Sag: Boldhusgade 2

Boldhusgade 002, hj. af Admiralgade, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Boldhusgade 2
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Boldhusgade 002, hj. af Admiralgade
Kommune:
København
Omfang:
Hjørnebygningen med sidehus (1795-96).
Fredet 1939.*
Beskrivelse:
I det følgende er ikke taget stilling til lovligheden i tidligere udførte bygningsarbejder på ejendommen. Hele ejendommen er besigtiget, med undtagelse af lejligheden på 2. sal. I ejendommen er kælder- og stueetage anvendt til restauration, mens der er beboelse på de øvrige etager.

Boldhusgade 2 er fire etager højt over en lav kælder. Tagetagen er indrettet til beboelse. Bygningen har fire fag mod Boldhusgade, et smigfag samt seks fag mod Admiralgade, her er to af vinduesfagene blændede. Hjørnehuset er grundmuret, pudset og kalket rosa over en gråmalet sokkel. Mellem stueetagen og første sal er en gennemløbende, profileret gesims. Under gesimsen er der refendfuget, dog ikke i smigfaget, herover er der glatpudset. Under taget er en høj gesims med sparrenkopper. Taget er et heltag med skifer. I rygningen er en skorstenspibe med sokkel. Der er en række høje kviste i taget med trekantgavl og zinkindklædte flunker. Mod Boldhusgade og i smigfaget er de torammede; mod Admiralgade er de trerammede samt et enkelt torammet. Yderfagene samt smigfaget, springer en kvart sten frem og er fremhævet yderligere ved at beletagen, første sal, som er højest, har sandstensindfatninger med fordakninger, båret af konsoller. Anden sal er mere diskret fremhævet ved en lille fordakning, mens tredje sal har en lidt fremhævet sålbænk.

Vinduerne i stueetagen er mørkegrønne, særligt høje med seks rammer med fire ruder i hver. De kan stamme fra en ombygning i 1911. De øvrige etager har ældre, hvidmalede korspostvinduer med to ruder i nederste ramme. På gårdsiden er fer tilbygget et mindre sidehus i forlængelse af trapperummet. Her står murene pudset og hvidmalede med en enkelledet gesims undertaget. På gårdsiden findes en del af de oprindelige vinduer, blandt andet er der seksrammede vinduer ind mod trapperummet. Der er tre døre i facaden. Hovedindgangen i Boldhusgade har tre, antageligt oprindelige trin af nexøsandsten foran, og døren en enfløjet fyldingsdør med krydssprosser i det øverste felt, med to brede sidestykker og et stort låseskilt af messing. Dørhullet er markeret med en nyere fortolkning af en fordakning og et halvcirkulært overvindue og stammer formentlig, ligesom dørfløjen, fra en ombygning i 1911.

Bygningen har gennemgået en større istandsættelse omkring 1911, men har alligevel bevaret hovedtrækkene i den oprindelige plandisposition for et hjørnehus, dog ikke i stuen. Fra Boldhusgade fører en forstuegang med terrazzogulv fra 1911 ind til en treløbstrappe omkring en rektangulær durchsicht. Trappen har indstemte trin, vanger med et enkelt profilspor og gelænder med tynde jernstænger, fastgjort med kugler, en gelændertype, der kom til i klassicismen. På alle reposer er der fra trappen adgang til et værelse eller depotrum på to fag i sidehuset. Værelset, som i øvrigt har egen skorsten, ligger således for sig selv og kan kun tilgås fra trappen. Lejlighederne er indrettet således, at der er et kammer på et fag mod Boldhusgade, dernæst en tofagsstue, så kommer hjørnestuen med fire fag vinduer. Herefter ligger et kammer på to fag mod Admiralgade og et hermed sammenhængende køkken på et fag, inden køkkentrappen i det sidste fag. På den oprindelige køkkenplads er der i dag indrettet toilet og bad. Skorstenens plads er dog fortsat midt i bygningen, så køkken og de tre stuer mod gaden har været forsynet med en varmkilde. Køkkentrappen er en simpel toløbstrappe med indstemte trin. Trappen kan være fornyet ved ombygningen i 1911. Dørene fra køkkentrappen og ind til hovedtrappen er fra denne ombygning. Gårdrummet er lukket over stueetagen, da der er indrettet teatersal i hele stueetagen. Derfor er der udgang fra køkkentrappen og hovedtrappen til dette forhøjede gårdrum.

Lejlighedernes udstyr er overvejende fra nyere tid: Gulvene er fornyet, men der helpanellering med lysningspaneler på væggene mod gaden og brystningspaneler langs øvrige vægge, dog ikke i køkkenet. Der er ovnpilastre ved kaminpladsen, lofterne er pudsede og der er en behersket loftgesims. På første sal har lysningspanelerne riflinger med indlagt rhombe midt på. Døre og indfatninger er for en stor del fornyede, men traditionelt udførte. Vinduerne har, lidt usædvanligt, en platte midt på både lod- og tværpost og kan være oprindelige, ligesom der findes ældre og antageligt oprindelige rammer bevaret. Lejligheden i tagetagen er karakteriseret ved store rumforløb og nyere overflader. Stueetagen og kælderen var under ombygning på besigtigelsestidspunktet.

Bygningshistorie:
Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter, og den blev stort set fulgt.

Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle ”brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller” og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget igen. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men dog nogle.

Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Det kan særligt ses i Vestergade og Kompagnistræde, hvor de store købmandsgårde ligger side om side, eller i kvarteret syd for Nicolai kirke, hvor smalle borgerhuse trykker sig sammen på de gamle skipperbodegrunde.

I 1597 blev hoffets bygning til boldspil og andre ridderlige idrætter i den tidligere kongelige urtehave opført. Den nuværende Boldhusgade var indkørsel til boldhuset, som lå omtrent ved nummer 1. Det blev nedlagt i begyndelsen af 1600-tallet til fordel for Christian IV's skipperboder.

Boldhusgade 2 blev opført 1795-96 for porcelænshandler Ulrich Schmidt og forhøjet med en etage 1846. Oprindeligt var der nedgang til en kælderbutik i smigfaget og over kældertrappen var en fordakning med konsoller, som var så typisk for klassicismens facader. Ejendommen blev ombygget 1911-12 ved arkitekt Albert Oppenheim. 1938 blev indgangen i hjørnet fjernet. Igennem mange år havde det navnkundige Boldhusteater adresse i stueetagen og kælderen. Der var dengang isat et stort indgangsparti i smigfaget, men det er i forbindelse med den nuværende istandsættelse ændret til et vindue, mage til de øvrige store vinduer i stueetagen. I 2009 brød den store skorsten sammen i stueetagen og de efterfølgende reparationsarbejder medførte, at etagedæk og gulve særligt på første sal er blevet fornyet.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

www.indenforvoldene.dk

Slots- og Kulturstyrelsens arkiv

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved ejendommen Boldhusgade 2 knytter sig først og fremmest til beliggenheden som et karakterfuldt og markant hjørnehus i det velbevarede, historiske kvarter med de mange helstøbte gadeforløb med klassicistiske københavnerejendomme bygget i tiden umiddelbart efter branden i 1795, og hvis måske mest iøjnefaldende træk er de brækkede hjørner kaldet smigfag, der giver hjørneejendommene et karakteristisk udtryk i gadebilledet. Hjørnehuset repræsenterer med sin harmoniske facadedisposition, delikate og afdæmpede linjer og diskret elegante bygningsdetaljer et værdifuldt samlet led i husrækkerne, og slutter sig på harmonisk vis til naboejendomme, navnlig i Admiralgade, hvor gesimshøjder, vinduestakt og udsmykning er identisk.

På den gamle kongelige urtehaves grund opførte Christians IV rækker med små huse, hvor flådens mandskab skulle bo: De såkaldte Skipperboder. Området afgrænses i dag af Holmens Kanal-Ved Stranden-Fortunstræde-Asylgade. Gaderne i kvarteret fik navne, der blandt andet er hentet fra havets fauna. I dag er der kun ét navn tilbage af de oprindelige, nemlig Laksegade. I 1960'erne forsvandt Hummergade. Bremerholms ældste navn var Ulkegade, ligesom der tidligere også fandtes en Størrestræde efter støren, som også kendes i danske farvande. Den kendte københavnske forfatter og journalist, Gustav Esmann, kaldte området for "Mayonnaisekvarteret" og betegnelsen har nu hængt ved i et århundrede.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved ejendommen knytter sig i det ydre først og fremmest til det hjørnehusets stadig harmoniske facade, der afspejler bestemmelserne for de genrejste kvarterer København efter branden 1795 og de nyklassicistiske idealer, som kom til at præge bybilledet med mange borgerlige etageejendomme fra årene omkring år 1800. Der knytter sig her kulturhistoriske værdier til facadens harmoniske proportioner, den harmoniske vinduestakt i to gader over et karakteristisk smigfag og de konsolbårne fordakninger i beletagens yderfag og smigfag, der understreger, at der på denne etage var ejendommens vigtigste og mest repræsentative rum. Dertil kommer de traditionelt udførte firerammede vinduer med opsprosning af de nedre rammer. Ejendommens fremtræden udgør et elegant og typisk arbejde for genopbygningstidens klassicistiske bygmestre, hvis stil og udtryk især var influeret af Harsdorffs undervisning, hvor typiske træk er facadernes adskillelse ved kordongesimser samt de typisk enkle hovedgesimser under tagudhænget samt fint kalibrerede bygningsdetaljer og en behersket ornamentik. Dørfagene blev fremhævet med de typiske konsolbårne fordakninger og profilerede indfatninger, tilpasset til bygningens beliggenhed og status.

I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til de på hovedetagerne delvist bevarede planløsninger, der grundlæggende endnu afspejler det borgerlige etagebyggeri fra slutningen af 1700-tallet: Det gælder dels orienteringen af de herskabelige stuer mod gaderne og praktiske rum som køkken placeret mod gården, dels beletagens betydning med den øgede loftshøjde og en større grad af detaljer, som knytter forhusets ydre og indre udtryk sammen. Hertil kommer den bevarede trappe i opgangen, den bevarede skorstenskerne, og de øvrige bevarede eller traditionelt udførte vægpaneler og lysningspaneler. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning i de fleste rum.
Arkitektonisk værdi:
Der knytter sig arkitektonisk værdi til ejendommens ydre i hjørnehuset, hvis rolige udtryk og harmoniske proportionering med de klassicistiske stiltræk, som kom til at præge bybilledet med mange borgerlige etageejendomme fra årene omkring år 1800. Hertil hører de let fremspringende yderfag samt vinduestakten med tidstypiske vinduer i to gader over et karakteristisk smigfag og til alle forhusets for perioden karakteristiske bygningsdele og -detaljer, så som kordongesimsen, de konsolbårne indfatninger ved vinduer og døre, accentueringen af beletagens vinduer på første sal, der understreger at der på denne etage var ejendommens mest repræsentative bolig.

I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de delvist bevarede planløsninger, og til de bevarede og traditionelt udførte væg- og lysningspaneler. Endelig kommer den formentlig oprindelige trappe og vinduerne på trappen, som er oprindelige.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for ejendommen Boldhusgade 2 knytter sig til det grundmurede hjørnehus som en fin repræsentant for de klassicistiske huse, som kom til at præge flere københavnske kvarterer efter branden i 1795, ikke mindst i Øster Kvarter. I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig således til den stilfærdige og harmonisk modulerede facade med en diskret betoning af yderfagene og smigfaget, til hjørnehusets delikate proportioner og harmoniske vinduestakt, til de fornemt udførte fordakninger med konsoller og  sparrenkopgesimsen, der afspejler datidens disciplinerede og mådeholdne arkitektoniske idealer og formsprog. Hertil kommer de traditionelle vinduer, dørene, taget og skorstenspiberne samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter der sig bærende fredningsværdier til de delvist bevarede planløsninger, der endnu afspejler et typisk borgerligt, københavnsk etagebyggeri fra slutningen af 1700-tallet, herunder med de repræsentative stuer. Særligt skal de riflede lysningspaneler i beletagens gadevendte stuer fremhæves. Hertil kommer den oprindelige hovedopgang i Boldhusgade med treløbstrappen og det store, oprindelige vinduesparti samt det særlige lille rum på mellemreposen. Hertil kommer de bevarede eller traditionelt udførte paneler, døre og indfatninger og alle øvrige dekorative detaljer på hovedetagerne samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
2/38

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
13-09-1939
Begrundelse:
Journal nr.:
2/38

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
03-11-2001
Begrundelse:
Journal nr.:
2001-926/101-0015


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Boldhusgade 2

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap