Sag: Kronprinsessegade 40

Kronprinsessegade 40, hj. af Dronningens Tværgade, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Kronprinsessegade 40
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Kronprinsessegade 40, hj. af Dronningens Tværgade
Kommune:
København
Omfang:
Hjørnehuset (1810-11 af Thomas Blom). Fredet 1950.
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Forhuset i Kronprinsessegade 40 er et hjørnehus, som ligger mellem Kronprinsessegade og Dronningens Tværgade. Det ligger som et integreret led i husrækkerne, hvor huse med samme skala, rytme og udtryk ligger side om side i begge gader. Sammen med naboejendommen i Kronprinsessegade, danner forhuset en smal gård, som bagtil er afgrænset af hegn og mur.

Kronprinsessegade 40 har et grundmuret og pudset forhus i fire etager over en høj kælder. Det er i fem fag mod Kronprinsessegade, har et afskårent hjørnefag og er i syv fag mod Dronningens Tværgade. Herover er et skiferbelagt tag med nyere mansard mod Kronprinsessegade og indliggende altan i hjørnefaget. Mod Dronningens Tværgade fortsætter mansarden over de første to fag, og derefter er taget et heltag med tre heltagskviste og lav trekantfronton. Facaden har sortmalet sokkel, profileret kordongesims og profileret hovedgesims. Under kordongesimsen er murværket malet i lys grå, og ovenover er det hvidmalet. Hoveddøren er i yderste fag mod øst på Kronprinsessegade, mens der i tredje fag sammesteds og i hjørnefaget er hver en dør til kælderen. I facaden er ældre eller nyere, men traditionelt udførte, hvidmalede, firerammede korspostvinduer. Undtaget herfor er tagetagens samt kælderens vinduer mod Kronprinsessegade og det første fag i Dronningens Tværgade. Her er i kælderen ældre, hvidmalede, storrudede, fladbuede vinduer, der er todelt øverst og har en stor rude nederst. I tagetagen er nyere, gråmalede, seksrammede vinduer i kvistene samt panoramavinduer i mansarden mod Kronprinsessegade og i hjørnefaget. 

Mod gården er forhuset ligeledes grundmuret og kalket orange, og det har en sortmalet sokkel. Taget er mod gården let opskalket. Forhusets gårdside har et bredt fag mod Kronprinsessegade, et smigfag og tre fag mod Dronningens Tværgade. I kælderen er mod Kronprinsessegade en dør til hovedtrappen, i smigfaget er en dør til kælderen og yderst mod Dronningens Tværgade er en dør til bagtrappen. Mod Kronprinsessegade er seksrammede korspostvinduer, mens der i smigfaget og mod Dronningens Tværgade er firerammede korspostvinduer og torammede vinduer med sprosse i kælderen. Samtlige vinduer er ældre og malet i grågrøn. Døren til bagtrappen og døren til kælderen er begge ældre, dobbeltfløjede revledøre. Ved siden af en nyere dør til hovedtrappen sidder en ældre stabel i muren. Mellem tagfladerne er en skotrende, som bliver til taget over en indeliggende altan i smigfaget. I tagfladen mod Dronningens Tværgade er flere nyere, mindre tagvinduer.

Forhuset bruges til beboelse, og der er en lejlighed per etage. I kælderetagen er fra hoveddøren en gennemgående, hvidpudset gang med marmorfliser, og mod gården er en nyere vindeltrappe med oval durchsicht, simple kvadratiske balustre og en gråmalet håndliste. Den oprindelige planløsning på etagerne er genkendelig, da de repræsentative stuer er holdt mod Kongens Have, hvorfor der er en trefagsstue mod parken og en tofagsstue i det afskårne hjørne. Mod Dronningens Tværgade er kontorer eller soveværelser i tofagsrum, og bagerst mod gavlen er badeværelser. Mod gården er i smigfaget en entré, der også bliver brugt som spisestue på nogle etager, mens der herefter er køkken over to fag mod gården og dernæst bagtrappen. Der har tidligere været korridorgang omkring et smigfagskammer, men den er blevet fjernet og hermed er skabt den nuværende entré / spisestue. På flere etager er der yderligere et toilet på bagtrappen. Delvist undtaget for denne planløsning er tagetagen og kælderen. Her har førstnævnte køkken-alrum mod Kongens Have med køkkenet mod gavlen i Kronprinsessegade og soveværelser i alle værelser mod Dronningens Tværgade, hvorfor badeværelset ligger på gårdsiden mod bagtrappen. Kælderen har mod Dronningens Tværgade og i hjørnefaget to stuer med en nyere branddør imellem, mod Kronprinsessegade er arkiv, og mod gården er et mindre køkken samt et toilet. I smigfaget er der fra gården cykelkælder og adgang til opbevaring for beboerne.

På alle etager, undtagen tagetagen, er bevarede ildstedskapper i køkkenerne. I tagetagen er der nyere parketgulve, med undtagelse af ældre bræddegulve i de to første værelser fra hjørnefaget langs Dronningens Tværgade. Her ud over er der generelt ældre bræddegulve i forhuset og få ældre parketgulve. Med undtagelse af tagetagen er der: Oprindelige lysningspaneler mod gaderne og i smigfaget; mod gaden er herudover enten oprindelige hel- eller brystningspaneler; de resterende vægge i stuer og værelser har oprindelige brystningspaneler, ligesom på flere etager i smigfaget. Der er enkelte steder bevarede ovnpilastre. På første og anden sal er ældre stukrosetter i stuerne mod Kronprinsessegade og i første værelse mod Dronningens Tværgade, mens der i de fleste gadevendte rum samt i smigfaget er simpel stuk mellem væg og loft – med undtagelse af tagetagen. Dørene er overvejende ældre, med nogle undtagelser særligt i tagetagen, og har oprindelige, indstukne hængsler og gerichter. Første sal har en ældre, blændet vinduesniche i næstsidste fag i Kronprinsessegade mod hjørnet, hvilket dog ikke kan ses udefra, da vinduet i sig selv er bevaret. Tagetagen har nyere helrudevinduer i mansarden mod Kongens Have, mens der i kvistene er nyere, men traditionelt udførte, vinduer med nyere detaljer. Ældre og traditionelt udførte vinduer har fortrinsvis forsatsruder. I kælderen er ældre lysningspaneler mod Dronningens Tværgade, nyere parketgulve, nyere firerammede vinduer med dertil hørende detaljer og nyere døre. Kælderen bærer præg af nyere indretning. Bagtrappen er en simpel, ældre toløbstrappe med kvadratiske balustre og sort håndliste. Her er murværket pudset og malet i lys grå og hvid.
Bygningshistorie:
Efter at Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold, som gik langs Gothersgade, og i stedet anlagde en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet opstod dermed Ny-København og et København, som blev omtrent 40% større. Med den efterfølgende byplan fra 1649 skabtes en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder, deriblandt adelige. Det blev så med tiden til navne som Norgesgade (i dag Bredgade), Adelgade, Nye Kongens Gade (i dag Store Kongensgade), Gothersgade, Rigensgade, Borgergade, Amaliegade, Sølvgade, Dronningens Tværgade m.fl. Efter branden i 1795 anlagdes Kronprinsessegade efter ønske fra kronprinsen, den senere kong Frederik VI (1768-1839), hvortil man inddrog 89 alen (55,8 meter) af Kongens Have. Gaden er opkaldt efter Frederik VIs hustru og senere dronning, kronprinsesse Marie Sofie Frederikke (1767-1852). Anlæggelsen blev ledet af stadsbygmester Peter Meyn (1749-1808) og J. H. Rawert (1751-1823) i 1799, men først fra 1804 blev der åbnet for færdslen, hvor brolægningen var etableret.

Rawerts plan var et anlægge en fornem parkgade, hvor indtægten ved salg af de attraktive byggegrunde overfor haven skulle gå til erstatningerne, som måtte udredes til grundejerne rundt om i byen, hvis tomter efter branden flere steder var blevet inddraget til gader og torve. Nogle år tøvede man for ikke at trykke priserne på de mange stadig ubebyggede grunde i byen, men i 1800 blev der meldt auktion over knap halvdelen af strækningen: Først solgtes de mest prominente grunde, det vil sige stykket nærmest Gothersgade og grundene ved Dronningens Tværgade og Sølvgade. Den liebhaver, der fik hammerslag på den højeste kvadratalenpris, kunne derpå meddele, hvor bred en grund, han ønskede sig. I kraft af sit andet embede som hofbygmester stod stadsbygmester Peter Meyn for den helstøbte indhegning af Kongens Have med gitre, små pavilloner og porte. Rawert kom til at stå for i alt fem huse i Kronprinsessegade, nogle dog i kompagniskab med Andreas Hallander. Selv her i Kronprinsessegade, hvor muligheden forelå, ønskede man ikke en samlet og ensartet etagehusbebyggelse, sådan som det kendes fra Paris og London. I stedet præsenterer gaden sig med en række individualiserede facader, både med hensyn til bredde, etageantal, materialer og arkitektonisk udsmykning. De har dog samme grundlæggende udtryk og danner tilsammen en af Københavns mest helstøbte og harmoniske gader, der er bevaret til i dag.

Kronprinsessegade 40 er tegnet af Thomas Blom. Fra 1799 indgik han sammen med sine brødre og moder i et interessentskab, Bloms Enke & Sønner, der gik ind i arbejdet med genopbygningen af København efter branden i 1795. Her har familieforetagenet opført en stor del af bygningerne omkring Kronprinsessegade – Dronningens Tværgade. Thomas Blom var ligesom sine brødre svende hos J.M. Quist, men da ingen af var mestre, måtte de selv udføre alt murerarbejdet på familiens projekter. Tegningerne var af Thomas Blom, også før han blev murermester i 1810, og han modtog efter alt at dømme undervisning på Kunstakademiet. Som murermester fortsatte han i med at opføre et hus om året, men deltog også i tidens store byggeopgaver i København, som for eksempel genopførelsen af Christiansborg 1813-25 og Vor Frue Kirke 1817-27. Bloms borgerhuse er af meget forskellig arkitektonisk udformning. De tidligste er helt prunkløse, og først med de senere værker bliver egentlige arkitektoniske virkemidler synlige, såsom refendfugning af underetagen, fremhævelse af yderfagene ved vinduesfordakninger m.v. Han sluttede sig herved til den retning inden for borgerhusbyggeriet, som udgik fra C. F. Harsdorff og dennes undervisning af håndværkere på Kunstakademiet.

Forhuset i Kronprinsessegade 40 er fra 1811, og det er i det væsentlige uændret. Fra 1840’erne har facaden været malet. Erik Møllers Tegnestue restaurerede i 1957 bygningen, hvorfra tagetagen stammer. Også indgangspartiet i kælderen samt hovedtrappens og kælderlokalernes aptering er givetvis fra denne ombygning.

Af notabiliteter på adressen kan nævnes: Murermester Thomas A. Blom (1777-1841) boede selv her i sit eget hus fra 1813 til 1825 med sin familie. De flyttede i 1825 til den da nyopførte Kronprinsessegade 36.
 
Musikpædagogen, organisten og komponisten J. C. Gebauer (1808-1884) boede på adressen mellem 1839 og 1841.
 
Politikeren A. F. Krieger (1817-1893), boede her omkring 1840 samt i perioden 1845-1857. Han blev valgt til Den Grundlovgivende Rigsforsamling og til Folketinget fra 1849 til 1852. I perioden 1856-1874 bestred Krieger poster som indenrigsminister, finansminister og justitsminister. Som medlem af Landstinget sad han fra 1863 til 1890.
 
I 1848 boede forfatteren Hans Egede Schack (1820-1859) her. Også han blev valgt til Den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848 og blev i 1850 medlem af Folketinget, hvor han sad til 1853.
 
Forfatterinden Athalia Schwartz (1821-1871) havde her sin adresse i 1849. Gennemgående for hendes produktion var ønsket om at fremme kvindens stilling i samfundet.
kilder:
Hanne Raabymagle og Claus M. Smidt (red.). Klassicisme i København. Arkitekturen på C.F. Hansens tid. Gyldendal 1998

Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante, 1994-2000.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til forhusets beliggenhed som et integreret led i den yderst herskabelige og helstøbte, men samtidig meget varierede husrække omkring Kronprinsessegade – Dronningens Tværgade. Ejendommen bidrager hermed som et værdifuldt led i rækken af repræsentative og iøjnefaldende forhuse, der såvel vertikalt som horisontalt fastholder den karakterfulde og historiske gade og danner dermed samlet set et elegant, arkitektonisk nærområde til slotsparkens grønne og rekreative område.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Kronprinsessegade 40 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795.

Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Kronprinsessegade 40 er et velbevaret eksempel på, hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i arkitekt C. F. Harsdorffs idealer beherskede en sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. I forhuset kommer dette til udtryk i det ydre ved den stramt komponerede, pudsede facade med vinduernes regelmæssige takt, en simpel indgang med dækplade og konsoller samt profileret kordon- og hovedgesims. Ligeledes er facadens korspostvinduer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem en repræsentativ facade og en mere funktionsbetinget gårdside.

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. I Kronprinsessegade 40 ses det i de generelt bevarede etage- og planløsninger, der giver en stemningsfuld og klart defineret oplevelse af datidens diskret elegante boligbyggeri. I lejlighederne ligger de repræsentative stuer mod Kongens Have, mens soveværelser ligger langs den mindre prestigiøse Dronningens Tværgade, ligesom badeværelse ligger mod bagtrappen og køkkenet mod gården. På den måde viser planløsningen et klart hierarki. Den kulturhistoriske værdi knytter sig ligeledes til forhusets velbevarede interiør, hvilket kommer til udtryk dels i stuernes og soveværelsernes mange bevarede hel-, lysnings- og brystningspaneler, ligesom de få bevarede ovnpilastre. Hertil kommer den ældre, bevarede stuk, de ældre gulve samt de ældre døre og vinduer med dertil hørende detaljer. De generelt velbevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om udsmykningsidealer og æstetiske præferencer i starten af 1800-tallet. Specielt gennem paneleringen og ovnpilastrene indskriver forhuset sig derfor tydeligt i det klassicistiske, borgerlige boligbyggeri i denne periode. Endelig er der kulturhistorisk værdi i den hierarkisk betingede og forskelligartede udformning samt udsmykning af dels hoved- og bagtrappen og dels facaden og gårdsiden.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for forhuset i Kronprinsessegade 40 knytter sig i det ydre til den velproportionerede facade. Den horisontale deling af murplanet med kordongesims og vinduesbånd skaber en visuel balance og stabilitet i den pudsede facade, mens den profilerede, hvidmalede hovedgesims elegant formidler overgangen til taget. Hertil skaber en regelmæssig og taktfast placering af vinduer og kviste ydermere rytme og balance i facaden. Vinduerne er desuden trukket svagt tilbage fra murplanet, hvilket giver facaden en fin reliefvirkning. Her ud over er der særlig arkitektonisk værdi i forhusets korspostvinduer, der i proportioner passer godt ind i den klassicistiske facadekomposition. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk med den enkle vinduessætning, hovedgesims, kalket murværk og en uprætentiøs farvesætning, der skaber et helstøbt gårdmiljø.

I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til lejlighedernes velproportionerede stuer og traditionelle planløsninger, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer diskret, men elegant afspejler klassicismens stilmæssige idealer, herunder ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter samt de ældre ovnpilastre og hel-, brystnings- og lysningspaneler. Hertil kommer den bevarede stukkatur og hovedtrappens udtryk, som fastholder en vigtig repræsentativ dimension i oplevelsen af dette borgerhus fra begyndelsen af 1800-tallet.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til forhuset i Kronprinsessegade 40 som repræsentant for et etagebeboelseshus opført i grundmur i tiden efter Københavns brand i 1795. Hermed placerer det huset som en del af det repræsentative og historiske område nær Kongens have.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det prominent beliggende grundmurede forhus på hjørnet af Kronprinsessegade og Dronningens Tværgade. Der knytter sig bærende fredningsværdier alle facadens fag, heltaget og til den typiske klassicistiske facadekomposition med pudset murværk, kordongesims, profileret hovedgesims og en særdeles taktfast vinduessætning. Hertil kommer de traditionelle korspostvinduer, alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, samt kontrasten imellem facaden og den prunkløse gårdside. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre og traditionelle etage- og planløsninger, der kommer til udtryk i lejlighedernes opbygning med de stuer mod Kongens Have, og gårdvendte køkkener, badeværelser mod bagtrappen og soveværelser mod den mindre prominente Dronningens Tværgade. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder hel-, brystnings- og lysningspaneler, ovnpilastre, ildstedskapper og skorstenskerner, stukkatur, vinduer med dertil hørende detaljer og fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.  
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
6/49

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-03-1950
Begrundelse:
Journal nr.:
6/49


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Kronprinsessegade 040. Sankt Annæ V. kv. 401c. Bygningsarkivalsk undersøgelse. 4 sider. Usigneret. Udateret.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Kronprinsessegade 40

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap