Sag: Toldbodgade 71, De Engelske Rækkehuse

Toldbodgade 71, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Række- / kædehuse
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Toldbodgade 71, De Engelske Rækkehuse
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Toldbodgade 71
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (1870-74 af Vilhelm Tvede) og det naturstensbelagte fortov samt granitkantstenene.
Fredet 1978. Udvidet 2012.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Ejendommen er beliggende som det nordligste af De Engelske Rækkehuse i Toldbodgade i København. Rækkehusbebyggelsen omfatter i alt ni rækkehuse, der består af en stok på 4 ½ dobbelthuse, hvor de enkelte huse er parvist spejlvendte. Indgangene til alle ni huse er placeret i stuetagen på facaden, der vender ud mod en fælles ankomstgård, mens stokkens bagfacader vender mod Toldbodgade og havnen.

Som de øvrige rækkehuse er Toldbodgade 71 opført i grundmur af gule tegl og er i tre etager med en udnyttet tagetage og med fuld kælder, i alt fem beboelsesplaner. Huset udmærker sig ved at være første hus i rækken, og i tillæg til to vinduesfag til hver side omfatter det to vinduesfag i gavlen. Facaden og gavlen står i blankmur med hamborgerfuger. I facaden og i gavlen i kælderetagen er en høj, kvaderfuget og profileret sokkel og ved hushjørnerne er der kvaderfugede partier på hovedetagerne. De kvaderfugede hjørnepartier er i øvrigt i hvert hjørne af dobbelthusenes facader i stokken. Over stueetagen er i facaden og rundt om gavlen en frise med en løbende hund, og øverst, over 2. sals vinduer i facaden og i gavlen, er en profileret hovedgesims med sparrehoveder. Gavlen omfatter derudover to spejlede partier over en kvaderfuget midte, en gennemgående frise med en løbende hund, og i 2. sals højde er to dekorative båndslyng. Til gadesiden, dvs. bagfacaden, står ejendommen i blankmur, og øverst er en enkel, profileret hovedgesims. Hvert dobbelthus har i gadeniveau til Toldbodgade og placeret i naboskel en lav tilbygning (oprindeligt et vaskehus) i grundmur af røde og gule tegl, og hver ejendom råder således over halvdelen af disse spejlede tilbygninger. Ejendommen har som første hus i stokken et helvalmet tag mod gavlen i nord. Taget er hængt med nyere skifer. Modsat de øvrige huse i stokken har Toldbodgade 71 ingen heltagskviste til gaden, men i lighed med de øvrige er der i tagfladerne i den udnyttede tagetage en række nyere, større tagvinduer. I tagryggen er en ældre dobbeltskorsten bestående af to sammenbyggede ottekantede skorstenspiber, hvoraf den ene hører til ejendommen. Dertil kommer en skorsten placeret ved tagfoden over midten af gavlen mod nord.

De Engelske Rækkehuse har en konsekvent og gennemgående dør- og vinduessætning, og husene har helt gennemgående bevaret de ældre vinduer og døre. Over vinduerne er svagt buede murstik. I facaden er ejendommens indgangsparti som nævnt placeret i stueetagen og består af en dørniche med profilerede indfatninger og en konsolbåren fordakning samt en trappe i smedejern, og adgang til huset sker via en ældre fyldningsdør med et indfattet glasparti. I kælderetagen er et trerammet, opsprosset vindue. I stueetagen er et seksrammet vindue og over indgangen er et torammet vindue. På 1. sal er et seksrammet vindue og et firerammet korspostvindue, mens der på 2. sal er et trerammet, opsprosset vindue og et torammet, opsprosset vindue. I gavlen er i kælderetagen to torammede vinduer, og på 1. sal er firerammede korspostvinduer. Disse vinduer er forsynet med forkrøppede indfatninger. I bagfacaden er i kælderetagen ét- og torammede vinduer, i stueetagen og på 1. sal er firerammede korspostvinduer, mens der på 2. sal er torammede, opsprossede vinduer. Alle vinduer er brunmalede.

I det indre rummer ejendommen i overvejende grad en velbevaret etage- og planløsning. I lighed med rækkehusenes ydre struktur af spejlede dobbelthus er også det indre underlagt denne spejlede struktur. I rækkehusene støder trapperummene således parvist op til hinanden ved naboskel i midten af hvert dobbelthus, og etagernes øvrige planer er ligeledes spejlet over den midterakse, som naboskellet udgør. Det samme gælder skorstenskernerne, der ligger på tværs af naboskel, og i denne yderste ejendom altså også ved gavlen. Entrérummet er fladt hvælvet, og herfra er der adgang til stueetagen. Fra kælderetagen til 2. sal løber ejendommens bevarede toløbstrappe, og via et selvstændigt trappeløb herover er der adgang til tagetagen. Hovedtrappen har glatte vanger, udskårne balustre og en profileret håndliste samt trætrin og -reposer, her beklædt med tæpper. Trappen til tageetagen har enkle balustre og en profileret håndliste samt trætrin.

I kælderen er planløsningen grundlæggende bevaret, mens køkkenet, der oprindeligt lå mod gaden, er flyttet til 1. sal. Herfra er adgang til tilbygningen mod Toldbodgade, og i tilbygningen er der et toilet. Hertil kommer et par disponible rum i kælderen. Ejendommen omfatter i stueetagen en stor gadevendt stue og et gårdvendt (her altså hjørnevendt) værelse. 1. sal omfatter ligeledes en stor gadevendt stue og et gårdvendt hjørneværelse, der her er indrettet som køkken. På 2. sal er gadevendte værelse og et gårdvendt værelse, og dertil kommer et ældre toilet med lysindtag og et toilet- og badeværelse. På 3. sal omfatter planen to sammenlagte rum til gaden og et værelse på hjørnet mod gården. Dertil kommer et spidsloft.

I ejendommen er koblede vinduesrammer samt ældre forsatsvinduer. Dørene er hovedsageligt de oprindelige én-fløjede samt en enkelt tofløjet fyldningsdør, alle med forkrøppede gerichter. Den tofløjede dør forbinder stuen og værelset på 1. sal. Dertil kommer fyldningsdøre med glaspartier, der ved entréen er udstyret med dekorationer i en del ruder. Gennemgående er de oprindelige, specialtegnede runde dørgreb bevaret, og ellers er der traditionelle messinggreb. Gulvene er på hovedetagerne samt i tageetagen hovedsageligt ældre og traditionelt udførte plankegulve. Entréen har belægning med fliser. På hovedetagerne er en del bevarede fuldpanelerede ydervægge i rum mod gade og gård. Hertil kommer bevarede ældre skodder i lysningerne stueetagens stue, profilerede fodpaneler og profileret stukkatur samt rosetter. I tagetagen er synlige skråbånd og derudover nyere vægbeklædning.
Bygningshistorie:
De i alt ni store rækkehuse omfattende Toldbodgade 71-87 er opført af tre omgange fra nord til syd i årene 1869-74 efter tegninger af arkitekten Vilhelm Tvede (1826-1891). Toldbodgade 71 hører til den første byggekampagne på fire huse, der stod indflytningsklare i oktober 1870.

Tvede var begavet med et særligt tegnetalent, og han kom på Akademiet som 13- årig. Som elev af G.F. Hetsch fik han tidligt smag for den nyromanske stil med lisener, rundbuefriser og blankmur, hvilket bl.a. ses i hans kirkebyggerier, men sit mest markante aftryk i dansk arkitekturhistorie satte han i opgaver som de Classenske Arbejderboliger på Frederiksberg (nedrevet) og som her, i De Engelske Rækkehuse i Toldbodgade, hvor facadeudtrykket er forenklet og planlægningen stram. Tvede virkede desuden som restaureringsarkitekt på kirker og herregårde, hvor han var præget af tidens historicistiske tilgang.

Bygherren bag De Engelske Rækkehuse var fondet Det Classenske Fideicommis, der ønskede at sætte et forbilledligt eksempel på en rækkehusbebyggelse med stort formede middelstandsboliger af høj kvalitet. Fideicommiset havde få år før opførelsen af De Engelske Rækkehuse i Toldbodgade fået færdiggjort De Classenske Arbejderboliger, hvor sigtet ligeledes havde været at sætte et eksempel i tiden, her for et socialt boligbyggeri. Man ville ikke blot tjene penge, men forbedre levevisen til almenvældets bedste og dermed modvirke, hvad man anså som den tiltagende ”kasernisering” i boligbyggeriet. Utraditionelle løsninger sås som løsningen. Rækkehusene i Toldbodgade er som bebyggelse tydeligvis inspireret af engelsk rækkehusarkitektur. Tvede var af Fideicommisets direktør F.F. Tillisch og på fondets regning blevet sendt på studietur til Hamburg, hvor han kunne gøre studie af engelsk-inspireret rækkehusbyggeri – og ikke som man kunne forvente, til eksempelvis London. Resultatet blev en frit tilpasset udgave af det engelske ”upstairs-downstairs”-princip og med en del stiltræk hentet fra ældre dansk arkitektur i en historicistisk dragt. Grundlæggende er rækkehusene i Toldbodgade blevet karakteriseret som engelske på grund af deres særlige disponering som herskabslejligheder bygget ”på højkant” med hovedindgange til boligerne i stueetagen, og køkkener og tjenesteboliger placeret i de høje kælderetager samt pigekamre i tagetagerne.

Bebyggelsen De Engelske Rækkehuse må karakteriseres som udpræget bymæssig med en høj udnyttelse af grunden og uden egentligt haveareal foruden de små gadevendte gårde med adgang fra vaskehusene. Oprindeligt havde hvert hus dog en havestrimmel mod vest, hvor Fideicommiset i dag har dannet en samlet, lukket have. At forsøget med at promovere hustypen ikke slog igennem i dansk arkitektur i årtierne efter opførelsen kan tænkes at skyldes manglen på haver, og at der, modsat tilfældet i England, ikke var en grundfæstet tradition for rækkehuse i Danmark. Især store, herskabelige rækkehuse henvendte sig i deres form til et velstillet publikum, hvis ønsker om fritliggende villaer med haver omkring i stedet kom til at tegne by- og arkitekturudviklingen inden for énfamilieshuse i København ind i det 20. århundrede.

Indtil 1966 var De Engelske Rækkehuse udlejet af De Classenske Fideicommis, men herefter har de været i privateje – og de er i dag meget eftertragtede. Husenes særlige etage- og planløsning gør dem velegnede til forskellige formål, herunder ikke mindst liberale erhverv, hvilket gennem årene i flere tilfælde har gjort sig gældende.
kilder:
Ørum-Nielsen, Jørn: Længeboligen. Om langhuse, længehuse, huse på række og rækkehuse. Kunstakademiets Forlag, Arkitektskolen og Arkitektens Forlag 1998

Indenforvoldene.dk

Kulturstyrelsens Arkiv

Samtale med Hans Munk Hansen, Toldbodgade 71, maj 2016

Jørgensen, Harald: Det Classenske Fideicommis, 1942.

Danmarks arkitektur. Byens huse. Byens plan; Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal 1979.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til husets placering som det yderste af de i alt ni Engelske Rækkehuse, der udgør et markant, helstøbt og stemningsfuldt indslag i Toldbodgades blandede bebyggelse, der samtidig er en del af Frederiksstadens historiske og fornemme kvarter. Orienteringen af rækkehusene med facaderne vendt mod det fælles gårdrum giver yderligere indtryk af ejendommenes herskabelige og unikke miljø. Fortovet foran De Engelske Rækkehuse skaber her med vejbelægningen et eksklusivt, lukket gårdmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til ejendommen som et fornemt og i dansk sammenhæng uhyre sjældent eksempel på et stort formet, engelsk-inspireret rækkehusbyggeri. Der knytter sig således særlig kulturhistorisk værdi, både til ejendommens placering i sin sammenhæng med de øvrige ejendomme i bebyggelsen og til det enkelte hus’ særegne og meget helstøbte disposition som den ene halvdel af et spejlet dobbelthus. Herunder hører det grundmurede rækkehus i tre etager med en høj kælder og en udnyttet tagetage, til det skiferhængte tag, her med valm som det yderste og nordligste hus i stokken, samt skorstenspiberne, der sammenført med nabohuset, og skorstenen ved gavlen. Dernæst kommer alle facadens dekorative overflader og detaljer, herunder de kvaderfugede hjørnepartier (samt her, midt på gavlen) og sokkelens kvaderfugning, facadens hamborgerfugning, indfatninger med konsolbåren fordakning ved indgangspartiet samt facadens og gavlens friser med ”løbende hund”-motiv, alle murstik og indfatninger ved gavlens vinduer samt den høje og profilerede hovedgesims, der til facaden og ved gavlen er udstyret med sparrehoveder. Dertil kommer de to båndslyng i gavlen. Disse dekorative detaljer er alt i alt udtryk for en afbalanceret og behersket anvendelse af forskellige klassiske, ældre stilformer i en fin samklang med husets grundlæggende form som et herskabeligt rækkehus. Dette kommer særligt til udtryk i orienteringen af huset, der som de øvrige huse i rækken har sin hovedfacade med udsmykning vendt mod den fælles gård, og som tydeligt adskiller sig fra den prunkløse bagfacade mod Toldbodgade. Her udmærker huset sig atter som del af et større dobbelthus ved de særegne, små grundmurede vaskehuse med lav taghældning, der deles naboejendommene imellem. Den herskabelige facade til gården og den mere funktionsbetingede bagfacade til gaden adskiller sig yderligere ved facadens indgangsparti med den elegante trappe i bemalet smedejern med alle detaljer. Der knytter sig her værdi til den ældre hoveddør med alle detaljer, alle ældre og traditionelt udførte tre-, fire- og seksrammede vinduer med alle detaljer, der fuldender indtrykket af bebyggelsens stramt gennemtænkte disposition og udtryk, herunder med de parvist spejlede rækkehuse, hvor facadens smallere opgangsfag med indgangspartier og de bredere sidefag sammen med alle de nævnte facadedetaljer betoner dobbelthusenes underordning af de enkelte ejendomme.

Dernæst kommer de tilhørende udenværker, der ligeledes har kulturhistorisk værdi: Rækkehusene er som baghuset til Amaliegade opført af Det Classenske Fideicommis, og gårdmiljøet, der er afgrænset fra Toldbodgade med gitter og portpiller, er tænkt som en helhed, hvor kun granitkantstenene angiver afgrænsningen mellem matriklerne. Det samlede gårdmiljø udtrykker således den eksklusivitet, som placeringen i Frederiksstaden lægger op til. Også gitterværket og de små, brolagte gårdpartier til gaden ved vaskehusene har en betydelig kulturhistorisk værdi, idet de på afdæmpet vis og i fuld samhørighed med anlæggets udtryk og materialer bidrager til indtrykket af rækkehusene, både hvert enkelt og som en helhed.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til ejendommen, der i lighed med det ydre lader sig se som den ene halvdel af et spejlet dobbelthus. Hermed er der en sikker og gennemført proportionalitet mellem ude og inde. Dette kommer overordnet til udtryk i den i dansk sammenhæng udsædvanlige og meget helstøbte etage- og planløsning, der er skabt efter engelsk forbillede og som kan beskrives som en herskabslejlighed ”på højkant”, der klart adskiller den fra både datidens villa- og øvrige etagebyggeri med fordelingsgange og udstrakte rumforløb. I ejendommen knytter der sig kulturhistorisk værdi til de generelt velbevarede planløsninger på hovedetagerne, herunder til de gadevendte trefagsstuer i stueetagen og på 1. sal samt til værelserne mod gården og på 2. sal. Dertil kommer 2. sals bevarede lille toilet. Ejendommens største område er trappeopgangen med reposerne, der både binder de selvstændige etager sammen og udgør et gennemgående og helstøbt rum i sin egen ret. Her knytter sig særligt værdi til den bevarede toløbstrappe med alle detaljer, herunder drejede og glatte balustre, profilerede håndlister og trætrin. Dertil kommer alle ældre én- og tofløjede fyldningsdøre med alle detaljer samt alle forkrøppede gerichter og originale, runde dørgreb, der udmærker ejendommens gennemførte formgivning med få standardløsninger og en høj grad af sans for at indpasse de enkelte dele i helheden. Der knytter endvidere sig kulturhistorisk værdi til alle ældre og traditionelt udførte plankegulve samt entréens flisegulve, alle bevarede fuldpaneleringer af ydervægge i stuer og værelser, alle bevarede lysningspaneler, alle fodlister, bevaret stukkatur og rosetter. Sidst kommer en kuriøs detalje fra husets oprindelse, hvor køkkenet lå i kælderen: kaldeanlægget med tragt af messing, hvorved husets familie kunne kommunikere med tjenestefolkene nedenunder.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre først og fremmest til ejendommen som en integreret del af et større anlæg af parvist spejlede dobbelthuse, hvis hovedgreb gør, at det enkelte rækkehus både er underordnet dobbelthuset og den samlede bebyggelse. Derved deler den enkelte ejendom også flere kvaliteter med sin kontekst. Der er store arkitektoniske værdier i den meget harmoniske og velproportionerede bygningskrop, hvor de kvaderfugede hjørnepartier vertikalt udgør en afbalanceret modvægt til indgangspartierne og trappefagene. Det samme gør sig gældende i facadens harmoniske vinduessætning, der ligeledes betoner afhængigheden af dobbelthuset og helhedsløsningen. Horisontalt udgør den solide, høje kvaderfugede sokkel og de gennemgående friser og gesimser en harmonisk og delikat formidling af facaden under det skiferhængte tag, der i dette tilfælde som første hus i stokken er helvalmet. Overordnet er indtrykket stramt, behersket og ikke uden en vis diskret eksklusivitet i arkitekturen som helhed.

I det indre knytter de arkitektoniske værdi sig først og fremmest til den generelt velbevarede etage- og planløsning, hvor hovedindtrykket samler sig om det elegante og yderst velproportionerede trapperum. Trappen repræsenterer både funktionelt og æstetisk en særdeles vellykket løsning, der giver en rolig og behagelig oplevelse af huset på tværs af de enkelte etager. Der knytter sig arkitektonisk værdi til den helstøbte, generøse og konsekvente planløsning, herunder med gadevendte stuer på stueetagen og 1. sal, hvor sidstnævnte med sin en suite-forbindelse med det gårdvendte værelse har en effektfuld virkning. Dertil kommer alle øvrige rum, hvor de forskellige etager sikrer en naturlig opdeling af det store boligareal.  Dette giver således en klar hierarkisk, men samtidig harmonisk oplevelse af husets indre, hvilket både understøtter alment velbefindende og funktionaliteten i ejendommen.
Bærende fredningsværdier:
De Engelske Rækkehuse i Toldbodgade udgør både som enkelte ejendomme og som helhed en sjælden, helstøbt og yderst værdifuld repræsentant for typen, det herskabelige og britisk inspirerede rækkehus i Danmark, der ikke har mange paralleller her i form og udtryk. Derfor knytter de bærende fredningsværdier sig både til ejendommens sjældenhed og dens konkrete, bærende kvaliteter.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til ejendommens rækkehus opført i grundmur i tre etager med høj kælder og en udnyttet tagetage under skifertag. Til de bærende fredningsværdier hører samtidig rækkehusets placering som del af et spejlet dobbelthus og led i den samlede bebyggelse med gennemgående formsprog og materialer. Herunder hører alle ydre bygningsdetaljer og overflader fra opførelsen, herunder kvaderpartier, indfatninger, friser og gesimser, hamborgerfuger, murstik, alle vinduer med alle detaljer og døren med trappen med alle detaljer. De eksklusive materialer i fortovsbelægningen i den fælles ankomstgård er en bærende fredningsværdi. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de generelt velbevarede etage- og planløsninger, herunder ikke mindst til det bevarede og gennemgående trapperum og trapper med alle detaljer. Dertil kommer hovedetagernes planer med stuer og værelser, det lille toilet, skorstenskerner, alle ældre døre med alle detaljer, gerichter og greb, alle ældre og traditionelt udførte gulve, paneler, stukkatur og øvrige ældre detaljer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Række- / kædehuse
Bebyggelsestype:
Hovedstad - Etagebyggeri (stok-karakter)
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Belægning, fortov ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
25-01-1978
Begrundelse:
Journal nr.:
66-15-635/77

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
12-08-1986
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-833/85

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
24-09-2012
Begrundelse:
Kulturstyrelsen finder, at det naturstensbelagte fortov samt granitkantstenene langs rækkehusene Toldbodgade 71-87. (De Engelske Rækkehuse, 1870-74, arkitekt Vilhelm Tvede, fredet 1977-78) har de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af fredningen. Formål: Formålet med udvidelse af fredningen er at fuldende helhedsindtrykket og den visuelle sammenhæng mellem rækkehusene og Det Classenske Fideikommis’ bagbygning Miljømæssig værdi: Fortovet foran De Engelske rækkehuse skaber sammen med vejbelægningen et eksklusivt lukket gårdmiljø Kulturhistorisk værdi: Rækkehusene er som baghuset til Amaliegade opført af Det Classenske Fideikommis. Gårdmiljøet, der er afgrænset fra Toldbodgade med gitter og portpiller, er tænkt som en helhed, hvor kun granitkantstenene angiver afgrænsningen mellem matriklerne. Det samlede gårdmiljø udtrykker den eksklusivitet, som placeringen i Frederiksstaden lægger op til. Bærende fredningsværdi: De eksklusive materialer i fortovsbelægningen er en bærende fredningsværdi. Anbefalinger: Kulturstyrelsen anbefaler, at der træffes foranstaltninger til, at der ikke parkeres på fortovet. Hertil kommer, at man undlader at salte om vinteren.
Journal nr.:
2010-7.82.03/101-0004


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Toldbodgade 71

Fredede omgivelser: 3

Signatur Belægning, fortov
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap