Sag: Kompagnistræde 18

Kompagnistræde 18, hj. af Knabrostræde, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Kompagnistræde 18
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Kompagnistræde 18, hj. af Knabrostræde
Kommune:
København
Omfang:
Hjørnebygningen (1797 af Andreas Hallander). F. 1984.*
Beskrivelse:

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen af det indre beror på besigtigelsen af følgende dele: Hjørnebygningen: kælderen, stueetagen og første sal.

Ejendommen er beliggende på hjørnet af Kompagnistræde og Knabrostræde i København, hvor hjørnebygningen udgør et integreret led i gadernes husrækker. Hjørnebygningen er grundmuret i tre fag mod Kompagnistræde, et skråt smigfag og otte fag mod Knabrostræde. Hjørnebygningen er opført i tre etager med kælder og har en udnyttet tagetage. Facaden er glatpudset og gulmalet. Over kælderetagen er der i smigfaget en nedgang, der er forsynet med en konsolbåren fordakning. Mellem stueetagen og første sal er henholdsvis mod Knabrostræde en fordybning på seks fag og mod Kompagnistræde en fordybning på tre fag. Mellem første og anden sal er der tilsvarende fordybninger. Dog er disse udsmykket med en løbende hund. Øverst er der en profileret hovedgesims med sparrehoveder. Alle fordybninger samt hovedgesimsen er hvidmalede.
I kældernedgangens dørniche er der en traditionelt udført, hvidmalet butiksdør med et opsprosset glasparti. I kælderetagen er der traditionelt udførte, opsprossede og hvidmalede butiksvinduer. Der er på hovedetagerne en ældre og traditionelt udført vinduessætning af hvidmalede korspostvinduer med todelte underammer. Hjørnebygningen bærer et opskalket sadeltag hængt med røde tegl, og i tagfladerne mod gaderne er der mod Knabrostræde fire heltagskviste og mod Kompagnistræde to heltagskviste. I kvistene er traditionelt udførte, torammede og hvidmalede vinduer. Ved rygningen er der to skorstene med brede sokler.

Til gårdsiden er hjørnehuset pudset og gulmalet, og øverst er der en profileret, hvidmalet hovedgesims. Til gårdsiden er i overvejende grad en ældre vinduessætning af småtopsprossede og hvidmalede korspostvinduer. I tagfladerne mod gården er der to pultkviste samt
et større zinkdækket kvistparti, henholdsvis udstyret med torammede vinduer og et firerammet vindue.
I det indre har hjørnebygningen på sine hovedetager en ganske velbevaret etage- og planløsning samt bevarede trapper. I kælder- og stueetagen er der indrettet restauration, og mens kælderetagen bærer præg af skiftende tiders butiksindretninger, afspejler stueetagen i høj grad den oprindelige lejlighed på etagen. En traditionelt udført kvartsvingstrappe, enkel af udformning, forbinder etagerne i restauranten. I kælderen er der mod gaderne en åben planløsning, og mod gården er der depot samt toiletter. I stueetagen er der til Knabrostræde to stuer en-suite med forbindelse til en stor smigfagsstue på hjørnet, og hvis yderste ét-fags kammer mod Kompagnistræde antageligt er lagt sammen med smigfagsstuen på et tidspunkt. I rummene mod gården er der indrettet et industrikøkken. På første sal er der også en velbevaret planløsning, der omfatter to stuer mod Knabrostræde, der giver adgang til en smigfagsstue på gadehjørnet samt et ét-fags kammer mod Kompagnistræde. Mod gården er der køkken med adgang til bagtrappen samt toilet og badeværelse.

I ejendommen er der i vid udstrækning en ældre og traditionel materialeholdning. Den ældre hovedtrappe er bevaret. Denne er toløbet med kannelerede og afrundede hjørnepartier i dens gelænder, enkle balustre og en profileret håndliste. Der er linoleum på trin og reposer, balustre og hjørner er hvidmalede og håndlisten mørkegrå. Opgangen er forsynet med brystningspaneler. Bagtrappen er en ældre, snæver spindeltrappe, der er enkel af udformning. I ejendommen er der på de besigtigede etager bevaret skorstenskerner. I stueetagen og på første sal er der traditionelt udførte forsatsvinduer, mens opgangens vinduer er uden disse. Der i stor mængde bevaret ældre stormkroge og anverfere i de ældre vinduesrammer. I kælderetagen er der i overvejende grad nyere pladedøre, nyere overflader såsom flisegulve og pudsede og malede vægge. Dertil kommer nyere fliser på toiletternes gulve og vægge. I stueetagen er dørgennembrudene uden døre, men står med de ældre gerichter. Opgangen har ældre fyldnings-indgangsdøre. På første sal er der ældre og traditionelt udførte fyldningsdøre samt enkelte nyere pladedøre. I stueetagen og på første sal er der nyere, men traditionelt udførte planke- og bræddegulve. I stueetagen er der et nyere, let hævet gulvparti med parket. Der er på begge etager fuldpanelerede ydervægge i de gadevendte rum samt enkelte, dog fastgjorte, lysningsskodder. Lysningspanelerne forefindes både med fyldninger og med kanneleringer. Dertil kommer en del ældre brystningspaneler i de gadevendte rum. I lofterne er der bevaret ældre stukkatur i stuernes lofter, herunder både i form af hulkehl og profilerede kant- og loftlister.

Bygningshistorie:

Navnet på gaden, Kompagnistræde, har middelalderlig oprindelse. Omkring 1447 blev der opført en bygning til købmændenes mødevirksomhed og denne bygning kaldte de for Det Danske Compagnis Hus. Huset lå ved nuværende nr.16 og brændte i 1728 eller senest i 1795. Kompagniet ændrede med tiden sit navn til Det kongelige københavnske Skydeselskab og danske Broderskab. I dag hedder det blot Det Kongelige danske Skydeselskab og har sæde på landstedet Sølyst i Klampenborg. Kompagnistræde udgør en del af det populære Strædet (Læderstræde og Kompagnistræde), der med sit pulserende liv rummer en blanding af bl.a. antikvitetshandlere og caféer.

Københavns anden store bybrand udgør en milepæl i kvarterets og størstedelen af den her genrejste bebyggelses historie, herunder Kompagnistræde 18: Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Husenes hjørner skulle ”brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller” og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget igen. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men dog nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil.

Hjørnebygningen Kompagnistræde 18 blev opført i 1797 af murermester Andreas Hallander. Der var butiksindretning i smigfaget helt fra opførelsen.

kilder:
Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979
Skaarup & Jespersen, red.: Ældre

Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

http://www.indenforvoldene.dk/

Kunstindex Danmark og Weilbachs Kunstnerleksikon.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed på hjørnet af Kompagnistræde og Knabrostræde, hvor ejendommen indgår som et helstøbt og værdifuldt element i husrækken, der består af lignende, men forskellige bygninger fra samme periode med forskelligt udtryk. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår ejendommen som en harmonisk del af det historisk fortættede gadebillede. Hertil kommer, at hjørnebygningen tillige er med til at opretholde den ældre gadestruktur. Til gårdsiden knytter der sig kulturhistorisk værdi til det helstøbte, tidstypiske og fortættede gårdmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Kompagnistræde 18 knytter sig til ejendommen som et repræsentativt eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Kompagnistræde 18 er opført i 1797, altså kort efter branden, og ejendommen viser, hvordan klassicismens håndværksmestre, her Andreas Hallander, med forbillede i Harsdorffs idealer beherskede en meget sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri.

I hjørnebygningen kommer dette til udtryk i det ydre ved den enkle og nøgterne facade med glatpudset, bemalet facade, vinduernes regelmæssige takt, de dekorative og delvist udsmykkede fordybninger samt den profilerede hovedgesims med sparrekopper under det teglhængte heltag. Ligeledes er hovedetagernes ældre korspostvinduer med todelte underrammer yderst kendetegnende for periodens bygninger på samme måde som den karakteristiske gårdvendte vinduessætning med småtopsprossede vinduer er kendetegnende på perioden, hvor man af økonomiske hensyn prioriterede at have store ruder til gaden. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til den bevarede kældernedgang med dens karakteristiske ”skur”, der som her ses på bygningerne der tidligt fik en erhvervsanvendelse af kælderetagen. I gården knytter der sig kulturhistorisk værdi til den nøgterne fremtræden, der på velbevaret vis understreger bygningskulturen ved genrejsningen umiddelbart efter branden i 1795.

I det indre knyttes værdi til de velbevarede planløsninger og til de talrige bevarede bygningsdele og -detaljer i interiørerne, der gør ejendommen værdifuld i kulturhistorisk henseende. Det gælder på hovedetagerne, der har gadevendte stuer og mod gården køkkener og andre funktionsbetingede rum. Hertil kommer ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre, de ældre anverfere og stormkroge i vinduerne, til alle traditionelt udførte brædde- og plankegulve, de mange paneler og -skodder samt stukkatur og trapperne, der alle har de karakteristiske snedkerdetaljer, og som afspejler vigtigheden af en repræsentativ trappe, selv i et mindre borgerhus som dette.
Arkitektonisk værdi:

Den arkitektoniske værdi ved ejendommen knytter sig i det ydre til hjørnebygningen, der repræsenterer et velbevaret og helstøbt eksempel på en beboelsesejendom, hvor både praktiske og æstetiske løsninger på fornem vis spiller sammen, og hvor der opleves en sikker fornemmelse for balance mellem bygningsdelenes forskellige skalatrin. Dette kommer til udtryk i bygningens harmoniske facade og den taktfaste vinduessætning samt det teglhængte heltag over hovedgesimsen, der tilsammen giver et samlet, knapt og velafbalanceret udtryk. Udsmykningerne er disciplinerede, men bidrager til at facaden fremtræder mere levende.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig primært til den velproportionerede trappe og de gadevendte stuers harmoniske rumforløb, der giver en generøs og afbalanceret oplevelse. Vinduernes lysninger og panelernes reliefvirkning i de større rum er med til at skabe et rigt og nuanceret lysindfald, der understøtter oplevelsen af bygningens diskrete elegance.

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den grundmurede hjørnebygning med glatpudsede facade og pudset gårdside, til facadens kældernedgang med konsolbåren fordakning, fordybningerne og friserne samt de profilerede hovedgesimser, herunder med sparrehoveder til gaderne. Dertil kommer alle ældre og traditionelt udførte vinduer på facade og gårdside med alle detaljer. Derudover kommer de teglhængte tage med skorstenene og de gadevendte kviste. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de i overvejende grad velbevarede etage- og planløsninger, herunder med gadevendte stuer og funktionsbetingede rum mod gården. Dertil kommer alle ældre og traditionelt udførte fyldningsdøre, gulve, paneler, stormkroge og anverfere, samt stukkatur. Endvidere kommer trapperne med alle detaljer og opgangens døre og paneler. Endelig kommer den i overvejende grad traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
06-12-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
426/101-0122

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
0000


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Kompagnistræde 18

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap