Sag: Hans Burmands Hus

Sankt Annæ Gade 18, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Hans Burmands Hus
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Sankt Annæ Gade 18
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (ca. 1750).
Fredet 1950.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Forhuset Sankt Annæ Gade 18 er beliggende på Christianhavn i København og indgår i gadens husrække.

Forhuset er tre fag bredt og står i tre etager med frontgavl over alle tre fag og fuld kælder. Facaden er grundmuret, mens de øvrige sider er opført i bindingsværk. Facaden er berappet og kalket lysegul med gråpudset sokkel. Langs gavlens skrå sider løber en hvidmalet, profileret gesims, der fortsætter halvt ind over yderfagene. Bygningen har nedløbsrør i kobber på begge sider. Bygningens tag er et rødt, teglhængt heltag med små traditionelle støbejernsvinduer i tagfladen og en skorstenspibe i tagfladen mod gården. Vinduerne i facaden er nyere, men traditionelt udførte med hjørnebeslag, og alle vinduer er hvidmalede. I stueetagen er de udført som korspostvinduer, ligesom et enkelt vindue i gavltrekanten, mens de øvrige to etager har torammede vinduer. I det ene yderfag er placeret en ældre, tofløjet fyldingsdør med to ovale ruder og hængsling midt på, således at den højre halvdel kan åbnes selvstændigt. Døren er malet mørkegrøn, næsten sort, og sat under et kurvehangsbuet stik, og foran døren er to ældre granittrin. Ved siden af døren ses i muren de ældre træk til dørklokken. Til kælderen er to tofløjede luger med båndbeslag. Lugerne er malet i samme farve som hoveddøren.

Gårdsidens bindingsværk er rødkalket med gulkalkede tavl og har både dokker, løsholter og skråstivere. Mod taget afsluttes med et rødmalet sugfjæl. I gårdsiden er torammede, småtopsprossede vinduer. De er alle nyere, men traditionelt udførte med hjørnebånd. I gårdsiden er en ældre revledør med kvadratisk rude og ældre låse.

I det indre findes en ældre grundplan, og bygningen er indrettet til én bolig. I stueetagen er en gennemgående forstue, og herfra er en nyere, men traditionelt udført trappe i træ op til de øvre etager og en muret trappe ned til kælderen. Fra stueetagen til og med anden sal er stuer eller værelser mod gaden. Mod gården ligger trappen, et køkken i stueetagen, et kammer på første sal og et nyere badeværelse på anden sal. Skorstenskernen med åbninger til de oprindelige ildsteder er bevaret på alle etager. Tagetagen er åbnet op til kip og indrettet til opholdsrum, hvor den ældre tagkonstruktion er synlig. Gulvene i forhuset består af ældre eller nyere brædder, og lofterne er med brædder og synligt bjælkelag. Flere af væggene er af overkalket bindingsværk. I bygningen er et anseeligt antal bevarede snedkerdetaljer bestående af et- og tofløjede fyldingsdøre med kraftige gerichter, brystnings-, hel- og lysningspaneler. Trappen har udskåret værn, bræddetrin og pudsede flader på undersiden af løbene. De fleste vinduer har ældre rundposte, og der er monteret optoglas på rammerne. I kælderen er opbevarings- og fyrrum. Kælderen har støbte gulve, murene er enten berappede eller står i blank mur, og der er bræddelofter mellem et synligt bjælkelag.
Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner.

I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget.
Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse.
Sankt Annæ Gade 18 er en del af Sant Annæ Gade 8-22, der indeholder reminiscenser af en gammel boderække fra omkring 1650, hvor Christianshavn første gang blev udbygget. Da Hans Buurman købte ejendommen i 1733, lå her et forhus i fire bindingsværksfag, to etager højt med en kvist over to fag samt et lille baghus i én etage. Denne bebyggelse, der udgjorde en del af Johan Lauridsens gamle boderække, lod Hans Buurman senere nedrive og lod det nuværende forhus opføre.

Det nye forhus blev brandforsikret i januar 1748. Det beskrives da som en tre etager høj bygning med grundmuret kælder. Gadefacaden stod ligeledes grundmuret, mens den øvrige del af bygningen var i bindingsværk. Først ved den næste vurdering, der fandt sted i 1800, omtales gavl i facaden. Der kan dog næppe være tvivl om, at den er oprindelig. I spidsen af gavlen var anbragt en luge med en lem, som i 1861 blev udskiftet med et vindue. I det søndre fag var, som i dag, en gennemgående forstue, hvortil der var opgang fra gaden med en beklædt hoveddør. For vinduerne i kælderen og stueetagen var udvendige skodder. Vinduerne havde engelske rammer med hvidt glas, og til kælderen var nedgang fra gården med skrå lemme over. I 1861 blev stueetagens vinduer mod gaden sænket seks tommer. Om dette allerede betegner en begyndende butiksindretning i huset, fremgår ikke. Det ene af de gamle vinduer blev i stedet anbragt i gavlspidsen, hvor der som ovenfor nævnt hidtil havde været en luge.

I 1920'erne havde Københavns Kommune et omfattende saneringsprogram for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele af området. I midten af 1900-tallet var der en større debat om, hvorvidt de gamle bygninger i Sankt Annæ Gade kunne saneres eller ej. Københavns Kommune mente, at man ikke kunne redde de gamle huse, mens Det Særlige Bygningssyn mente noget andet. Derfor påtog Det Særlige Bygningssyn sig at sætte et af husene i stand for derved at påvise, hvad der skulle til. Ejeren af Sankt Annæ Gade 18 stillede sit hus til rådighed. Bygningen var i forsvarlig stand i forhold til konstruktion, men manglede de moderne tekniske installationer. Arbejdet blev afsluttet i 1962, og i denne forbindelse blev butiksindretningen sløjfet. Denne stammede fra 1934, og der var en indgang i det nordligste fag og med højt butiksvindue i midterfaget. Stueetagen fik alle vinduer af udformning, som de havde haft i første halvdel af forrige århundrede, og i gavlspidsen isattes atter en lem. Mod gården fjernes et pudslag, som i al fald siden midten af 1800-tallet havde dækket underetagen, og bindingsværket i denne etage blev fornyet. Ligeledes blev alle bygningens vinduesrammer fornyet.
Baghuset fra 1747 blev revet ned i forbindelse med restaureringen i 1962.    
kilder:
Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Historiske huse på Christianshavn, Fortegnelse over bevaringsværdige bygninger fra før o.1870, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1993.
Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

The huse på Christianshavn, af Harald Langberg

Restaurering af tre huse på Christianshavn af Jens Fredslund
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Sankt Annæ Gade, der er en del af det stringente gadenet på Christianshavn. Gadernes lige rækker vidner om, at denne bydel fra starten blev udtænkt som en helhedsplan i begyndelsen af 1600-tallet.

Forhuset Sankt Annæ Gade 18 indgår på harmonisk vis som en del af det historisk fortættede gadebillede. Forhuset er en del af husrækken Sankt Annæ Gade 8-18, mellem Overgaden Neden Vandet og Wildersgade, der er en enestående række af små smalle 3-4 fags huse, der har omtrent samme facadekomposition og materialeholdning.

Hertil kommer den miljømæssige værdi af det lille lukkede gårdrum mod syd, der indgår i et idyllisk og unikt gårdmiljø med naboejendommene. Autenticiteten styrkes af den traditionelle brostensbelægning. 
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til, hvordan forhuset indgår i gadens husrække. I kraft af sin proportionering og sine bygningsdetaljer fremstår bygningen i dag som et forhus fra midten af 1700-tallet, men ser man på den samlede husrække bestående af smalle tre-fire fags forhuse kan man stadig fornemme, at det oprindelige grundlag var en række af beskedne boder. Dermed har bygningens bredde på kun tre fag stor kulturhistorisk værdi.

Opførelsen af det nuværende forhus i midten af 1700-tallet fremgår af bygningens proportionering og bygningselementer samt af, at facaden er i grundmur og de øvrige sider i bindingsværk. Tillige er vinduesproportioneringen og den tofløjede hoveddør under et kurvehanksbuet stik og frontgavlen kendetegnende for datidens bygningskultur. 

Mange huse i København fik store ødelæggelser ved branden i 1795 og bombardementet i 1807, men begge gik uden om Christianshavn. Dette ses ved at de mange bevarede bygningsdetaljer stilmæssigt ligger tættere op af barokken end af klassicismen, der blev fremhærskende stil i forbindelse med genopbygningen af de nedbrændte kvarterer.
 
I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til forhusets velbevarede etage- og planløsning. Datidens traditionelle københavnerbolig kan aflæses af dispositionen med en gennemgående forstuegang, gadevendte stuer og værelser samt ved køkkenets placering mod gården. Hertil kommer de bevarede åbne ildsteder i forbindelse med skorstenskernen. Den traditionelle materialeholdning med bræddegulve, bræddelofter og synligt bjælkelag understøtter fortællingen om bygningens opførelse i midten af 1700-tallet. Det samme gør sig gældende for de mange bevarede snedkerdetaljer. Især er dørenes og panelernes barokke fyldinger med afrundede hjørner, de indstukne hængsler og de kraftigt profilerede gerichter typiske for perioden. Hertil kommer en række mere enkle paneler og tofløjede døre med enkle fyldinger, der er mere af håndværksmæssig standard fra 1800-tallet. Placeringen og mængden af de detaljerige interiørs underbygger tillige grundplanens opdeling af de repræsentative stuer mod gaden og de funktionsbetingede rum mod gården.  
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved ejendommen knytter sig til den enkle og relativt smalle bygningskrop med frontgavl, der aftegnes præcist af den kraftige og profilerede hovedgesims. Hertil kommer den lette berapning og kalkning af murværket, hvilket sørger for en levende og effektful stoflighed. Endvidere har den taktfaste og enkle vinduesplacering og de traditionelt udførte vinduer en arkitektonisk værdi. Hoveddørens bredde er afstemt med vinduestakten, og døren fremtræder som det mest markante element i facaden med dens fyldinger og ovale vinduer. Dørens placering under det kurvehanksbuede stik skaber en dybde i facaden, hvilket understøttes af dørens mørke farve.

Gårdsidens arkitektoniske værdi knytter sig til det taktfaste bindingsværk med tætsiddende stolper, der giver et markant udtryk. Også her er der arkitektonisk værdi knyttet til farveholdningen og materialeanvendelsen, som skaber en afstemt og velproportioneret gårdside.

I det indre er der stor arkitektonisk værdi i den enkle materialeholdning, der skaber harmoniske rum. Døre, paneler og lodposter med alle detaljer er på én gang med til at skabe en sammenhæng mellem rummene og et hierarki mellem etagerne, eftersom detaljeringsgraden aftager fra stueetagen og opefter.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen Sankt Annæ Gade 18 som et eksempel på et forhus fra midten af 1700-tallet. Tillige er ejendommen en del af den oprindelige boderække fra 1600-tallet.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det smalle, enkle forhus i grundmuret facade med frontgavl og markant hovedgesims. Hertil kommer de øvrige sider i bindingsværk med alle detaljer samt det teglhængte tag med skorstenspibe og støbejernsvinduer. Endvidere gælder det den taktfaste vinduessætning, vinduernes udførelse og alle detaljer samt de ældre døre og kælderluger med alle detaljer.  Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre og traditionelle planløsning med det gennemgående trapperum, opdelingen med gadevendte stuer og køkken og bad mod gården og i forbindelse med de oprindelige ildsteder og skorstenskernen. Hertil kommer alle ældre eller traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder paneler, bræddegulve, fyldingsdøre samt synligt bjælkelag. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning.  
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
02-05-1975
Journal nr.:
0000

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
25-03-1950
Journal nr.:
6/49


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Sankt Annæ Gade 018, Hans Burmands hus, Christianshavns kv. 142. Farvearkæologisk undersøgelse. Vægdekoration på 1. sal. Muralmaleri. 2 sider samt fotografier (5 optagelser). Else Granov. Januar 1976.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Sankt Annæ Gade 18

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap