Sag: Nikolajgade 22 og Dybensgade 19

Nikolajgade 22, Dybensgade 19, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Nikolajgade 22 og Dybensgade 19
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nikolajgade 22, Dybensgade 19
Kommune:
København
Omfang:
Forhus mod Nikolajgade og Dybensgade samt pakhus mod Dybensgade (1799). Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelse af kælder, første sal og anden sal tv. og th. i Nikolajgade 22. Det var ikke muligt at besigtige Dybensgade 19 indvendigt.

Nikolajgade 22 ligger på hjørnet af Dybensgade, og med til fredningen hører også pakhuset i Dybensgade 19. Nikolajgade 22 består af et grundmuret hjørnehus i tre etager over en høj kælder og med heltag hængt med røde vingesten. Bygningen har seks fag mod Nikolajgade, et skråt afskåret hjørnefag og fire fag mod Dybensgade. I tagfladen mod gaden sidder syv zinkbeklædte kviste og mod gården to. Der er tre skorstenspiber i tagryggen. Pakhuset i Dybensgade er på tre fag og står grundmuret i fire etager over en høj kælder og med en hejsekvist med udliggerbom over det midterste fag. Der er teglhængt heltag med en skorstenspibe i tagfladen mod gården samt en pultkvist. Sammen med en ikke fredet pakhus-bagbygning omslutter de to fredede forhuse et brolagt gårdrum.

Hjørnebygningens facade står pudset og kalket lys okker med hvidmalet profileret kordongesims samt en hvidmalet hovedgesims, som fortsætter på pakhuset. Mellem anden og tredje sal er der en frise med á la grecque bort over de midterste fire fag mod Nikolajgade og de fire fag mod Dybensgade. Der er hvidmalede, overvejende oprindelige korspostvinduer med torudede underrammer til alle etager. I kvistene er torammede grønmalede vinduer med smårudede rammer. I hjørnefaget er der nedgang til kælderbutikken gennem et nyere indgangsparti med termoruder, og der er også en nyere kælderdør i faget ved siden af porten. I de to yderste fag mod syd sidder en oprindelig, gråmalet revleport med smedede båndbeslag og en udvendig beklædning med fyldinger. Over porthammeren er portkammeret aflukket med et rundbuet fyldingsfelt med riflede fyldinger. Gårdsiden er pudset og kalket lys okker som facaden og har en enkel retkantet hovedgesims. Der er nedgang til kælderen i smigfaget gennem en nyere tofløjet dør samt opgang til bagtrappen ad en betontrappe med seks trin og en nyere dør med ældre torammet, firerudet overvindue. Gårdsiden har overvejende oprindelige trefags hvidmalede korspostvinduer.

Pakhuset mod Dybensgade står pudset og blåmalet mod gaden og pudset og gulkalket mod gården. Mod gaden er en hvidmalet gesims over de to kældervinduer, hovedgesims samt kvistgesims. I det vestlige fag er der indgang ad en nyere hvidmalet fyldingsdør. I det midterste fag er nyere, torammede, overfalsede vinduer. Der er bevaret stabler fra de forsvundne lemme og hejseruller over vinduerne. I gavlkvisten er en udliggerbom og et nyere etrammet vindue med nyere lemme. I yderfagene sidder ældre, torammede, opsprossede vinduer. Mod gården er pakhuset kun synligt med ét fag med torammede ældre hvidmalede vinduer. Hovedgesimsen er retkantet som på hjørnebygningen og i samme højde som denne.

Adgangen til hjørnebygningen sker fra portrummet, som er belagt med nyere naturstensfliser, har pudsede vægge og pladeloft. En nyere dør med riflet forside fører ind til hovedtrapperummet, som har pudsede, hvidmalede vægge og lofter og en trappe med tre løb, parket på trin og reposer samt pudsede underløb, dekorerede indervanger, vangesnirkel og drejede balustre. Adgang til lejlighederne foregår fra trapperummet ad en- og tofløjede ældre fyldingsdøre. Det blev oplyst af ejeren på stedet, at lejligheden i stueetagen er indrettet og udstyret som de besigtigede øvre etager. Første sal har bevaret den gamle planstruktur og er indrettet til kontor med parketgulve, pudsede lofter med hulkehl, stukgesimser, blandt andet med æggestavsmotiv, samt stukrosetter. Mellem stuerne ud mod de to gader er der oprindelige tofløjede trefyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter. Væggene har brystnings, pille- og lysningspaneler med riflede fyldinger. Ved den søndre skorsten er bevaret riflede kakkelovnsindfatninger. Mod gården er et mørkt rum til toilet og en nyere køkkenindretning med vindue i smigfaget. Fra køkkenet er der udgang gennem en ældre fyldingsdør til den simple bagtrappe med firkantede listebalustre og udkehlet håndliste. Fra bagtrappen er der videre adgang til pakhuset gennem nyere branddøre. Anden sal har ligeledes bevaret den oprindelige planstruktur og er indrettet til to lejligheder. Der er bevaret oprindelige enfløjede to- og trefyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter, brystnings-, pille- og lysningspaneler med riflede fyldinger, kakkelovnspilastre samt ældre bræddegulve.

Pakhusets indre kunne ikke besigtiges, men det blev oplyst af ejeren, at hver etage består af ét rum med pudsede vægge. Stueetagen og første sal er slået sammen til et dobbelthøjt rum. Der er etableret intern forbindelse mellem etagerne med en ligeløbstrappe, der ligger op mod gavlen af Dybensgade 17.
Bygningshistorie:
Byen, som slet og ret blev kaldt Havn, og siden København, var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Skt. Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at Absalon placerede sin borg her.

Som København voksede, og der blev opført flere kirker, blev byen opdelt i fire ’fjerdinger’, eller fjerdedele, svarende til de fire sogne Skt. Clemens, Skt. Peder, Vor Frue og Skt. Nicolai. Efterhånden måtte byen inddeles i såkaldte rodemål, og i 1633 ændrede man rodemålene til en egentlig kvartersinddeling, hvor kvartererne fik følgende navne: Øster Kvarter, Strand Kvarter, Snarens Kvarter, Vester Kvarter, Nørre Kvarter, Købmager Kvarter, Klædebo Kvarter og Frimands Kvarter. Øster Kvarter omfatter Gammelholm og området mellem Kongens Nytorv, Strøget og Højbro Plads.

Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter, og den blev stort set fulgt.

Intensionerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere, og at der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle ”brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller”, og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern.

Karakteristisk for de genopbyggede kvarterer er facadernes ensartede udtryk i en enkel, klar klassicisme og for hjørnehusene den typiske skrå afskæring, som gav bedre plads til brandvognene. Kun i krumningen af flere af kvarterets gader kan det middelalderlige Københavns gadenet stadig aflæses.

Sankt Nikolaj kirke nævnes første gang i 1261 og har oprindeligt været et kapel, opkaldt efter de søfarendes helgener, for fremmede handelsmænd ved efterårets sildemarkeder, der afholdtes her på en stor, åben plads mellem Østergade og den daværende strand. Tårnet stammer fra 1582-91 og overlevede branden 1795, hvor selve kirken samt spiret blev ødelagt. Nikolaj Plads var indtil branden kirkegård, og herefter blev den en handelsplads. Efter branden blev hele området omkring kirken efterhånden dækket af et malerisk virvar af lette boder og træskure, hvorfra der blev solgt alle slags varer, først og fremmest forskellige fødevarer og navnlig kød. I 1843 foreslog arkitekten P.C. Hagemann, at der skulle opføres slagterboder, udstillingslokaler samt en vinterhave og en koncertsal på området. Det blev dog ved slagterboderne, som blev opført i 1845 som et trelænget kompleks. Det store kødmarked gik under navnet "Maven”. Nikolajgade hed Skvaldergade op til 1894.

Mellem Nikolaj Kirke og den senere Slotsholmen lå Dybet, som dog ikke var særlig dybt, og som derfor fra begyndelsen af 1500-tallet blev fyldt op etapevis, indtil "Dybet" til sidst var indsnævret til den nuværende kanals bredde. Navnet Dybensgade henviser netop til denne havnestrækning.

Ejendommen på hjørnet af Nikolajgade og Dybensgade er opført i 1799 for bager Andreas Borup. Pakhuset, Dybensgade 19, blev opført samtidigt med hjørneejendommen, hvilket den fælles hovedgesims også indikerer. Bygningerne blev gennemgribende istandsat i 1970-71, og for nylig er tag og facader sat i stand.
kilder:
Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

Klassicisme i København, Hanne Raabyemagle og Claus M. Smidt red., 1998

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948

www.indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Nikolajgade 22 og Dybensgade 19 knytter sig til beliggenheden i begge gader, hvor bygningerne indgår som en integreret del af husrækken med huse fra samme periode. Hjørnebygningen og gadekrydsets øvrige tre hjørneejendomme, der alle har skrå hjørneafskæringer, udgør tilsammen nærmest en lille pladsdannelse. Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til det lille gårdrum, der omkranses af hjørnebygningen, pakhuset og det tilbyggede pakhus i gården, og som med traditionelle belægninger og murenes kalkning danner en harmonisk og historisk helhed.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for hjørnebygningen, Nikolajgade 22, knytter sig i det ydre til ejendommen som et eksempel på en borgerlig københavnsk bygård fra tiden efter Københavns brand i 1795 med den karakteristiske skrå hjørneafskæring. De klassicistiske træk ses i form af kordon- og hovedgesims, de dekorerede friser, den markante rundbuede port med portfløje og korspostvinduerne med todelte underrammer. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til de enkle, gulkalkede gårdsider, hvor den gulkalkede gesims er den eneste dekoration. Kontrasten mellem facaden og gårdsiderne er karakteristisk for perioden, idet den afspejler vigtigheden af, at ejendommen fremstod repræsentativ i gadebilledet.   

Den kulturhistoriske værdi for Dybensgade 19 knytter sig i det ydre til bygningens tydelige funktionsbetingede udformning med hejsekvist med udliggerbom og de store åbninger i midterfaget, hvor stabler og hejseruller stadig fortæller historien om pakhusets brug. De små vinduer i yderfagene fortæller også, at der ikke var brug for så meget lys til magasinetagerne som til beboelsen i hjørnebygningen.

Den kulturhistoriske værdi for Nikolajgade 22 knytter sig i det indre til hovedetagerne i såvel planløsning som interiør, der afspejler det borgerlige, klassicistiske bygningsideal. Hjørnebygningens oprindelige planløsning er i store træk bevaret og kendetegnes ved den gennemgående port med adgang til hovedtrapperummet beliggende mod gården, de fine stuer mod gaden med stukkatur og panelering og de mere funktionsbetingede rum mod gården, f.eks. køkkener og bagtrappen. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og høje håndværksmæssige kunnen. Af særlig værdi har de to oprindelige trapper med alle detaljer. Hertil kommer lejlighedernes brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge, loftsstukkatur med loftsrosetter, en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og de samtidige klassicistiske gerichter samt de tidstypiske kakkelovnspilastre, der indrammer ovnpladserne. Endvidere kommer vinduernes håndsmedede anverfere og stormkroge.

Den kulturhistoriske værdi for Dybensgade 19 knytter sig i det indre til den åbne etageplan og de synlige konstruktioner.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for Nikolajgade 22 knytter sig i det ydre til bygningens hovedform som hjørnebygning med skråt hjørnefag samt til gadefacadens enkle klassicistiske udtryk, som er karakteriseret ved en fast fagdeling med korpostvinduer og vandrette gesimser og friser, der opdeler facaden i en underfacade og en overfacade kronet af en profileret hovedgesims. Der knytter sig også arkitektonisk værdi til gårdsidernes prunkløse udtryk, den faste vinduestakt og den gennemgående farveholdning.

Den arkitektoniske værdi for Nikolajgade 22 knytter sig i det indre til portrummet og til den repræsentative treløbede hovedtrappe, der fører op gennem etagerne. I lejlighederne knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer med panelering og stukkatur, hvor de dekorative elementer og de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer vidner om den borgerlige klassicismes enkle udsmykningsidealer.

Den arkitektoniske værdi for Dybensgade 19 knytter sig i det ydre til bygningens hovedform med den symmetrisk placerede gavlkvist og den faste fagdeling. 
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for Nikolajgade 22 og Dybensgade 19 knytter sig overordnet til ejendommen som en repræsentant for en borgerlig bygård opført efter tidens klassicistiske idealer efter Københavns brand i 1795.

De bærende fredningsværdier for Nikolajgade 22 knytter sig i det ydre til den grundmurede hjørnebygning med teglhængt heltag med tre skorstenspiber og til den klassicistiske facade med kordon- og hovedgesims og frisefelter med ala grecque bort, til de ældre og oprindelige vinduer samt til de oprindelige beklædte portfløje med smedede hængsler. Hertil kommer kontrasten mellem den præsentable facade og den enkle, prunkløse gårdside samt den gennemgående traditionelle farve- og materialeholdning.

De bærende fredningsværdier for Dybensgade 19 knytter sig i det ydre til det grundmurede pakhus med teglhængt heltag og traditionel hejsekvist med gesims, til de ældre og oprindelige vinduer og til facadens bevarede stabler og hejseruller. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier for Nikolajgade 22 sig til de velbevarede, oprindelige grundplaner med hovedtrapperummet mod gården og lejlighedernes traditionelle plandisponering med de fine stuer mod gaden og sekundær indretning mod gården. De bærende fredningsværdier knytter sig til alle de oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brystnings-, pille- og lysningspaneler, kakkelovnspilastre, pudsede vægge og lofter med stukgesimser og -rosetter, fyldingsdøre med indstukne hængsler og profilerede gerichter samt de ældre gulve. Endvidere kommer hoved- og bagtrappe med alle detaljer og den gennemgående traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier for Dybensgade 19 sig til de synlige bærende konstruktioner.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1951
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
14-04-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
28-01-1998
Begrundelse:
Journal nr.:
1996-926/101-0147


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Nikolajgade 22 og Dybensgade 19, København



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Dybensgade 19
Fredet bygning Nikolajgade 22

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap