Sag: Skomagersvendebroderskabets Stiftelse

Gasværksvej 25-27 og Istedgade 31, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Skomagersvendebroderskabets Stiftelse
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Gasværksvej 25-27 og Istedgade 31
Kommune:
København
Omfang:
Stiftelsesbygningen (1858-59 af Carl Rasmussen).
Fredet 1992.
Beskrivelse:
Skomagerbroderskabets Stiftelse er beliggende centralt på en hjørnegrund i det københavnske brokvarter, Vesterbro, i en karré med hovedfacaden ud mod Gasværksvej og den nordlige gavl ud til Istedgade. Stiftelsen er seksten fag lang med et smigfag (skråt fag) ud mod vejkrydset til Istedgade og to fag bred. Den er opført på et højt, muret og gråpudset fundament/sokkel med kælder og derover står den med tre fulde etager i rød blankmur. Bygningen afsluttes af et heltag i røde tegl med gavltrekant i nordenden. Mod gadesiden brydes taget midtfor af en tofags gavlkvist med svungne gavle afsluttet i en snoet pinakel. I taget findes desuden en kvist på hver side gavlkvisten, mens der til gårdsiden er tre kviste. I tagryggen findes seks blokformede skorstene med sokkel. Vinduerne er placeret taktfast på række og geled. De er torammede med to tværsprosser, har kitfals og står udvendigt grønmalede med et fladbuet stik over. På ejendommens bagside viser de to trapperum sig gennem forskudte trerammede vinduer. I hver side af langfacaderne findes to rundbuede dørportaler med let tilbagetrukne, grønmalede dobbeltfløjede fyldingsdøre. Mod gaden er dørene rundbuede, mens de til gårdsiden er udstyret med et halvcirkulært overvindue med radiære sprosser. I hjørnefaget findes indgangen til en butik med tre store butiksvinduer mod Istedgade og et butiksvindue mod Gasværksvej.
 
Murværket har forskellig udsmykning. Under 1. salens vinduer deles facaderne vandret af en kraftig kordongesims med en trekantsfrise i mønstermuring af gule og røde sten nedenunder, der over dørportalerne mod gaden ændres til et højt trekantsmønster af gule sten i let relief. Facaderne prydes desuden af savskifter i gule sten, der følger vinduernes under- og overkant. Hovedgesimsen består af et fremskudt skifte af kopsten med et dobbelt savskifte under, der løber rundt om hjørnet på gavlen og afgrænser gavltrekanten, der er udsmykket med blændinger og savskifter. Midt på gadefacaden findes desuden et pudset felt med inskriptionen ”SKOMAGER SVENDEBRODERSKABETS STIFTELSE” og under pinaklen årstallet 1858.  
 
Stiftelsen indeholder et butikslejemål i stueetagen mod Istedgade og i alt 11 lejligheder af forskellig størrelse fra stueetagen til tagetagen. Planerne er udformet med en forhal ved hver indgangsdør mod gaden med en trappe op til stueplanet, der står i forbindelse med et hovedtrapperum med en toløbstrappe til gårdsiden til de øvrige etager. Mellem trapperummene har alle lejligheder samt kælderen og tagetagen en midterkorridor, der giver adgang til en række rum på hver side. Lejlighederne har bræddegulve, fyldingsdøre og pudsede lofter. Desuden er der bevaret tidligere koge- og ovnnicher i mange rum. Forhallernes vægge står i blank rød mur med dekorative savskifter i gule sten. I den nordlige forhal er der bevaret to tavler over ældre gavegivere til Skomagersvendenes Stiftelse. Forhallernes trapper har linoleumsbeklædte trappetrin og balusterrækværk. På hovedtrapperne er vægfladerne malede, lofterne pudsede og trapperne har trætrin med linoleumsbeklædning og tremmerækværk.
Bygningshistorie:
Skomagersvendebroderskabets Stiftelse er opført i 1858-59 ved arkitekt Carl Ferdinand Rasmussen (1831-1903) for Skomagerlauget som socialt boligbyggeri for laugets medlemmer. Skomagersvendenes Stiftelse var den første bygning, der blev opført syd for Vesterbrogade på hjørnet af Gasværksvej og den nyanlagte Istedgade efter tilbagerykningen af demarkationslinjen i 1852. Stiftelsens formål var at ”yde gamle, værdige og trængende københavnske skomagersvende og deres enker frit husly om muligt i tiden nogen understøttelse i penge eller brændsel”. Stiftelsen blev opført med 31 små étværelses lejligheder, hver med et lille køkken, samt en butik med en beboelseslejlighed.
 
Oprettelse af stiftelser med boliger for fattige var på ingen måde et nyt tiltag i anden halvdel af 1800-tallet, men havde sine rødder tilbage til renæssancen. Den store indvandring fra landet til storbyen i anden halvdel af 1800-tallet skabte imidlertid en stor og fattig befolkningsgruppe, som manglede et sikkerhedsnet i alderdommen, ved sygdom eller ægtefælles død, efter at de var flyttet væk det traditionelle familiefællesskab på landet. Derfor var der et stort behov for hjælp til ubemidlede i trange kår, der ikke selv kunne skaffe sig en tilstrækkelig indkomst til at klare dagen og vejen. Som en konsekvens heraf blev der oprettet mange stiftelser rundt om i de nye brokvarterer og ofte beregnet på særlige faggrupper, der blev understøttet ved private donationer. Skomagersvendenes stiftelse var oprettet af Skomagerlauget for dets medlemmer. 
 
Da Istedgade blev bebygget var det i første omgang primært med boliger for proletariatet, herunder et stort antal stiftelser for forskellige faggrupper. Stiftelserne var ofte bygninger med små étværelses lejligheder omkring en midterkorridor og med fælles retirade i gården. Her var mange mennesker stuvet sammen under dårlige kår. F.eks. boede der i 1870 i Skomagersvendenes Stiftelse 36 familier med i alt 112 personer i de 31 små lejligheder. Efterhånden voksede bebyggelsen i området – og også det bedre borgerskab slog sig ned i kvarteret bl.a. som handlende i Istedgade, der var en af kvarterets vigtigste handelsgader. Derfor indrettedes der formentlig også et butikslejemål til en høker med tilknyttet bolig i stiftelsens gavlende ud mod Istedgade. Først i 1929 blev der indrettet WC på de fire etager samt i gården i Skomagersvendenes Stiftelse, hvilket bidrog væsentligt til at forbedre hygiejnen og nedbringe sygdomme. Som mange andre stiftelser mistede Skomagersvendenes Stiftelse sin betydning i løbet af 1900-tallet med udbygningen af velfærdssamfundet, og i 1953 blev ejendommen solgt. Derefter fik den i en årrække en omtumlet tilværelse, indtil den i 1992 blev fredet og i 1994 overtaget af Københavns Kommune og gennemrenoveret. Det medførte bl.a., at antallet af lejligheder blev reduceret fra 31 ensidige lejligheder til 11 lejligheder af forskellig størrelse med eget bad og værelser til både gaden og gården, idet planudformningen i det væsentlige søgtes bevaret med hovedtrapperum, rumfordeling, kogenicher og midterkorridorer. Korridorerne blev dog delt med enkelte døre og vægge, for at de enkelte lejemål kunne gøres større.
 
Arkitekten Carl Rasmussen var elev på Kunstakademiet og siden medarbejder hos arkitekten Gottlieb Bindesbøll, en af foregangsmændene i overgangen fra senklassicisme til historicisme. I Skomagersvendenes Stiftelse følger Carl Rasmussen den historicistiske linje. Ligesom hans læremester gjorde i flere af sine værker, anvender Carl Rasmussen enkle udsmykninger i mønstermuring, vælske (svungne) gavle og pyntespir i form af snoede pinakler inspireret af renæssancens arkitektur. Carl Rasmussen var i øvrigt søn af en skomagermester, hvilket måske har hjulpet ham til at få denne tidlige opgave i hans karriere, der ellers bl.a. omfatter det fredede C.F. Wegeners bibliotek på Vesterbrogade 60, villaer, svensk herregårdsbyggeri m.m.
 
Stiftelsen har undergået flere ændringer gennem årene. Oprindelig var gavltrekanten også vælsk og udstyret med en snoet pinakel i lighed med gavlkvistens, men efter beskadigelse ved en storm i 1942 blev gavlen ændret til sit nuværende udseende. Efter at bygningen var blevet kondemneret i 1990 og fredet i 1992, blev den ombygget fra 31 til 11 lejligheder, men med respekt for den oprindelige plan, så historien om de tidligere små ensidige lejligheder og midterkorridoren forsat kan aflæses i planerne.
kilder:
Vesterbro. En forstadsbebyggelse i København, bind II, s. 85-86, 88, Kbh. 1986.
Istedgade. Porten til Vesterbro af Hanne Fabricius, s. 40-42. 2014.
Karré 8, Vesterbro Byfornyelsescenter, 2003.
Byggesagsarkiv. Københavns Kommune.
Fredningsbegrundelse. Kulturstyrelsen.

Miljømæssig værdi:
Skomagersvendenes Stiftelse skiller sig tydeligt ud i gadebilledet ved sin fremtrædende placering på hjørnet af Istedgade, et af Vesterbros hovedstrøg, og Gasværksvej grundet sin lave bygningskrop med kun tre etager, sit røde murværk med mønstermuring og renæssanceinspirerede bygningsdetaljer i forhold til de omkringliggende karreers 5-6 etager høje ejendomme af traditionel brokvartertype. Mens Skomagersvendenes Stiftelse skiller sig ud fra naboejendommene som noget særligt, spiller den til gengæld fint sammen med Gasværksvejens Skole overfor, ligeledes i tre etager og med rødt murværk prydet af mønstermuring. Et bemærkelsesværdigt træk er også indretningen af en butik i stiftelsens nordlige ende, der skyldes dens placering ud mod handelsgaden, Istedgade.
Kulturhistorisk værdi:
Skomagersvendenes Stiftelse har især kulturhistorisk værdi som et karakteristisk eksempel på 1800-tallets filantropiske stiftelser for mindrebemidlede borgere. Dermed har den stor fortælleværdi om tiden før velfærdssamfundets sociale sikkerhedsnet blev etableret, hvor dårligt stillede borgere bl.a. gamle, syge og enker med børn var afhængige af andres godgørenhed for at klare tilværelsen. Stiftelsen er særlig interessant ved at være et tidligt og sjældent velbevaret eksempel på en stiftelse i det dengang fattige arbejderkvarter på Vesterbro. Samtidig fortæller Skomagersvendenes Stiftelse og de mange andre stiftelser, der så dagens lys under Vesterbros tilblivelse i anden halvdel af 1800-tallet, også om en betydelig villighed hos mange af samfundets bedrestillede borgere til at hjælpe. Som bygningstype har stiftelserne i øvrigt rødder tilbage til de ældste fattighuse.
 
Stiftelsens størrelse, udsmykning og skiltningen med stiftelsens navn midt på hovedfacaden viser bygningens tidligere anvendelse. I det indre knytter fredningsværdierne sig bl.a. til den bevarede del af planen, der nok har undergået ændringer, men hvor den oprindelige planløsning fortsat er aflæselig med forhallerne, hovedtrapperne og især korridorerne med små rum, der afslører de tidligere ensidige etværelses lejligheder bestående et opholdsrum og et smalt køkken. Et særligt bemærkelsesværdigt træk er de bevarede nicher i de smalle rum, der utvivlsomt har indeholdt et ildsted til madlavning. Dermed bidrager de i høj grad til historiefortællingen om de mange små boliger. Et vigtigt kulturhistorisk indslag er endvidere tavlerne i nr. 25’s forhal over gavegivere til stiftelsen med krøllede bogstaver og angivelse af gavens størrelse i den gamle møntfod, Rigsdaler, der først til sidst ændres til kroner. 
 
Skomagersvendenes Stiftelse er et godt eksempel på, at selvom bygningen var tiltænkt nogle af samfundets dårligst stillede medlemmer, er det en gedigen bygning, hvor der alligevel blev brugt ressourcer på et præsentabelt byggeri med mange tidstypiske håndværksmæssige detaljer fra mønstermuring til en diskret detalje som murværkets brændte fuger med halvstaf, der giver et let relief i murfladen. I interiørerne kan f.eks. nævnes forhallens trapperækværk med drejede balustre. 
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig til det enkle bygningsvolumen med facader overvejende præget af symmetri og med en horisontal accentuering gennem kraftige gesimser samt vinduer placeret rytmisk på række og geled. Men det er også bemærkelsesværdigt, at skønt de overordnede linjer følger de klassiske regler om orden og symmetri, er der flere brud på den overordnede idé, som viser en pragmatisk holdning, hvor funktionelle hensyn spiller ind, f.eks. i det skrå hjørnefag og i lille skala en lidt uregelmæssig placering af enkelte vinduer. 
 
Det horisontale præg skyldes bl.a. hovedfacadernes større bredde og mindre højde sammenlignet med naboejendommene i sammenhæng med den vandrette betoning gennem den høje pudsede sokkel i forhold til det røde murværk, de kraftige kordon- og hovedgesimser med mønstermuring under og markeringen af vinduesrækkernes over- og underkant med et gult savskifte. Den temmelig klejne gavlkvist mod Gasværksvej bryder til gengæld det horisontale præg og angiver samtidig ejendommens tværakse med den snoede pinakel. Gavlkvisten afbalanceres af de to indgangspartier, der med udsmykning strækker sig op til første etage.  Mod gårdsiden er symmetriaksen til gengæld ikke markeret i facaden. I gavlen viser gavltrekantens spids længdeaksen, mens butikkens vinduer er placeret taktfast, også rundt om hjørnet, men uafhængigt af den tilstræbte symmetri i resten af facaderne både mod Gasværksvej og Istedgade. Smigfaget giver en fin indgang til butikken i hjørnet og god plads til fodgængere ved vejkrydset, men bryder med facadekompositionernes orden og symmetri.
 
Facaderne karakteriseres også af en rytmisk fordeling af vinduerne. Det er også værd at bemærke, at der ikke er noget hierarki i facadeopbygningen, hvilket formentlig hænger sammen med husets oprindelige indretning i ensartede små lejligheder. Et karakteristisk arkitektonisk træk i facadeudformningen er endvidere reliefvirkningen fra de kraftige gesimser og den snoede pinakel over dekorative detaljer som savskifterne til helt ned til murværkets brændte fuger.
 
En væsentlig arkitektonisk værdi er også den tidstypiske udsmykning. Stilistisk knytter bygningen sig til den retning indenfor den tidlige historicisme, der lagde vægt på ægte materialer og nationale stilforbilleder. F.eks. det vælske gavlmotiv nok har sine aner i italiensk arkitektur, men det var allerede et hyppigt anvendt arkitekturmotiv i dansk bygningskunst fra renæssancen, der igen blev inspirationskilde for talrige arkitekter i historicismen, herunder Carl Rasmussens læremester, Gottlieb Bindesbøll. Interessen for materialernes stoflighed bl.a. med det blanke murværk og farverne knytter også bygningen til denne stilretning. Andre karakteristiske træk er det røde heltag i tegl med symmetrisk placerede skorstene foruden den tidstypiske mørkegrønne farve til dørene og vinduernes udvendige træværk, der nedtoner vinduesrammerne og -sprossernes synlighed og giver et farvemæssigt roligt facadeudtryk.
 
I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig særligt til planudformningen med de to trapperum i hver ende af bygningen og midterkorridorerne med de små rum på hver side, der stadig antyder størrelsen på de oprindelige små etværelses lejligheder. Endvidere gælder det det tidstypiske arkitektoniske udstyr med bræddegulve, pudsede lofter, nicherne, fyldingsdøre, vinduerne med kitfals, forhallernes murværk og trappernes udformning, herunder rækværk.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bygningens afsluttede form med tegltag, kviste og skorstene, de overvejende symmetriske facader med en horisontal accentuering gennem gesimser, mønstermuring og vinduer på række og geled, men også den oprindelige, mere funktionelle placering af vinduer i bygningens nordende. Dertil kommer særlige arkitekturmotiver som den vælske gavlkvist og trekantsgavlen samt den dekorative mønstermuring. Endvidere gælder det originale vindues- og dørtyper, inskriptionstavlen samt bygningens traditionelle materiale- og farveholdning.
 
I det indre er fredningsværdierne bl.a. de bevarede dele af de originale planer og den originale udformning af det arkitektoniske udstyr såsom trapper med rækværk, døre, vinduer, gulvbelægninger, lofter og nicher samt forhallernes murværk med mønstermuring og tavler over gavegivere.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
07-07-1992
Begrundelse:
"Bygningssynet indstillede ejendommen til fredning. Bygningssynet fandt, at stiftelsen har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der begrunder en fredning. Man fandt, at korridorlejlighedsstrukturen i dette tilfælde bør bevares og sikres. Bygningen blev opført 1858-59 af Skomagersvendebroderskabet ved arkitekt Carl F. Rasmussen. Den hører således til blandt de første bygninger, der blev opført på Vesterbro efter tilbagerykningen af demarkationslinien i 1852. Stiftelsen er et sjældent velbevaret og gedignt eksempel på socialt foranstaltet byggeri, der som bygningstype har rødder tilbage til vores ældste fattighuse. Bygningens lejlighedsstruktur med korridorgang som fordeling til de små lejligheder, er bevaret. Bygningen er dermed en af de ganske få - muligvis den enste - hvor denne planløsning stadig eksisterer. I det ydre er den fine lille bygning præget af tidens nationalromantiske arkitekturopfattelse. De ""vælske"" (italienske) buer og den snoede pinakel i gavltrekanten mod Gasværksvej er således inspireret af dansk 1500-tals byggeri, og mønstermuringen omkring de to indgange kendes fra senmiddelalderlige kirker. Hertil kommer det gode samspil mellem bygningen som stiftelse og Gasværksvejens Skole, der ligger på den modsatte side af gaden."
Journal nr.:
411/101-0043


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Gasværksvej 25

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap