Sag: Søndre Pavillon (Bredgade)

Bredgade 66, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Hospital
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Søndre Pavillon (Bredgade)
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Bredgade 66
Kommune:
København
Omfang:
Pavillonbygningen samt mure og gitter i tilslutning til denne (1755-57 af Lauritz de Thurah), hegnsmuren i det sydlige skel samt den omgivende brolægning. Fredet 1918. Udvidet 1986.*
Beskrivelse:
Søndre Pavillon er beliggende ud mod Bredgade i Frederiksstaden i det indre København. Bygningen er en del af det tidligere Frederiks Hospital, i dag Designmuseum Danmark. Syd for bygningen ud mod Bredgade og langs matriklens søndre skel er mure, der udgør en del af den samlede indramning af det tidligere hospitalsanlæg. Nord for bygningen ligeledes ud mod Bredgade er et smedejernsgitter og -port, der forbinder pavillonen til den identiske nordre pavillon (nordre pavillon beskrives særskilt).

Nordre Pavillon er en ni fag lang, tre fag dyb og to etager høj grundmuret bygning over en fuld kælder. Bygningen bærer et mansardtag hængt med sortglaserede tegl og to brede, symmetrisk placerede skorstene i rygningen. I mansardetagen er flere rundbuede kviste og i tagfladen mod øst ses endvidere nyere ovenlys, et ateliervindue og en central placeret kvist med trekantfronton samt en nyere, tofløjet dør med en lille balkon med smedejernsværn foran. Bygningen er opført i gul blankmur med sandstensbeklædt sokkel og dekorative bygningselementer ligeledes af sandsten. Facaden mod Bredgade i vest er vertikalt opdelt med en let fremhævet trefags midtrisalit med kolossalpilastre og forkrøpninger i hver side. Midtrisalitten bærer en trekantfronton med et relief. I stueetagen leder en dobbeltløbet trappe med et jerngelænder til en ældre tofløjet, fyldingsdør med glaspartier og overvindue i en fladbuet åbning prydet med sandstensindfatning, -kartouche og en krone. De øvrige fag er lisénindrammede i begge etager, og alle vinduer har sandstenindfatninger med små eller større kartoucher over. Murværket afsluttes øverst af en kraftig hovedgesims med forkrøppede hjørner. Vinduerne er mestendels ældre, hvidmalede og opsprossede krydspostvinduer, undtagen midtrisalittens tre vinduer i stueetagen der er ældre, kurvehanksbuede, opsprossede jernvinduer. Endvidere ses enkelte traditionelt udførte vinduer med koblede rammer. Bygningens øvrige sider har en lignende opbygning med liséner og sandstenindfatninger, dog har bagsiden ingen indfatninger omkring vinduerne, og som midtrisalit fremstår de tre midterste fag kun let fremhævet i murværket. I begge gavle er der indgang via ældre, tofløjede fyldingsdøre ligeledes med sandstensindfatninger og i østsiden yderligere to ældre fyldingsdøre med sandstensindfatninger, hvoraf den en har et sandstensudhæng på konsoller.

Bygningen er i det indre indrettet til erhverv. En ældre hovedtrappe i den søndre gavl leder til kælder, stue-, første og mansardetagen, der er disponerede omkring en central fordelingsgang med rum til begge sider samt en centralt beliggende bagtrappe mod øst. På alle etager er mindre toiletter og køkkener. Der er adgang til tagetagen fra en intern trappe i mansardetagen. Kælderen er indrettet med depotrum og toilet. Fra nordre gavl er der adgang til et højloftet lokale kaldet Stensalen med hvælvede lofter, der ligger i terræn og dermed forskudt i forhold til de øvrige etager. Rummet fremtræder med ældre stengulve og pudsede vægge. En ældre, muret, toløbstrappe med smedejernsværn og trin belagt med træ, leder til lokalerne der ligger i stueetagen ud til indgangen mod Bredgade. På førstesalen er et stort rum i hele bygningens bredde i den nordre ende. Tagetagen er indrettet med nyere overflader, og i den nordlige ende er der adgang til et uisoleret loftsrum. Generelt er bygningen kendetegnet ved gulve belagt med tæpper, linoleum og parket og nyere fliser. Endvidere ses brædde- og terrazzogulve. Lofterne fremstår mestendels pudsede, i kælderen ses grathvælv og på første salen ses spejlhvælvede lofter hvilende på en pudsgesims. Der er flere nyere nedhængte akustisklofter. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder tegl-, brædde- og naturstensgulve, trapper med værn, jern-, revle- og fyldingsdøre, overvinduer, gerichter og greb, fod-, lysnings- og brystningspaneler, lysningsskodder og stukgesimser.

Muren mod Bredgade fremstår i blank gul mur med en central placeret, rundbuet portåbning, hvori den tidl. ports topstykke er bevaret. Muren afsluttes af hovedgesims og afdækning af sandsten. Murværket er dekoreret med forkrøppede blændinger og portbuens slutsten prydes af en sandstensdekoration. Mod Frederiks Hospital fremtræder muren i blankt murværk af røde og gule sten med hjørnepilastre. I portåbningen sidder ældre stabler.

Hegnsmuren langs det søndre skel fremtræder i blankt gult murværk og afsluttet af røde teglsten. Der er bygget to mindre, grundmurede huse op til muren. Disse fremstår med halvtage af røde vingetegl, muret hovedgesims og ældre opsprossede vinduer og revledøre. Over vinduerne er flade stik og foran dørene et enkelt trin af granit.

Brolægningen mellem bygningen, murene og de tilstødende bygninger udgøres af brosten.
Bygningshistorie:
Den søndre pavillon blev opført i 1755-57 og er tegnet af Lauritz de Thurah, som en del af Det Kongelige Frederiks Hospital der blev tegnet af Niels (Nicolai) Eigtved (1701-1754). Efter Eigtveds død overtog arkitekt Lauritz de Thurah (1706-1759) arbejdet med at opføre hospitalet. Hospitalet blev udlagt i den nordre afslutning af den nye bydel Frederiksstaden efter Frederiks Vs beslutning i 1749.

Den søndre pavillon er den ene af fire næsten identiske pavilloner, der blev opført i hvert hjørne af hospitalsanlægget. Pavillonerne var forbundne af lave staldlænger samt med et centralt placeret smedejernsgitter til alle sider, der gav frit udsyn til hospitalsanlægget. Den søndre pavillon blev indrettet til apotek med fornemt inventar i lokalet ud mod Bredgade. Stensalen var en del af apoteket. Der har formentlig også været tjenesteboliger i bygningen.

I dag udlejes bygningen til erhvervsformål.
kilder:
København, før og nu – og aldrig, Tobias Faber, red. Bo Bramsen, Palle Fogtdal, 1989.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Søndre Pavillon knytter sig til beliggenheden i Frederiksstaden hvor bygningen og murene indgår som del af det stort anlagte hospitalsanlæg, der strækker sig fra Bredgade til Amaliegade. Hertil kommer samspillet med særligt den nordre pavillon, de forbindende gitre, piller og port danner et imponerende indgangsparti fra Bredgade til den tidligere hospitalsbygning. Hertil kommer den omgivende brolægning, der samler hele anlægget.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Søndre Pavillon knytter sig til beliggenheden i Frederiksstaden samt til bygningen som del af det samlede anlæg, der var Danmarks første civile hospital. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre endvidere til bygningens symmetriske komposition og klare barokke stiltræk der afspejler samtidens stilidealer. Dette ses særligt i den sluttede bygningskrop, mansardtaget og i facadens symmetriske opbygning omkring et fremhævet og udsmykket midterparti samt ved facadens udpræget vertikale forløb. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til kontrasten mellem facade og gårdside, hvor gårdsidens mangel på dekoration samt de mindre udhuse i tilknytning til muren understreger opdelingen i en repræsentativ gadeside og en mere funktionsbetinget bagside.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre grundplaner med centrale fordelingsgange på hver etage der leder til værelser og stuer samt til Stensalen placeret ved terræn i nordre gavl, der internt forbindes til det tidligere apotekslokale mod Bredgade i stueetagen. Hertil kommer første etages fine højloftede rum med spejlhvælvede lofter samt alle de ældre detaljer og bygningsdele, der vidner om bygningens alder og udvikling.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Søndre Pavillon knytter sig i det ydre til bygningen som del af det samlede symmetriske indgangsparti med nordre Pavillon og de forbindende mure og gitre, der indrammer den lidt lavere vestlige hovedfløj af det tidligere hospital.   

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre endvidere til bygningens massive og sluttede form, hvor sidernes vertikalitet og taktfaste rytme defineres af liséner og fagindeling samt af facadens midtrisalit med pilastre og trekantfronton. Bygningen får lethed gennem lisener og forkrøpninger ved pilastre og hjørner, der skærer sig ind i formen som relieffer. Herved kombinerer Lauritz de Thurah de, for Niels Eigtveds arkitektur, karakteristiske rokokotræk med sin egen mere tunge og barokprægede stil. Bygningen fremstår herved med en monumental tyngde, der tilføres en elegant skulpturel stringens gennem de få og skarpt skårne detaljer.  

I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til Stensalens højloftede rum, samt til førsteetagens spejlhvælvede rum og de gennemgående fordelingsgange, der fremhæver bygningens udstrækning. Hertil kommer det tidligere apotekslokale ud mod Bredgade, hvor de imponerende, høje vinduespartier i jern med opsprossede ruder i rundbuede lysninger med indbyggede skodder giver et karakteristisk lysindfald.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det fritstående bygningsvolumen i blank mur med midtrisalit, mansardtag, kviste, skorstenspiber, dobbeltløbet trappe og sandstensdekorationer samt til de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder døre og vinduer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

Søndre Pavillons bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de bevarede dele af de ældre grundplaner, herunder de centrale fordelingsgange, Stensalen og apotekslokalet mod Bredgade. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder tegl-, brædde- og naturstensgulve, spejl- og grathvælvede lofter, trapper med værn, jern-, revle- og fyldingsdøre, overvinduer, gerichter og greb, fod-, lysnings- og brystningspaneler, lysningsskodder og stukgesimser. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier for murene knytter sig til konstruktionen i grundmur, afslutningerne af tegl- og sandsten samt til de tilknyttede gitre og udhuse i grundmur med teglhængte halvtage, ældre vinduer og døre. Hertil kommer alle sandstensdetaljer og ældre detaljer, herunder stabler.

Brolægningens bærende fredningsværdier knytter sig til belægningen af brosten.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Hospital
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Mur ; Stakit ; Belægning, fortov ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
15-08-1986
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-367/86

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
12-12-1983
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-438/81

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
31-12-1918
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Bredgade 66

Fredede omgivelser: 6

Signatur Mur
Signatur Stakit
Signatur Belægning, fortov
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap