Sag: Rådhusstræde 8

Rådhusstræde 8, hj. af Kompagnistræde, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Rådhusstræde 8
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Rådhusstræde 8, hj. af Kompagnistræde
Kommune:
København
Omfang:
Forhus mod Rådhusstræde og Kompagnistræde (1783-84 af Andreas Wilhelm Egeroed, forhøjet 1846). Fredet 1945.*
Beskrivelse:

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelsen af følgende dele: Butikkerne i kælder- og stueetagen samt lejlighederne på tredje og fjerde sal.

Ejendommen er beliggende i Rådhusstræde, hvor forhuset udgør en hjørnebygning på hjørnet af Rådhusstræde og Kompagnistræde i København. Hjørnebygningen er grundmuret og omfatter seks fag til Kompagnistræde, hvoraf to fag er blændede i overfacaden, og ti fag til Rådhusstræde. Bygningen er på fire etager med kælder samt en udnyttet tagetage. Facaden er pudset og malet i lys, æggeskalsfarve. Til Rådhusstræde er en midtrisalit på fire fag I stueetagen er hjørnet af huset skåret skråt af og oppebæres af en kantet søjle med enkel base og kapitel. Over stueetagen er en profileret kordongesims, og vinduerne har i facaden sålbænke, herunder sammenhængende sålbænksbånd i yderfagene til Rådhusstræde samt på første og tredje sal til Kompagnistræde. Øverst er en profileret hovedgesims. Gesimserne er hvidmalede. Ejendommen bærer et heltag hængt med røde tegl, og i tagfladen til Rådhusstræde er tre brede heltagskviste, og i rygningen er en skorsten. I det afskårne hjørne samt i sidefagene hertil er der en butiksfacade samt et dekoreret loftsfelt i hjørnefagets loft. Et glasparti med en nyere butiksdør giver adgang til butikken. I det tredje fag fra nord i Rådhusstræde er en kældernedgang, og i det fjerde fag fra nord er et indgangsparti via et par ydre stentrin med smedejernsværn, og her er en ældre, tofløjet fyldningsdør. I det sydligste fag i Rådhusstræde er endnu en nedgang til en butik via en paneleret kælderhals med en traditionelt udført butiksdør. I kælderen er nyere butiksvinduer. På hovedetagerne er ældre og traditionelt udførte, firerammede korspostvinduer samt trerammede, opsprossede vinduer i kvistene. Alle vinduer samt hoveddøren er malet mørkegrønne. Til gårdsiden omfatter ejendommen, ud over hjørnehuset, et trappehus, der er placeret skråt for hjørnehusets sydvendte gavl. Til gården står ejendommen vandskuret i røde og gule sten, og to vindues fag er på alle etager blændede. Der er to udgange fra stueplan til gården via nyere døre med glaspartier, den ene dør med et ældre overvindue og ældre indfatning, samt en nyere dør med adgang til kælderen. Gårdsidens vinduer er overvejende af ældre dato og ellers traditionelt udførte firerammede vinduer, hvoraf hjørnehusets er småtopsprossede mens trappehusets vinduer er korspostvinduer. Alle vinduer og døre til gården er hvidmalede.

Ejendommens kælderetage er inddelt i tre afsnit. Mod gården er et fyrrum med et ældre ildsted. I et afsnit af kælderen mod Rådhusstræde er butik med en delvist åben planløsning samt et par baglokaler med tekøkken, toilet og depot. Der er nyere døre og gulve. Kælderen omkring hjørnet af Rådhusstræde og Kompagnistræde er sammenhørende med den overliggende butik i stueetagen og fungerer som en del af butikken. Der er adgang til kælderen fra Rådhusstræde og dertil adgang fra stueetagen via en ældre kvartsvingstrappe. I kælderen er en åben plan med flisegulve og bjælkelag, men ingen særlige ældre detaljer og overflader I stueetagens butiksindretning er traditionelt udførte lysningspaneler samt en del brystningspaneler. På gulvet er stålplader og i lofterne en traditionelt udført stukkatur af profilerede kantlister. Butikken råder også over et ældre toilet med terrazzogulv under hovedtrappen i udgangen til gården. I den øvrige del af stueetagen mod Rådhusstræde er indrettet til erhverv med en delvist nyere planløsning med gadevendte kontorer samt et tekøkken mod gården og adgang til bagtrappen. Der er ældre panelering i vinduesnicherne til gaden samt ældre kroge og hasper, men herudover er der ikke ældre detaljer og overflader. Der er nyere døre, og gulvet er hovedsageligt parket og der er nyere, nedsænkede lofter i kontordelen. Fra indgangspartiet i Rådhusstræde og gennem en forstuegang er adgang til ejendommens bevarede hovedtrappe, en ældre treløbstrappe med afrundede vanger, drejede balustre og en profileret håndliste.  Vinduerne i opgangen har ældre rundposte. Tredjesals lejlighed har en overvejende velbevaret planløsning, der omfatter to gadevendte stuer, heraf den ene lagt sammen med en gårdvendt gang, samt et gadevendt værelse. Dertil kommer en gang, der giver adgang til et gårdvendt køkken samt toilet og bad. Endelig er der adgang til bagtrappen, en ældre trekvartsvingstrappe med glatte balustre og en profileret håndliste. Der er traditionelt udførte forsatsvinduer. I lejligheden er ældre fyldningsdøre, og i køkkenet er et bevaret ildsted. Gulvene er af parket samt linoleum. Der er fuldpanelerede ydervægge i stuerne til gaden, en del brystningspaneler i disse rum, delvist synligt bindingsværk i en skillevæg samt lofter med bevaret stukkatur i de gadevendte rum. Den indrettede lejlighed i tageetagen på fjerde sal omfatter en nyere, delvist åben i en stue med altan mod gården samt loft til kip samt en hems med adgang via en ligeløbstrappe. Dertil kommer en mere traditionel plandel med et par gadevendte rum samt et køkken og et toilet og bad. I køkkenet er et ældre ildsted. Der er synlige tømmerkonstruktioner i en del af lejligheden, herunder hanebånd. Der er nyere og traditionelt udførte fyldningsdøre. Gulvene er traditionelt udførte bræddegulve og vægge og lofter er nyere, delvist dækket af plader. En separat del af spidsloftet er indrettet til depot i ejendommen.

Bygningshistorie:

Fra 1540 nævnes Rådhusstræde der har navn efter de rådhuse som lå på Gammel Torv fra ca.1475 og indtil bybranden i 1795.

Hjørnehuset blev opført 1783-84 af murermester Anders Eegeroed. Bygningen blev i 1846 forhøjet med én etage. Indgangen fra Rådhusstræde havde oprindelig sandstensindfatning og en konsolbåren dækplade. Der er omtale af en butik fra 1885. Facaden omtales første gang som oliemalet i 1866.

kilder:

Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 

http://www.indenforvoldene.dk/

Kunstindex Danmark og Weilbachs Kunstnerleksikon

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til forhusets strukturelt vigtige beliggenhed som en høj og iøjnefaldende hjørneejendom, der forbinder byrummene i Rådhusstræde med det tværgående Kompagnistræde. I kraft af sin placering og traditionelle materialeholdning er ejendommen med til at opretholde de ældre bebyggelseslinjer samt fastholde det historiske miljø i middelalderbyens ældre bygningsmasse.
Kulturhistorisk værdi:

En række store brande har især været afgørende for bebyggelsen i indre by. I Vester Kvarter gik navnlig branden i 1795 hårdt ud over området ved Nytorv, men en del af kvarterets huse mod syd overlevede katastrofen og repræsenterer derved et ældre kapitel en genrejsningstidens hastige og effektive, let genkendelige beboelsesarkitektur. En sådan ejendom er Rådhusstræde 8, hvis underste etager er opført i 1783-84 af Andreas Wilhelm Egeroed, og som er videreført i bygningens forhøjelse i 1846. Efter bybranden i 1795 holdt en ny og konsekvent form af nyklassicismen sit indtog i det københavnske beboelsesbyggeri, hvor det blandt andet blev fastsat ved lov, at huse beliggende på gadehjørnet måtte bygges med brækkede hjørner, dvs. med smigfag. Dette var af praktiske hensyn til passagen i de smalle middelalderlige gader, men samtidig blev det et æstetisk gennemgående træk, der i høj grad skiller den ældre (og senere) bebyggelse fra husene bygget i perioden cirka 1795-1835. Således også Rådhusstræde 8.

I det ydre knytter de kulturhistoriske værdi sig til den grundmurede ejendom i fire etager, herunder ikke mindst til dens hovedfacade vendt mod Rådhusstræde. Den enkle og konsekvente skematik med en central firefags risalit flankeret af tre fag på hver side giver bygningen med det retvinklede hjørne på stræderne et vist monumentalt præg, der dog samtidig i kraft af det nedtonede udtryk fastholder bygningens grundlæggende stilfærdige fremtræden. Hvad der som giver anlægget dets særpræg er fraværet af smigfaget, der således adskiller det fra størstedelen af indre bys senere klassicistiske ejendomme. Facaden har med sin grundlæggende faste vinduestakt og gennemgående kordon- og hovedgesims samt sålbænksbåndene og stueetagen fordybninger under vinduerne dog et forholdsvist almindeligt og enkelt klassicistisk præg fra slutningen af 1700-tallet. Det samme gælder indgangspartiet i Rådhusstræde med fyldningsdøre, alle de firerammede korspostvinduer med todelte underrammer, der fastholder bygningen i en harmonisk og afbalanceret – tidstypisk – form. Det afskårne og søjlebårne hjørne mellem stræderne i kælder- og stueetagen udgør derimod en afvigelse fra normen, men afspejler samtidig en ældre ombygning til butik i stueetagen, herunder ikke mindst med søjlen og det med perlestavsgesimser dekorerede loft over indgangspartiet på hjørnet. Til gårdsiden afspejler ejendommen sin oprindelige disposition ved den markante skelnen mellem ikke mindst den repræsentative hovedfacade til Rådhusstræde og gårdsidens funktionsbetonede, prunkløse udtryk. Dertil kommer den enkle murflade og blandede ældre vinduessætning. Endelig kommer ejendommens teglhængte tage og kvistene, der afspejler bygningens forhøjelse i 1800-tallet med tilhørende karakteristiske heltags københavnerkviste, men som grundlæggende må betragtes som en forhøjelse i tråd med den ældre bygnings karaktertræk og materialeholdning.

I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til de bevarede trapper i ejendommen, der tydeligt markerer en skelnen mellem den repræsentative hovedtrappe benyttet af herskabet og den funktionsbetingede, langt snævrere bagtrappe benyttet af tjenestefolkene. Hovedtrappens treløbede form giver en stor durchsicht og en generøs rumoplevelse, der i tillæg til de trappens udstyr med drejede balustre og profileret håndliste giver den et forholdsvis herskabeligt præg, mens bagtrappen er bevaret i sit enkle udtryk uden nævneværdig pynt. Derved afspejler datidens beboelsesbygninger de langt større og ældre palæbyggerier i deres dispositioner, hvilket også afspejles i de gennemgående bevarede planløsninger. Det gælder de ældre rumforløb med stuer og værelser af repræsentativ karakter vendt mod gaden, og heroverfor, de funktionsbetingede rum som køkken og adgang til bagtrappe mod gården. Stuernes paneler og køkkenernes bevarede ildsteder giver en klart defineret oplevelse af datidens beboelsesformer, ligesom de ældre fyldningsdøre og stukkaturen giver en fornemmelse af den beherskede borgerlige interiørstil fra 1700- og 1800-tallet. Endelig kommer paneler i flere af stueetagens rum, det bevarede ildsted i kælderen, de bevarede skorstenskerner og tømmerkonstruktionerne i den indrettede tageetage, der fastholder bygningens grundlæggende ældre præg på alle etager trods senere ombygninger og indretninger.

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved ejendommen knytter sig i det ydre til den skarpt skårne bygningskrop med hoved- og sidefacade til gaderne, herunder ikke mindst hovedfacaden mod Rådhusstræde med sin grundlæggende symmetriske opbygning og de gennemgående gesimser, der trods det afskårne hjørne giver huset et harmonisk og roligt udtryk, hvilket navnlig skyldes kordongesimsen og den let fremhævede midtrisalit samt de taktfast anbragte vinduesfag, hvor hovedfokus samler sig om bygningens første sal, dens beletage.
Bærende fredningsværdier:

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til hele det grundmurede anlæg. Dertil kommer de overordnet velbevarede facader med hovedvægt på facaden til Rådhusstræde, alle ældre dele, detaljer og overflader, herunder ældre dørfløje, vinduer samt alle gesimser og sålbænksbånd. Hertil kommer det ældre butikshjørne med søjlen og det udsmykkede loft samt ejendommens gårdside med blandet, ældre vinduessætning og berappede murflader med stik. Endvidere kommer ejendommens teglhængte tag med skorstenen samt kvistene. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier til de bevarede trapper, herunder hovedtrappen og bagtrappen med alle detaljer, lejlighedernes grundlæggende bevarede planløsninger samt den ældre butiksindretning ved hjørnet, de ældre ildsteder, alle ældre og traditionelt udførte fyldningsdøre, alle ældre paneler og stukarbejder og tømmerkonstruktioner. Endelig kommer den generelt traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
18-12-1980
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-109/80

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
16-03-1951
Begrundelse:
Journal nr.:
49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
19-09-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
49/44


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Rådhusstræde 8, Københavns Kommune



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Rådhusstræde 8

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap