Sag: Møntergade 4

Møntergade 4, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Møntergade 4
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Møntergade 4
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (1730-37, forhøjet ca. 1775) med trappehus (ca. 1830).
Fredet 1982.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Forhuset ligger på Møntergade 4, der forbinder Pilestræde i syd med Gothersgade i nord og krydser omtrent midtvejs Gammel Mønt. Karréen Møntergade - Gammel Mønt – Sværtegade – Pilestræde fremstår usædvanlig velbevaret med et stort antal restaurerede 1700-tals huse, hvoraf langt hovedparten er fredede.

Forhuset er seks fag bredt og står i fire etager over en høj kælder. Facaden, gårdsiden indtil første sal og gavlen på trappehuset er grundmuret, mens de øvrige sider og resten af trappehuset mod gården er opført i rødmalet bindingsværk med tavl, som er let pudset i en sandfarvet nuance. Facaden er pudset og gråmalet. Bygningen har et heltag, der er hængt med røde tegl, og i tagfladen mod gården sidder en skorstenspibe. I tagfladen mod gården er der tillige en nyere terrassedør, der fører ud til en tagterrasse på toppen af trappehuset. Herudover ses også en nyere kvist i tagfladen. Facaden har en kordongesims mellem stueetage og første sal og afsluttes af en profileret hovedgesims. Alle gesimser er hvidmalede. I det yderste fag fører tre trin i natursten op til en ældre fyldingsdør med glas i de øverste fyldinger, og herover sidder et overvindue. I det tredje fag fører tre trin af natursten ned til en nyere kælderdør. Begge døre er hvidmalede. På gårdsiden fører trin i beton ned til en nyere, hvidmalet kælderdør. I trappetårnets hjørne ved forhuset fører fem trin af træ op til en traditionelt udført, hvidmalet fyldingsdør. I trappetårnets gavl sidder en nyere, glat dør som leder ind til en mindre kælder. Vinduerne er traditionelt udførte og hvidmalede. I facadens stueetage er vinduerne firerammede med tre ruder i de nederste rammer, på første og anden sal er de firerammede med to ruder i de nederste rammer, men de i kælderen og på tredje sal er torammede med to ruder i de nederste rammer. I gårdsiden er stueetagens vinduer firerammede med tre ruder i de nederste rammer, mens de på første, anden og tredje sal er torammede med tre ruder i de nederste rammer. I kælderen er de torammede med to ruder i de nederste rammer. I trappetårnet er vinduerne torammede med tre ruder. Herover ses et etrammet overvindue med sprosseværk.

I det indre er både en ældre og traditionel etage- og planløsning i hovedtræk bevaret. I stueetagen ligger i det yderste fag en gennemgående forstuegang, som fører til trappehuset med en ældre trappe. Herfra er der adgang til de resterende etager. Den ældre trappe har drejede balustre og profileret håndliste. Trinene er beklædt med linoleum. Kælder- og stueetagen anvendes til erhverv, som forbindes af en nyere, intern trappe, mens resten af huset er indrettet med en lejlighed på hver etage med undtagelse af tredje sal som har en nyere, intern trappe til tagetagen, som er udnyttet. Lejlighederne har en traditionel grundplan med to stuer mod gaden. Køkken, badeværelse og et værelse ligger mod gården. Der er bevaret en del ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fuldpanelerede ydervægge, lysningspaneler, ovnpilastre, fyldingsdøre med greb og gerichter samt enkle bukkehornsbeslag, skorstenskerner, stukkatur, loftsbjælker, samt enkelte vinduesdetaljer, herunder anverfere og stormkroge. Flere af vinduerne er koblede. Herudover ses også enkelte nyere, glatte døre. Overfladerne er en blanding af ældre og traditionelle, herunder pudsede vægge og lofter samt bræddegulve. Herudover ses også nyere overflader, herunder fliser.
Bygningshistorie:
Efter reformationen i 1536 blev det stedlige Sankt Clara Kloster i 1541 indrettet til værksted for Den Kongelige Mønt. Omtrent fra dette tidspunkt opstod derfor navnet Møntergade, der som gade havde eksisteret siden middelalderen. Området blev ødelagt af den store bybrand i 1728, og flere af de såkaldte ”ildebrandshuse” blev herefter opført i 1730’erne. Størstedelen af disse har undergået forskellige forandringer i 1700- og 1800-tallet. I kraft af stedvis hårde saneringer som følge af voksende slum og en stigende overbefolkning samt ved flere nyere, monumentale byggeriers indpas forsvandt adskillige af de mindre og ældre bygninger i løbet af 1900-tallet.

Forhuset på Møntergade 4 blev opført i perioden 1730-1737 i bindingsværk for bødker Jan Jansen. Forhuset var på tre etager og seks fag med en gavlkvist over fire fag. Omkring 1775 blev facaden grundmuret, og ejendommen blev forhøjet med en etage til de nuværende fire. I 1830’erne blev frontispicen fjernet. En del af gårdsiden blev grundmuret efter 1908.
kilder:
Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948

www.indenforvoldene.dk/møntergade
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Møntergade, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset dermed som en harmonisk del af det historisk dominerede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset tillige er med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur.

Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til det smalle gårdrum og forhuset med trappehusets sammenhæng med nabobygningerne. Denne tætte struktur gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Møntergade 4 er overordnet knyttet til ejendommen som et eksempel på et forhus fra første halvdel af 1700-tallet, der vidner om genopbygningen efter den store brand i 1728 og som herefter er ombygget i slutningen af 1700-tallet og i midten af 1800-tallet. Husrækken på Møntergades sydøstlige side med de lige numre 4-16 består af såkaldte ildebrandshuse opført i årene efter 1730 med undtagelse af Møntergade 2 på hjørnet af Pilestræde fra 1888. Selv om forhusene siden er ændret og forhøjet, har bebyggelsen et ensartet præg. Matriklerne er lige brede og dybe, og ejendommene har i overvejende grad den samme struktur. Før branden i 1728 lå her en række boder fra midten af 1600-tallet, der senere i århundredet blev stykket ud i enkelte ejendomme. Det er således 1600-tallets bebyggelsesstruktur, som stadig kan kendes i gaden.

Endelig er der kulturhistorisk værdi knyttet til forhusets facade med et klassicistisk udtryk, der er kommet til i slutningen af 1700- tallet og midten af 1800-tallet, med den karakteristiske glatpudsede facade med kordon- og hovedgesims.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til ejendommens traditionelle disponering med erhverv i kælder- og stueetagen og lejligheder herover. Der er en lejlighed på hver etage med selvstændige køkkener, hvilket var nyt for etagehusene, som blev opført efter branden i 1728, idet man hovedsageligt tidligere havde boet i enfamiliehuse – gårde på landet og boder i byen. Ejendommen fremtræder tillige som en integreret helhed med fine stuer mod gaden og køkken mod gården. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om forskellige perioders udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har bræddegulve, fyldingsdøre med hængsler og tilhørende gerichter, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede ydervægge, loftstukkaturen, skorstenskerner samt vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge. Hertil kommer, at etagehøjden og ydermurenes vægtykkelse på traditionel vis mindskes opefter i bygningen.    
Arkitektonisk værdi:
Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med kordon- og hovedgesims, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk. Kordongesimsen mellem stueetagen og første sal samt hovedgesimsen mod tagfoden har endvidere den vigtige funktion, at de skaber en visuel balance i den ellers høje facade. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til bygningens overordnede rolige og værdige fremtræden.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig til ejendommen som repræsentant for et kompleks opført efter Københavns brand i 1728 og senere ombygget i 1700- tallet og 1800-tallet.
I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhuset med trappetårn i grundmur og bindingsværk med heltag hængt med røde teglsten. Hertil kommer skorstenspiben i tagfladen og forhusets klassicistiske facade med glatpudsning samt kordon- og hovedgesims. Endvidere er de bærende fredningsværdier relateret til de ældre og traditionelt udførte døre og vinduer med samtlige detalje, kontrasten imellem forhusets facade og de prunkløse gårdsider samt den traditionelle materialeholdning. 

I det indre er de bærende fredningsværdier knyttet til de i overvejende grad bevarede etageplaner og planløsninger i lejlighederne samt til trappetårnet med trapperum med en ældre trappe med alle detaljer. Hertil kommer lejlighedernes traditionelle disponering med de repræsentative rum mod gaden og køkken mod gården. Endvidere kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fuldpanelerede ydervægge, lysningspaneler, ovnpilastre, fyldingsdøre med greb og gerichter samt enkle bukkehornsbeslag, skorstenskerner, stukkatur, loftsbjælker, enkelte vinduesdetaljer, herunder anverfere og stormkroge samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
12-12-1986
Begrundelse:
Journal nr.:
926/101-0079

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
16-03-1982
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-189/81


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Møntergade 004, Købmager kv. 129. Bygningshistorisk undersøgelse. 9 sider samt bilag (arkivudskrifter) og fotografier. Niels Brøns. September 1988.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Møntergade 4

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap