Sag: Naboløs 4 og Snaregade 4

Naboløs 4 og Snaregade 4, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Naboløs 4 og Snaregade 4
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Naboløs 4 og Snaregade 4
Kommune:
København
Omfang:
Naboløs 4: forhus og sidehus; Snaregade 4: forhus med sidehus (1802 af J.L. Thrane). Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelse af hele ejendommen bortset fra kælderetagen og anden sal i for- og sidehus inkl. sidehusets tagetage i Naboløs 4.

Ejendommen består af et forhus med sidehus i Naboløs 4 og et forhus med sidehus i Snaregade 4. De to dele er mod gaden adskilt af hjørnehuset Naboløs 6, og bygningerne har ingen intern sammenhæng, men omkranser et fælles, brolagt gårdrum.

Naboløs 4 består af et grundmuret forhus i fem fag og tre etager over en høj kælder samt udnyttet tagetage. Forhuset har heltag hængt med røde vingetegl, en skorsten i tagryggen, enkelte tagvinduer, mod gaden to små kviste med teglhængt heltag og mod gården to små pultkviste. Sidehuset er ligeledes grundmuret og har fem fag og fire etager, der i de to nederste er let forskudt ift. forhuset, halvtag hængt med røde vingetegl, enkelte tagvinduer og to små pultkviste samt en hejsekvist over et fag.

Facaden mod Naboløs står over en pudset, gråmalet sokkel malet lys grå med en taktfast vinduessætning, en indgangsdør mod syd og en kældernedgang. Underetagen er pudset og har refendfugning, der afsluttes af en kordongesims, mens overfacaden står malet direkte på murstenene. Facaden afsluttes med en profileret og dekoreret hovedgesims. Via tre trin er der adgang til hoveddøren, der er en gråmalet fyldingsdør med overvindue. I hovedetagerne er der ældre hvidmalede korspostvinduer med smårudede rammer, og til kælderetagen er der nyere etrudede butiksvinduer med jerngitre foran.

Mod gården er for- og sidehus bygget sammen via et afrundet smigfag i to fag. Gårdsiderne til både for- og sidehus står pudsede og malet gule med en enkel, profileret hovedgesims i samme farve. Hejsekvisten har profileret gesims med ører. Vinduer i såvel for- som sidehus er primært brunmalede korspostvinduer med todelte underammer, enkelte med smårudede rammer, nogle i tre fag, og i sidehuset på første sal er det to- eller trerammede, torudede vinduer. Til forhuset er der adgang til den gennemgående forstuegang og til kælderetagen. Til sidehuset fører revledøre og -porte til bagtrappen og rum i stueetagen. I hejsekvisten er et nyere vindue med revleskodder og en hejsebom ovenover. Under et rundbuet jernvindue i stueetagen er en indmuret vandpost.

Forhuset mod Naboløs er disponeret med en gennemgående forstuegang og en lejlighed på hver etage; flere af lejlighederne hænger sammen med lejligheder i sidehuset. I forhusets kælder er der butik. I forhuset er hovedtrappen placeret mod gården, og i sidehuset er en bagtrappe. Lejlighederne har en traditionel planløsning med stuer mod gaden og kamre og køkken mod gården eller i sidehuset, der har en forbindelsesgang inderst og rum ud mod gården. Hovedtrappen er en treløbstrappe med enkelt dekorerede indervanger, hovedstykker, balustre bestående af lodrette og vandrette lister, udkehlet håndliste og vangesnirkel. Trin og reposer er lige som forstuegangens gulve af træ. Stuerne især i forhuset har i forskelligt omfang udsmykninger i form af lysnings-brystnings-, og pillepaneler, fyldingsdøre, nogle med indstukne hængsler, profilerede gerichter, listeomkransede felter på overvægge, pilastre over enkelte døre og indfatninger om ovnpladser. Overordnet er vinduerne ældre traditionelle vinduer med plane poste med trekvartstaf. Enkelte steder står bindingsværksskillevægge uden overfladebehandling med blottet tømmer og tavl med blank mur. Nogle rum har nyere brædde- og parketgulve, andre ældre bræddegulve. Lofter i forhuset er generelt pudsede med profilerede stukgesimser og rosetter; i sidehuset på den lavloftede første sal er der synlige bjælker med pudsede flader imellem. Den besigtigede del af tagetagen omfatter kun forhuset, hvor der er indrettet en lejlighed med loft på hanebånd. Sidehusets nederste etage har efter oplysninger modtaget på stedet været hestestald og fremstår som et stort rum med nyere flisegulv og undervægge af munkesten. I hjørnet er en udbygning, der muligvis er en ildstedskappe. En stigetrappe giver adgang til bagtrappen, der fremstår som både halvsvings- og toløbstrappe med listebalustre og udkehlet håndliste, pudsede underløb og trætrin og reposer. Trapperummet har bindingsværksvægge med sort- eller gråmalet tømmer og hvide tavl.

Snaregade 4 består af et grundmuret forhus i seks fag og tre etager over en høj kælder samt delvist udnyttet tagetage under et heltag med sortglaserede vingetegl, to kviste med lavt heltag og et stort ovenlysvindue mod gaden og røde vingetegl og to små pultkviste samt atelier-ovenlysvindue mod gården. Sammenbygget med forhuset via et smigfag er et sidehus i tre fag, endnu et smigfag og derpå et fag og med samme etagehøjde og med teglhængt halvtag med enkelte små tagvinduer.

Facaden mod gaden står pudset og malet og har en taktfast vinduessætning, en portgennemgang mod øst og en kældernedgang. Underetagen er glatpudset og markeret med en kordongesims mellem stueetagen og første sal. Overfacaden er filtset med synlige mursten og afsluttes af en profileret hovedgesims med sparrenkopmotiv. Adgang til forhuset og den øvrige ejendom foregår via portgennemgangen, der har en tofløjet beklædt revleport med fyldinger og med overligger og overvindue. Portfløjene er malet mørkegrønne og har i den ene fløj en gangdør. I hovedetagerne er der ældre mørkegrønmalede korspostvinduer med todelte underrammer, på anden sal med smårudede rammer. Kvistene har torammede, seksrudede vinduer, og i kælderetagen er der nyere hvidmalere, etrudede butiksvinduer.

Forhusets gårdside indgår i en helhed med sidehuset med tre etager over kælder og uudnyttet tagetage. Facaderne er pudsede og malet gule og har en enkel, profileret hovedgesims i samme farve. Gårdsidernes vinduer er primært mørkmalede korspostvinduer med smårudede rammer, nogle med todelte underammer; til kælderen er vinduerne torammede og smårudede. Der er nedgang til kælderetagen i smigfaget mellem for- og sidehus via en nyere dør, og i sidehusets gavl er der nedgang til et lille rum med toilet.

For- og sidehus er disponeret med hovedadgang via portrummet, der er belagt med brædder, har pudset loft og på den ene side pudset undervæg, der på den anden er paneleret. Begge overvægge er malerier af bygningens ejere. Adgang til hovedtrapperummet sker via en gråmalet, tofløjet fyldingshoveddør. Hovedtrappen er placeret mod gården. Hovedtrappen er en toløbstrappe med pudsede underløb, dekorerede indervanger, hovedstykker, balustre bestående af lodrette og vandrette lister, udkehlet håndliste og vangesnirkel. Trin og reposer er belagt med linoleum. Bagtrappen i sidehuset er en halvsvingstrappe med pudsede underløb, listebalustre, udkehlet håndliste og trin og reposer af træ.

Der er traditionel planløsning med de mere repræsentative stuer mod gaden og funktionsbetingede rum som kammer, køkken (nutidigt bad) og trapper mod gården. Sidehuset har den karakteristiske sidekorridor og rum ud mod gården.

Stuerne har i forskelligt omfang udsmykninger i form af lysnings-, brystnings- og pillepaneler, fyldingsdøre, nogle med indstukne hængsler, profilerede gerichter og indfatninger om ovnpladser. Overordnet er vinduerne ældre traditionelle vinduer med plane poste med trekvartstaf. Lejlighederne har generelt ældre bræddegulve. Lofter er pudsede med stukgesimser og rosetter. I lejligheden på første sal er dele af gavlmurene afrenset og står i blank mur.

Lejligheden på anden sal har en særlig planløsning med et stort, tre fag bredt og højt tøndehvælvet rum, der går fra gadefacaden og ind i en del af sidehuset, hvor hvælvingen optager den nederste del af tagetagen. Ifølge oplysninger modtaget på stedet ved besigtigelsen har rummet på et tidspunkt fungeret som synagoge, oplysningen er ikke bekræftiget; rummet har i dag et køkken i sidehusdelen. Loftet ovenover og videre i sidehuset er uudnyttet og anvendes til opbevaring; en del plads optages af et ventilationsanlæg. I den øvrige del af tagetagen er der lejlighed med loft på hanebånd, og længst mod øst et rum til kip med synlig tømmerkonstruktion. Kælderetagen står i forbindelse med stueetagen via en enkel ligeløbstrappe og er indrettet til restaurant; i stueetagen med bevaret planløsning og panelering, men med nyere lofter og gulve, og i kælderen med nyere indretning og overflader samt afrensede murpartier.
Bygningshistorie:
Naboløs, den korte gade ned til Gammel Strand, blev i middelalderen opfattet som en del af Hyskenstræde. I 1500-årene optrådte gaden under forskellige navne og kaldtes i 1604 for Weigerhusstræde, efter det vejerhus, der i 1581 var opført på Gammel Strand ud for den lille gade. Vejerhuset blev bygget på initiativ af Københavns statholder, den energiske rentemester Christoffer Valkendorff. Navneforvirringen fortsatte i 1600-tallet. Først 1713 blev betegnelsen Naboeløsstrede anvendt, og i en grundtakst fra 1728 blev det stavet, Naboeløs. Dette mærkelige navn skyldtes formentlig, at huset på matr. nr. 18 i Snarens Kvarter var det eneste med facaden til gaden.

Den smalle Snaregade har sit navn efter rådmand Erling Jonssøn Snare, der i 1501 lejede grunden til nr. 14. Ejendommen, han lod opføre, kaldtes i mange år efter hans død Snarens Gård, men først i 1607 fik gaden sit navn. Med sine toppede brosten udgør Snaregade og Magstræde et karakteristisk 1700-tals miljø, idet de begge delvis undgik 1728-branden og helt 1795-branden.

Såvel for- som sidehus til Naboløs 4 er opført i 1802 af arkitekt og murermester J.L. Thrane. Porten i forhuset blev i 1883 erstattet af den nuværende forstueindgang. Sidehuset har haft heltag, der mellem 1856 og 1877 er blevet udskiftet til halvtag. Snaregade 4 med både for- og sidehus er antageligt opført på samme tid som Naboløs 4, og har siden opførelsen ikke gennemgået væsentlige ændringer i det ydre. Wilhelm Marstrand, der er blandt 1800-tallets største danske malere, boede i Snaregade 4 i perioden 1849-1854. I porten er væggen dekoreret med ejerne af grundens bygninger fra 1397 til 1912. Udsmykningen er udført af maleren E. Thorstein ad to omgange i hhv. 1945-1946 og 1971.

J.L. Thrane (1785-1819) var af en velhavende familie, og hans far sendte ham på studierejse til Italien sammen med arkitekt Andreas Kalleberg. Han kom ind i Thorvaldsens kreds, og denne modellerede hans buste. Thrane og Kalleberg besøgte mellem 1805 og 1807 Grækenland som de første af en række danske arkitekter og arkæologer. Thrane har ikke sat sig mange spor som arkitekt. Han fortsatte ikke sin akademiske uddannelse, men helligede sig tilsyneladende sit arbejde som murermester. Efter at være blevet ruineret ved købet af Appelsbjerggaard ved Slagelse forlod han sine børn og sin italienske hustru, Giacinta Maria Francesca, og rejste i 1819 til Amerika og døde på Skt. Croix.
kilder:
Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

Klassicisme i København, Hanne Raabyemagle og Claus M. Smidt red., 1998

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948

www.Indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for den samlede ejendom knytter sig til den tætte bebyggelsesstruktur, der danner et lille, stemningsfuldt gårdmiljø omkranset af de velbevarede gårdfacader. Denne struktur er karakteristisk for den tætte, indre by i København, og ejendommen er således med til at opretholde Københavns ældre bebyggelsesstruktur.

Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til forhusene, der er integreret i husrækkerne i begge gader og sammen med de øvrige historiske huse fra forskellige tider danner sammenhængende facaderækker, der definerer de tætte gaderum.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København. De klassicistiske træk i begge forhuse ses bl.a. i gadefacadernes markerede underetage, gesimser og taktfaste komposition. Hertil kommer kontrasten mellem den præsentable gadefacade og den enkle, prunkløse gårdside, hvor hejsekvisten med hejsebom vidner om sidehusets tidligere praktiske funktion.

Den kulturhistoriske værdi for ejendommen knytter sig i det indre til hovedetagerne i såvel planløsning som interiør, der afspejler det borgerlige, klassicistiske bygningsideal. Forhusenes oprindelige planløsning kan stadig aflæses og kendetegnes ved hhv. den gennemgående forstuegang i Naboløs 4 og portgennemgangen i Snaregade 4 med adgang til hovedtrapperne beliggende i trapperum mod gården, de fine stuer mod gaden med stukkatur og panelering og kamre og køkkener mod gården og i sidehusene. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og høje håndværksmæssige kunnen. Særlig værdi har stuernes panelering, de ældre fyldingsdøre og gerichter, indfatninger omkring ovnpladser, stukudsmykning, portfløjene, gadedøren, hoved- og bagtrapper med alle detaljer samt de ældre, traditionelle vinduer. Som et kuriosum kan tilføjes portrummets vægmalerier af ejendommens ejere igennem tiden.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for begge forhuse knytter sig i det ydre til facadernes klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition og et fladebetonet, taktfast udtryk med en fast fagdeling med korspostvinduer og vandrette gesimser, der opdeler facaderne i tungere underfacader og lettere overfacader kronet af hovedgesimserne. De markerede underetager og kordongesimser har dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet de understreger de horisontale linjer i de rolige og harmoniske facader. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdfacadernes prunkløse udtryk, taktfaste fagdeling og enkle farvesætning.

Den arkitektoniske værdi for ejendommen knytter sig i det indre til de traditionelle planløsninger med hhv. forstuegang og portgennemgang, trapperum og hovedtrapperne med alle detaljer og lejlighedernes stuer med panelering, hvor de dekorative elementer vidner om den borgerlige klassicismes enkle udsmykningsidealer.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som en repræsentant for byhuse opført efter tidens klassicistiske idealer efter Københavns brand i 1795.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til de grundmurede forhuse med teglhængte heltage og klassicistiske facader med taktfast fagdeling, markerede underetager, kordon- og hovedgesimser, ældre vinduer samt hhv. gadedør og port. Hertil kommer den traditionelle bebyggelsesstruktur med sidehuse, der rummer mere funktionsbetingede rum som køkkener og i ældre tid oplagsrum og stalde. Endvidere kontrasten mellem de præsentable facader og de enkle, prunkløse gårdsider, herunder hejsekvisten med hejsebom, samt den gennemgående traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til grundplanerne med hhv. forstuegang og portgennemgang, hovedtrapper placeret mod gården og lejlighedernes traditionelle plandisponering med stuer mod gaden og kamre og køkkener mod gården og i sidehusene. Hertil kommer de oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder lysnings-, pille- og brystningspaneler, kakkelovns¬indfatninger, fyldingsdøre og profilerede gerichter, pudsede vægge og lofter med stukgesimser og -rosetter samt de ældre, traditionelle vinduer. Endvidere kommer hoved- og bagtrapper med alle detaljer og den gennemgående traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
49/44

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
14-05-1982
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-145/80

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
16-07-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
49/44


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Naboløs 4
Fredet bygning Snaregade 4

Fredede omgivelser: 2

Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap