Sag: Højbro Plads 9-11 og Lille Kirkestræde 6-8

Højbro Plads 9-11 og Lille Kirkestræde 6-8, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Højbro Plads 9-11 og Lille Kirkestræde 6-8
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Højbro Plads 9-11 og Lille Kirkestræde 6-8
Kommune:
København
Omfang:
Alle på grunden stående bygninger samt muren mod Lille Kirkestræde (1796-99).
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Højbro Plads 9-11 og Lille Kirkestræde 6-8 udgør en del af husrækken på den vestlige del af Højbro Plads samt den nordlige side af Lille Kirkestræde. Ejendommen omfatter forhuset mod Højbroplads, der er sammenbygget med et gårdvendt sidehus. På hjørnet af Lille Kirkestræde er forhuset tillige sammenbygget med en smal hjørnebygning, der er forbundet til et tværhus via en mur. Bygningerne og muren omkranser et smalt, brolagt gårdrum. 

Forhuset mod Højbro plads er opført i grundmur på fire fag i tre etager over en høj kælder. Taget mod gaden er et sort, teglhængt heltag med rundbuede kviste, mens det mod gården er behængt med røde tegl. I rygningen ses skorstenspiber. Facaden er muret og pudset og hviler på en lav, sort sokkel. Underetagen er refendfuget til kordongesimsen, og herover er muren glatpudset. Gesimsen under taget er en enkelt toleddet gesims. Mellem første og anden sal er et fladt, tilbageliggende parti med en løbende hund-dekoration. Stueetagens yderfag er markeret af to portbuemotiver, hvori den ene bue fremstår som et blændingsfelt med et vindue hvilende på en volutbåret fordakning, og den anden udgør forhusets hovedindgang. Yderfagene er tillige accenturet af vinduer med sandstensindfatning. Vinduerne er på første sal smykket med rundbuede konsolbårne segmentfrontoner og under sålbænken støbte, runde balustre. Farveholdningen er en sart, lys rosa kalkning i den refendfugede nederste etage, mens den øvrige bygning står i en sart lyseblå farve som baggrund til de lyse, rosa sandstensdekorationer. Facadedekorationerne er udført i rosa nexø-sandsten. Forhusets hovedindgang udgøres af en ældre, bred, rigt udsmykket, rundbuet dobbeltfløjet port med bossering og dekorative felter med løbende hunde, et opsprosset overvindue, et ældre greb samt indstukne, kraftige hængsler. Porten er malet i en mørk københavnergrøn farve og giver adgang til en brolagt portgennemgang, der i dag udgør et forrum med vindfang med en nyere, hvidmalet opsprosset glasdør. Foran porten ses to afvisere udført i sandsten. Facadens vinduer er ældre og traditionelt udførte to- og firerammede vinduer, hvoraf førstesalens og andensalens vinduer fremstår med todelte underrammer. Mod gårdsiden ses endvidere ældre seksrammede vinduer med fire- og seksdelte rammer. Vinduerne i facaden er hvidmalede i de øverste etager, mens de øvrige vinduer i stue og kælderen samt mod gårdsiden er malet i en mørk københavnergrøn farve. Gårdfacaden fremstår pudset og kalket med et enkelt udtryk. Mod gården ses endvidere en yngre glastilbygning i én etage, som er forbundet til forhusets stueetage.

Mod gården er forhuset sammenbygget med et grundmuret, langt, smalt, gårdvendt sidehus i tre etager med rødt, teglhængt heltag og med gråpudsede mure. I sidehuset mod gården ses en nyere, fyldingsdør med et ældre overvindue samt en kældernedgang i en fladbuet åbning. Vinduerne er firerammede vinduer med todelte underrammer. Døre og vinduer er alle malet i en mørk københavnergrøn farve.   

Forhuset er sammenbygget med en hjørnebygning mod Lille Kirkestræde.  Hjørnebygningen udgøres af en grundmuret, lang og smal bygning med et fag mod Højbro plads, et affaset hjørne og 11 fag mod Lille Kirkestræde. Taget er et rødt, teglhængt heltag med let opskalkning. Bygningen har en kælder og hviler på en lav, sortpudset sokkel. Herover er facaden muret og pudset, og en bred kordongesims formidler overgangen mellem stueetagen og ejendommens hovedetager. Mellem første og anden sals vinduer ses rektangulære blændingsfelter uden dekoration. Gesimsen under taget er en enkelt, toleddet gesims både i facaden og mod gårdsiden. Farveholdningen er en lys grå facadepuds. I facaden er en ældre, rigt udsmykket, dobbeltfløjet indgangsdør med rudermønster og kannelerede slaglister. Døren er placeret i en dyb niche i facaden med to foranliggende støbejernstrin. Facadens vinduer er overvejende ældre og traditionelt udførte to-, fire- og seksrammede vinduer med todelte underrammer. Endvidere ses enkelte seksrammede småtopsprossede vinduer. Døre, porte og vinduer er alle malet i en mørk, københavnergrøn farve.

Den gadevendte hjørnebygning mod Lille Kirkestræde er sammenbundet med det vestvendte tværhus via en høj mur. Muren er, ligesom hjørnebygningen og tværhuset, pudset og hviler på en høj, sort sokkel og afsluttes af et profileret gesimsbånd. I muren er en fyldingsdør samt en fladbuet portåbning. Døren og porten er tillige malet i en mørk københavnergrøn farve.

Tværhuset er grundmuret og opført i fire etager over tre fag mod Lille Kirkestræde. Mod gården er foruden et smigfag fire fag, hvoraf de yderste er blændet mod gaden. Taget er et rødt, afvalmet, teglhængt tag med en skorstenspibe i rygningen. Mod gården er en dobbeltfløjet dør i smigfaget. Vinduerne i gavlen mod Lille Kirkestræde er torammede vinduer med todelte rammer, mens der mod gården også er et- og firerammede vinduer med todelte underrammer. Døre og vinduer er alle malet i en mørk københavnergrøn farve.

Højbro Plads 9-11 og Lille Kirkestræde 6-8 har gennem flere år fungeret som bankbygning med kundebetjening i forhusets gadevendte stueetage og med kontor, mødelokaler, kantinefaciliteter i ejendommens øvrige lokaler. Forhuset, sidehuset, hjørnebygningen og tværhuset fremstår sammenbyggede såvel i det ydre som i det indre. Således vil nærværende beskrivelse af de enkelte bygningers interiører udgøre én samlet beskrivelse. Etagerne mellem de enkelte bygninger ligger forskudt i forhold til hinanden. Således er der en række nyere, mindre trapper, som kobler sig til de gennemgående hovedtrapper på tværs af bygningerne.

Karakteristisk for ejendommen er de tre ældre og velbevarede klassicistiske trapperum, hvoraf det ene er placeret i forhuset og de to andre i henholdsvis hjørnebygningen og sidehuset. Trapperummene er gennemgående og forbinder bygningernes hovedetager. 

Forhusets hovedtrappe er placeret mod gården centralt i forhuset og udgøres af en klassicistisk fireløbstrappe antageligt fra bygningens opførelse med indstemte trin, slanke balustre med ovaler af fladjern og kannelerede træpartier og en håndliste af træ. Trappen står med tæppebeklædte trin og under trappeløbende er pudset.

Hjørnebygningen mod Lille Kirkestræde har et trapperum, der er placeret mod gaden i de to yderste fag. Trappen er en ældre, enkel udført treløbstrappe med indstemte trin i vanger, slanke tremmebalustre, rundede vanger med klassicistiske spejlfyldinger samt en malet håndliste af træ og linoleumsbeklædte trin og reposer.

Trapperummet i det gårdvendte sidehus ligger i sidehusets yderste fag og forbinder tværhuset og sidehuset. Trappen er en ældre trætrappe med indstemte trin og udført med klassicistiske detaljer med slanke kantstillede balustre, der mod trappeløbet er dekoreret med klassicistiske skæringer af udskårne cirkelmotiver. Trappen har en malet håndliste af træ. Trappen er pudset under løbene, og trin og reposer er beklædt med linoleum.  

Forhusets stueetage har et ældre indgangsparti med en brolagt portgennemgang orienteret mod Højbro Plads. Portgennemgangen er rigt dekoreret med brystningspaneler samt træbeklædte lofter med rudermønstrede motiver. Fra indgangspartiet er et nyere vindfang med glaspartier, der giver adgang til en åben reception, der udgøres af et stort rum, der er beliggende dels i forhuset, dels i det smalle gadevendte rum mod Lille Kirkestræde, dels i et halvt niveau højere i forhuset. Mod gårdsiden er der i nyere tid lavet en glasoverdækning mod gården.

Forhusets stueetage er sammenbygget med det gårdvendte sidehus samt hjørnebygningen. Det gårdvendte sidehus er indrettet med et opholdsrum med en nedgang til kælderen via en nyere vindeltrappe, to gårdvendte kontorer, et møderum og en smal gang, der fører til det gennemgående trapperum, der forbinder sidehuset med tværhuset. Det gadevendte sidehus er i stueetagen indrettet med et stort, ubrudt rum mod Lille Kirkestræde, hvorfra kælderen nås via en nyere ligeløbstrappe. Fra det gennemgående kontor er der adgang til et trapperum mod Lille Kirkestræde samt en gårdvendt gang, der giver adgang til et forrum med toiletter.

Mod gaden er bevaret en ældre planløsning med to repræsentative gadevendte rum med vinduesvægge med kanneleret lysnings- og helpanelering, pudsede vægge og loftsstukkatur med et ældre glasloft. Indgangene til de to rum er dog forsynet med nyere glasskillevægge med nyere døre. Stueetagen mod gården er overvejende præget af en nyere planløsning med en nyere gavlvendt elevator, skillevægge og gennembrudte rum og er tillige præget af nyere materialer og overflader, herunder nyere brædde- og tæppebelagte gulve pudsede vægge og vægge med nyere paneler samt nedhængte og pudsede lofter. Der er endvidere et nyere vindfang samt nyere døre og trapper til kælderen. Fra stueetagen fører en trappe over portgennemgangen til første sal samt forhusets hovedtrappe, der forbinder alle hovedetagerne.

Forhusets første sal indeholder mod gaden to repræsentative, gadevendte rum, der opdeles af klassicistiske fløjdøre. De to stuer fremstår velbevarede og rigt dekorerede med vinduesvægge med dybe lysnings- og helpaneler med kannelering. De øvrige vægge har brystningspaneler og herover udspændte væglærreder. Væggene smykkes tillige af kannelerede træpilastre, der afsluttes mod loftet af stiliserede, guldstafferede kapitæler. Lofterne er pudsede med en kraftig stuk og rosetter. Mod gården er en smigfagsstue, der anvendes til kontor, hvori den gennemgående elevator løber langs gavlen. I forlængelse heraf er sidehuset indrettet med to store kontorlokaler med udgang til sidehusets trapperum. Gulvene er dels parket, linoleum og tæppebelagte, væggene er pudsede og med nyere og ældre paneler samt listebeslåede felter, lofterne er pudsede med og uden stukkatur. Der ses endvidere vinduesvægge med klassicistiske lysningspaneler med rudermotiver. Der er ældre og nyere en- og tofløjede fyldingsdøre med glaspartier samt en ældre fajancekamin og en pilasterindfattet kaminplads. I en række af vinduerne ses lodposte samt håndsmede stormkroge og anverfere antageligt fra bygningens opførelse.
 
Forhusets anden sal er ligesom første sal indrettet med to repræsentative gadevendte stuer og et gårdvendt smigfagsrum, hvori den gennemgående elevator løber langs gavlen. Fra forhusets smigfag er der adgang til det gårdvendte sidehus, der er indrettet med en lang, smal korridor, to gårdvendte kontorer samt toiletter. For enden af korridoren er der udgang til sidehusets bagtrappe og tværhuset. Gulvene er dels parket, linoleum og tæppebelagte, væggene er pudsede og med nyere og ældre paneler samt listebeslåede felter, lofterne er pudsede med og uden stukkatur. Der ses endvidere vinduesvægge med klassicistiske lysningspaneler med rudermotiver. Der er nyere og ældre en- og tofløjede fyldingsdøre med glaspartier samt en ældre fajancekamin og en pilasterindfattet kaminplads. I en række af vinduerne ses håndsmede stormkroge og anverfere antageligt fra bygningens opførelse.

Tagetagen over forhus og det gårdvendte sidehus er sammenbygget og er delvist udnyttet med tre gadevendte møderum, et lille depotrum og et gårdvendt opholdsrum. Den øvrige del af tagetagen i det gårdvendte sidehus er depotrum. Tagetagen har linoleums- og tæppebelagte gulve, pudsede vægge samt synlige loftbjælker og en synlig skorstenskerne. Tagetagen over det gadevendte sidehus mod Lille Kirkestræde er uudnyttet.      

Sidehuset mod lille Kirkestræde er i stueetagen sammenbygget med forhuset, hvorunder stueetagen er beskrevet. Sidehusets første sal har elementer af en velbevaret planløsning med et smigfagsrum og to gadevendte rum mod Lille Kirkestræde samt et forrum, der giver adgang til trapperummet samt toiletter. Gulvene er i linoleum og tæppebelagte, væggene er pudsede med listebeslåede felter over brystningspaneler, og der er vinduesvægge med lysnings- og helpaneler. Lofterne er pudsede dels med og uden stukkatur. Endvidere ses pilasterindfattede kaminpladser og paneldøre. Der er nyere og ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler og greb.   
 
I sidehusets anden sal er en nyere planløsning med et stort gennembrudt rum mod Lille Kirkestræde og smigfaget, der er indrettet til kantine samt et gårdvendt industrikøkken, hvorfra der er adgang til det gennemgående trapperum. Sidehuset anden sal er karakteriseret ved nyere overflader, herunder parket-, linoleums- og flisebelagte gulve, væggene er dels pudsede, dels flisebelagte og lofterne er nedhængte og pudsede. Endvidere er der nyere bygningsdele og -detaljer, herunder nyere fyldingsdøre og faste skabe. 

Sidehusets tredje sal er indrettet med ét stort rum mod smigfaget, samt mindre kontorlokaler og toiletter mod trapperummet. Sidehusets tredje sal har elementer af en ældre planløsning. Der er ældre og nyere materialer, herunder gulve med linoleum, parket og tæpper, der er klassicistiske vinduesvægge med lysnings- hel- og brystningspaneler, vægge med brystningspaneler og herover listebeslåning, pudsede lofter med og uden stuk. Der er nyere og ældre fyldingsdøre med gerichter og indstukne hængsler og messinggreb samt pilasterindfattede ildsteder.  

Tværhuset er sammenbundet med sidehus, via sidehusets gennemgående trapperum. Tværhuset er i stueetagen indrettet med en gårdvendt smal gang med udgang til gården, et depotrum samt toilet-, omklædnings- og badefaciliteter. I depotrummet ses et ældre køkkenildsted med ildstedskappe. De øvrige etager er indrettet som kontorlokaler og har en nyere planløsning med en stort gavlvendt kontorlokale samt et gårdvendt, mindre kontorlokale. Tværhusets indre bærer præg af nyere overflader og materialer, herunder linoleums- og tæppe- og flisebelagte gulve, vægge og lofter er pudsede og sænkede. Der er nyere fyldingsdøre og pladedøre. Af ældre bygningsdele og -detaljer kan nævnes de bevarede køkkenildsteder samt vinduesvægge med panelering og enkelte ældre fyldingsdøre. 

Der er kælder under alle bygningerne. Kælderen under sidehuset mod Lille Kirkestræde er opdelt i mindre rum og indeholder varmecentral og depotrum. Under forhuset er teknikrum og trapperum, og under sidehuset er tillige kælderdepotrum. Tværhusets kælder indeholder depot og serverrum.

Generelt er det karakteristisk for de af fredningen omfattede bygninger, at der er elementer af en bevaret planløsning i forhuset samt i dele af sidehusene. Endvidere er bygningerne karakteriseret ved både ældre og traditionelle materialer med for perioden karakteristiske klassicistiske dekorationer, som er gennemgående i alle bygninger. Det ses i de kannelerede lysningspaneler og trapper, hvis vanger er smykkede med rudermotiver og udskårne cirkelslag. Hertil kommer vinduesvægge med paneler, brystningspaneler og lærredsopspændte vægge og pudsede lofter med stukkatur. Endvidere er der bevaret en række ældre bygningsdele og -detaljer, herunder de tre klassicistiske trapperum, en- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter og greb, vinduer med ældre lodposte og håndsmede anverfere og stormkroge, køkkenildsteder med ildstedskapper, synlige skorstenskerner samt en fajancekamin og pilasterindfattede kaminpladser. 
 
Karakteristisk for ejendommens bygninger er endvidere anvendelsen til kontorlokaler med nyere planløsning og en række nyere materialer, herunder linoleums- og parketgulve og tæppebelagte gulve, nyere skillevægge af glas samt nedhængte lofter. Endvidere ses nyere bygningsdele og -detaljer, herunder nyere trapper til kælderen, en række kabelkasser monteret under vinduespartierne, ligesom der er mange nedhængte lofter med spots samt nyere døre.  
Bygningshistorie:
Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier blev hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert udarbejdede en genopbygningsplan.

Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere, og der skulle anlægges pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle ”brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller”, og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret. Hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden rustet til at tage denne kæmpeopgave, da murermestre og tømrermestre havde modtaget undervisning om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene lærte at tegne velproportionerede, enkle facader i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Det kan særligt ses i kvarteret syd for Nicolai Kirke, hvor smalle borgerhuse trykker sig sammen på de gamle Skipperbodegrunde. Efter branden i 1795 blev det besluttet, at karréen mellem de daværende Højbrostræde og Store Færgestræde ikke skulle genopføres, men udlægges til en plads. De afbrændte steder ud til denne plads blev derfor eftertragtede og bygningerne opført under hensyntagen til visse monumentalitetskrav.

Forhuset er opført i 1796 for bager Ramus J. Rasmussen. Sidehusene i forbindelse med forhuset samt tværhuset med gavlen til Lille Kirkestræde er opført samtidig med forhuset. I det ydre fremstår bygningen uden nævneværdige ændringer siden 1796, bortset fra tværhuset, der blev ombygget i 1806. Hjørnehuset i Lille Kirkestræde 11 er opført for boghandler Ole Hegelund. Det lille sidehus i forlængelse af forhuset samt muren med portåbningen er opført samtidig med forhuset. I hjørnehuset var der oprindeligt fordybninger over tredje etage til Højbro Plads og i smigfaget. Muren til Lille Kirkestræde er opført samtidig med den øvrige bebyggelse. 
kilder:
Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Nikolaj Plads i 700 år. Steffen Linvald. A. Vollmond & Co. 1982

http://www.indenforvoldene.dk/
Miljømæssig værdi:
Der knytter sig miljømæssig værdi til ejendommen med det grundmurede forhus mod Højbro Plads sammenbygget med en smal hjørnebygning med affaset hjørne mod Lille Kirkestræde, der udgør et værdifuldt element i husrækken ud til Højbro plads og indgår i Øster Kvarters kompakte bebyggelse. Forhusets monumentale udtryk med den udprægede symmetriske og velproportionerede facade med detaljer af klassicistisk karakter bidrager til oplevelsen af anlægget som en vigtig del af rækken af større og mindre ejendomme i en fortrinsvis klassicistisk bygningsmasse, som væsentligst er et resultat af etableringen af Højbro Plads efter branden i 1795.

Som et typisk bygningsanlæg fra slutningen af 1700-årene er forhuset mod Højbro Plads 9-11 og hjørnebygningen mod Lille Kirkestræde med sit bevarede sammenbyggede anlæg af forhus, hjørnebygning, sidehus og tværhus en vigtig repræsentant for kvarterets grundlæggende karakter – især med betoningen af visse monumentalitetskrav til forhusenes formsprog og udtryk, hvor ejendommen er med til at opretholde det historiske københavnermiljø omkring pladsen. Ydermere er det smalle hjørnehus med sin lange facade et vigtigt sammenbindende indslag i en tæt struktur, der generelt får kvarteret til at fremstå som et hele.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Højbroplads 9-11 og Lille Kirkestræde 6-8 knytter sig til den samlede ejendom med forhuset, sidehuset, hjørnebygningen samt tværhuset og den dermed sammenbyggede mur, der repræsenterer klassicistiske borgerhuse opført efter Københavns brand i 1795. Ejendommen afspejler bestemmelserne for de genrejste kvarterer København kort efter branden i 1795 og de klassicistiske idealer, som her for alvor kom til at præge bybilledet med mange borgerlige etageejendomme fra årene omkring 1800.

Der knytter sig kulturhistorisk værdi til det velbevarede, repræsentative, grundmurede forhus mod Højbro Plads. De klassicistiske idealer kommer til udtryk i den velkomponerede, pudsede facade i tre etager over fire fag, som afspejler datidens facadekompositioner og dekorationer inden for de givne rammer og formsprog. De klassicistiske idealer kommer videre til udtryk i de enkle, dekorative elementer med fint udformede detaljer med refendpudset underetage og yderfagenes betoning, facadens blændingsfelt smykket med en løbende hund, konsolbårne segmentfrontoner samt en rundbuet portåbning, der modsvares af en symmetrisk placeret rundblænding, der understøtter facadekompositionen. Alle disse detaljer henter deres inspiration i antikken og er karakteristiske for perioden. Gadefacadens delikate linjer og fint harmoniserede bygningsdetaljer modsvares af den nøgterne gårdfacade. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til det brede, rigt dekorerede portrum med indgangspartiet, der elegant markerer overgangen mellem gade og bygningen.

I hjørnebygningen mod Lille Kirkestræde knytter der sig kulturhistorisk værdi til den harmoniske, enkle, grundmurede, smalle bygning med et fag mod Højbro plads og affaset hjørne og elleve fag mod Lille Kirkestræde. Den velkomponerede, pudsede facade med den taktfaste vinduessætning og de få enkle detaljer, herunder kordongesimsen og tagfodsgesimsen, afspejler datidens gennemtænkte løsninger inden for de givne rammer og formsprog.

I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi for Højbroplads 9-11 og Lille Kirkestræde 6-8 til portrummets brystninger og loftdekorationer samt afvisere i sandsten. Videre knytter der sig kulturhistorisk værdi til dele af de bevarede planløsninger i hovedetagerne. Særligt til de repræsentative gadevendte stuer på første, anden og tredje sal med deres velbevarede interiører og til bygningernes hovedtrapperum og til alle ældre klassicistiske bygningsdele og -detaljer, herunder brystnings- hel- og lysningspaneler. Hertil kommer alle ældre og traditionelle bygningsdele og -detaljer. Dette inkluderer særligt hovedtrappernes detaljer, de repræsentative, gadevendte stuers samt smigfagsstuernes på henholdsvis første og anden sal med dybe vinduesvægge med bredt kannelerede lysningspaneler og helpaneler, vægge med udspændte væglærreder over brystningspaneler, vægge med kannelerede, guldstafferede træpilastre med kapitæler, pudsede vægge og lofter med og uden stukkatur. Hertil kommer en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og messinggreb, der er karakteristiske for perioden. Af særlig værdi er samtlige ældre detaljer, herunder brystnings- og lysningspaneler, fuldpanelerede vinduesvægge mod gade og smigfag, pilasterindfattede kakkelovnspladser samt vinduernes rundposte, håndsmedede anverfere og stormkroge. Alle disse detaljer er karakteristiske for perioden.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for Højbro Plads 9-11 og Lille Kirkestræde 6-8 knytter sig i det ydre til det velkomponerede, klassicistiske forhus i grundmur i tre etager. Til den repræsentative symmetriske facade og den stringente rolige, taktfaste vinduessætning med de enkle, dekorative elementer med fint udformede detaljer udført i rosa nexøsandsten, som er med til at betone facadens yderfag samt accentuere beletagen i forhuset. Beletagen understreges yderligere af den rundbuede portåbning og det rundbuede blændingsfelt samt af vinduernes segmentfrontoner og indfatninger i den sarte rosa nexø-sandsten. Dette understreger facadesymmetrien og giver den smalle bygning en repræsentativ og markant karakter i gaderummet mod Højbro Plads.    

I forhusets indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de bevarede elementer af en ældre planløsning med de repræsentative gadevendte rum samt smigfagsrummene med de rigt dekorerede klassicistiske interiører med vinduesvægge med lysnings-, brystnings- og helpaneler, og øvrige vægge med udspændte lærreder med listebeslåning over brystningspaneler samt vægge med kannelerede liséner med guldstafferede kapitæler. Tilsammen skaber disse en helstøbt og stemningsfuld oplevelse af et borgerhus fra slutningen af 1700-tallet. Hertil kommer hovedtrappen med alle klassicistiske detaljer, der ligeledes forlener rummene med klassicismens stringente elegance. 

Den arkitektoniske værdi for hjørnebygningen mod Lille Kirkestræde knytter sig i det ydre til den enkle, klassicistiske ejendom i tre etager med den stringente rolige, taktfaste vinduessætning og det karakteristiske afskårne smigfag, der udspringer af en brandforordning og en praktisk nødvendighed i starten af 1800-tallet, men som tilfører bygningen en elegant overgang mellem Højbro Plads og Lille Kirkestræde. Ligeledes ligger der arkitektonisk værdi i den enkle facadekomposition med kordongesims og hovedgesimsen under taget, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk under det teglhængte heltag på forhuset. Gesimsen mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance i facaden. Den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer bidrager til bygningens overordnet stilfærdige og værdige fremtræden. Forhuset og hjørnebygningens facader modsvares af de nøgterne gårdsider, som står pudsede uden dekorationer bortset fra en enkel toleddet tagfodsgesims, den enkle vinduessætning og den ensartede farvesætning, der skaber et helstøbt gårdmiljø.

I hjørnebygningen samt i sidehusets indre knytter der sig ligeledes arkitektonisk værdi til de bevarede elementer af ældre planløsninger med trapperummene og de repræsentative rums klassicistiske bygningsdele og -detaljer, der ses i vinduer og døre samt i kannelerede lysningspaneler smykket med ruder- og cirkelmotiver samt i loftsstukkaturen og i detaljeringen af trapperne. Sammen med forhusets velbevarede interiører underbygger disse bygningsdele og -detaljer den stemningsfulde oplevelse af en ejendom opført i slutningen af 1700-tallet efter klassicistisk ideal.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Højbroplads 9-11 og Lille Kirkestræde 6-8 knytter sig til den samlede ejendom med forhuset mod Højbro Plads, hjørnebygningen mod Lille Kirkestræde, det gårdvendte sidehus samt tværhuset og den dermed sammenbyggede mur, som tilsammen repræsenterer en klassicistisk ejendom fra slutningen af 1700-tallet.

I forhusets ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningen opført i tre etager i grundmur på fire fag over en høj kælder, til det sorte, teglhængte tag mod facaden og det røde tegltag mod gården med skorstenspiber i rygningen. Til den pudsede facade over en lav sortpudset sokkel med refendfuget underetage og glatpudsede øvrige etager. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer. Dette inkluderer porten og portgennemgangen med alle detaljer samt alle ældre og traditionelt udførte, klassicistiske vinduer, kordon- og tagfodsgesimsen, det tilbageliggende blændingsfelt med løbende hund-dekoration, betoningen af yderfagene med rundbuemotiver, alle facadens sandstensdekorationer, herunder volutbårne fordakninger, konsolbårne segmentfrontoner, sålbænken med støbte, runde balustre samt afvisere. De bærende fredningsværdier ved gårdsiden knytter sig til de enkle, murede og pudsede bygningssider uden dekorationer og til de ældre og traditionelt udførte vinduer. Hertil kommer den traditionelle materiale- og farveholdning. 

I forhusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de for perioden traditionelle planløsninger på alle hovedetagerne: Repræsentative stuer mod gaden, der opdeles af ældre fløjdøre, en smigfagsstue mod gården samt hovedtrappen med indstemte trin, slanke balustre med ovaler af fladjern og kannelerede træpartier og en håndliste af træ. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte klassicistiske bygningsdele og -detaljer. Dette inkluderer de rigt dekorerede, dybe vinduesvægge med kannelerede lysningspaneler og helpaneler og felter med rundbuede og ruder- og cirkelformede motiver, vægge med brystningspaneler med listebelåning og udspændte væglærreder, førstesalens vægge smykket med kannelerede pilastre med guldstafferede kapitæler, de pudsede lofter med stukkant og loftsrosetter, en- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter og indstukne hængsler, vinduer med lodposte og håndsmedede anverfere og stormkroge, fajancekamin og pilasterindfattede kaminpladser og tagetagens synlige skorstenskerne samt tagværk. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. 

I sidehuset ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den med forhuset sammenbyggede bygning i tre etager, opført i grundmur med enkle, pudsede facader med rødt, teglhængt tag med skorstenspibe i rygningen samt alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder gesimsen, vinduer og døre. 

De bærende fredningsværdier ved sidehusets indre knytter sig til alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder vinduesvægge med paneler, vægge med brystningspaneler, pudsede lofter med stukkatur samt den ældre trappe med indstemte trin, udført med klassicistiske detaljer med slanke, kantstillede balustre med klassicistiske skæringer af udskårne cirkelmotiver og en malet håndliste af træ. Endelig skal nævnes den traditionelle materialeholdning.

I hjørnebygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til
den enkle, grundmurede, pudsede bygning over en lav sortpudset sokkel med et fag mod Højbro plads, et affaset hjørne og elleve fag mod Lille Kirkestræde og til det røde, teglhængte, opskalkede tag. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer og døre samt gesimser. Endelig kommer den traditionelle materiale- og farveholdning.

I hjørnebygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede elementer af en ældre planløsning. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte klassicistiske bygningsdele og -detaljer, herunder vinduesvægge med lysnings- og helpaneler og øvrige vægge med brystningspaneler med listebelåning og udspændte væglærreder, klassicistiske fyldingsdøre med gerichter og indstukne hængsler, vinduer med lodposte og håndsmedede anverfere og stormkroge, pilasterindfattede kaminpladser og det ældre trapperum med treløbstrappe med indstemte trin, slanke, kantstillede balustre, rundede vanger med klassicistiske spejlfyldinger samt en malet håndliste af træ. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.  

De bærende fredningsværdier ved tværhuset knytter sig i det ydre til den enkle, grundmurede bygning i tre etager med rødt teglhængt tag med skorstenspibe i rygningen. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer og gesimser. Endelig kommer den traditionelle materiale og farveholdning. 

I tværhusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vinduesvægge med paneler, ældre fyldingsdøre med gerichter og indstukne hængsler og messinggreb samt køkkenildstedet med ildstedskappe.

De bærende fredningsværdier ved muren knytter sig til den høje grundmurede, pudsede mur med gesims og port- og døråbning samt den traditionelle materiale- og farveholdning.
Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet og tinglyst bev.dekl.
Fredningsomgivelse:
Mur ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
18-01-1989
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-175/80

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
28-03-1951
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-12-1918
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Højbro Plads 009-011, Øster kv. 41. Summarisk bygningshistorisk beskrivelse. 1 side (håndskrevet). Allan Tønnesen. December 1971. Højbro Plads 9-11 Matr.nr. 41, Strand kvarter Farvesnitsanalyse 1 side Nationalmuseet November 1995 Højbro Plads 9-11 Matr.nr. 41, Øster kvarter Farvearkæologisk undersøgelse af Højbro Plads 9 4 sider + 2 sider billeder Nationalmuseet August 1997


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Lille Kirkestræde 8
Fredet bygning Højbro Plads 9
Fredet bygning Lille Kirkestræde 6

Fredede omgivelser: 3

Signatur Mur
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap