Sag: Niels Brocks Gård

Strandgade 36, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Niels Brocks Gård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Strandgade 36
Kommune:
København
Omfang:
Forhus med de mod nr. 38 beliggende sidehuse (1780 og senere) og pakhus mod Wildersgade.
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i Niels Brocks Gård. Følgende dele af ejendommen blev ikke besigtiget: Kælder i for- og sidehus, vognremise i stueetagen af andet sidehus samt anden sal i pakhuset.

Niels Brocks Gård ligger som en del af husrækken i både Strandgade og Wildersgade i bydelen Christianshavn. Niels Brocks Gård består af et forhus mod Strandgade, to sidehuse i skellet mod nordøst og et pakhus mod Wildersgade samt et elevatortårn, et pakhus og en mur i skellet mod sydvest, der alle ligger omkring et brolagt gårdrum. Elevatortårnet, pakhuset og muren i skellet mod sydvest er ikke omfattet af fredningen og er derfor ikke nærmere beskrevet.   

Forhuset er en otte fag lang, grundmuret bygning i tre etager over en høj kælder, der bærer et rødt, teglhængt heltag. I rygningen er en skuret skorstenspibe uden sokkel og gesims, og i tagfladerne ses flere tagvinduer. Facaden har en pudset, let fremspringende, sortmalet sokkel, og herover er facaden pudset og kalket lysegul samt afsluttet af en hvidmalet hovedgesims af sandsten med konsoller. Over stueetagens vinduer er hvid, profileret kordongesims. I facadens to sydvestre yderfag er en høj, rektangulær portåbning med en sandstensoverligger, hvori der er en trefløjet fyldingsport med en profileret portoverligger med et pladebeklædt overvindue. Portåbningen flankeres af to afvisersten i granit ved terræn, og på hver side af portåbningen hænger en ældre lygte. I muren er tillige et ældre, indmuret ringetryk. I fjerde fag fra nordøst er indgang til kælderen ad en kort granittrappe, der er tildækket af en jernplade. Kælderdøren er en ældre, tofløjet fyldingsdør, der sidder i en sandstensindfatning. Alle vinduerne er ældre og forsynet med små ruder. I kælderen og på anden sal er der torammede vinduer, mens der i stueetagen og på første sal er korspostvinduer. Samtlige vinduer er hvide, mens porten og kælderdøren er mørkegrønne. Mod gården står forhuset i fem fag, da den resterende del er skjult af sidehuset. Gårdsidens lave sokkel er pudset og sortmalet, gårdsiden er pudset og kalket jernvitriolgul med en hvid, profileret hovedgesims. I portåbningen er øverst et hvidmalet overvindue med udskårne sprosser og udskåren portoverligger, og ved terræn står to afvisersten af granit. I det nordøstligste fag er en kældernedgang, der lukkes af en ældre, grønmalet, tofløjet, flammeret revledør med en profileret overligger. Vinduerne er ældre og hvidmalede og udført som mod gaden.

Første sidehus er en elleve fag lang, grundmuret bygning i to etager over en høj kælder, der bærer et mandsardhalvtag med røde tegl på den nederste del og tagpap på den øverste. Ind mod den teglstensafsluttede brandvæg står tre skurede skorstenspiber af varierende højde og bredde. Over tre af gårdsidens fag er en gavlkvist med rødt, teglhængt heltag. I mansarden er to nyere, teglhængte fabrikskviste med fire- og femrammede, smårudede vinduer samt et nyere tagvindue. Soklen er lav, pudset og sortmalet, gårdsiden er vandskuret og kalket jernvitriolgul med en hvid, profileret hovedgesims øverst, der også afslutter gavlkvisten. I det sydøstligste fag fører en granittrappe med smedejernsværn op til en ældre, mørkegrøn, flammeret dør med et smårudet, hvidmalet overvindue. Under gavlkvisten er en overdækket kældernedgang, der lukkes af skrå, mørkegrønne revlelemme. Vinduerne er ældre, hvidmalede korspostvinduer med små ruder.

Det indre af forhuset og første sidehus beskrives samlet, idet de udgør en sammenhængende og stort set oprindelig grundplan. Forhus og sidehus anvendes til erhverv. Forhusets portrum er brolagt med to rækker bordursten i midten, væggene er pudsede med paneler i dørhøjde af lodretstillede brædder afsluttet af en profileret gesims samt et pudset loft med en righoldig stuk. Der er to ældre døre i portrummet: en kælderdør og en hoveddør. Kælderdøren er udformet som en enfløjet fyldingsdør med en profileret indfatning og en trætrappe foran, mens hoveddøren er en tofløjet fyldingsdør med en indfatning med en vandret fordakning og et trin af sandsten. Bag hoveddøren ligger forhusets gårdvendte hovedtrapperum, hvori den oprindelige trappe er bevaret. Etageplanerne er i forhuset disponeret med stuer en suite mod gaden, et kammer mod gården og en forstue ind mod sidehuset. Sidehuset er disponeret med en spisestue nærmest forhuset, dernæst flere kamre og et badeværelse mod gården med en bagvedliggende lang korridor samt et lille gæstetoilet og et køkken, hvorfra der er adgang til en oprindelig bagtrappe. Stueetagen bærer præg af snedkerdetaljer fra en restaurering i 1916-17. Blandt andet er der én stor stue mod gaden, i hvis hovedskillevæg ind mod forstuen der er tre rundbuede åbninger. I forstuen, der er indrettet med et lille depotrum og et gæstetoilet ind mod nabobygningen, fører en trappe ned til kælderetagen. I sidehuset er en lavloftet korridor bag en skabsvæg i spisestuen samt en let væg med paneler og småsprossede ruder i rummet før køkkenet. I tagetagen er indarbejdet et badeværelse ind mod nordvæggen med adgang fra forstuen, og i sidehuset ligger køkkenet i gavlkvisten og dermed ikke som sidste rum før bagtrappen ligesom på de øvrige etager.    
   
Forhuset og første sidehus har overvejende en traditionel materialeholdning med terrazzo- og bræddegulve, pudsede vægge samt pudsede lofter med stukkatur. I tagetagen er der endvidere mønsterlagte parketgulve og nyere trægulve lagt med flyverstød samt nyere synlige loftsbjælker i stuen over portrummet. Der er bevaret ældre bygningsdetaljer i form af paneler, fyldingsdøre og gerichter, hvor stuerne mod gaden på første sal er rigest udsmykket, idet de tillige har indfatninger, fordakninger og bemalede lofter. Hovedtrappen, der er oprindelig, er udført som en fireløbet trappe med bred durchsicht, indstemte trin i vangerne med udsmykket forvange og smedejernsværn med træhåndliste samt pudsede undersider af trin og reposer. Bagtrappen er en oprindelig halvsvingstrappe med indstemte trin i vangerne, et simpelt værn af rundstokke og krumme hovedstykker samt en profileret håndliste. Undersiden af løbene er pudsede og trin og reposer er linoleumsbelagte.     
   
Andet sidehus er en ni fag lang, grundmuret bygning i tre etager, der bærer et rødt, teglhængt heltag. Over to af gårdsidens fag er en gavlkvist med rødt, teglhængt heltag samt en teglhængt taskekvist med et torammet, smårudet vindue og flere nyere tagvinduer. I tagfladen mod nabogården er en zinkklædt, muret forhøjelse over et fag samt et nyere tagvindue. Gårdsidens sokkel er lav, pudset og sortmalet, gårdsiden er vandskuret og kalket jernvitriolgul med en hvid, profileret hovedgesims øverst, der også afslutter gavlkvisten. I det sydøstligste fag fører en granittrappe op til en ældre, fyldingsdør med et smårudet overvindue. Over døråbningen sidder en ældre lygte. Ved siden af døren er en to fag bred, kurvehanksbuet portåbning med en ældre, tofløjet flammeret port og et tredelt og opsprosset overvindue. Ved siden af porten er en ældre, enfløjet flammeret dør med et torammet og opsprosset overvindue.  Vinduerne er ældre, to- og firerammede vinduer med små ruder. Døre og portfløje er mørkegrønne, mens vinduerne er hvide. Ud for det nordvestligste fag er en toetages, teglhængt halvtagstilbygning i grundmur nederst og bindingsværk øverst. Tilbygningen blev opført i forbindelse med ejendommens istandsættelse i 1916-17, den er ikke omfattet af fredningen og derfor ikke nærmere beskrevet.  

Andet sidehus indeholder erhverv i stueetagen samt tre lejligheder ovenover, hvoraf den øverste ligger i tagetagen. Etagerne tilgås fra bagtrappen i første sidehus. Indvendigt er dele af den oprindelige åbne planløsning med en synlig søjle-drager konstruktion bevaret. På første sal er en gennemlyst stor stue i åben forbindelse til køkkenet, der ligger ud mod gården, en lille fordelingsgang giver adgang til badeværelset og soveværelset længst væk, hvorfra der også er udgang til bagtrappen. I tagetagen ligger først et værelse, dernæst en stue i gavlkvisten, et badeværelse og en fordelingsgang ved siden af bagtrappen og længst væk et køkken. Etagerne har en ældre og traditionel materialeholdning med bræddegulve samt pudsede vægge og lofter, mens dørene er nyere pladedøre med enkle gerichter.   

Pakhuset er en ti fag lang, grundmuret bygning i tre etager over en høj kælder, der bærer et rødt, teglhængt heltag. Mod gaden har pakhuset to gavlkviste, hver over tre fag, med røde teglhængte heltage. Mens pakhuset mod gården kun har én gavlkvist. I tagfladerne ses desuden to rækker af nyere tagvinduer. Facaden og gårdsiden er ens med høje, stænkpudsede og sorttjærede sokler, vandskurede murflader, som er kalket jernvitriolgule med hvide, profilerede hovedgesimser, der også afslutter gavlkvistene. I facadens femte fag fra nordøst er en kurvehanksbuet portåbning med en slutsten i sandsten, hvori der er indgraveret: Anno 1780. Portåbningen lukkes af en ældre, tofløjet, flammeret revleport med et pladebeklædt overvindue og ved terræn står to afvisere i granit. Portåbningen mod gården er fuldstændig magen til facadens. I facaden er en trappe med granittrin nederst og trætrin øverst, som fører op til en ældre, enfløjet, flammeret revledør med opsprosset overvindue. Døren sidder dybt i den rundbuede døråbning. Ved siden af døråbningen er en ældre, væghængt lygte. I facaden er to kældernedgange, der begge har en kældertrappe af granit, som går ned til en ældre, enfløjet, flammeret revledør med bræddebeklædt overvindue. Begge døre sidder dybt i de fladbuede døråbninger. Under facadens to gavlkviste er i stueetagen en kurvehanksbuet portåbning med en slutsten i sandsten, og i portåbningen sidder en ældre, tofløjet, flammeret revleport med opsprosset overvindue. Under gårdsidens gavlkvist er i stueetagen en ældre, tofløjet og flammeret revledør i en fladbuet døråbning. Foran døren er en støbt trappe. I de øvrige etager, i og under gavlkvistene, er fladbuede åbninger med ældre eller traditionelt udførte revleluger. I åbningerne ses jerngitre og bagved disse nyere, torammede døre, der følger åbningernes fladbuer. Vinduerne er fladbuede støbejernsvinduer med små ruder. Både portfløje, luger, døre og vinduer er mørkegrønne. I gårdsiden er mellem vinduerne på første og anden sal en opmalet urskive med urværk, som overdækkes af et lille trætag samt øverst i gavlkvisten resterne af et hejseværk.               

Pakhusets portrum har støbt gulv, pudsede og kalkede vægge med afvisertrin af træ langs gulvet samt et loft med synlige bjælker og pudsede flader imellem. I den nordøstvendte væg er to store træskydeporte og i den sydvestvendte væg er en fladbuet åbning, der lukkes af en revleluge. Pakhuset indeholder erhverv på de tre nederste etager inklusiv kælderen, der fungerer som oplagsplads for stukkatørværkstedet i stueetagen. I tagetagen er en lejlighed i to plan. Pakhuset hovedtrappe ligger ud mod gaden og består af en ældre halvsvingstrappe med indstemte trin i vangerne og et simpelt værn bestående af krumme hovedstykker, rundstokke, profileret træhåndliste og en oprullet mægler. Undersiden af trin og reposer er pudsede, og dørene ind til etagerne er nyere pladedøre med indfræsede riller og tilhørende enkle gerichter. Pakhuset har overvejende traditionelle åbne planer med en synlig ældre, svær tømmerkonstruktion med søjler, kopbånd, dragere og bjælker. I kælder- og stueetagen er der pudsede gulve, kalkede vægge og opsatte plader imellem bjælkerne, mens der på de øvrige etager er nyere bræddegulve, kalkede vægge og malede, plane lofter imellem bjælkerne. På anden sal er tømmerkonstruktionen malet hvid, og der er opsat nyere glasskillevægge med glasdøre omkring møderummene. I tagetagen fremstår tømmerkonstruktionen mørkebrun, og i den ene stue er en fritstående, nyere toløbstrappe udført med stålvanger og gitterværn med træhåndliste samt åbne trætrin, der fører op til spidsloftet. Mod gården er en bagtrappe udført som en halvsvingstrappe, der stammer fra en restaurering af ejendommen i 1916-17.
Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn blev opkaldt efter Kong Christian IV (1577-1648), som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var Christianshavn tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Bydelen blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og blev forbundet med København af Knippelsbro. Bydelens torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan – yderst omgivet af grave og volde med bastioner.

I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det var primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre samt højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget.

Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. En tendens, der først for alvor begyndte at vende i 1970’erne, da de første bevaringsplaner for bydelen blev lavet, som sikrede Christianhavns mange værdifulde bygninger. Gennem 1990’erne fortsatte omdannelsen fra industriområde og arbejderkvarter til attraktivt boligkvarter.

Strandgade strækker sig fra Christians Kirke over Torvegade og videre over Wilders Bro til Wilders Plads. Strandgades anlæg stammer fra Christian IV’s oprindelige plan og var fra begyndelsen udnævnt til at en af de vigtigste gader på Christianshavn, idet den havde den herlighedsværdi at have direkte adgang til havnen. Christian IV og hans byplanlægger, ingeniøren Johan Semps tanke med Strandgade var, at den som kajgade skulle optages af en række store købmandsgårde, der strakte sig igennem hele karréens dybde med frakørsel fra baggaden Kongensgade (nu Wildersgade). De stolte planer blev kun til en vis grad gennemført. De rigeligt afstukne grunde blev snart opdelt i mindre stykker, og den travle handelsvirksomhed med losning og lastning af skibe, som Christian IV havde drømt om, blev aldrig karakteristisk for Strandgade, der ved opfyldninger i tidens løb mistede sine kajpladser og blev en almindelig gade med to husrækker. Strandgades østlige side har den fineste række renæssancegårde i byen. På den vestlige side er bebyggelsen opført over mange hundrede år og udviser skiftende tiders smag.

Strandgade 36 er den vestlige del af den gamle storgrund som Cort van Busch lod sig tegne for. Den østlige del af storgrunden blev solgt fra i 1675. Den vestlige grund blev i 1711 beskrevet som bestående af et grundmuret forhus i 12 fag og to etager, et bindingsværkssidehus i ni fag og to etager samt et par lejeboliger i fem fag og én etage.

I 1775 erhvervede storkøbmanden Niels Brock (1731-1802) ejendommen, inklusiv parcellerne ud mod Wildersgade, og der blev lagt storstilede planer for stedets ombygning. I eller lige omkring 1780 blev både det nuværende forhus mod Strandgade, sidebygningerne mod øst i gården og pakhuset mod Wildersgade nyopført. Forhuset var oprindeligt kun i to høje etager, svarende til det hermed sammenbyggede sidehus. Før 1805 blev forhuset forhøjet med en mezzaninetage, i tagfladen mod gaden isattes tre halvrunde kviste og mod gården to ovalrunde. Den konsolbårne hovedgesims i sandsten stammer formentlig også fra denne ombygning, ligesom det bevarede portvindue ind mod gården. Forhuset var hængt med sortglaserede tegl på det lave heltag. Forhuset blev ved samme lejlighed ændret i det indre. Kvistene synes nedtaget omkring 1880.

Ved en istandsættelse for ejeren, firmaet C.J. Carøe, i 1916 ved arkitekt Helweg-Møller blev taget omlagt og hævet for at øge etagehøjden i den øverste etage. Facaden, der også tidligere havde været pudset, blev pudset om, og forhuset fik de nuværende smårudede vinduer.  

Sidehuset, der er sammenbyget med forhuset, har sit nuværende udseende fra en restaurering i 1916-17, hvor arkitekt Helweg-Møller lod det hidtidige heltag omlægge til et mansardhalvtag for en bedre udnyttelse af tagetagen. Sidehuset blev endvidere forhøjet til tre etager i bagsiden. De to brede tagkviste stammer ligeledes fra denne ombygning, og ligeledes isattes palævinduer.

Andet sidehus lå i 1805 som en otte fag lang, grundmuret bygning i to etager med heltag, hvori der var en gavlkvist over to fag. I fem fag af stueetagen var indrettet hestestald, og i anden etage var beboelse; staldfunktionen fortsatte op i 1900-tallet. I 1880´erne blev der indrettet eddikebryggeri i anden etage. I 1902 blev sidehusets øvre etage delt op i to ved et nyindlagt ekstra bjælkelag, således at bygningen herefter fremtrådte i tre etager med små vinduer, men uden at bygningens samlede højde blev ændret. Ved istandsættelsen i 1916-17 fik sidehuset sit nuværende udseende.

Pakhuset har i al væsentlighed stået uændret siden opførelsen i 1780. I første halvdel af 1800-tallet var der vinduer i fem af stueetagens fag i stedet for trælemme, der ellers dominerede bygningen. Ved den store restaurering i 1916-17 blev også pakhuset istandsat. En række ældre tagkviste blev fjernet og stænkpuds påført soklen. Uret mod gården stammer i sin nuværende form fra istandsættelsen, dog omtales en urskive, men intet ur i en brandtaksation fra 1889. En kort sidefløj med elevatortårn blev opført op ad en del af pakhusets gårdside i 1916-17, ligesom den lille karnap i overgangen mellem de to sidehuse mod øst. 

Ved restaureringen i 1916-17 blev et pakhus, som var opført i 1883, i gårdens vestskel nedrevet, og et nyt tilbagetrukket pakhus blev opført i stedet. Til dette formål blev erhvervet en parcel af naboejendommen i vest, Sankt Annægade 3, som firmaet C.J. Carøe dog også selv ejede. Ved samme lejlighed blev muren i skellet mod syd opført.  
kilder:
Historiske huse på Christianshavn, Fortegnelse over bevaringsværdige bygninger fra før o.1870, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1993.

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Den Store Danske Encyklopædi, Folke og Gamrath: Christianshavn

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Langberg, H.: 3 huse på Christianshavn, 1976

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

http://www.indenforvoldene.dk/

København før og nu – og aldrig, Bind 7 af Claus Smidt, 1989
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Niels Brocks Gård knytter sig til ejendommenes beliggenhed med forhuset mod Strandgade og pakhuset mod Wildersgade, hvor bygningerne indgår som en del af de to husrækker, der overvejende består af bygninger fra samme periode. I kraft af forhusets og pakhusets grundlæggende proportionering, facadekomposition samt materiale- og farveholdning indgår de som en harmonisk del af det historisk fortættede kvarter, hvor de også er med til at opretholde den ældre gadestruktur. 

Endvidere knytter den miljømæssige værdi sig til den store grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus, sidehuse og pakhus, der afgrænser det aflange gårdrum, hvortil der på traditionel vis er adgang gennem portgennemkørslen i henholdsvis forhus og pakhus. Hertil kommer gårdrummets traditionelle brostensbelægning og beplantning, der skaber et historisk gård- og kulturmiljø. Det er et fint eksempel på et christianshavnsk gårdrum, som til forskel fra middelalderbyens trange og tætbebyggede baggårde, har en mere åben og provinsiel karakter.

Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til Niels Brocks Gård som en velbevaret stor købmandsgård bestående af forhus, sidehuse og pakhus opført i slutningen af 1700-tallet, hvor Christianshavn Kvarter var hjemsted for flere handelshuse foruden militæret. 

Den kulturhistoriske værdi knytter sig desuden til ejendommens opførsel i en enkel klassicistisk stil, der som arkitektonisk ideal vandt indpas i midten af 1700-tallet, i takt med borgerskabets stigende indflydelse. Klassicismen kom som stilart til at præge de ejendomme, der blev opført i perioden fra anden halvdel af 1700-tallet til midten af 1800-tallet.

I forhusets ydre ses de klassicistiske træk i den pudsede facades taktfaste vinduesplacering, den profilerede kordongesims, portens sandstensoverligger og kældernedgangens sandstensindfatning samt port og kælderdør udført med fyldinger. Vinduernes overordnede format som korspostvinduer er ligeledes kendetegnende for den klassicistiske stilperiode, dog oprindeligt nok udført med større ruder og opdelte nedre rammer som i de to naboforhuse. Den lavere højde af facadens øverste vinduer samt udformningen af hovedgesimsen med profilerede, tætsiddende konsoller vidner om, at den øverste etage er kommet til på et senere tidspunkt.

Hertil kommer den traditionelle forskel på forhusets præsentable facade samt forhusets mere enkle gårdside, der ud over portåbningens detaljerige overvindue, fremtræder ligeså enkel og nøgtern som de øvrige bygningers brugsorienterede gårdsider. Gårdsiderne er på traditionel vis vandskurede og kalkede, og deres eneste udsmykning er den profilerede hovedgesims øverst. Udformningen af de sekundære bygningers detaljer samt placeringen af vinduer, døre og porte er dels vidnesbyrd om deres indbyrdes hierarki, dels om funktion. Den regelmæssige vinduestakt, de store vinduer og den flammerede bagdør i første sidehus vidner om funktionen som beboelse. Den brede portåbning i andet sidehus angiver, at her har været stald og vognport, mens den varierende etagehøjde og vinduesstørrelse indikerer, at andet sidehus primært har været en brugsbygning, hvor gavlkvistens fladbuede åbning tegner tagetagens brug som oplagsplads.

Pakhusets oprindelige funktion kan i det ydre aflæses i den store og gedigne bygnings høje og brede gavlkviste med store åbninger med revleluger foran samt i de små vinduesåbninger. Hertil kommer portens slutsten med årstallet 1780, der bevidner pakhusets opførelsesår. 

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets og første sidehus velbevarede, sammenhængende planløsning, der afspejler det borgerlige, klassicistiske bygningsideal i såvel planløsning som interiører, hvor der på traditionel vis er et gårdvendt hovedtrapperum samt er indrettet én lejlighed per etage med en forstue bag det herskabelige trapperums hoveddør, hvorfra der er adgang til de repræsentative stuer en suite mod gaden samt til den store spisestue i sidehuset. I sidehuset ligger desuden de sekundære rum som soveværelser med en bagvedliggende, smal korridorgang, hvorfra der er adgang til badeværelse, gæstetoilet, køkken og bagtrappe. Den oprindelige rumfordeling formidler således datidens levevis med tjenestefolk samt den store forskel på de sekundære rum og de herskabelige rum i forhuset beregnet på præsentation. Hertil kommer, at forhusets bel etage tydeligt markerer sig i det indre på grund af etagens større loftshøjde samt i særdeleshed den tre fag lange sal mod gaden, som foruden en helpanelleret ydervæg med lysningspaneler samt brystningspaneler, bemalede snedkerdetaljer omkring de tofløjede døre forsynet med konsolbårne trekantsfrontoner og kraftig stukkant har et trompe l´oeil bemalet loft, hvilket gør salen helt enestående.

De bevarede dele af forhusets og første sidehus oprindelige og ældre interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har lofterne med righoldig og detaljeret stukkatur i sidehusets oprindelige spisestue på hver etage. Hertil kommer de en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler, messinggreb og profilerede gerichter, de helpanellerede ydervægge med lysningspaneler, de høje paneler, brystningspanelerne, den varierende loftsstukkatur, kaminerne samt vinduernes håndsmedede anverfere og stormkroge. Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved den oprindelige hovedtrappe, hvis udformning med en bred durchsicht, forvange udsmykket med et tilbagetrukket midterfelt og et forholdsvist simpelt, men yderst elegant smedet værn er kendetegnende for klassicismen. Det spinkle smedede værn lader lyset fordele sig jævn i trapperummet, og inspirationen må stamme fra den franske arkitekt N.H. Jardins (1720-1799) trapper fra blandt andet herregården Glorup og Marienlyst Slot fra anden halvdel af 1700-tallet. Hertil kommer den oprindelige bagtrappe i træ, hvis enkle udformning både er kendetegnende for periodens byggeri samt stemmer overens med, at det er en sekundær trappe.

I andet sidehus indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til, at sidehusets oprindelige brug som en funktionsbygning med stald og vognporte samt senere eddikebryggeri er aflæselig i de delvist bevarede åbne etageplaner med synlig søjle-dragerkonstruktion og i den enkle bagtrappe.

I pakhusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de stort set bevarede åbne etageplaner, der domineres af de kraftige tømmerkonstruktioner med søjler, kopbånd, dragere og bjælker, som vidner om, at etagedækkene skulle bære store mængder korn og varer. På væggen ved siden af en af åbningerne under den ene gavlkvist er på anden sal bevaret et opmalet skilt med ordlyden: Højeste Belastning 400 Kg, der vidner om dette. Hertil kommer den ældre hovedtrappe samt de bevarede dele af hejsebommene øverst i gavlkvistene.


Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for Niles Brocks Gård knytter sig i det ydre til facadens enkle klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en stringent facadekomposition med taktfast vinduessætning og betoning af de horisontale linjer, der kontrasteres af vinduesåbningernes og portåbningens vertikale orientering. Facadens proportionering og stramme, ordnede udtryk giver forhuset et roligt og herskabeligt udseende, der understreges af de enkelte bygningsdeles gedigne udførelse, eksempelvis den trefløjede fyldingsport, samt den traditionelle farveholdning. 
 
Den arkitektoniske værdi knytter sig endvidere til gårdsidernes prunkløse udtryk med vandskurede og kalkede mure, regelmæssig vinduessætning, profilerede hovedgesimser, flammerede døre og portfløje samt markante gavlkviste. Hertil kommer gårdsidernes enkle og ensartede farvesætning i jernvitriol, hvid og mørkegrøn, der resulterer i et roligt og samtidig meget karakterfuldt gårdmiljø. Ovennævnte gør sig også gældende for pakhuset, hvis arkitektoniske værdi endvidere knytter sig til den stort set symmetriske facade med taktfast placerede vinduer, porte og pakhusåbninger, der trods antallet tildeler pakhuset en lidt lukket karakter. Pakhuset fremtræder som en solid og gedigen funktionsbygning med fine bygningsdetaljer, herunder de flammerede døre og porte samt den kraftigt profilerede og høje hovedgesims.  
 
I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig især til forhusets hovedtrapperum med den elegante hovedtrappe samt til de velproportionerede stuer, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med den borgerlige klassicismes stringente og diskrete elegance.  
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til Niels Brocks Gård som repræsentant for en stor 1700-tals købmandsgård med forhus, sidehuse og pakhus omkring et stort brolagt gårdrum, hvortil der er to portgennemkørsler.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til de grundmurede bygninger i to og tre etager over en høj kælder med røde, teglhængte heltage og mansardhalvtage med røde tegl og tagpap samt skorstenspiber i rygningerne. Hertil kommer forhusets klassicistiske facade med samtlige detaljer, herunder kordon- og hovedgesims, sandstensoverligger og -indfatning samt den trefløjede fyldingsport. Endvidere knytter de bærende fredningsværdier sig til de prunkløse gårdsider og pakhusets enkle facade med profilerede hovedgesimser, gavlkviste, kurvehanksbuede portåbninger og fladbuede pakhus- og vinduesåbninger. Endvidere kommer de ældre flammerede døre og porte, de ældre revleluger og vinduer med alle detaljer, herunder pakhusets støbejernsvinduer samt de ældre trapper og lygter. Hertil kommer forhusets og pakhusets portrum med samtlige detaljer. Endelig kommer den traditionelle farve- og materialeholdning. 

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den stort set velbevarede oprindelige planløsning i forhus og første sidehus samt de velbevarede mere åbne planløsninger i andet sidehus og pakhuset.  I forhuset gælder det portrummet og det gårdvendte hovedtrapperum samt lejlighedernes indretning med stuer en suite mod gaden samt spisestue, soveværelser, korridorgang, badeværelse, gæstetoilet, køkken og bagtrappe i sidehuset. Hertil kommer for- og sidehusets oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brædde- og plankegulve, pudsede vægge og lofter med stukkatur, salens trompe l´oeil bemalede loft samt fyldingsdøre, indstukne hængsler, messinggreb, gerichter, paneler, kaminer, vinduernes håndsmedede anverfere og stormkroge og endelig hoved- og bagtrappen med samtlige detaljer. I andet sidehus og pakhuset gælder det de ældre tømmerkonstruktioner med alle detaljer, herunder bjælkelagene og de bevarede dele af hejsebommene samt de ældre trapper. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning i forhus, sidehuse og pakhus.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
11-03-1982
Journal nr.:
625-15-597/82

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-12-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Strandgade 36

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap