Sag: Stiftsprovstboligen

Fiolstræde 8, hj. af Store Kannikestræde, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Stiftsprovstboligen
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Fiolstræde 8, hj. af Store Kannikestræde
Kommune:
København
Omfang:
Hjørnebygningen (ca. 1840-41) og muren mod Fiolstræde. Fredet 1939.
Beskrivelse:
I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Hele ejendommen blev besigtiget og indgår således i beskrivelsen.

Stiftsprovstboligen er et hjørnehus, der ligger i husrækken på hjørnet af Fiolstræde og Store Kannikestræde, hvor disse gader udmunder i Frue Plads. Bygningen indgår i randbebyggelsen omkring pladsen. Med til fredningen hører en mur langs Fiolstræde, hvori der er en port, der leder ind til en tilhørende have bag Stiftsprovstboligen. Langs bygningens haveside er der et bredt bælte af brosten, og den øvrige del af området er udlagt som have med græsplæne, hæk, solitære træer og bede.  

Huset har fire fag mod Fiolstræde og seks fag mod Store Kannikestræde og runder hjørnet med et smigfag. Huset er to etager højt over en høj kælder; der er i nyere tid indrettet en lejlighed i tagetagen. Kælderetagen er indrettet til Stiftskontor, mens de øvrige etager, herunder tagetagen, er indrettet til boliger. Bygningen bærer et helvalmet tag hængt med røde vingetegl, og i rygningen er fire ældre skorstenspiber med sokkel og krave. I tagfladerne er syv traditionelt udførte kviste, hvoraf en vender mod havesiden. Bygningen hviler på en sokkel af tilhugne granitsten. Kælderetagen er refendfuget i gråmalet puds og har et sandstensbånd øverst. Murfladerne herover er i blank mur af gule sten med brændte fuger og rester af en ældre overfladebehandling. Der er tillige et antal ældre, ovale tagvinduer og tre nyere ovenlysvinduer. Murfladerne afsluttes øverst af en sparrenkopgesims. Mod Fiolstræde og Store Kannikestræde er murfladerne uden væsentlig udsmykning, vinduerne er forsynet med sandstenssålbænke, og smigfaget og hjørnerne i Fiolstræde og Store Kannikestræde er fremhævet med glatte pilastre uden base og kapitæl. Smigfagets vinduer er fremhævet med pudsede, hvidmalede indfatninger og konsolbårne sandstensålbænke, og vinduet i første etage har endvidere en sandstensfordakning. Kælderetagens fag har en sandstensindfatning og en konsolbåren fordakning med en plade udført som en lille trekantfrontispice udført i rosa nexø-sandsten. I indfatningen er indsat et nyere, traditionelt udført, torammet vindue. Vinduerne mod gaden er ældre, firerammede vinduer med opdelte underrammer, og kælderetagens vinduer er ældre, torammede vinduer med to ruder i hver ramme. Kælderetagens vinduer har fladbuede overkanter, og vinduerne mod Fiolstræde har bevaret stabler til skodder på hver side. Mod Store Kannikestræde er der opsat metalgitre foran fem kældervinduer.  Hovedgesims, pilastre og indfatninger er alle hvidmalede. Vinduerne mod gaden er alle brunmalede.

Mod haven er Stiftsprovstboligens murflader vandskurede og gråmalede og afsluttes øverst af en trukket, hvidmalet gesims. Nordgavlens gesims er dog udført som den mod gaden. Bygningens hovedindgang sidder i nordgavlen og er en ældre, tofløjet fyldingsdør med fem fyldinger, hvoraf enkelte er bosserede. Hovedindgangens indfatning har tillige en fordakning med tandsnit, og foran døren er en totrins trappe. Der er endvidere tre nedgange til kælderen, hvoraf to fører til provstikontoret i kælderen under fløjen mod Fiolstræde, mens den tredje fører til kælderen under fløjen mod Store Kannikestræde. Dørene til provstikontoret er henholdsvis nyere, traditionelt udførte fyldingsdøre med henholdsvis en og to fløje, mens den tredje kælderdør er en ældre, tofløjet fyldingsdør. Hertil kommer en bagdør, der førere ind til køkkentrappen. Bagdøren er en ældre, tofløjet fyldingsdør. Vinduerne er mestendels firerammede vinduer med opdelte underrammer, ses enkelte trefags vinduer. Vinduer og døre er malet mørkegrønne på nær hoveddøren, der er malet i to grå nuancer.  

Indenfor portåbningen er en grundmuret porte cochère. Den er bygget ud fra nordgavlen over hovedindgangen og har et ensidigt, tagpapbeklædt tag. Murfladerne er berappede og gråmalede, og der er en hvidmalet sparrenkopgesims..

Muren mod Fiolstræde er grundmuret og afsluttes øverst af en smal, retkantet gesims og en murkrone af røde vingetegl. På siden mod haven støttes muren af tre stræbepiller med kroner af røde vingetegl.  Murfladen mod gaden er pudset, men mod haven er den kalket med guldokker. I murens fladbuede portåbning sidder en nyere, tofløjet, flammeret port med en gangdør i midten. Døren har fyldinger, hvoraf nogle er bosserede, og hele porten er malet mørkegrøn. Mod gaden er indsat en plade med inskriptionen: ”LUDVIG HOLBERG HAVDE HER SIN EMBEDSBOLIG SOM PROFESSOR VED UNIVERSITETET FRA DEN 21DE JUNI 1740 INDTIL SIN DØDSDAG DEN 28DE JANUAR 1754.”

Indenfor hovedindgangen giver en sekstrins trappe adgang til et hovedtrapperum, der forbinder stue-, første og tagetage, hvor der er indrettet lejligheder på alle etager. Alle lejligheder har en beslægtet planløsning med en etfags entré og et etfags kabinet mod Fiolstræde, en trefags hjørnestue og to tofags stuer mod Store Kannikestræde, der er adskilt af et etfags kabinet. I fløjen mod Fiolstræde er mod haven er en spisestue, og i fløjen mod Store Kannikestræde findes køkken, spisekammer, bagtrappe bad og toilet. Der er tillige to korridorer placeret midt i bygningskroppene, der forbinder kabinetter, stuer og køkken.  
En del af tagetagen anvendes til opbevaring, og her er den ældre tagkonstruktion og skorstenskernerne synlige, gulvet er dækket med isolering og der er undertag af banevarer.

Provstikontoret i kælderen er indrettet med mindre rum under fløjen mod Fiolstræde og et større kontor i hjørnefaget. Toiletter og et mindre kontor er placeret mod havesiden, men tekøkken med spisestue vender mod Fiolstræde, og i dette rum er tillige bevaret dele af et køkkenildsted. Kælderen under fløjen mod Store Kannikestræde er indrettet med flere, mindre rum, der anvendes til opbevaring. Fra denne kælder er der forbindelse til bygningens bagtrappe.

Hovedtrappen er en treløbstrappe med indstemte trin i vanger, der er glatte mod lysningen, slanke, drejede balustre samt en gråmalet håndliste. Der er pudset under løbene.  Trappen og alle hoveddøre ud mod trappen stammer fra opførelsen. Trin og reposer er beklædt med vinyl på nær det øverste løb, hvor trinene står med oprindelig, mørk fernis.

I stue- og på første sal er væggene mod gaden fuldpanellerede, i stueetagen med indfældede skodder i vinduessmigene, ligesom der er brystningspaneler på de øvrige vægge i stuerne mod gaden. Væggene over panelerne er pudsede og tapetserede i stueetagen, mens væggene er feltinddelte på første etage. Panelernes spejle svarer til spejlene på dørenes fyldinger. Lofterne er pudsede og har en profileret loftgesims, udformet med klassiske profilformer, og de er udstyret med enkelte rosetter. Vinduerne har poste med flad forkant og trekvartstaf på hjørnerne, størstedelen med tilhørende anverfere og stormkroge. De enfløjede døre har fem fyldinger, indstukne hængsler med rund knop, indstukne låse med aflangt låseskilt og krykgreb af messing eller greb udført af ben. Over enkelte af dørene er tredelte overvinduer, der giver lys til korridorerne, ligesom en af de tofløjede mellem stue og korridor er udført med diagonalt sprosseværk. Dobbeltdørene mellem stuerne mod gaden har fem fyldinger og dobbelte slaglister, således at den gående fløj er bredere end den stående. Indfatningerne er samtidige med døren. De tidligere ovnpladser er markeret med smalle, kannelerede pilastre med rombedekorerede kapitæler.

 De dobbelte fløjdøre til hjørnestuen på første etage er som et særegent træk dobbelte mod de tilstødende rum. Der ses også nyere døre med tre og fire fyldinger, hamborghængsler samt greb og låseskilt fra perioden omkring 1900. Lejlighederne har tillige ældre radiatorskjulere og flere indbyggede, skabe muligvis også fra begyndelsen af 1900-tallet.

Gulvene i lejlighederne i stue- og første sal er primært parketgulve. Tagetagens lejlighed er fortrinsvis præget af nyere overflader med pladebeklædte skråvægge og vinylbeklædte gulve, dog er hanebåndene synlige enkelte steder, og der er bevaret dele af et ældre bræddegulv samt fyldingsdøre med greb og gerichter fra omkring år 1900. Køkkentrappen er ældre, der har udgang til haven, er en ligeløbstrappe med indstemte og enkle, runde balustre og en malet håndliste.

Kontorlokalerne i kælderen har nyere klinkegulve, pudsede og malede vægge og lofter samt nyere, traditionelt udførte, fyldingsdøre med nyere messinggreb og hængsling. Kælderen mod Store Kannikestræde er karakteriseret ved murede, pudsede vægge og synlige bjælker, hvorimellem der er pudset eller pladebeklædning. Gulvene er støbte, og der er bevaret ældre murstensgulve enkelte steder. Dørene i denne del af kælderen er oprindelige fyldingsdøre med indstukne hængsler og greb eller ældre revledøre med ældre beslåning.
Bygningshistorie:
Stiftsprovstboligen blev opført i 1840-41 af Vor Frue Kirke som domprovstens bolig. Der var fra opførelsen nedgang under fordakningen i hjørnefaget til et butikslokale i kælderen. I forbindelse med sænkning af kældergulvet i 1893, blev også trappen og indgangsdøren ændret. Kældernedgangen blev ændret til den nuværende løsning i midten af 1980’erne. Kælderen har tidligere fungeret som portnerbolig.

Dramatikeren Ludvig Holberg havde sin embedsbolig på denne grund, da han var professor ved Københavns Universitet fra 1740 til sin død i 1754.
kilder:
Historiske Huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

Kulturstyrelsens Sagsarkiv.

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Stiftsprovstboligen knytter sig til bygningens beliggenhed på hjørnet af Fiolstræde og Store Kannikestræde, hvor facaden vender ud til Frue Plads. Denne prominente beliggenhed gør bygningen til nabo til den gamle Metropolitanskole, Københavns Universitet og ikke mindst Vor Frue Kirke, som der er fri udsigt til fra flere stuer i Stiftsprovstboligen. Hertil kommer haven bag Stiftsprovsteboligen, der med plæne, bede, hæk og store solitære træer udgør en grøn oase i Københavns tæt bebyggede bymidte. 
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Stiftsprovstboligen knytter sig i det ydre til hjørnehuset med den repræsentative facades klassicistiske udtryk med murflader i blank mur med brændte fuger og samtlige klassicistiske stilelementer, herunder sandstensbånd, indfatninger, fordakninger, konsoller og hovedgesimsen med sparrenkopper. I kontrast hertil står den enkle, gråmalede haveside, hvor den mere beskedne hovedgesims udgør den eneste dekoration. Kontrasten mellem facade og gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. At bygningen fra opførelsen har huset en af samfundets fornemmeste standspersoner kommer både til udtryk i den fornemme placering ud til Frue Plads. Også porte cochèren indenfor porten vidner om dette, da den har gjort det muligt for Stiftsprovsten og gæster til Stiftsprovstboligen at gå tørskoet ind ad hovedindgangen, ligesom kældernedgangen til den tidligere portnerbolig har gjort det muligt for portneren at overvåge trafikken til og fra Stiftsprovstens bolig. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til smigfagets indfatning og konsolbårne sandstensfordakning, hvor nedgangen til det tidligere butikslokale i kælderen endnu er aflæselig. Således er det samlede anlæg bestående af hjørnehuset, et repræsentativt eksempel på et fornemt Københavnsk beboelseshus.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stuer og kabinetter mod gaden samt trapperum, spisestuer, køkkener, kamre og bad mod haven. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til Stiftsprovstboligens velbevarede interiør, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, døre og panelering afspejler klassicismen, der var det herskende stilideal på opførelsestidspunktet. Et karakteristisk træk er også den øgede højdeforskel mellem lejlighederne i stueetagen og første sal, med førstesalen som den højeste, der udover at være et typisk træk for klassicistiske bygninger sammen med den fornemmere aptering også understreger lejligheden på første sal som den fornemmeste tiltænkt Stiftets provst.  Hertil kommer et særegent træk som de dobbelte, tofløjede døre, der fører ind til hjørnestuen på første sal. Hjørnestuen var oprindeligt stiftsprovstens samtaleværelse, og de dobbelte, tofløjede døre, der virker lyddæmpende, har således øget diskretionen omkring de fortrolige samtaler, der har fundet sted i forbindelse med stiftsprovstens embede. Der knytter sig endvidere betydelig kulturhistorisk værdi til trapperummet, der med sin storladne og fornemme udformning understøtter klassicismens ideal om trapperummet som et imponerende og repræsentativt rum, der som det første mødte den, der trådte ind i bygningen. Endelig knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af ildstedskappe i kælderen, der viser, at denne etage tidligere har været indrettet til beboelse, ligesom de øvrige kælderrums enkle og slidstærke overflader understreger denne etages funktionsbetingede oprindelse til opbevaring, bryggers og vaskerum.
Arkitektonisk værdi:
I det ydre knytter den arkitektoniske værdi sig til bygningens klassicistiske stilideal, der i tråd med datidens smag fremstår med et nedtonet, elegant udtryk. Således begrænser bygningens dekorative elementer sig til gesimser, bånd, indfatninger og fordakninger af sandsten samt de glatte pilastre, hvoraf sidstnævnte fremhæver smigfaget, der udgør det dekorative omdrejningspunkt i bygningens facade. Facaden har et særdeles harmonisk udtryk gennem sin velafbalancerede fordeling af vertikale og horisontale elementer i vinduesfagenes taktfaste placering og gesimsernes horisontale forløb.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre i særdeleshed til lejlighedernes højloftede stuer, hvor særligt hjørnestuen med sine vinduer mod flere verdenshjørner, har et særligt lys og en imponerende udsigt over Frue Plads. Lejlighedernes, og særligt stuernes, fornemt udførte panelering og fyldingsdøre gør, at disse rum har en stemningsfuld og autentisk atmosfære, der understreger klassicismens underspillede og stringente elegance.  Endelig knytter der sig stor arkitektonisk værdi til trapperummet, hvor de lette og elegant svungne trappeløb, de spinkle og fint drejede balustre og de ens døres placering på reposerne får trapperummet til at fremstå særdeles formfuldendt. Således fremstår Stiftsprovstboligen som et helstøbt, fornemt Københavnsk beboelseshus fra 1800-tallets midte
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Stiftsprovstboligen knytter sig i det ydre til det grundmurede hjørnehus med det helvalmede, teglhængte tag. Hertil kommer facaden og gårdsiden med det klassicistiske stiludtryk samt alle oprindelige og ældre bygningsdetaljer, herunder skorstenspiber, fordakninger, indfatninger, døre og vinduer samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan på alle etager med stuer og kabinetter mod gaden, og trappe, spisestue, køkken, kammer og bad mod haven. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder skorstene, trapper, bræddegulve, murstensgulve, støbte gulve, pudsede vægge og lofter, stukkatur, fyldingsdøre med gerichter og beslåning, indbyggede skabe, panelering, revledøre, vinduernes stormkroge og anverfere samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Mur

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Journal nr.:
2/38

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
04-02-1939
Journal nr.:
2/38


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Fiolstræde 8

Fredede omgivelser: 1

Signatur Mur


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap