Log ind

Sag: Artillerikasernen

Kronprinsessegade 46 A-E, København

Klik på kortet for at se et større udsnit.

Fotografier (0)

» Forrige

»Næste

Sagsoplysninger

Type:

Fredningssag

Betegnelse:

Artillerikasernen

Aktuel status:

Aktiv

Beliggenhed:

Kronprinsessegade 46 A-E

Kommune:

København

Omfang:

Artillerikasernen. Forhus og tilstødende længe i gården samt portpiller mod Kronprinsessegade (1803 af Philip Lange, portpillerne ombygget flere gange). Forhuset og baghuset (1805-06 af Andreas Hallander og J.H. Rawert).
Fredet 1918. Udvidet 1979 *

Beskrivelse:

I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelsen af følgende dele: 46A, 4. sal; 46B; 1. sal, 2. sal og 4. sal; 46C 1. sal og 2. sal; 46D stueetage og 1. sal; 46E.

Forhus og den sammenbyggede længe med nr. 46 B, C og D har form som et T, hvor forhuset vender mod gaden, og længen ligger i gården. Mellem forhuset på 46 A og Baghuset på 46 E ligger et lavt sidehus, som hører til Kronprinsessegade 44. Mellem de to forhuse ses to kvaderfugede portpiller og en port, og mellem forhuset på Kronprinsessegade 46 B/C og Kronprinsessegade 48 ses ligeledes to kvaderfugede portpiller. Mellem begge par portpiller ses en ældre tofløjet fyldingsport som er grønmalet.

Forhuset på Kronprinsessegade 46A er grundmuret og består af en høj kælderetage og herover fire etager. Heltaget er behængt med tegl, og i tagfladen mod gaden ses fem kviste og tre kviste mod gården. I rygningen ses tre skorstenspiber. De midterste fag i den nederste del af facaden er refendfuget, mens de øvrige fag op til mellem stueetage og første sal er pudsede, herover står facaden i blank mur. De tre andre sider er kalkede med jernvitriol. Mellem stueetage og første sal sidder en kordongesims, og facaden afsluttes af en kraftig profileret hovedgesims. I det midterste fag sidder en ældre tofløjet og sortmalet fyldingsdør med et enkelt trin i natursten foran. I begge gavle ses få vinduesåbninger og en enkelt nedgang til kælderen som har en nyere dør. På gårdssiden er der en nyere tofløjet, sortmalet dør med et sortmalet, torammet overvindue med opdelte ruder. Vinduerne er en blanding af ældre og traditionelt udførte vinduer, som er torammede med tre ruder i hver ramme, med undtagelse af et torammet vindue over døren, som kun har to ruder i hver ramme. Alle vinduer er hvidmalede. Vinduerne i gavlene er en blanding af traditionelt udførte et- og torammede vinduer med opdelte rammer med undtagelse af to trerammede vinduer i den nordlige gavl. Vinduerne på gårdsiden er traditionelt udførte torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Vinduerne i kælderen er sortmalede, mens resten er hvidmalede.

I det indre går man ind i en gennemgående forstuegang som er delt på midten af en dør. En nyere, men traditionelt udført trappe ligger mod gården. På hver etage ligger to lejligheder, hvoraf den ene har to adgangsdøre fra reposen. På fjerde sal ligger der en lejlighed og et enkelt værelse. Lejligheden på fjerde sal er indrettet med en traditionel planløsning med stuer mod gaden. Køkken og badeværelse er placeret mod gården. Lejligheden er i gavlen åbnet til kip. Overfladerne er nyere, men overvejende traditionelle, herunder pudsede vægge og lofter, bræddegulve og fliser.

Forhuset på 46 B og C er grundmuret og er elleve fag langt og fem etager højt. Det helvalmede heltag er behængt med tegl, og i tagfladen mod gaden ses fire kviste og en lav frontispice over tre fag. I rygningen ses fire skorstenspiber. De tre midterste fag er en midtrisalit, hvor den nederste del af facaden er refendfuget og grå, mens de øvrige fag og resten af facaden sammen de resterende sider er vandskurede og sandfarvede. Forhuset står på en sokkel af natursten. Mellem første og anden sal ses et bånd, som fortsætter på gavlene, og facaden afsluttes af en kraftig profileret hovedgesims. I det midterste fag sidder en traditionelt udført og grønmalet fyldingsdør med glas i de øverste fyldinger. På begge gavle ses adskillige blændinger af vinduesstørrelse og en ældre tofløjet revledør med overvindue, hvoraf det ene har fire ruder. Begge døre er grønmalede. Vinduerne er en blanding af få ældre og adskillige traditionelt udførte to- og firerammede vinduer med opdelte rammer med enten to eller tre ruder i hver ramme eller småtopsprossede. Vinduerne er sortmalede og har sålbænke.

I det indre er forhuset disponeret med en ældre trappe i hver gavl. Trapperne har firkantede balustre, profilerede håndlister og linoleum på trinene samt pudsede trappeløb. Stueetagen anvendes til erhverv. På første sal er der kun en lejlighed, mens der på anden sal ligger der to lejligheder og det samme på fjerde sal. Lejligheden på anden sal går et stykke ind i den sammenbyggede længe, hvor en del af den lange gang er bevaret. I de besigtigede lejligheder er de traditionelle planløsninger i overvejende grad bevaret med repræsentative stuer en suite mod gaden, mens køkken og badeværelser er placeret mod gården og i sidelængen. En del ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder en- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb. Dertil kommer skorstenskerner, brystnings- og lysningspaneler, feltinddelte vægge, kamin, stukkatur, indfatninger omkring vinduer, ildsteder med kappe, vinduesdetaljer, herunder håndsmedede anverfere og stormkrog. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder planke- og bræddegulve, pudsede vægge og lofter, fliser og klinker.

Længen på 46 D er grundmuret og er sytten fag lang og fem etager højt. Det kvartvalmede heltag er behængt med røde tegl og i tagfladen ses nyere tagvinduer. I rygningen ses fire skorstenspiber. Hele huset er vandskuret og pudsfarvet. Facaden afsluttes af en hovedgesims, og på gavlen ses en række murankre. Vinduerne er en blanding af ældre og traditionelt udført, torammede vinduer med otte ruder i hver ramme med undtagelse af vinduerne på femte etage, der har seks ruder i hver ramme. På hver langside sidder en traditionelt udført, sortmalet fyldingsdør med glas i de øverste fyldinger, herudover ses en nyere sortmalet pladedør mod nord, og mod syd ses en tildækket kældernedgang.

I det indre er længen omdannet til erhvervslokaler, hvoraf kun en del af stueetagen og første sal er besigtiget. Den nyere indretning bærer spor af den tidligere belægningsgang med rum på hver side. Interiøret er i overvejende grad af nyere art, men der er bevaret skillevægge af bindingsværk. Overfladerne er en blanding af traditionelle og nyere, herunder plankegulve, pudsede vægge og lofter, linoleum og fliser.

Baghuset på 46 E er grundmuret og fem fag bredt og fem etager højt. Heltaget er behængt med røde vingeteglsten, og i tagfladen mod gården ses fire kviste, mens der i tagfladen mod nabogården ses seks kviste samt flere nyere tagvinduer. I rygningen sidder to skorstenspiber. Baghuset står på en sokkel af natursten. Facade og gavl mod gården er vandskuret og kalket med jernvitriol, mens resten af huset fremstår vandskuret i en grå nuance. Facaden afsluttes af en kraftig profileret hovedgesims. På facaden sidder hovedindgangen i det midterste fag, herover ses en konsolbåren dækplade. Døren er en nyere, grønmalet glasdør med en tofløjet, traditionelt udført revledør foran. Herudover ses fire nyere døre i henholdsvis gavl og facade. Vinduerne er overvejende traditionelt udførte, torammede vinduer med tre ruder i hver ramme med undtagelse af vinduerne i det midterste fag som er trerammede. Alle vinduer er gråmalede og har en sålbænk af skifer.

I det indre er baghuset omdannet til kontorlokaler med en nyere planløsning. Man går ind i en forstuegang med en traditionelt udført trappe med firkantede balustre og profileret håndliste. Etagerne har i overvejende grad ensartet planløsninger med en central gang med kontorlokaler af forskellige størrelser på hver side. På femte etage er der åbnet op til kip med synlige loftsbjælker. Få ældre bygningsdele er bevaret, herunder skorstenskerner og monierhvælv i stueetagen. Herudover er der glatte døre og en nyere brandtrappe samt elevator. Overfladerne er en blanding af traditionelle og nyere, herunder parketgulve, pudsede vægge og lofter, klinker, fliser og linoleum.

Bygningshistorie:

Efter Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold - som gik langs Gothersgade og i stedet anlagde en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet opstod dermed Ny-København, og ved denne udvidelse blev byen omtrent 40 procent større. Med den efterfølgende byplan fra 1649 skabtes en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder, deriblandt adelige. Det blev så med tiden til navne som Norgesgade (i dag Bredgade), Adelgade, Nye Kongens Gade (i dag Store Kongensgade), Gothersgade, Rigensgade, Borgergade, Amaliegade, Sølvgade, Dronningens Tværgade, Kronprinsessegade m.fl. Efter branden i 1795 anlagdes Kronprinsessegade efter ønske fra kronprinsen, den senere kong Frederik VI (1768-1839), hvortil man inddrog 89 alen (55,8 meter) af Kongens Have. Anlæggelsen blev ledet af stadsbygmester Peter Meyn (1749-1808) og J. H. Rawert (1751-1823) i 1799, men først fra 1804 blev der åbnet for færdslen. Fra 1869 havde man nedrevet dele af Nyboder, og i 1931 brød man ejendomme ned i Sølvgade, således at Kronprinsessegade blev forlænget helt ud til Øster Voldgade ved Nyboder Skole. Gadens navn henviser til Frederik VI’s hustru og senere dronning, kronprinsesse Marie Sofie Frederikke (1767-1852).

Den tidligere Artillerikaserne på Kronprinsessegade er opført af flere omgange. Frantz Philip Lange i opførte 1803 både forhuset (nr.46 B og C) samt den til gården (46 D) tilstødende længe og de mod Kronprinsessegade stående portpiller.

Da kasernen hurtigt var blevet for lille, lod man Andreas Hallander (1755-1828) og J. H. Rawert (1751-1823) opføre et ekstra forhus (nr.46A) i 1805 samt et baghus (46E) i 1807.

Philip Lange købte grunden i 1802 og tilbød herefter at opføre en kaserne for Sjællandske Infanteri Regiment. Anlægget fungerede som fra 1803 til 1914. I dag er der både bolig og erhverv i de forskellige huse.

kilder:

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

www.indenforvoldene.dk

Miljømæssig værdi:

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Kronprinsessegades velbevarede række af klassicistiske borgerhuse, der tilsammen danner en udsøgt arkitektonisk ramme om den østvendte side af Kongens Have. Forhusene udgør således i kraft af deres proportionering, komposition og materialeholdning en integreret del af et af Københavns mest helstøbte, klassicistiske gadeforløb.

Hertil kommer, at alle husene sammen med pigstensbelægningen og træerne danner et traditionelt og helstøbt københavnsk gårdmiljø.

Kulturhistorisk værdi:

Den kulturhistoriske værdi ved Artillerikasernen knytter sig til anlægget som et eksempel på et militæranlæg i klassicistisk stil, opført i begyndelsen af 1800-tallet.

Klassicismen som arkitektonisk ideal vandt indpas i midten af 1700-tallet, i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de ejendomme, der blev opført i perioden fra anden halvdel af 1700-tallet til midten af 1800-tallet.

Forbilledet for en stor del af de københavnske huse var arkitekten C. F. Harsdorffs arkitektur, der anviste retningslinjer for højder, gesimser, vinduesudformninger og planløsninger. J. H. Rawert var stadskonduktør og har utvivlsomt skelet til C. F. Harsdorffs arkitektur, da han tegnede flere af husene i Kronprinsessegade, herunder det ene af forhusene på Kronprinsessegade 46.

I det ydre ses de klassicistiske træk i de to grundmurede forhuse, hvis symmetrisk opbyggede facader er udsmykket med refendfugning, trekantfronton på nr. 46 B samt bånd og gesimser. Herudover er der kulturhistorisk værdi knyttet til vinduernes forskellige højde, hvor vinduerne på første sal er de højeste, hvilket viser, at det er den fornemmeste etage. Herfra bliver vinduerne gradvist mindre jo højere oppe på forhuset de er placeret.

Hertil kommer den traditionelle forskel mellem de præsentable facader mod gaden med portpiller og porte og de mere enkle, brugsorienterede gårdsider, der ”kun” er vandskurede og stort set ikke bærer anden udsmykning end den funktionelt betingede hovedgesims, der tjener til at holde vandet væk fra mursiden. Herudover er nr. 46 B og C helt tydeligt det fornemmeste forhus, hvilket vidner om, at det var her dem med den højeste rang inden for militæret boede.

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i forhuset på nr. 46 B og C, hvor officererne har boet. Her ligger de fine og repræsentative stuer, som vender mod gaden med udsigt over Kongens Have, mens køkken med ildsted vender mod gården.

Hertil kommer, at der er kulturhistorisk værdi knyttet til de bevarede dele af belægningsgangen i 46 B og 46 D med rum på hver side som vidner om, hvordan de menige har boet.

De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer, der overordnet set havde symmetrien som ideal. Der er således bevaret en række oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder en- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb, skorstenskerner, brystnings- og lysningspaneler, feltinddelte vægge, kamin, stukkatur, indfatninger omkring vinduer, ildsteder med kappe, vinduesdetaljer, herunder håndsmedede anverfere og stormkroge.

Arkitektonisk værdi:

Den arkitektoniske værdi ved Artillerikaserne er overordnet i det ydre knyttet til de velproportionerede bygningskroppe med valmede heltage og bygningernes stramt symmetriske opbyggede facader med taktfast placerede vinduer som skaber en særlig harmonisk rytme.

Den arkitektoniske værdi ved forhuset på 46 B og C og portpillerne på begge sider er i det ydre knyttet til facadens enkle og helstøbte struktur med de refendfugede fag på den nederste del af facaden og herover en vandskuret facade, der sammen med de kvaderfugede portpiller forankrer bygningen visuelt på en harmonisk og afbalanceret måde. Dertil kommer båndet, der skaber overgang mellem under- og overfacaden samt den profilerede hovedgesims ved tagfoden. Det regelmæssige og velproportionerede ved ejendommen udtryk kommer også til udtryk ved den ensartede og harmoniske vinduessætning i facaden.

Der er tillige arkitektonisk værdi knyttet til længen på nr. 46 D, der ved sin anselige længde og nærmest endeløse rækker af vinduer virker imponerende.

På alle gårdsider knytter den arkitektoniske værdi sig til de vandskurede mursider uden detaljer eller dekorationer, den tætte vinduessætning og den ensartede farveholdning, der resulterer i et roligt, enkelt og samtidig meget karakterfuldt udtryk som samtidig er med til at skabe et stemningsfuldt gårdrum.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de helstøbte rumforløb på hovedetagerne, der giver indtryk af en behersket elegance og generøsitet i ejendommens lejligheder og en klart defineret oplevelse af rumfunktion i forhold til udstyr og overflader.

Bærende fredningsværdier:

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det grundmurede forhus med tilstødende længe og for- og baghuse med teglhængte tag med skorstenspiber i rygningerne, til forhusenes facader med alle detaljer, herunder gesimser, bånd, sålbænke, konsolbåren dækplade, ældre og traditionelt udførte vinduer med alle detaljer samt portpiller. Dertil kommer alle gavle og gårdsider med alle detaljer, herunder alle ældre og traditionelt udførte døre og vinduer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de velbevarede planløsninger og sporene efter de ældre planløsninger. Hertil kommer, at de bærende fredningsværdier knytter sig til alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder trapper med balustre og håndlister, vægge af bindingsværk, revledøre, en- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb, skorstenskerner, brystnings- og lysningspaneler, feltinddelte vægge, kamin, stukkatur, indfatninger omkring vinduer, ildsteder med kappe, vinduesdetaljer, herunder håndsmedede anverfere og stormkrog samt den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:

Antal andre objekter:

Fredningsstatus:

Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.

Fredningsomgivelse:

Bygningsværker ; Andet ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang