftningshætter i tagfladen mod gården.
Mod gaden er en høj, pudset og
gråmalet sokkel, der afsluttes af et karnisprofil, mens soklen mod de to øvrige
sider er lav og enkel. Alle facader står i rød, blank mur med brændte fuger. De
to langsider afsluttes mod taget af en muret gesims med både savskifte og
tandsnit. Den frie vestgavl er udsmykket af et stort, let tilbagetrukket felt
med en slags kamtakker øverst. Samtlige vinduer er ældre, fladbuede og
rødmalede, men varierer lidt i størrelse og inddeling. Kældervinduerne er torammede,
mens de to hovedetager har korspostvinduer, der mod gaden er forsynet med
sandfarvede pudsindramninger, som følger de fladbuede stik. Mod gården er
korspostvinduernes nedre rammer opdelte. I vestgavlen er vinduerne udformet som
trefags korspostvinduer med ni rammer, hvoraf de nederste er sprosseopdelt. De
to vinduer i midten er tillige forsynet med en sandfarvet pudsindramning.
Øverst i gavlen er et senere tilkommet torammet, todelt vindue, der bryder
facadeudsmykningens kamtakker. Centreret nederst er en ældre, tofløjet
fyldingsdør med et opdelt, let buet overvindue med farvede glas. Døren
indrammes af en sandfarvet, pudset portal, og foran døren ligger to granittrin.
Mod gården er tre ældre, rødmalede fyldingsdøre med små ruder i øverste del.
Den vestligste dør sidder i parterre-niveau, mens de to døre mod øst sidder i
kælderniveau med støbte kældertrapper foran, der er forsynet med nyere,
galvaniserede værn. Mod gaden er vestgavlen påbygget en muret pille, hvorpå en
nyere jerndør er monteret.
Østre forhus er indrettet med kontor- og mødelokaler i de to hovedetager samt i tagetagen. Kælderen fungerer dels som depot og dels som erhvervslejemål i den østre del. I både kælder- og stueetage er en døråbning i østgavlen, som ligger i skel, hvorigennem der er adgang til nabohuset, Vesterbrogade 138.
Østre forhus har i store træk bevaret en traditionel planløsning med hovedtrappen placeret mod gavlen, de repræsentative, store rum mod gaden og de mindre rum samt bagtrappe, køkken og toilet placeret mod gården. Hovedtrappen, bag hovedindgangen i vestgavlen, giver adgang til de to hovedetager, og bag en dør i reposvæggen fører en lille kvartsvingstrappe ned til kælderen. Hovedtrappen, der er fra bygningens opførelse, består af to dele: Nederst en kvartsvingstrappe med svunget vange, værn og håndliste, som fører op til stueetagens repos, og herfra er trappen udformet som en traditionel ligeløbstrappe med en dekorativ mægler i form af en kanelleret søjle, drejede balustre og profileret håndliste. Trapperummet har fyldingsdøre, malede bræddegulve samt pudsede vægge og lofter ligesom undersiden af trappens løb er pudset. Bagtrappen giver adgang til samtlige etager og udgøres af en toløbstrappe, hvor det oprindelige værn er udskiftet med lukkede plader, hvorpå en stålrørs-håndliste er monteret. Trin og reposer er belagt med parketstave. Den øverste del af trappen fører op til spidsloftet, som mod vestgavlen er indrettet med et mødelokale, mens den resterende del er uudnyttet. Den øverste del af trappen er original og udformet som en halvsvingstrappe med originale, drejede balustre, malet træhåndliste og pudsede undersider.
De to hovedetager samt tagetagen har en overvejende traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stuk og loftrosetter. Der er bevaret ældre bygningsdetaljer som helpanelerede ydervægge, høje fodpaneler, brystningspaneler samt en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og profilerede gerichter. Kælderen har støbte, malede gulve og pudsede vægge og lofter, dog udgøres loftet i toiletrummet i det nordvestre hjørne af et monierhvælv. Samtlige kældervinduer er forsynet med jerntremmer. I det ene gårdvendte kælderrum i tilknytning til den store skorsten er bevaret en stor køkkenildstedskappe med let buede jerndragere og spinkel jernsøjle i hjørnet. Den uudnyttede del af spidsloftet har ældre bræddegulv og synlige ældre spær, der enkelte steder er forstærket med nye spær samt synligt undertag af banevarer. I væggen til mødelokalet er en nyere pladedør, og i mødelokalet er et væg-til-væg tæppe, skunk- og skråvægge samt loft er pladebeklædte, dog er der nyere, smalle hanebånd synlige i loftet.
Vestre forhus, Vesterbrogade 142, har et sidehus mod øst, og de er begge to etager høje, grundmurede over en høj kælder og har et skiferklædt heltag. I rygningen på både forhus og sidehus er en skorstenspibe med sokkel og krave, og i tagfladen mod gaden er to ældre trefags kviste med zinkklædte flunker og let buet zinktag. I de øvrige tagflader ses enkelte nyere støbejernstagvinduer. Soklen er pudset og gråmalet, og facaderne står i rød, blank mur med pudsede, profilerede kordongesimser og øverst en muret hovedgesims med konsoller og bånd. Vinduerne er ældre et-, to- og trefags korspostvinduer, hvoraf enkelte har opdelte nedre rammer. Samtlige vinduer sidder under fladbuestik og mod gaden har vinduerne endvidere tilbagetrukket murfals og brystningsblændinger. Kældervinduerne er torammede og mod gaden forsynet med jerntremmer. I den østvendte gårdside er en ældre, enfløjet fyldingsdør med bosser og overvindue samt en ældre, tofløjet fyldingsdør til kælderen, og mod vest er ligeledes en ældre, bræddebeklædt fyldingsdør til kælderen. Alle døre sidder under et buet stik og foran dørene er der granittrin. Samtlige vinduer og døre er brunmalede. Der er en muret pille ved gavlen, hvorpå en nyere jernlåge er monteret.
Indvendigt rummer vestre forhus med sidehus i alt fire lejligheder – en i stueetagen, to på første sal og en i tagetagen. Kælderen fungerer dels som depot og dels som et erhvervslejemål under sidehuset. Fra gården giver en ældre toløbstrappe adgang til samtlige etager. Trapperummet har bræddegulv, pudsede vægge og lofter ligesom undersiden af trappen er pudset, og dørene i trapperummet er nyere plane branddøre. Lejlighederne har en overvejende traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stuk og loftrosetter. Enkelte steder er der parketgulve, linoleumsbeklædte gulve, klinkegulve, systempladelofter og nyere franske døre. Vinduerne er forsynet med forsatsruder med termoglas. Der er i lejlighederne bevaret ældre bygningsdetaljer som paneler, fyldingsdøre, gerichter og vinduesindfatninger samt en ældre intern ligeløbstrappe mellem stueetagen og første sal. En ældre ligeløbstrappe ved siden af hovedtrappen giver adgang til kælderen under forhuset, der har støbte gulve, kalkede vægge og pudsede lofter. Nyere tremmedøre opdeler kælderen i mindre depotrum til lejlighederne. Kælderen under sidehuset nås udefra og består af et vindfang, et toilet og et stort opholdsrum. På toilettet er der støbte gulve med klinker samt pudsede vægge og lofter med inddækkede bjælker.
Første bygning på grunden, der stod færdig, var til selve hvidtølsfabrikationen og er nu østre del af baghuset. Dernæst kom i 1855 en sidebygning mod bagskellet mod øst, og som sidste bygning på den oprindelige grund forhuset, Vesterbrogade 140, der blev opført fortrinsvis som Brygger Tvedes egen bolig i 1862.
Virksomhedens succes medførte ekspansionstrang og Tvede opkøbte i den følgende tid store dele af de tilgrænsende arealer, således i 1864 0,58 ha af en nærliggende ejendom på Frederiksberg. I 1864 købte han den 20 alen brede naboejendom mod vest, Vesterbrogade 142, der var bebygget med et mindre forhus. Næste udvidelse kom i 1872, hvor Tvede både købte Vesterbrogade 144, en lille strimmel af fra dennes naboejendom mod nordvest samt baghaverne fra Vesterbrogade 136 og 138. De nye bygninger han lod opføre omfattede blandt andet en forlængelse af den oprindelige bryggeribygning mod vest og mod øst samt en staldbygning som sidehus mod vestskellet.
Den gamle landevej blev i 1871 omdøbt til Vesterbrogade. I 1878 blev Vesterbrogade 144 frasepareret efter opførelsen af det eksisterende forhus, og indrettet til stiftelse. I 1884 måtte det gamle forhus nr. 142 vige for et nyt forhus, opført ved arkitekt Christian L. Thuren (1846-1926), der siden 1878 havde været bygningsinspektør på Frederiksberg. Forhuset indeholdt en portnerbolig samt en bagvedliggende folkestue med et righoldigt bibliotek til fri benyttelse for arbejderne. Det nye forhus valgte Thuren at knytte sammen forhuset mod vest med en - nu nedrevet - muret portal.
Tvedes Bryggeri opnåede i 1880'erne at være Nordens største hvidtølsbryggeri. Bryggeriets oprindelse var et bryggeri etableret på Ørholm Mølle ved Kongens Lyngby, som Tvede i 1852 flyttede til København.
Bryggeriet blev efter Hans Jørgen Tvedes død i 1878 videreført af hans sønner og svigersøn. For at modstå konkurrencen fra tidens mange københavnske bryggerier gik Tvedes Bryggeri ind i konstruktionen De forenede Bryggerier, der blev oprettet i 1891.
Tvedes Bryggeri blev, tillige med naboen Sorte Hest, reddet fra nedrivning, idet forhusene i 1980 blev fredet og de gamle produktionsbygninger erklæret bevaringsværdige. På et fotografi fra 1920 ses det, at vestre forhus havde en indgangsdør med overvindue mod Vesterbrogade, en enkelt tagkvist mod gaden samt en dør- og vinduesåbning i stueetagen mod gården. I 1992-93 stod arkitekt Kristian Isager for ombygningen af bryggeriet til lejeboliger. I 2006 blev ejendommen solgt til andelsboligforeningen af ejeren, Dyrlægernes og Agronomernes Pensionskasser. Det vestre forhus med sidehus gennemgik en restaurering i 2008 og det østre forhus blev istandsat i 2017.
http://www.b.dk/kultur/det-gamle-koebenhavn-oel-fra-vesterbro#
http://lokalhistorier.blogspot.dk/2015/02/tvedes-brygger-i-kbenhavn.html#!/2015/02/tvedes-brygger-i-kbenhavn.html
Den miljømæssige værdi ved Tvedes Bryggeri knytter sig til de to forhuses beliggenhed ud mod Vesterbrogade, hvor de dels indgår som en integreret del af husrækken og dels markerer indkørslen til den bagvedliggende store bryggerigrund ved den brede åbning imellem de to huse.
Hertil kommer den miljømæssige værdi ved den store grunds traditionelle bebyggelsesmønster med forhuse mod gaden og bagvedliggende store produktionsbygninger med mindre brolagte gårdrum herimellem. Således er Tvedes Bryggeri en vigtig del af Vesterbros betydningsfulde industrikulturmiljøer.
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Tvedes Bryggeri
som repræsentant for Vesterbros tidligste store byggeperiode i midten af
1800-tallet, hvor der ud over etageejendommene langs den gamle landevej mod
Roskilde opstod et par store industrivirksomheder ved siden af den gamle
gæstgivergård Sorte Hest. Det nye brokvarter vest for den historiske bykerne
blev opført i en mådeholden klassicistisk byggeskik, hvor den prestigefyldte
beliggenhed ud til Københavns vigtigste indfaldsvej affødte en række gedigne
etagehusbyggerier med arkitektonisk værdifulde facader, som tilsammen udgør en
yderst karakteristisk helhed.
Således også Tvedes Bryggeris to forhuse, der fungerede som bryggeriets ansigt udadtil. Forhusene stod som et billede på bryggeriets høje standard samt produktionen af et sobert og godt produkt i kraft af deres gennemarbejdede arkitektoniske udtryk og gedigne materialeholdning, men var også en markør i husrækken for det bagvedliggende store bryggerikompleks. Forhusenes repræsentative og lettere herskabelige udtryk stemmer godt overens med deres oprindelige funktion som bolig dels for direktøren og dels for de ansatte, heriblandt portneren.
Hertil kommer, at begge forhuse er velbyggede og meget tidstypiske bygninger, der er karakteristisk for deres opførelse i anden halvdel af 1800-tallet på grund af brugen af rød, blank mur til både murflader og bygningsdetaljer. Bygningsdetaljerne henter sin inspiration fra klassicismen, og dette kan aflæses i de tilbagetrukne murfalse og brystningsblændingerne samt i korspostvinduerne, som mod gården har klassicismens opdelte nedre rammer. I østre forhus kan det klassicistiske stilideal ligeledes aflæses i vinduernes pudsindramninger og i gavlens pudsindrammede døråbning. I vestre forhus er de eneste pudsede bygningsdetaljer derimod soklen og de profilerede kordongesimser. De to forhuses arkitektoniske udtryk er således både typisk for samtiden, men også tilbageskuende.
Det klassicistiske bygningsideal afspejles i begge forhuses indre i såvel planløsning som interiører.
Østre forhus disponering med repræsentative stuer en suite mod gaden, mindre rum mod gården, trapperum mod gavlen og køkken i kælderen er velbevaret. De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi er den oprindelige hovedtrappe med alle dens snedkerdetaljer, men også bagtrappen og dens bevarede oprindelige dele. Hertil kommer hovedetagernes høje fodpaneler, de en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og profilerede gerichter, stuernes helpanelerede ydervægge, lysnings- og brystningspaneler samt stuklofterne. De ældre bygningsdele og -detaljer er med til at tydeliggøre bygningens alder, og hovedetagernes smukt udstyrede rum vidner om, at det var her herskabet opholdt sig. I kontrast hertil er den enkle og funktionelt indrettede kælder, hvorfra tjenestefolk servicerede herskabet. Dette kan aflæses i den store ildstedskappe, som bæres af let buede jerndragere og en -søjle i hjørnet, placeret ved forhusets store skorsten, der vidner om det oprindelige køkkens placering samt om datidens madlavnings- og opvarmningsforhold, hvorfor ildstedskappen har stor kulturhistorisk værdi.
Vestre forhus disponering med repræsentative stuer en suite mod gaden, køkken mod baggården og trapperum mod indkørslen er velbevaret. De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører har stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hovedtrappe med indstemte trætrin i trævangerne, drejede balustre, svungen håndliste, drejet mægler og pudset underside. Dette gælder også lejlighedernes høje fodpaneler, en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og profilerede gerichter, lysnings- og brystningspaneler, vinduesindfatninger med vandrette fordakninger og fyldingslågerne i skunken samt den ældre ligeløbstrappe til kælderen og den ældre ligeløbstrappe mellem stueetagen og første sal. De ældre bygningsdele og -detaljer er alle med til at understrege bygningens alder.
Den arkitektoniske værdi ved det østre forhus knytter sig til den rytmisk stramme og fuldkommen symmetriske facade i rød, blank mur med en enkel facadekomposition. Facadens taktfaste vinduessætning understreges ved vinduernes pudsindramning, der følger vinduernes fladbuede udformning, hvilket får vinduerne til at markere sig i facaden. Facaden opdeles horisontalt ved soklens karnisprofilerede afslutning og den murede, dekorative hovedgesims, hvilket giver facaden en afbalanceret og rolig fremtræden. Den beskedne, men virkningsfulde brug af røde mursten til de to øvrige sider giver både en samhørighed med facaden og en passende afspejling af deres betydning. Gavlen, hvori hovedindgangen er placeret og som kan ses fra gaden, er lidt mere dekorativ end gårdsiden. Samlet set fremtræder østre forhus som et homogent hele, hvilket den konsekvente røde farveholdning på vinduer og bagdøre er med til at understrege.
Den arkitektoniske værdi ved det vestre forhus knytter sig til den symmetriske facade i rød, blank mur med en enkel facadekomposition, en taktfast vinduessætning og en horisontal opdeling med pudsede, profilerede kordongesimser samt en muret hovedgesims med konsoller og bånd, der giver facaden en afbalanceret og rolig fremtræden, der understreges ved brugen af få, men virkningsfulde bygningsdetaljer ved en varieret brug af røde mursten. Gårdsiderne fremtræder på traditionel vis mere nedtonede end facaden, og den konsekvente brug af rød, blank mur samler de forskelligartede sider således, at bygningen fremtræder som et samlet homogent hele, hvilket den konsekvente farveholdning på døre og vinduer er med til at understrege.
De bærende fredningsværdier ved Tvedes Bryggeris østre forhus knytter sig i det ydre til bygningskroppens pudsede sokkel med karnisprofil mod gaden, murværket i rød, blank mur med samtlige murstensdetaljer, herunder fladbuestik, kamtakker og hovedgesims med savskifte og tandsnit samt det skiferklædte heltag med fladbuede kviste og to skorstenspiber i rød, blank mur i rygningen. Hertil kommer de ældre vinduer og døre med samtlige detaljer, herunder granittrin, pudsindramninger og overvindue med farvet glas samt den traditionelle materialeholdning.
De bærende fredningsværdier ved Tvedes Bryggeris østre forhus knytter sig i det indre til den i store træk ældre planløsning med hovedtrappe mod gavlen og bagtrappe mod gården, der begge giver adgang til samtlige etager samt hovedetagernes disponering med repræsentative stuer en suite mod gaden, mindre rum mod gården og køkken i kælderen. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder den oprindelige hovedtrappe med samtlige detaljer, bagtrappen og dens ældre dele, de høje fodpaneler, en- og tofløjede fyldingsdøre, indstukne hængsler, gerichter, de helpanelerede ydervægge, lysnings- og brystningspaneler, stuklofter samt den store ildstedskappe i kælderen. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning med bræddegulve og pudsede vægge og lofter.
De bærende fredningsværdier ved Tvedes Bryggeris vestre forhus med sidehus knytter sig i det ydre til bygningskroppene med pudsede sokler, murværk i rød, blank mur med samtlige murstensdetaljer, herunder fladbuestik, tilbagetrukne murfalse, brystningsblændinger og hovedgesims med konsoller samt de skiferklædte heltage med fladbuede kviste og skorstenspiber i rød blank mur i rygningerne. Hertil kommer de ældre vinduer og døre med samtlige detaljer, granittrapperne og endelig den traditionelle materialeholdning.
De bærende fredningsværdier ved Tvedes Bryggeris vestre forhus med sidehus knytter sig i det indre til den i store træk ældre planløsning med en hovedtrappe mod gården, der giver adgang til samtlige lejligheder samt lejlighedernes disponering med repræsentative stuer en suite mod gaden, fordelingsgang samt køkken og værelser mod gården. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder den toløbede hovedtrappe med samtlige detaljer, de to sekundære ligeløbstrapper, de høje fodpaneler, en- og tofløjede fyldingsdøre, indstukne hængsler, gerichter, lysnings- og brystningspaneler, vinduesindfatninger med vandrette fordakninger, fyldingslåger i skunken. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning med bræddegulve og pudsede vægge og lofter med stukkatur.
Sagsbehandlinger
Dokumenter
Vesterbrogade 140-142, Tvedes Bryggeri, Udenbys Vester Kvt, København, fredningsbeskrivelse.pdfOmfattede bygninger: 2
Vesterbrogade 142A
Fredede omgivelser: 2
|
Fredningsomfang
|
|
|
Fredningsomfang
|
