Sag: Nordre Pavillon ved Kunstindustrimuseet (Bredgade)

Bredgade 70-72, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Nordre Pavillon ved Kunstindustrimuseet (Bredgade)
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Bredgade 70-72
Kommune:
København
Omfang:
Pavillonbygningen samt gitteret og murene i tilslutning til denne (1755-57 af Lauritz de Thurah), hegnsmuren mod Bredgade, hegnsmur i nordskel samt den omgivende brolægning. Fredet 1965. Udvidet 1986.
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Nordre Pavillon er beliggende ud mod Bredgade i Frederiksstaden i det indre København. Bygningen er en del af det tidligere Frederiks Hospital, i dag Designmuseum Danmark. Nord for bygningen ud mod Bredgade og langs matriklens søndre skel er mure, der udgør en del af den samlede indramning af det tidligere hospitalsanlæg. Syd for bygningen ligeledes ud mod Bredgade er et smedejernsgitter og -port, der forbinder pavillonen til den identiske søndre pavillon.

Nordre Pavillon er en fritliggende, grundmuret bygning, som er ni fag lang, tre fag dyb og to etager høj over en høj kælder. Bygningen bærer et mansardtag hængt med sortglaserede tegl og har tre brede, symmetrisk placerede skorstenspiber i rygningen. I mansardetagen er flere kviste med fladbuet tag og en enkelt med lav trekantfronton, og i mansarden er endvidere nyere tagvinduer, mens tagets øvre del har enkelte, små, nyere tagvinduer. Bygningen står pudset over en sokkel og har dekorative bygningselementer i sandsten. Facaden mod Bredgade er vertikalt opdelt med en let fremhævet trefags midtrisalit med pilastre i kolossalorden og forkrøpninger i hver side. Midtrisalitten bærer en trekantfronton med et relief. Over stueetagens centrale vinduer er rocaille- og busteornamenter. De øvrige fag er indrammet af øreliséner, og alle vinduer har sandstensindfatninger med slutsten. Murværket afsluttes øverst af en kraftig hovedgesims med forkrøppede hjørner. Vinduerne er ældre, hvidmalede og småtopsprossede krydspostvinduer, undtagen midtrisalittens tre vinduer i stueetagen, der er kurvehanksbuede. Bygningens øvrige facader har en lignende opbygning med liséner og sandstensindfatninger. Gårdsiden har ingen indfatninger omkring vinduerne, og midtrisalit står kun let fremhævet i murværket. Der er indgangspartier i begge gavle, hvor hovedindgangen mod syd er i gadeniveau mellem kælder og stueetage, og den sekundære mod nord er op til stueetagen over en stentrappe med et ældre smedejernsværn. Begge har ældre, tofløjede fyldingsdøre med sandstensindfatninger. Der er på nordre og østre side af bygningen kældernedgange med nyere eller ældre revledøre.

 
Hegnsmuren nord for pavillonen.
I det indre er pavillonen indrettet til erhverv. En ældre, toløbet  hovedtrappe i den søndre gavl giver adgang til etagerne, hvor der er en central korridorgang med rum mod gade og gård. I det nordøstlige hjørne er en mindre, men fint udformet treløbstrappe. På alle etager er toiletter. På første sal er stort lokale over fire fag i bygningens midte mod Bredgade, hvorfor der her ingen korridorgang er. Der er adgang til kælder- og tagetage via ældre, interne sekundære trapper i henholdsvis stueetagens midte og mansardetagen. Kælderen er indrettet med teknikrum, kantine og motionsfaciliteter og nyere overflader overalt. Tagetagen er uudnyttet. Generelt er bygningen kendetegnet ved at have nye bræddegulve, mens der er ældre marmorfliser i begge trapperum og nyere flisebelægning i kælderen. Lofterne fremstår mestendels pudsede, i kælderen er grathvælv, og på første salen ses spejlhvælvede lofter hvilende på en pudsgesims. Der er nyt, nedhængt akustiskloft i førstesalens store rum. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder trapper med værn, fyldingsdøre, enkelte med overvinduer, gerichter, dørgreb, låsekasser, fod-, lysnings- og brystningspaneler, panelerede dørindfatninger og stukgesimser.

Hegnsmuren mod Bredgade nord for pavillonen fremstår i blank, gul mur med en rundbuet portåbning, hvori den tidligere ports topstykke er bevaret. Portåbningen har en profileret sandstensindfatning med ornamental slutsten. Muren afsluttes af hovedgesims og afdækning af sandsten. Der er risalit omkring portfaget og store blændingsfelter til begge sider herfor. Mod Frederiks Hospital fremtræder muren i blankt murværk af røde og gule sten. I murværket nord for porten er blændingsfelter med øreliséner. I portåbningen sidder ældre stabler.

Hegnsmuren mod Bredgade syd for pavillonen har smedejernsgitre over en pudset sokkel. Det er inddelt af sandstenspiller dekoreret med vaser og figurer i sandsten.

Muren mellem pavillonen og hovedbygningen er grundmuret og afsluttet med sorte teglsten. Muren har tre fladbuede åbninger. Den fremtræder pudset og dekoreret med ørelisener samt afsluttende profileret gesims og afvisersten i granit. I den midterste åbning er ældre portstabler.

Brolægningen mellem pavillonen, murene og de tilstødende bygninger udgøres af brosten og bordursten. Mod hovedbygningens indgang ligger brostenene i diagonalt mønster. Der er en afvandingsrende integreret i brolægningen.
Bygningshistorie:
Den nordre pavillon blev opført i 1755-57 og er tegnet af Lauritz de Thurah, som en del af Det Kongelige Frederiks Hospital, der blev tegnet af Nicolai Eigtved. Efter Eigtveds død overtog de Thurah arbejdet med at opføre hospitalet. Hospitalet blev udlagt i den nordre ende af den nye bydel, Frederiksstaden, efter Frederiks V’s beslutning i 1749.

Den nordre pavillon er den ene af fire næsten identiske pavilloner, der blev opført i de ydre hjørner af hospitalsanlægget. Pavillonerne var forbundet af dels lave staldlænger og dels et smedejernsgitter til alle sider, der gav frit udsyn til hospitalsanlægget. Den nordre pavillon blev indrettet til ”Hospitalsretten” med badstue, funktionærboliger og sygestue for personalet og medlemmer af hoffets tjenerstab.

Pavillonen overgik i 1962 til Sø- og Handelsretten, og i dag udlejes den til erhvervsformål.
kilder:
København, før og nu – og aldrig, Tobias Faber, red. Bo Bramsen, Palle Fogtdal, 1989.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Nordre Pavillon knytter sig til beliggenheden i Frederiksstaden, hvor den fritliggende bygning og murene indgår som del af det stort anlagte hospitalsanlæg, der strækker sig fra Bredgade til Amaliegade. Hertil kommer samspillet med særligt den søndre pavillon, da de to næsten identiske pavilloner ligger symmetrisk omkring hospitalets midterakse med indgangen til hovedbygningen imellem pavillonerne. Disse er forbundnemed gitre, piller og port, hvorfor der dannes et imponerende indgangsparti fra Bredgade til den tidligere hospitalsbygning. Hertil kommer brostensbelægningen, der samler hele anlægget.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Nordre Pavillon knytter sig til beliggenheden i Frederiksstaden samt til bygningen som del af det samlede anlæg, der var Danmarks første civile hospital. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre endvidere til bygningens barokke facadekomposition og tektoniske tyngde, mens de dekorative elementer indskriver bygningen i rokokoen. Barokken ses særligt i den sluttede bygningskrop, mansardtaget og den symmetrisk opbyggede facade med et fremhævet og udsmykket midterparti samt ved facadens udpræget vertikale forløb. Sandstensdekorationerne på pavillonen, gitterpartiernes skulpturer og slutstenen over hegnsmurens portåbning er af J. C. Petzold, som havde kontrakt med Eigtved. I disse detaljer, ørelisénerne og de forkrøppede hjørner ses de Thurahs koncession til Eigtved, hvis byggeri af Frederiks Hospital han overtog. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til kontrasten mellem facade og gårdside, hvor gårdsidens mere prunkløse udtryk understreger opdelingen i en repræsentativ gadeside og en mere funktionsbetinget bagside.

Der knytter sig ligeledes kulturhistorisk værdi til pavillonen og gårdspladsen som led i hospitalsanlæggets samlede komposition, hvor de symmetrisk placerede hjørnepavilloner og brolægningen gennem bordursten og mønster styrer den besøgendes blik indad mod hovedbygningens indgang. Hermed virker anlægget selviscenesættende, hvilket er et typisk stiltræk fra rokokoarkitekturen og Eigtveds plan.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre grundplaner med centrale fordelingsgange på hver etage, der leder til værelser og stuer. Hertil kommer første etages fine højloftede rum med spejlhvælvede lofter samt alle de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer, paneler, stuk, døre, gerichter, dørgreb og låsekasser, der alle vidner om bygningens alder og udvikling. Ejendommens trapper mod gavlene er ligeledes af kulturhistorisk værdi med deres fine udformning og detaljer, som vidner om deres offentlige og repræsentative funktion. Dernæst kommer de ældre, men mere beskedne, interne trapper til henholdsvis kælder- og tagetage, hvis udformning definerer dem som sekundære.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Nordre Pavillon knytter sig i det ydre til bygningen som med den symmetrisk beliggende og næsten ens søndre Pavillon samt de forbindende mure og gitre iscenesætter den besøgendes ankomst til hospitalets indgang i hovedbygningen. Nordre Pavillon er således med til at indramme den lidt lavere hovedbygning, hvorfor den er en vigtig del af kompleksets arkitektoniske komposition.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre endvidere til bygningens massive og sluttede form, hvor sidernes vertikalitet og taktfaste rytme defineres af liséner og vinduer samt af facadens midtrisalit med pilastre og trekantfronton. Bygningen får lethed gennem liséner og forkrøpninger ved pilastre og hjørner, der skærer sig ind i fladen som relieffer. Herved kombinerer Lauritz de Thurah sin egen mere tunge, tektoniske og barokprægede stil med rokokoelementer, som er karakteristiske for Nicolai Eigtveds lettere stil. Bygningen fremstår herved med en monumental tyngde, der tilføres en elegant, skulpturel stringens gennem de få og skarpt skårne detaljer. 

I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig de højloftede rum, førsteetagens spejlhvælvede rum og de gennemgående fordelingsgange, der fremhæver bygningens udstrækning. Hertil kommer de høje vinduespartier, småtopsprossede ruder, som giver et godt lysindfald, der brydes og reflekteres af de mange, blankmalede paneler, herunder de panelerede dørindfatninger. Der er ligeledes arkitektonisk værdi ved udformningen på de to trapper mod gavlene, da trapperne – med normale trinproportioner skal forbinde pavillonens høje etager – bliver lange og høje, hvormed trapperummene får et let udtryk og bemærkelsesværdige proportioner, som elegant formidler overgangen mellem etagerne.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det fritstående, grundmurede bygningsvolumen med midtrisalit og pudset murværk, mansardtag, kviste, skorstenspiber og sandstensdekorationer samt til de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder døre og vinduer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

Nordre Pavillons bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de bevarede dele af den ældre grundplan, herunder strukturen med de centrale fordelingsgange og lokaler mod gade og gård. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brædde- og marmorgulve, spejl- og grathvælvede lofter, trapper med værn, revle- og fyldingsdøre, overvinduer, gerichter og greb, fod-, lysnings- og brystningspaneler, panelerede dørindfatninger og stukgesimser. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier for hegnsmurene ved pavillonen knytter sig til konstruktionen i grundmur, afslutningerne af tegl- og sandsten samt til de tilknyttede gitre og sandstenspiller. Hertil kommer alle sandstensdetaljer og øvrige ældre detaljer, herunder stabler.

De bærende fredningsværdier knytter sig desuden til belægningen af brosten og bordursten samt afvandingsrenden og det af brostenene formede diagonale mønster foran hospitalets hovedbygning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Mur ; Stakit ; Belægning, fortov

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
17-09-1986
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-369/86

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
22-01-1965
Begrundelse:
Journal nr.:
6/63-6/64

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
22-06-2012
Journal nr.:
2012-7.83.03/101-0009


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Bredgade 70-72, Sankt Annæ Øster Kvarter, Københavns Kommune, fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Bredgade 70

Fredede omgivelser: 3

Signatur Mur
Signatur Stakit
Signatur Belægning, fortov


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap