Sag: Gothersgade 143

Gothersgade 143, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Gothersgade 143
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Gothersgade 143
Kommune:
København
Omfang:
Hjørnehuset med sidehus (1878 af Henrik Hagemann). Fredet 1987.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er besigtiget: St. tv., 1. sal mf., 2. sal tv. 3. sal th. og tagetagen.

Ejendommen Gothersgade 143 er en hjørnebygning og placerer sig som en integreret del af begge gaders husrækker og med udsigt til Botanisk Have på modsatte side af Gothersgade.

Hjørnebygningen står i blank rød mur med brændte fuger i fem etager og facadernes detaljer og dekorationer er i kalk- og kunststen. Facaden mod Gothersgade er på seks fag heraf har to af fagene brede ateliervinduer, og facaden mod Rømersgade har syv fag. Et skråt hjørnefag formidler overgangen mellem de to facader. Her er også et bredt vinduesfag med ateliervinduer. Taget er et mansardtag med skifer på den stejle del og tagpap på den næsten flade del.  I taget er skorstene og ældre tagvinduer samt toppen af et elevatortårn. Facaderne har en høj, pudset og riflet sokkel, en gesims over soklen, en profileret kordongesims under 1. salens vinduer og under 4. salens vinduer er en kraftig og udkraget konsolbåren gesims. Gesimsen brydes af segmentfrontoner over de tre fag med ateliervinduerne.  Der er desuden tre horisontale kalkstensbånd i murfladen. Omkring 1. og 2. salens vinduer er kalkstensindfatninger og sålbænkene er ligeledes i kalksten. Mellem 4. salens vinduer er udsmykning i form af relieffer med motiver, der repræsenterer forskellige kunstarter. I de bredere fag mod Gothersgade samt i hjørnefaget er de store ateliervinduer indrammet af kvaderimitationer, der opdeler facaden vertikalt. Mod Gothersgade er omkring bygningens hovedindgang foruden kvadrene en portal med en konsolbåret trekantfronton og en stenplade med inskription. Hoveddøren er en ældre, tofløjet fyldingsdør i lakeret eller olieret træ med glas i den øvre del og med en kalkstenstrappe foran. Mod Rømersgade er en kældernedgang med en ældre, sortmalet fyldingsdør. I de brede fag med ateliervinduerne er i stueetagen et sortmalet, firefløjet portparti med fyldinger, der går under terræn. Ateliervinduerne er store vinduespartier med to horisontale og to vertikale opdelinger med spinkle jernsprosser. De øvrige vinduer i facaden er ældre korspostvinduer. Kældervinduerne der ligger delvist under terræn ældre, torammede vinduer med to ruder i hver ramme. Over lyskassen er et jerngitter. Alle vinduer er mørkmalede.

På gårdsiden står hjørnebygningen med sidehus i blank mur (gule sten). Mod mansardtaget er en muret gesims. Hjørnebygningen har til gårdsiden seks fag i fløjen mod Rømersgade, tre fag i fløjen mod Gothersgade, et skråt fag der danner overgang til sidehusets fire vinduesfag. Sidehusets gavl er fritstående. Der er en indgang til hovedtrappen i midterfaget i fløjen mod Gothersgade, indgang til køkkentrappen i midterfaget i fløjen mod Rømersgade samt indgang til køkkentrappen i midterfaget i sidehuset. Hertil er der nedgange til kælderen. Her sidder ældre eller traditionelt udførte, sortmalede fyldingsdøre. Vinduerne er på gårdsiden overvejende ældre fire- og seksrammede med korspostopdeling. Alle vinduer er mørkmalede. I fløjen der vender mod Gothersgade er i midterfaget store vinduespartier med smalle sprosser og farvet glas enkelte steder. Gårdrummet er brolagt og udover et ældre træ i midten er gårdsiderne næsten dækkede af beplantning.

I det indre er den oprindelige planløsning i store træk bevaret. Ejendommen er disponeret med en foyer i stueetagen samt en mindre lejlighed til viceværten foruden kunstnerboliger. På etagerne over er to store lejligheder samt en mindre. Alle lejligheder er med nord- eller nordøstvendt atelier. I de store lejligheder er atelieret en del af lejligheden mens atelieret tilhørende den lille lejlighed er placeret mod Gothersgade og selve den toværelses lejlighed ligger til gårdsiden. De store lejligheder har en L-form og placeringen af ateliererne har formentlig været udslagsgivende for de øvrige rums placering. Køkken samt toilet og bad på traditionel vis placeret i sidehus og til gårdsiden.

Trapperummet er placeret i fløjen mod Gothersgade til gårdsiden. I stueetagen ankommer man fra gaden til en foyer, hvor der senere er indsat en elevator. I foyeren er et ældre flisegulv og såvel foyer som det bagvedliggende trapperum er høje, sortmalede fodpaneler og glatpudsede vægge og lofter. På den ene væg er et relief af Meldahl. Hovedtrappen er en ældre, toløbet trappe og på trin, reposer og i trapperummets stueetage er rød linoleum. Trappen har et smalt, aflangt durchsicht og gelændret har drejede balustre og profileret håndliste. Trappen er i træ og mørkmalet. Fra trapperummet er en udgang til gården. Fra trapperummets korridor er på etagerne adgang til lejlighederne. Her er overvejende ældre, formentlig oprindelige, tofløjede fyldingsdøre med glas i den øvre del samt et overvindue. Dørene er hvidmalede. Trapperummets store vinduespartier med de spinkle jernsprosser har overvejende materet glas med varierende motiver.

Lejlighederne fremstår i store træk med den oprindelige planløsning og materialeholdningen er overvejnde traditionel med de ældre bræddegulve og nogle steder med nyere parketgulve, glatpudsede vægge og lofter. I lofterne er stukkatur i form af loftsgesimser med hulkehl og meget enkle runde rosetter. I en lejlighed er en rosette med englemotiv. I vinduerne er lysningspaneler i stuerne og til dels også i de gårdvendte værelser og rum. Hertil er i enkelte stuer også indfatninger omkring vindueslysningerne. I nogle stuer er desuden høje fodpaneler. I sidehuset er i et værelse en rundbuet ovnniche bevaret. Der er i stort omfang ældre fyldingsdøre med tilhørende detaljer herunder indstukne hængsler, dørgreb og gerigter. I de smalle korridorer og entré er vinduer over dørene ind til værelserne – en funktionel detalje med det formål at trække dagslys ind i korridoren.

Køkkentrapperne, hvortil der er adgang fra gården og de enkelte lejligheder, er ældre og formentlig de oprindelige, halvsvingstrapper med ferniserede trin og gelændre med slanke, runde balustre og profileret håndliste. Trappen og de glatpudsede vægge er malet i mørke farver.

I kælderen er værksteder og opbevaring. Gulvene er støbte og vægge og lofter er overvejende glatpudsede og hvidmalede. Mellem rummene er flere fladbuede, brede åbninger. Hertil er ind til rummene i stort omfang ældre, malede fyldings- og revledøre med ældre dørgreb.

Loftsetagen benyttes til pulterrum og fremstår med ældre bræddegulve og træskillevægge med ældre døre i. Hertil er skorstenskernerne bevarede og den ældre tagkonstruktions spær og bjælker er synlige.
Bygningshistorie:
Uddrag fra Foreningen Kunstnerboligers hjemmeside:
Kunstnerhjemmet i Gothersgade ligger på det gamle fæstningsterræn, der indtil anden halvdel af 1800-tallet omgav København. Gothersgade gik på denne tid kun til hjørnet af Nørrevold og fortsættelsen på den anden side bestod af en af fæstningens bastioner, den såkaldte Stadsoberstens Bastion. Hovedstadens dage som militær fæstning fik sin dødsdom i 1852. 1857-58 nedrev man byens fine gamle porte og gik snart efter i gang med at fjerne dele af den gamle vold..

Planlægningen af bebyggelsen i Gothersgades forlængelse hænger nøje sammen med den storstilede entré til byen, som "Det kjøbenhavnske Byggeselskab" stod for i midten af 1870erne. Hvor arkitekten F. Meldahl var blandt stifterne. Resultatet blev det storslåede Søtorv, der opførtes efter Meldahls idé og kom til at danne portal for dem, der kom til byen via Nørrebrogade og over Dronning Louises Bro. De tre gader Gothersgade, Frederiksborggade og Vendersgade dannede, hvad man kalder gåsefod.

Også i Gothersgade kom Meldahl til at gøre sin indflydelse gældende. I sine unge dage havde han gjort sig tanker om behovet for at hjælpe kunstnere, som på deres vej havde vanskeligt ved at skaffe sig bolig og atelier. Det førte til, at han blev medstifter af "Foreningen for Erhvervelsen af Kunstnerboliger med Ateliers". Det lykkedes at få en lang række etablerede kunstnere til at skænke arbejder til fordel for foreningen. Først og fremmest kom der dog større kontante beløb ind, og her vejede det tungt, at de to første formænd var velbeslåede forretningsmænd. Foreningens vedtægtsbestemte, dobbelte formål var dels at hjælpe ældre kunstnere og disses enker til en betalelig lejlighed, dels at skaffe ateliers med bolig for ubemidlede yngre, talentfulde kunstnere.

Kunstnerhjemmet i Gothersgade er tegnet af arkitekt Henrik Hagemann. På strækningen mellem Linnésgade og Rømersgade opførte H. Hagemann hjørnehusene 137 og 143 i vidt forskellig stil. Skønt det første byggedes sidst (1879), blev det opført i senklassicistisk manér, ganske anderledes end Kunstnerhjemmet, hvor man kom til at opleve Hagemann slå sig mere løs.
kilder:
Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 

Millech, Knud: Danske arkitekturstrømninger 1850-1950, København 1951

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Politiken, søndag d. 31. marts 1996: Oase for lyse kunstnersjæle

www.kunstnerboliger.dk
Miljømæssig værdi:
Der knytter sig miljømæssig værdi til den nøje byplanmæssige sammenhæng ejendommen indgår i sammen med de øvrige bygninger i Gothersgades forlængelse samt bebyggelsen omkring Søtorvet. Gothersgade 143 indgår i husrækken som et integreret led og skiller sig samtidig ud ved sin karakterfulde funktionelt betingede facade med de iøjnefaldende ateliervinduesbånd. Der knytter sig desuden miljømæssig værdi til placeringen overfor Botanisk Have samt til ejendommens gårdsider, der favner omkring et brolagt gårdrum.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for ejendommen knytter sig overordnet til fortællingen om Københavns udvikling, herunder voldenes fald og det store befolkningsmæssige pres, der var på byen i midten af 1800-tallet, hvorfor byen blev udvidet og udbygget. Forlængelsen af Gothersgade blev et resultat heraf. Ejendommen er opført på foranledning af tidens store og fremsynede danske arkitekt, Ferdinand Meldahl, med en tanke om at give en række kunstnere mulighed for at få anstændige bolig- og arbejdsforhold. Det var dog arkitekten, Henrik Hagemann, der tegnede bygningen. Kunstnerhjemmet er opført i overensstemmelse med tidens frie brug af elementer fra forskellige historiske stilperioder. Ejendommen er således med til at fastholde fortællingen om tidens arkitektoniske strømninger. Og samtidig skiller hjørnebygningen sig ud ved sine markante og funktionsbestemte ateliervinduer mod Gothersgade. Hertil kan der knyttes kulturhistorisk værdi til forskellen mellem den rigt dekorerede facade og den mere simple gårdside i blank gul mur og med en profileret, muret hovedgesims som eneste dekoration, der fortæller om den tids arkitekturidealer og samfundsforhold.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til ejendommens overordnede traditionelle disponering med de repræsentative rum til gadesiden og de funktionsbetingede rum til gårdsiden og i sidehuset.
Ateliererne, der i princippet er et funktionsrum, er placeret ift. at skabe optimale dagslysforhold og arkitekten har formentlig også haft udsigten over Botanisk Have for øje. Opdelingen fortæller om tidens boligkultur og det interne hierarki, hvor køkken, pigekammer og fadebur lå placeret bagest i sidehuset eller i forhuset til gårdsiden. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig desuden til alle ældre dele- og detaljer herunder den traditionelle materialeholdning med plankegulve og glatpudsede vægge og lofter, hovedtrappen samt køkkentrapperne, skorstenskerner, ovnnicher, paneler, loftsgesimser med hulkehl samt stukrosetter, fyldingsdøre med indstukne hængsler og ældre greb samt alle vinduesdele og -detaljer.

I det indre var stueetagen oprindeligt forbeholdt billedhuggere. Her var under ateliervinduerne indarbejdet et portparti, hvorigennem stenblokke kunne lodses direkte ind i ateliererne. Førstesalen var forbeholdt arkitekterne med den tanke, at her var let adgang for bygherrer til tegnestuerne eller tegnekontorer. Anden til fjerde sal var forbeholdt malerne. I dag er opdelingen ikke så skarp. Bygningens elevator er formentlig kommet til i 1900-tallets første halvdel.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for Gothersgade 143 knytter sig overordnet til bygningskomplekset i sin helhed og den bymæssige sammenhæng det indgår i med bygninger opført samtidigt. Desuden knytter der sig arkitektonisk værdi til bygningens klare facadekomposition med den faste vinduestakt, de vertikale såvel som horisontale betoninger, der yderligere understøttes af facadeudsmykningens delelementer. Hertil knytter der sig arkitektonisk værdi til vinduerne med de mørke vinduesrammer og ikke mindst til de karakteristiske og store ateliervinduer, der på markant vis opdeler facaden mod Gothersgade vertikalt. Mod Rømersgade er facaden mere afdæmpet og tilpasser sig i højere grad de omkringliggende etageejendomme. 

I det indre har ejendommen en forholdsvis enkel planløsning og den arkitektoniske værdi knytter sig til de velfungerende rumforløb, de velproportionerede og højloftede rum og interiørerne med en enkel og traditionel materialeholdning og med detaljer og udsmykning, der tilfører de enkelte rums elegance. I særdeleshed kan ateliererne med de store vinduespartier med spinkle jernsprosser fremhæves, for såvel deres funktionelle (at trække lyset ind) kvaliteter såvel som deres elegante og lette udtryk. En sympatisk arkitektonisk detalje der desuden kan fremhæves, er vinduerne over dørene imellem lejlighedernes værelser og de smalle korridorer, der tjener til at trække dagslyset helt ind i gangforløbet.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som en del af en byplanmæssig sammenhæng og desuden i det ydre den rigt udsmykkede facade, hjørnebygningens karakterfulde og funktionsbetingede fremtræden. Der knytter sig bærende bevaringsværdier til alle facadens detaljer i kalk- og kunssten, til de markante og store ateliervinduer og de øvrige mørkmalede vinduer samt til hoveddøren med alle detaljer og de karakteristiske portpartier. Dertil knytter der sig bærende bevaringsværdier til mansardtaget med skorstenspiber og til den prunkløse gårdside i gule tegl. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
 
I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den velbevarede planløsning på etagerne, hvor især de store og lyse atelierrum og foyeren med hovedtrappen kan fremhæves smigfagsstuen mod gården, den lange smalle korridor i sidehuset og Hertil knytter der sig bærende fredningsværdier til de oprindelige og ældre bygningsdele og –detaljer herunder trapperne, bræddegulve, lofternes stukgesimser- og rosetter, fyldingsdøre, paneler, ateliervinduerne og trapperummets vinduer med de spinkle jernsprosser, og de øvrige vinduers ældre detaljer. Samt en overvejende traditionel materialeholdning. Hertil kan der knyttes bærende fredningsværdier til kælderens ældre døre og fladbuede muråbninger samt til loftsetagens bræddeskillevægge- og døre. Detaljerne understøtter planløsningen og vidner om datidens stilidealer.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
07-04-1987
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-379/86

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
02-05-1987
Begrundelse:
Journal nr.:
426/101-0051


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Gothersgade 143

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap