Sag: Gammel Strand 44

Gammel Strand 44, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Gammel Strand 44
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Gammel Strand 44
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset med de to sidehuse samt baghus (1797 af F.C.G. Koop, fjerde etage forhøjet 1855, kvisten fra 1930). Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Gammel Strand 44 ligger i husrækken med udsyn over Slotsholmskanalen til Christiansborg Slotskirke og Thorvaldsens Museum.

Gammel Strand 44 består af et forhus, to sidehuse og et baghus, der danner rammen om en lille lukket gård. Bygningerne er grundmurede og opført i fire etager over en høj kælder og nyere etableret tagetage. Forhuset er syv fag bredt mod Gammel Strand, sidehusene er begge tre fag brede med hver et smigfag, baghuset består af et almindeligt fag, to smalle fag og to smigfag. Forhuset bærer et rødt, teglhængt heltag, sidehuse og baghus bærer røde, teglhængte halvtage. I det vestre sidehus’ tagryg er en stor blokformet skorstenspibe i blank mur. I forhusets tagflade mod gaden er der opsat to nyere kviste. I tagfladen mod gården er der, på forhuset og vestre sidehus, opsat i alt seks nyere kviste. Alle kviste er med zinktag og –flunker. I alle tagflader er der både ældre og nyere tagvinduer. Gårdens facade er hvidmalet. Der er et ældre københavnergrønt trappeskur i træ i baghusets facade, hvortil der via en københavnergrøn fyldningsdør er adgang til bagtrappen. Skuret er rigt detaljeret med fyldningsdøre ind til et skur på hver side af opgangen, samt pilastre der flankerer åbningen, disse afsluttes af en profileret rundbue.

Vinduerne mod Gammel Strand er, fra første etage og opefter, ældre hvidmalede korspostvinduer med småsprossede ruder. I kælder og stueetage er vinduespartiet gennemgående. Vinduerne her er ældre københavnergrønne småsprossede butiksvinduer. Vinduerne i gavlkvisten er ældre torammede småsprossede vinduer. Kvistenes vinduer er delvist nyere termovinduer og ældre enkeltlags vinduer. Mod gården er vinduerne ligeledes småsprossede hvidmalede korspostvinduer, i stueetagen i varierende format. Enkelte vinduer i gården har bevaret deres oprindelige kroneglas. Enkelte vinduer har monteret ældre forsatsvinduer.

Facaden mod Gammel Strand fremstår i kælder og stueetage hvidmalet. Facaden er opdelt over stueetagen af en profileret kordongesims i sandsten som har en kobberinddækning over Over kordongesimsen fremstår facaden i blank mur med røde mursten. Facaden afsluttes af en profileret hovedgesims af cementpuds, der bæres af små konsoller. I de tre midterste fag er der en nyere gavlkvist der forhøjer bygningen. Gavlkvisten afsluttes af en frontispice i cementpuds. Der er indgang til ejendommens etager gennem en portal i bygningens midterste fag. Portalen er bygget op af sandsten hvori der, i portalens sider, er udhuggede dekorationer.  Portalen afsluttes af en frontispice ligeledes i sandsten. Trappetrinene op til hoveddøren er udført i granitsten. Døren er en københavnergrøn dobbelt fyldningsdør med diamantfyldninger. På begge sider af indgangspartiet er der nedgang til erhvervslejemål i kælderen via granittrin. Dørene i disse er københavnergrønne dobbelte fløjdøre med glas. Gerigterne er rigt profilerede med  

Fra hoveddøren er der indgang til et stort trapperum der indeholder en stor hvidmalet treløbstrappe i træ, med svungne balustre og paneler på forvangen, dekoreret med geometriske mønstre. Håndlisten er sortmalet og profileret. For foden af trappen findes to klodstrin hvorpå mæglersøjlen med vangesnirklen, der er rigt svunget, står. Durchsicht er stort og rektangulært og er gennemgående i hele trappens højde.

I bygningens indre er den oprindelige planløsning delvist bevaret. Enkelte steder er der dog åbnet op med murgennembrud og andre rum er delt op med skillevægge. Ejendommen bærer præg af en ældre materialeholdning i både paneler, stuk og enkelte steder gulve. I stueetagen er der i vindueslysningerne monteret ældre indbyggede skodder, de er dog overmalet så mange gange, at de nu er blevet en integreret del af paneleringen.
Bygningshistorie:
Byen, som i kilderne omkring 1043 slet og ret blev kaldt Havn, og siden København, var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Sankt Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet, der lå ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at Absalon placerede sin borg her.
Strand kvarter omfatter bebyggelsen ned mod Gammel Strand samt selve Slotsholmen, hvor Københavns Slot, nu Christiansborg, og de mange andre store bygningsanlæg, der er ramme om landets centraladministration, ligger. Gammel Strand blev første gang nævnt
på skrift i 1377, med den latinske betegnelse ”prope mare”, der betyder ved havet. Først i 1716 blev navnet Gammel Strand benyttet officielt. Gennem århundreder holdt de mange fiskerkoner året rundt til her, hvor de solgte fisk fra primitive stader. Men da det nye fisketorv i Sydhavnen var klar i 1958, holdt handlen her op og de mange fiskerbåde, der hver morgen havde landet fisken på Gammel Strand, forsvandt.

Ejendommen er bygget i 1797 af tømrermester Frederik C.G. Koop kun få år efter Københavns anden store brand i 1795. I 1855 blev den øverste etage forhøjet, mens kvisten i forhuset blev påsat huset i 1930. Skuret i gården har oprindeligt fungeret som både trappeskur til bagtrappen samt lokum, da rummene på begge sider af opgangen har indeholdt das. Der har oprindeligt været to skorstenspiber i blank mur på forhusets tagrygning, disse er i 1950’erne blevet fjernet. Vinduerne blev udskiftet i sidste halvdel af 1800-tallet og igen i facaden mod gaden i 1983. I 1982 blev sandstensportalen restaureret. Der er i 1994 etableret elevator i direkte forbindelse med trapperummet.

På Gammel Strand 44 boede Antoine Bournonville (1760-1843) i 1811. Antoine Bournonville var den første solodanser ved Det kongelige Teater og senere dets første balletmester. Antoine Bournonville var også far til den senere berømte balletdanser August Bournonville (1805-1879) der ligeledes boede på adressen sammen med sin far.
August Bournonville reformerede den danske balletscene og skabte over 50 balletter, bland andre Sylfiden, Et folkesagn, og Valkyrien.

Ligeledes i 1811 boede fysikeren H. C. Ørsted i Gammel Strand 44. Han opdagede i 1820 elektromagnetismen som han blev verdensberømt for og i 1829 blev han den første direktør for Polyteknisk Læreanstalt som han også var initiativtager til at etablere.

I årene 1814-1917 boede professor og kapelmester F. L. E. Kuntzen på adressen. Han skrev i samarbejde med digteren Jens Baggesen operaen Holger Danske. Han blev efter et udlandsophold hvor han bestred stillingen som musikdirektør i både Frankfurt og Prag, tilbudt stillingen som kapelmester ved Det Kongelige Teater i 1795.

Professor i pædagogik og metodik, C. L. Sander flyttede i 1818 ind på Gammel Strand 44. Sander er kendt for at have skrevet heltedigtet og tragedien Niels Ebbesen. Han er derudover lærer og professor ved det nyoprettede pædagogikseminarium i København og senere forelæser han om pædagogik på Københavns Universitet.
kilder:
København før og nu, Svend Aakjær, Mogens Lebeck og Otto Norn (red.) 1949-1950

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

Indenforvoldene.dk

Københavns Farver, Bente Lange, 1996
Miljømæssig værdi:
Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Gammel Strand, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af tilsvarende bygninger opført i samme periode. Bygningernes stort set ens bygningshøjder, korte facadelængder og klassiske facadeproportionering skaber en samhørighed samt en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele og tillige danner en stemningsfuld ramme mod Slotsholmskanalen.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Gammel Strand 44 forbindes med ejendommen som eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København.

Den kulturhistoriske værdi kommer i det ydre til udtryk i det klassicistiske formsprog i forhusets enkle og sparsomt dekorerede facade, der i dag kun er forsynet med kordongesims, og en sparrenkopsgesimser, hvor den blanke mur bærer det primære dekorative element i facaden. Hertil kommer facadernes taktfaste vinduessætning og indgangspartiets klassiske materialeholdning i form af Nexøsandsten. Nexøsandsten fik sit indtog i klassicismens byggerier efter at Frederiks Stenbrud blev åbnet i 1754 af hofbygmester Laurids de Thura. De sartrosa sten blev primært brugt til gesimser og dekorative elementer på facaden, som på Gammel Strand 44s indgangsparti.

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører med en høj håndværksmæssig standard. Der ligger en kulturhistorisk værdi i den oprindelige planløsning, der er velbevaret på samtlige etager, og som blandt andet kendetegnes ved en hovedtrappe i forhuset og en bagtrappe i baghuset. Plandisponeringen er således karakteristisk for det københavnske byggeri på opførelsestidspunktet og derfor en kulturhistorisk værdi.
De mange oprindelige og ældre bygningsdele og –detaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har de i stueetagen indbyggede skodder, som vidner om periodens fokus på privatlivets adskillelse fra det offentlige liv.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition, en overordnet symmetri og et fladebetonet, taktfast udtryk. Kordongesimsen dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet den skaber en visuel balance. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens overordnede rolige og værdige fremtræden, der højnes af sparrenkopsgesimsen der, på trods af den nyere gavlkvists gennembrydning af den, stadig afslutter bygningens facade. Specielt gælder der en arkitektonisk værdi i de bevarede kroneglas i vinduerne mod gården.

Den bevarede materialeholdning og planløsning samt hovedtrapperummet, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene, med den borgerlige klassicismes stringente og diskrete elegance, forbindes den arkitektoniske værdi til Gammel Strand 44s indre.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som en repræsentant for et byhus opført efter Købehavns brand i 1795, der er traditionelt disponeret med et forhus, to sidehuse og et baghus omkring grundens lille gårdrum. De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til de grundmurede bygninger i fire etager over en høj kælder med røde teglhængte heltag og halvtage. Hertil kommer de ældre kviste, den klassicistiske facade med samtlige detaljer, herunder kordon- og hovedgesims, og indgangspartiet udført i sandsten. De bærende fredningsværdier forbindes til den traditionelle materialeholdning og den blanke mur over kordongesimsen. I det indres traditionelle materialeholdning, specifikt de ældre indbyggede skodder, den klassicistiske stuk og de ældre paneler er ligeså af betydelig bærende fredningsværdi.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
26-10-1992
Begrundelse:
Journal nr.:
926/101-0005

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
16-07-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Gammel Strand 044, Strand kv. 12. Summarisk bygningsarkivalsk undersøgelse. 1 side (arkivudskrift). Det Særlige Bygningssyn. Udateret.


Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Gammel Strand 44, fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Gammel Strand 44

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap