Sag: Den Collinske Gård

Amaliegade 9 og 9 B, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Den Collinske Gård
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Amaliegade 9 og 9 B
Kommune:
København
Omfang:
Det tilbagetrukne forhus (1751-52, frontispice erstattet med nuværende kvist mellem 1768 og 1801) med tilstødende sidehus på seks fag og smedejernsgitter med sandstenspiller (ca. 1800) mod Amaliegade samt baghuset. F. 1918.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget: første sal i forhuset.

Forhuset i den Collinske Gård ligger tilbagetrukket på den relativt smalle grund i Amaliegade. Grunden afgrænses mod gaden af et smedejernsgitter med sandstenspiller og portåbning. Forhuset er på bagsiden sammenbygget med et seksfags sidehus og endnu et sidehus i forlængelse af dette. Gårdrummet afsluttes af et baghus. Det andet baghus er ikke omfattet af fredningen. Der er indrettet kontorer på forhusets anden sal og i baghusets hovedetager. De resterende etager i forhuset og i sidehuset samt baghusets tagetage er indrettet til boliger. 
 
Forhuset er syv fag bredt og fire etager højt over en høj kælder; der er i nyere tid indrettet en lejlighed i tagetagen. I første og andet fag er portåbningen, og der en nedgang til en kælder i femte fag.

Facaden er muret og pudset med let fremspringende midterfag, en midtrisalit, der er forhøjet i en gavlkvist med helvalmet tag. Soklen er refendfuget og rustikpudset og afsluttes af en profileret gesims, herover er muren glatpudset op til en cordongesims, der også udgør en sålbænksgesims under førstesalens vinduer. Mellem første og anden sal er under midter- og yderfag tre partier med mæanderdekoration. Midtrisalittens vinduer i stueetagen er ydermere fremhævet henover med en konsolbåren gesims. Gavlkvistens vinduer har en gennemgående sålbænksgesims. Kælderindgangen er markeret med en konsolbåren fordakning, døren er en ældre, tofløjet rammedør, der er grønmalet. Gesimsen under taget er en profileret gesims, der er ført over midtrisalitten som et glat bånd. Farveholdningen er grå på murflader og samtlige murdetaljer. Mod gården er muren pudset og kalket jernvitriolgul, og gesimsen er profileret. Forhuset er sammenbygget med det seksfags sidehus, der har samme overflader og hovedgesims som forhusets gårdside.

Vinduerne mod gaden har fire rammer med to ruder i underrammerne, kældervinduerne er torammede med to ruder i hver ramme. Mod gården er vinduerne i både for- og sidehus firerammede med seks ruder i både overrammerne og underrammerne, kældervinduerne er torammede med seksruder i hver ramme. Der er tillige et trefags vindue og et firerammet vindue med to ruder i hver ramme. Vinduerne er hvidmalede mod gaden og brunmalede mod gården. Størstedelen af vinduerne er ældre, og dem mod gården synes at stamme fra opførelsen. Indgangsdøren, der sidder i portrummet, er trefløjet, hvoraf den midterste fløj er en gangdør. Dør og sidestykker har fyldinger og er malet mørkegrønne. Mod gården er der en ældre tofløjet revledør i forhuset, der fører ned til kælderen under forhuset. En lignende dør fører ned til kælderen under sidehuset, over denne er en konsolbåren fordakning af træ.

Portåbningen er rundbuet og har en pudset indfatning med slut- og vederlagssten, felterne omkring den øverste del er rustikpudsede. Slutstenen bærer inskriptionen: PSS ACD 1751. Porten er en flerfløjet port med bosserede fyldinger. Porten har håndsmedede hængsler og lukketøj. Portoverliggeren er glat, herover er et opdelt, halvcirkulært vindue med diagonal opsprosning. Portrummet har et gulv med brosten og bordursten, væggene er pudsede. Loftet er glat og pudset. Mod gården lukkes portrummet ligeledes af en tredelt port ligeledes med bosserede fyldinger. Porten mod gården er brunmalet.

Taget er et heltag med røde vingetegl. I rygningen er en blokformet skorsten med sokkel. Gavlkvisten mod gaden er gennemgående og ses også mod gården, hvor den bærer et heltag. Gavltrekanten har en profileret gesims og er kalket med jernvitriol. I gavlen er et fladbuet, firerammet vindue, der er småsprosset og brunmalet. I tagfladen mod gaden er to kviste, en på hver side af gavlkvisten, der begge har torammede vinduer med to ruder i hver ramme. I tagfladen mod gården er der ligeledes en kvist med et enrammet vindue med ni ruder. I tagfladerne ses ligeledes et antal ældre tagvinduer mod gaden og nyere ovenlysvinduer mod gården. Over sidehuset er der ligeledes en gavlkvist med et fladbuet, småtopsprosset vindue samt to kviste.

Fra portrummet er der adgang til trappen, som ligger bagest i huset ind mod gården. Herfra er der adgang til lejlighederne, hvoraf der er én på hver etage. Lejlighederne har køkken, bad, kammer og køkkentrappe i sidehuset. Mod gaden er der en trefagsstue, som på begge sider har et kabinet på to fag. Centralt i forhuset er en fordelingsgang, der dels giver adgang til de facadevendte stuer, men også til et kammer og en stue mod gården. Det ældre hanebåndsloft er indrettet til beboelse i nyere tid og har ligeledes stuer i forhuset, mens køkken og bad ligger i sidehuset. Tagetagen er i nyere tid indrettet til en lejlighed med stuer i forhuset, mens køkken og bad er placeret i sidehuset. Der er åbent til kip i stuerne, hvor den ældre tagkonstruktion er delvis synlig. Kælderen under både for- og sidehus har en enkel indretning med traditionelle materialer, pudsede, kalkede vægge, støbte gulve, lofter med gipsplader opsat. Loftbjælkerne er inddækket med plader.

Hovedtrappen er en treløbstrappe med indstemte trin i vanger, der er dekorerede mod lysningen og runde balustre samt en håndliste af mahogni. Der er pudset under løbene. Trappen har et ovalt durchsicht, og øverst i trapperummet er et ovalt loftsmaleri med himmelmotiv og en marmorbemalet stukroset. Trappen stammer fra opførelsen, og to af hoveddørene ud mod trappen er ældre. Omkring hovedetagernes hoveddøre er væggene i de øvre etager inddelt i et rammeværk med pilastre, der også er smykket med enkelte gyldne ornamenter.  I stueetagen er et stort, ældre overvindue med diagonal opsprosning, der dog er afblændet på indersiden. Trappens nederste løb og reposer er belagt med vinyl, mens trin og reposer på de øverste etager er malet i grå og rød. Væggene er ligeledes malet røde nederst med en bort i brystningshøjde, herover er væggen malet lys gul. Køkkentrappen er en enkel toløbstrappe med indstukne trin i udekorerede vanger. Trappen har enkle firkantede balustre og en malet håndliste.

I stueetagen og på anden sal er vinduesvæggene mod gaden fuldpanellerede, der er brystningspaneler på de øvrige vægge i stuerne mod gaden. Væggene over panelerne er pudsede og malede. Panelernes spejle svarer til spejlene på dørenes fyldinger. I stueetagen ses primært senbarok panelering og døre fra bygningens opførelse i 1751, mens der på anden sal tillige ses senere og mere enkel klassicistisk panelering. Lofterne er pudsede og har en profileret loftgesims, udformet med klassiske profilformer. I flere stuer er der kaminpladser til vindovne, der kantes af en profileret indramning.

En stor del af vinduerne har oprindelige senbarokke rundposte og mange har bevaret de tilhørende anverfere og stormkroge. De fleste vinduer er forsynet med forsatsvinduer. En stor del af de enfløjede døre har to fyldinger samt indstukne hængsler med rund knop og indstukne låse med greb af messing. Indfatningerne er samtidige med dørene. Der er dog også nyere døre med tre fyldinger og moderne døre med to fyldinger. Lejligheden i tagetagen har nyere, men traditionelt udførte vinduer med kitfals, ligesom dørene er nyere. Lejlighederne har generelt parketgulve eller nyere bræddegulve, men der ses også enkelte ældre bræddegulve med synlig sømning.

Baghuset er tre fag mod gården, mens de nordre fag er dækket af det andet sidehus, der ikke er omfattet af fredningen. Baghuset er grundmuret og to etager højt. Murværket er kalket jernvitriolgult og afsluttes under tagudhænget af enkel muret gesims. Bygningen bærer et heltag hængt med røde vingetegl. I tagfladen mod gården er en gavlkvist over midterfaget samt enkelte ældre tagvinduer, ind mod sidehuset er tagfladen åbnet i en tagterrasse. I den modsatte tagflade er en række nyere ovenlysvinduer. Baghusets midterfag er et bredt portfag, der i etagerne over ligeledes er ældre portåbninger, der i dag er udformet som franske altaner. Portfagets åbninger har alle ældre revleluger. Der er også indgang til bygningen gennem en nyere, enfløjet dør med et enkelt opsprosset vindue. De øvrige vinduer er torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Døre, vinduer og revleluger er alle brunmalede. Bygningens bagsider er i stuetetagen dækket af en nyere tilbygning, der ikke er omfattet af fredningen. På taget af denne bygning er en tagterrasse ud for anden sal.

I det indre er baghuset indrettet med en nyere trappeopgang, der giver adgang til alle etager. Langs den sydlige gavl ligger gennem alle etager trapperum og toiletfaciliteter. Den resterende del af stueetage og første sal har en ældre, åben planløsning. Der er dog enkelte mindre rum, der er opdelt ved hjælp af nyere lette vægge. Gennem disse etager ses bygningens kraftige bærende trækonstruktioner i form af stolper, dragere, loftsbjælker og kopbånd. Der er bevaret ældre, lakerede brædde- og plankegulve. Gulvene har ældre hejselemme, der har bevaret den oprindelige beslåning. Ydervæggene er pudsede og hvidmalede, mens der er pladebeklædning mellem loftets bjælker. I disse etager er der moderne, glatte døre. Trapperummet har en muret trappe med moderne klinker, væggene er pudsede og hvidmalede. Tagetagens lejlighed har en nyere, åben planløsning, og der er åbnet til kip i stuen, der er placeret centralt i tagetagen. Her er en stor del af det ældre tagværk synligt. Der er gennem moderne glasskydedøre adgang til tagterrassen ind mod andet baghus. Der er nyere bræddegulve, vægge og skråvægge er pladebeklædte, og der ses enkelte fyldingsdør fra omkring 1900 med fire fyldinger med ældre beslåning. 
Bygningshistorie:
Frederiksstaden, der afgrænses af Bredgade, Ny Toldbodgade og Sankt Annæ Plads mod syd og Esplanaden mod nord, blev anlagt efter Frederik V’s beslutning i 1749 om dels at markere 300-års jubilæet for Den Oldenborgske Kongeslægt, dels at anlægge en ny bydel til glæde for Københavns borgere og handel. Området, der tidligere rummede haveanlægget fra det nedbrændte lystslot, Sophie Amalienborg, samt en tilstødende eksercerplads, blev skænket til Københavns Magistrat på betingelse af, at grundene blev tildelt nye ejere vederlagsfrit med 30 års skattefrihed og mod, at grundene blev bebygget inden for fem år efter nærmere retningslinjer, udarbejdet af Eigtved. Husene skulle opføres i grundmur til gaden og vinduerne skulle flugte. Bygningerne kunne være i to eller tre etager, og porten kunne placeres midt for eller til siden. Eigtved stod selv for flere af Frederiksstadens første bygninger, hvor han introducerede rokokostilen i Danmark. Frederiksstadens monumentale centrum udgøres af aksen mellem Marmorkirken og den ottekantede Amalienborg Plads med rytterstatuen af Frederik V, indrammet af Amalienborgs fire palæer. Bydelen blev beboelseskvarter for overklassen og det højere borgerskab og ikke for handelsmænd som først tiltænkt. I 1794 blev Amalienborg kongelig residens, da Christiansborg brændte.

Det tilbagetrukne forhus er opført i 1752 for stolemager Peder Svendsen. En trefags frontispice blev udskiftet mellem 1769-1802 til den nuværende helvalmede gavlkvist. En oprindelig dækplade af træ blev i 1838 udskiftet med en lignende af sandsten. Facadeudsmykningen herunder bånd og vinduesindfatninger, omtales først fra 1880’erne, men stammer formentlig fra 1800. Sidehuset er opført 1752-1769 som en enetages bindingsværksbygning, men blev inden 1802, forhøjet med en etages og omsat i grundmur. Smedejernsgitteret med søjler stammer fra omkring 1800.

Forhusets tilbagetrukne placering på grunden skyldes, at det lykkedes bygherren Peder Svendsen at undgå den nye bydels byplanmæssige bestemmelser, der som nævnt fordrede, at forhuset skulle ligge helt ud til gadelinjen. De lange og forholdsvis smalle grunde Amaliegade skulle efter den nye byplan bebygges med grundmurede forhuse helt ud til gaden og bagved var der plads til baghus og have. Med tiden blev flere grunde i gaden bebygget med sidehus til forhuset samt op til to baghuse.

Den Collinske gård er særlig kendt for at have været bolig for Det kongelige Teaters økonomiske direktør, geheimekonferensråd Jonas Collin (1776-1861), der købte ejendommen i 1838 og boede i stueetagens lejlighed til sin død som 81-årig. Som en nær bekendt af familien Collin havde H.C. Andersen ofte sin gang i huset.
kilder:
Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

www.indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Den Collinske Gård knytter sig til forhusets tilbagetrukne beliggenhed på grunden, der sammen med det fint udformede smedejernsgitter giver anlægget et diskret herskabeligt udtryk. Hertil kommer den brolagte gård mellem for-, side- og baghus, hvor de gulkalkede murflader er med til at opretholde et karakteristisk og særdeles stemningsfuldt københavnsk gårdmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Den Collinske gård knytter sig i det ydre til det samlede anlæg bestående af forhus med sidehus og baghus, som en fornem repræsentant for en herskabelig bolig med tilhørende baghus til oplagring og husdyrhold opført i midten af 1700-tallet.

Ejendommens anlæggelse omkring en brolagt gård og porten i forhuset, vidner om dens status som en bygård beliggende på en stor grund. I modsætning hertil var byhusene, der lå på mindre matrikler, der ikke tillod etablering af en køreport. Også forhusets repræsentative facade med det klassicistiske udtryk karakteriseret ved refendfugede partier på underetagen og den glatpudsede overfacade og samtlige klassicistiske stilelementer, herunder cordon- og hovedgesims, felter prydet med mæanderborte og yderfagets rundbuede portåbning er en væsentlig del af den kulturhistoriske værdi. I kontrast hertil står den enkle, gulkalkede gårdside, hvor hovedgesimsen udgør den eneste dekoration. Ligeledes er det karakteristisk, at de småtopsprossede vinduer er forbeholdt gårdsidens enklere udtryk. Kontrasten mellem facade og gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet.

Selvom stolemager Peder Svendsen ikke fik bygget sit forhus efter forskrifter helt fremme ved gaden, synes det nuværende forhus alligevel tilnærmelsesvist at være blevet tilpasset Nicolai Eigtveds retningslinjer for facadeudformningen i Amaliegade, der blandt andet var karakteriseret ved en tredelt facade med let fremhævet midtrisalit, en rundbuet portåbning i det ene yderfag, kordon- og hovedgesims samt kvaderfugning i stueetagen. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til slutstenen over forhusets portåbning, hvis inskriptions, PSS ACD 1751, synes at vidne om bygningens opførelsesår og bygherren Peder Svendsen.

Endelig knytter den kulturhistoriske værdi sig til det enkle baghus med gavlkvist og store muråbninger i faget under, der vidner bygningens funktionsbetingede oprindelse, antagelig som stald- og lagerbygning. Gavlkvisten har med stor sandsynlighed oprindeligt været udstyret med en hejsebom, således at det har været muligt at hejse gods ind gennem de store åbninger til opbevaring på etagerne. Således er det samlede anlæg bestående af for-, side- og baghus, som et repræsentativt eksempel på et Københavnsk bygård med herskabsbolig og tilhørende side- og baghus med oprindelse i 1700-tallet.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager i for- og sidehus, der kendetegnes ved stue og kabinetter mod gaden, trapperum og et kabinet og stue mod gården samt køkken, kammer toilet og køkkentrappe i sidehuset. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til forhusets velbevarede interiør, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, vinduer, døre og panelering, og hvis forskelligartede detaljering afspejler senbarokken, der var det herskende stilideal på opførelsestidspunktet. Tilstedeværelsen af de klassicistiske træk i interiøret vidner tillige om at dele af forhuset er blevet ombygget omkring 1800, da klassicismen som stilart havde vundet frem indenfor det københavnske byggeri. Der knytter sig endvidere betydelig kulturhistorisk værdi til trapperummet, der med sin fornemme og sjældne udformning understøtter klassicismens ideal om trapperummet som et imponerende og repræsentativt rum, der som det første mødte den, der trådte ind i bygningen.

I baghusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig i til den åbne planløsning, hvor den exceptionelt kraftige tømmerkonstruktion, de bevarede ældre planke- og bræddegulve med hejselemme endnu tydeligt vidner om bygningens funktionsbetingede oprindelse sandsynligvis som lagerbygning med stald i stueetagen. De kraftige konstruktioner og de store åbne rum har således kunne rumme store og tunge mængder gods. I hele ejendommens indre er den herskende levevis i datiden således endnu tydeligt stadig aflæselig.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Den Collinske Gård knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, karakteriseret ved en overordnet symmetri, den for samtiden karakteristiske tredeling af facaden og den taktfaste vinduessætning. Facadens vertikale accentuering forankres og får modvægt af den delvis refendfugede underetage og cordongesimsen. Øverst afsluttes facaden af den profilerede hovedgesims og det røde, teglhængte heltag. Med klassicistiske facade og det elegant udført smedejernsgitter med sandstenssøjler fremstår Den Collinske Gård således med et særdeles herskabeligt og smagfuldt udtryk, der understøtter bygningens oprindelse som bolig for datidens velstående borgere. Hertil kommer gården, der med sine gulkalkede murflader på for-, side- og baghus fremstår særdeles stemningsfuld.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de rummelige stuer og kabinetter samt trapperummet, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med den elegance, der prægede byggeriet i 1700-tallets midte og i begyndelsen af 1800-tallet. Endelig knytter der sig stor arkitektonisk værdi til trapperummet, hvor de lette og elegant svungne trappeløb og den fornemme indramning af hoveddørene på reposerne, får trapperummet til at fremstå særdeles herskabeligt og formfuldendt.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier i Den Collinske Gård knytter sig i det ydre til det samlede anlæg bestående af for-, side- og baghus opført i grundmur med de teglhængte heltage. Hertil kommer facaden og gårdsiderne med alle detaljer, samt alle oprindelige og ældre bygningsdetaljer, herunder skorstenspiber, trefløjede porte, trapper, revleluger, revledøre, konsolbårne fordakninger, døre og vinduer samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan på alle etager i for-, side- og baghus, i forhuset med stuer og kabinetter mod gaden, trapperum, kabinet og stue mod gården og kammer, køkken, bad og køkkentrappe i sidehuset samt til baghusets stort set åbne planløsning. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder tagkonstruktionerne, baghusets kraftige bærende tømmerkonstruktioner, forhusets hoved- og køkkentrapper, skorstenene, fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, revledøre, panelering, pudsede vægge og lofter og stukkatur, vinduerne med samtlige ældre detaljer, vinduernes stormkroge og anverfere samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Stakit

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
25-11-1981
Journal nr.:
0000

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
18-04-1978
Journal nr.:
66-15-495/76

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-07-1918
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Amaliegade 9 og 9B, Den Collinske gård, Københavns Kommune, fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Amaliegade 9
Fredet bygning Amaliegade 9B

Fredede omgivelser: 1

Signatur Stakit


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap