Sag: Knabrostræde 19 og Kompagnistræde 19

Knabrostræde 19 og Kompagnistræde 19, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Knabrostræde 19 og Kompagnistræde 19
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Knabrostræde 19 og Kompagnistræde 19
Kommune:
København
Omfang:
Hjørnebygningen (1797-98 af Johan Martin Quist). Fredet 1945.
Beskrivelse:

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelse af hele ejendommen undtagen anden sal og en del af kælderen.

Knabrostræde 19 og Kompagnistræde 19 består af et grundmuret fire etager højt hjørnehus med kælder, der har seks fag mod Knabrostræde, tre afrundede hjørnefag og tre fag mod Kompagnistræde. Der er rødt teglhængt heltag med to gulstens skorstenspiber i tagryggen. Mod gaden er der fem trefagskviste med lavt zinkdækket heltag, og mod gården belyses tagetagen af ovenlysvinduer. Gårdrummet er belagt med knoldebro og granitsten.

Facaden står med pudset og lysebrun malet sokkel og underfacade, en profileret kordongesims i samme farve, og herover er der blankt rødt murværk, der afsluttes foroven med en mørk gråmalet, profileret hovedgesims. De tre afrundede hjørnefag er trukket lidt tilbage i forhold til facaderne mod Knabrostræde og Kompagnistræde, og i midten af de seks fag mod Knabrostræde er en bred murpille. I stueetagen er der hvidmalede sprossedelte butiksvinduer med termoruder, der fortsætter under terræn med lyskasser for at give lys til kælderetagen. På første og anden sal er der nyere korspostvinduer med koblede rammer, på tredje sal er der nyere torammede, torudede vinduer, og i kvistene er der trefags brunmalede korspostvinduer. Det runde hjørne har en nyere butiksdør med termoruder, butiksskiltning under kordongesimsen, udhængsskilte mod Knabrostræde samt skiltning på pillerne. Knabrostræde 19 har indgang i det yderste fag gennem en ældre tofløjet femfyldingsdør med overvindue og ved siden af denne er der adgang til stueetagen gennem en nyere dør med termorude. Mod Kompagnistræde sidder en tofløjet beklædt revledør med tre riflede fyldingsfelter og kanneleret slagliste med sokkel og bosseret kapitæl samt en nyere kælderdør i en dyb kælderskakt.

Gårdsiden står pudset og gulkalket med nyere brunmalede koblede korspostvinduer, en nyere brunmalet tofløjet dør med ruder og en betontrappe, der fører til den dybe kælder med adgang ad en nyere brunmalet kælderdør med ruder.

Kælder- og stueetage er indrettet til restaurant og køkkenfaciliteter. I kælderetagen er der nyere klinkegulve, malede murflader og et bjælkeloft med tætsiddende bjælker og gipsplader. Der er intern forbindelse mellem kælder og stueetage ad en nyere trappe. Stueetagen er i åben plan med nyere trægulve, til dels malede mure, til dels rå mursten og gipslofter. Adgang til lejlighederne foregår fra Kompagnistræde 19, hvor en gennemgående forstuegang fører til gården og til hovedtrappen, der har firkantede listebalustre, udkehlet håndliste og trin belagt med tæppe. Der er én lejlighed på hver etage. Entrédørene er overvejende de oprindelige tofyldingsdøre med tilhørende gerichter og indstukne hængsler. Lejlighederne er indrettet med stuer mod gaden og køkken og sekundære rum mod gården. Stuerne i det afrundede hjørne er finest udsmykket med panelering af vinduesvæggen, brystningspaneler på de øvrige vægge, pudsede lofter med gesims og kakkelovnspilastre. Lejlighederne har desuden bevaret flere oprindelige tofyldingsdøre med gerichter og indstukne hængsler samt andre ældre fyldingsdøre. Alle gulve er nyere. Køkkenet er placeret ud mod gården i fløjen mod Knabrostræde. Fra køkkenet er udgang til bagtrappen, som har runde listebalustre, udkehlet håndliste og vangesnirkel. Kvistetagen er nyindrettet i 1979-80. Køkkenet har loft til kip. 

Bygningshistorie:

Hjørnebygningen blev i årene 1797-1798 opført som tre huse med kælder og fire etager af murermester J.M. Quist, der straks videresolgte den til Joh. Fried. Christensen.

Johan Martin Quist (1755-1818) var en af de københavnske bygmestre, der med imponerende hastighed og effektivitet fik byen genopbygget efter branden i juni 1795. Quist var mureruddannet, men fik C.F. Harsdorff som professor og Hans Næss som informator på Akademiet. Hans bygninger bærer da også Harsdorffs præg, især de mere markante, men i en selvstændig fortolkning. Allerede med  sit første kendte byggeri, Lykkens Prøve, på den nyudstykkede Vesterbro, demonstrerede han det især for en bygmester forretningsmæssigt fornuftige princip at købe en grund, bebygge den og videresælge grund med bygning. Quist raffinerede de lovbefalede 5 alen brede knækkede hjørner ved at gøre dem buede som netop her ved hjørnehuset Knabrostræde og Kompagnistræde fra 1797. Og to år efter opførte han det endnu mere virkningsfulde hjørnehus, Vimmelskaftet 47 for grosserer Tutein, hvor begge facader prydes af pilastre over tre fulde etager. Den buede form blev sublimeret som en fuldendt oval i det helt lukkede gårdsrum til den af ham selv ejede gård, Snaregade 10, fra 1797.

Bygningens nuværende udseende skyldes en større istandsættelse i 1979-80.

kilder:

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

Klassicisme i København, Hanne Raabyemagle og Claus M. Smidt red., 1998

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns Farver, Bente Lange 1996

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948

Miljømæssig værdi:
Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden på hjørnet af Knabrostræde og Kompagnistræde, hvor forhuset med det karakteristiske afrundede hjørne indgår i en historisk sammenhæng med begge gader, der bærer præg af bygninger, der hovedsagelig er opført efter den store bybrand i 1795.
Kulturhistorisk værdi:

Den kulturhistoriske værdi ved Knabrostræde 19 og Kompagnistræde 19 knytter sig i det ydre til ejendommen som et eksempel på den rendyrkede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets enkelt dekorerede facade med pudset underfacade, kordongesims, rød blank mur og profileret hovedgesims. Det runde hjørne er et tidligt eksempel på en variation over det efter branden påbudte skråt afskårne hjørne. De afrundede hjørner bliver først almindelige efter englændernes bombardement i 1807. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til facadens taktfaste fagdeling med (om end nyere) korspostvinduer med todelte underrammer, som var karakteristiske for tiden. Mod Kompagnistræde er den fine beklædte hoveddør bevaret. I kontrast til facaden står de enkle, gulkalkede gårdsider, hvor den gulkalkede gesims er den eneste dekoration. Kontrasten mellem facaden og gårdsiderne er karakteristisk for perioden, idet den afspejler vigtigheden af, at ejendommen fremstod repræsentativ i gadebilledet. 

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiør. Den traditionelle planløsning er genkendelig med den gennemgående forstuegang med hovedtrappe placeret ud mod gården, stuer mod gaden med panelering og køkkener og kamre mod gården. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, og af særlig værdi er trapperummets hovedtrappe med balustre og udkehlet håndliste, bagtrappens traditionelle og lidt simplere udtryk, lejlighedernes panelering, kakkelovnspilastre og pudslofter specielt i hjørnestuen mod gaden og de oprindelige tofyldingsdøre med tilhørende profilerede gerichter og indstukne hængsler.

Arkitektonisk værdi:

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition med enkle virkemidler. Den pudsede underetage med kordongesims, den blanke mur med profileret hovedgesims samt den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens overordnede rolige fremtræden. Det runde hjørne giver bygningen en yderligere værdi og værdighed. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk, den regelmæssige vinduessætning samt den enkle farvesætning.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til hovedtrapperummet med den oprindelige trappe med dens detaljer og til hjørnestuerne med de panelerede vægge.

Bærende fredningsværdier:

De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som en repræsentant for et byhus opført efter Københavns brand i 1795. De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til forhusets hovedform med teglhængt heltag med skorstenspiber, den klassicistiske facade med det afrundede hjørne, den blanke røde mur samt profileret kordon- og hovedgesims. Hertil kommer den oprindelige hoveddør til forstuegangen, den ældre dør til bagtrappen, vinduernes traditionelle opdeling samt kontrasten imellem facaden og den enkle gårdside. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de genkendelige grundplaner på første, anden og tredje sal med gennemgående forstuegang med hovedtrappe med alle detaljer, bagtrappens traditionelle udtryk, lejlighedernes plandisponering med stuer mod gaden og kamre og køkken mod gården. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele, herunder de oprindelige tofyldingsdøre med gerichter og indstukne hængsler, øvrige ældre fyldingsdøre, vægpanelering, kakkelovnspilastre og pudslofter med gesimser. Dertil kommer den gennemgående traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
16-07-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Knabrostræde 19

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap