Sag: Gråbrødretorv 19-21, Gråbrødrestræde 23 og Klosterstræde 20

Gråbrødretorv 019-021, Gråbrødrestræde 023, Klosterstræde 020, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Gråbrødretorv 19-21, Gråbrødrestræde 23 og Klosterstræde 20
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Gråbrødretorv 019-021, Gråbrødrestræde 023, Klosterstræde 020
Kommune:
København
Omfang:
Forhusbebyggelsen mod Gråbrødretorv, Gråbrødrestræde og Klosterstræde samt sidehus mod nordøst (Gråbrødretorv 19: ca. 1730, ombygget 1808 og 1857-58; Gråbrødretorv 21, Gråbrødrestræde 23: 1813, ombygget 1857-58; Klosterstræde 20, hj. af Gråbrødrestræde: 1815-16).
Fredet 1945.*
Beskrivelse:
Den store hjørnebygning med facader mod Klosterstræde og Gråbrødretorv er på torvet sammenbygget med en lidt ældre ejendom, Gråbrødretorv 19. Nummer 19 stammer fra 1730, mens de øvrige numre er opført omkring 1813-1816. En større ombygning i 1857-1858 giver de tre ejendomme et ensartet facadeudtryk, som kendertegner dem den dag i dag. Der hører et ganske lille asfalteret gårdrum til hjørnebebyggelsen samt en lysgård til Gråbrødretorv 19. Bebyggelsen rummer restaurationer i stueetagen og beboelse på de øvrige etager.

Følgende lejligheder er besigtiget: Restauranten med indgang fra smigfaget mod Gråbrødretorv; Gråbrødretorv 19: en lejlighed på 4. sal; Gråbrødretorv 21: en lejlighed på 4. sal; Gråbrødrestræde nr. 23: 2. sal til venstre, 3. sal til højre og venstre samt taglejligheden; Klosterstræde 20: kun trappen samt loftrummet er besigtiget.

Hele bebyggelsen er grundmuret og pudset og står fem etager høj med udnyttet tagetage og med kælder under. Ejendommen har en gråmalet, refendfuget stueetage, der afsluttes med en kordongesims samt en profileret gesims under taget. Gårdsiden er karakteriseret ved pudsede vægge, der afsluttes under taget med en udkraget, treleddet gesims. Vinduerne er hovedsageligt fra ombygningen i 1857 og magen til gadesiden, mens dørene fra den gennemgående forstuegang er fornyede med en enfløjet dør med tre fyldinger, tre galvaniserede hængsler og messinggreb. Heltaget er hængt med røde vingetegl; et rundet hjørneparti mod Gråbrødretorv har dog zinktag. Næsten alle vinduer på facaden sidder i indfatninger med et vandret blændingsfelt under vinduet. Vinduerne, som sandsynligvis stammer fra ombygningen i 1857-1858, er firerammede på første og anden etage og torammede på tredje og fjerde etage, fordi etagehøjderne her er mindre. Stueetagens vinduer er alle ændret til store butiksruder i nyere tid. Alle vinduer er hvidmalede. De tre hoveddøre ind til trapperne er ældre, tofløjede fyldingsdøre med dobbelte slaglister og overvinduer. Dørene til restauranterne er fornyede, men traditionelt udført. Dørene er malet mørkegrønne. Kvistene er nyere, torammede med helruder og zinkflunker. Mod gården er der adskillige vippetagvinduer og udluftningshætter samt tre utraditionelt udformede, blokformede skorstenspiber. En bred taskekvist på Klosterstræde 20 med zinkflunker og ikke traditionelt udført bræddebeklædning på forsiden afslutter trappeløbet på dette sted. En nyere tagterasse, der hører til den øverste lejlighed i Gråbrødrestræde 23, er opbygget hen over halvdelen af taget på Gråbrødretorv 19. I hjørnet ud mod torvet er der en nyere, støbt kældernedgang med trin og kørerampe. Der er yderligere to nedgange til kælderen, men de er begge lukket af med en nyere, riflet krydsfinerplader.

I det indre er planerne opbygget således, at der fra de fire hovedtrapper, nr. 19, nr. 21, nr. 23 og Klosterstræde 20 er gennemgående forstuegange, der fører fra gade og torv ind til hovedtrapperne og bagtil ud i gården. Hovedtrapperne ligger alle ind mod gården og er, bortset fra nr. 23, ligeløbs- eller kvartsvingstrapper med indstemte trin og drejede balustre, dog er balustrene i nr. 19 simple rundstokke. Nr. 23’s trappe er en treløbstrappe med mellemreposer. Lejlighederne er af varierende størrelse, men alle disponeret med stuer mod gaden og køkken mod gården. De senere indbyggede baderum ligger i tilslutning til køkkenener og entreer. Gulvene er overalt ældre bræddegulve af fyrretræ, væggene er pudsede og uden paneler og lofterne er overvejende glatte uden gesimser.

De fleste vinduer er, som tidligere nævnt, fra 1800-tallets midte med trekvartstaf på hjørnet, ældre håndsmedede anverfere er bevaret, rammerne er ofte ældre, men også en del fornyede. De indvendige døre er enkle trefyldingsdøre, en del med indstukne hængsler, enkelte tofløjede ældre døre er bevaret – snedkerapteringen og trapperne formodes at stamme fra den store ombygning i 1857-1858. Kælderen har nyere, støbte gulve, pudsede lofter og pudsede, kalkede vægge og nyere bræddeafdelte rum.

Bygningshistorie:
Gråbrødretorv 19 blev opført i tiden mellem 1728 og 1733 for snedker Bendix Pedersen. Huset var i 1733 på fire fag, tre etager højt med en gennemgående kvist over to fag. Ved bombardementet i 1807 blev huset beskadiget, især i tagetagen. Ved istandsættelsen i 1808 blev bygningen forhøjet med en etage. Før 1837 blev den atter forhøjet med en etage til sin nuværende højde. Resten af hjørnebebyggelsen er opført 1813-16 for R. Hiort Faber. Ved en ombygning i 1850’erne af facaderne fik facaderne den nuværende udsmykning, der skulle binde hele bebyggelsen sammen til en helhed.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

www. Indenforvoldene.dk


Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved hjørnebebyggelsen knytter sig til dens funktion som markering og afrunding af hjørnet mellem Gråbrødrestræde og Klosterstræde og dens tilpasning til Gråbrødretorv med det indadgående hjørne ved Gråbrødretorv 19.

Med sine proportioner og formsprog er den store bebyggelse med til at ramme Gråbrødretorv ind og danne overgang til den tilstødende Klosterstræde.

Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til ejendommen, der som hjørnehus, sammenbygget med det noget ældre Gråbrødretorv 19, er en repræsentant for byggeriet i det genrejste København efter bombardementet i 1807. Denne bygningskampagne var noget mere langvarig og træg end den langt mere effektivt gennemførte og meget homogene genopbygning efter bybranden i 1795. Dette fordi krigsårenes turbulente forhold og en voldsom økonomisk afmatning med bl.a. statsbankerotten i 1813 påvirkede de førhen generelt yderst velbeslåede københavnske borgerfamiliers økonomi drastisk. Men der blev dog også bygget mange udmærkede huse denne gang, som ejendommen her er et vigtigt udtryk for. Langsomt, men sikkert genrejstes de ødelagte dele af Gråbrødretorv i tidens sene klassicistiske stil, der er karakteriseret ved enkelhed, mådehold og regelmæssighed.

Ejendommens særlige kulturhistoriske værdi ligger i den sikre udnyttelse af de klassicistiske idealer for facader og bygningsdetaljer, der var blevet grundlagt af Harsdorff i slutningen af 1700-tallet og videreført af hans forskellige elever og efterfølgere. Det ses her i brugen af refendfugning af kælder- og stueetage op til kordongesimsen, der understøtter resten af ejendommens facader til torv og stræde samt den faste vinduestakt og de skråt afskårne hjørner. Vinduernes placering i et let tilbagetrukket felt med diskrete blændinger under er et nedtonet, senklassicistisk træk og stammer formentlig fra den store ombygning i 1857-1858.

I det indre knytter sig primært kulturhistorisk værdi til de overvejende velbevarede og for et borgerhus traditionelle planløsninger med de repræsentative stuer og rum mod torvet og strædet på forhusenes hovedetager - herunder med smigfagsstuen og flere stuer anbragt en suite - mens køkkenfaciliteter og domestikrum er placeret til gårdsiden. Endelig kommer de fire trappeopgange med gennemgang til gården.

Arkitektonisk værdi:
Der knytter sig arkitektonisk værdi til ejendommen, som står i en nedtonet klassicistisk stil, der er karakteriseret ved gennemgående mådehold i udtrykket, en diskret elegance og regelmæssighed i facadernes udformning og en uhyre enkel ornamentik. Ejendommens særlige arkitektoniske værdi ligger i den sikre udnyttelse af de klassicistiske idealer for facader og bygningsdetaljer. Hertil knytter der sig arkitektonisk værdi til den effektfulde brug af refendfugning af forhusenes kælder- og stueetage op til kordongesimsen, der understøtter resten af ejendommen. Hertil kommer den faste vinduestakt og vinduesindfatningernes markering på hovedfacaden og smigfagene.

I det indre knytter der sig primært arkitektonisk værdi til de generelt velbevarede planløsninger og de mere praktisk orienterede rum mod gården, alt holdt i uhyre enkel stil uden det snedkerinventar, som ellers var almindeligt i perioden. Trappeopgangene er uden dekorationer, men trapperne er traditionelle og velbevarede.

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig til ejendommens ydre med det store og markante hjørnehus, der går ind på Gråbrødretorv og omfatter Gråbrødretorv 19 – et ældre hus, som er inddraget i bebyggelsen ved en ombygning i 1857-1858. Bebyggelsens bærende fredningsværdi ligger i den sikre udnyttelse af de klassicistiske idealer for facader og bygningsdetaljer. Hertil hører den effektfulde brug af refendfugning af kælder- og stueetage op til kordongesimsen, der understøtter resten af ejendommens samlede, helstøbte udtryk som udpræget blikfang i Gråbrødretorvs ene ende. Hertil kommer den faste vinduestakt med traditionelt udførte fire- og torammede vinduer. Endelig kommer den overvejende traditionelle materialeholdning fra kælder til kvist i det ydre.

I det indre knytter sig bærende værdier til de overvejende velbevarede, traditionelle planløsninger med de repræsentative stuer og rum mod torvet og strædet på ejendommens hovedetager, første og anden etage - herunder smigfagsstuernes udformning - mens køkkenfaciliteter og værelser er placeret til gårdsiden. I alle etager er der værdi i den traditionelle materialeholdning, som overalt er meget enkel og uden dekorationer. Endelig kommer de fire gennemgående forstuegange med tilhørende trapper, der også er holdt i en uhyre enkel og funktionel udførelse. Trapper, vinduer og døre stammer formodentlig fra 1800-tallets midte eller kort før, men enkelte vinduer kan være ældre.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
14-04-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
49/44

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
26-07-1985
Begrundelse:
Journal nr.:
2001-926/101-0024


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Gråbrødretorv 19

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap