Sag: Købmagergade 13

Købmagergade 13, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Købmagergade 13
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Købmagergade 13
Kommune:
København
Omfang:
Forhus (1729-30, ombygget 1852) med sidehuse af bindingsværk (før 1759), trappehus (1847), mellembygning (1729, forhøjet 1800), sidehus i bageste gård (1801) samt baghuse (før 1800 og 1898).
Fredet 1974.*
Beskrivelse:
I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Trappehuset blev ikke besigtiget i det indre under besigtigelsen.

Købmagergade 13 ligger ved tæt Højbro Plads og består af et kompleks af bygninger med et tilhørende delvist brostensbelagt gårdmiljø. Forhusets stueetage og første sal anvendes til erhverv, mens resten af anlægget anvendes til boliger. Det bageste baghus opført i 1960’erne er ikke omfattet af fredningen.

Det grundmurede forhus er seks fag bredt og fire etager højt. Taget er et heltag belagt med skifer. I tagfladen sidder en skorstenspibe og flere nyere og ældre tagvinduer. I mansarden mod gaden sidder fire kviste. Mod gården ses tre kviste. Facaden er muret og pudset. Underetagen er refendfuget op til en pudset båndgesims, herover er muren glatpudset. Under tredje etage ses en kordongesims, og facaden afsluttes af en hovedgesims. Facaden er sandfarvet i stueetagen og lys grå på murfladerne herover, mens kordon- og hovedgesims er hvidkalkede. Over vinduerne på første og anden sal er der pudsede, profilerede fordakninger. I det vestre fag sidder en gennemgående portgennemgang med en nyere glasdør med et nyere tredelt overvindue. I portgennemgangen sidder en nyere hoveddør af glas, der giver adgang til trappeopgangen. Portgennemgangen er belagt med fliser. De traditionelt udførte vinduer er overvejende tre- eller firerammede med to ruder i de nederste rammer. På første etage ses nyere etrammede vinduer og i stueetagen nyere butiksvinduer. Mod gården er muren pudset og afsluttes af en hovedgesims. De traditionelt udførte vinduer er overvejende tre-, fire- eller seksrammede. Alle vinduer er hvidmalede.

Stueetagen anvendes til butikslokaler med indgang direkte fra gaden. Fra baglokalet er der adgang til kælderen under huset. Adgang til resten af huset sker fra portgennemgangen. I det indre er en ældre hovedtrappe med drejede balustre og håndliste af ædeltræ bevaret. Herfra er der adgang til lejlighederne, hvoraf der er én på hver etage. Derudover er der adgang til lejlighederne i sidehuset. Første etage anvendes til frisørsalon, hvor dele af den ældre planløsning er bevaret med en mindre forstue, tidligere opholdstue med kabinetter mod gaden, mens køkken, gang og et mindre rum vender mod trappeopgangen som ligger mod gårdrummet. Der er delvis åben forbindelse mellem rummet mod gården og den tidligere opholdsstue. På de øvrige etager er de ældre planløsninger i overvejende grad bevaret med opholdsstue med kabinetter mod gaden. Mod gården ligger køkken, gang, badeværelse, værelse og forstue. Mansarden er indrettet til bolig med samme planløsning. Der er ældre bygningsdele og -detaljer bevaret, herunder paneler, stukkatur, fyldingsdøre med greb, hængsler og gerichter. Vinduerne er både koblede og har forsatsruder. Overfladerne er både ældre, traditionelle og nyere, herunder brædde- og parketgulve, pudsede vægge og lofter, linoleum og fliser. Herudover ses et nyere, nedhængt loft på første etage.

I den østre side er forhuset sammenbygget med et sidehus i to etager som er bygget sammen med en mellembygning i to etager og som har et påbygget trappehus. Alle tre bygninger er opført i bindingsværk med gulkalkede tavl og sortopstolpet træværk. Heltaget er hængt med røde tagteglsten, og i tagfladen mod gårdrummet ses flere kviste, mens en række nyere tagvinduer ses i tagfladen mod nabogården. På langsiden mod gårdrummet ses en kældernedgang langs med facaden. De traditionelt udførte vinduer er overvejende firerammede med to ruder i de nederste rammer, men der ligeledes er et- og torammede vinduer. Alle vinduer er grønmalede. I mellembygningen er en traditionelt udført dør med bræddebeklædning med en nyere trappe af natursten foran. Herover ses to etrammede overvinduer. I trappetårnet ses en ældre revledør og ældre torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Alle døre er sortmalede.

I sidehusets indre ligger der en lejlighed på førstesalen og i tagetagen. Stueetagen bliver anvendt til butikslokale med åben adgang fra forhuset via en nyere trappe. Der er adgang til lejlighederne fra forhusets trappe. Lejlighederne er indrettet med en nyere planløsning med en mindre forstue med adgang til badeværelse og opholdsstue og i tagetagen med adgang til køkken. Herefter ligger en række værelser. På førstesalen ligger køkkenet i mellembygningen. Overfladerne er en blanding af nyere og traditionelle, herunder parket- og bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt fliser. Der er nyere glatte døre i lejlighederne. I spidsloftet ses opbevaringsrum og understrøget tag. Vinduerne har forsatsruder.

Sidehuset i den første gård er sammenbygget med et baghus, der begge er opført i bindingsværk med gulkalkede tavl og sortopstolpet træværk samt en sortmalet sokkel.

Sidehuset er opført i fire etager. Halvtaget er behængt med røde teglsten. I tagfladerne ses flere nyere og ældre tagvinduer. I hjørnet ved side- og baghus ligger indgangen til begge huse i en niche. Sidehuset har to ældre revledøre, hvor der foran den ene ses en nyere trappe af natursten med tre trin og værn. De ældre og traditionelt udførte vinduer er overvejende torammede med tre ruder i hver ramme. Vinduerne er grønmalede.

I sidehusets indre er der en lejlighed på hver etage. Der er adgang fra en ældre trappeopgang som ligger i baghuset. Lejlighederne er indrettet med en mindre forstue med adgang til et opholdsrum med et mindre køkken. Mod mellembygningen ligger et mindre værelse og badeværelse. I den øverste lejlighed er der fra opholdsstuen adgang til en hems. Overfladerne er en blanding af nyere, traditionelle og ældre, herunder bræddegulve, fliser, pudsede vægge og lofter samt vægge af bindingsværk.
 
Baghuset i den første gård er opført i tre etager. I den vestre side er en portgennemgang med synligt bjælkelag. Heltaget er hængt med røde teglsten. I tagfladerne ses tre kviste. Og i rygningen ses en ældre skorstenspibe. I det midterste fag på både facade og bagside sidder en ældre tofløjet fyldingsdør med underdelt overvindue. I det østre fag, ved sammenbygningen med sidehuset i første gård, sidder en nyere dør med bræddebeklædning. På bagsiden af huset er en nyere trappe til første sal. De traditionelt udførte vinduer er en blanding af to- og firerammede vinduer med enten tre ruder i hver ramme eller to ruder i de nederste rammer. Vinduer og døre er grønmalede.

I det indre er der adgang til husets lejligheder enten fra opgangen i midten af huset eller opgangen ved hjørnet af side- og baghus. Tagetagen er udnyttet til beboelse. En enkelt lejlighed har forbindelse til sidehusets tageetage i den bageste gård. Lejlighederne har stort set ensartede planløsninger med en mindre forstue, en opholdsstue med adgang til køkken og herunder et eller flere værelser samt badeværelse. Overfladerne er en blanding mellem ældre, traditionelle og nyere, herunder brædde- og parketgulve, pudsede vægge og lofter, vægge af bindingsværk, tæpper og fliser. Der er enkelte traditionelt udførte fyldings- og revledøre. 

I den bageste gård ligger et sidehus i to etager og et baghus i en etage som dels er bygget sammen dels er sidehuset bygget sammen med baghuset som har indgang fra den første gård. Begge huse er opført i bindingsværk med sortopstolpet træværk og gulkalkede tavl samt en sortmalet sokkel. Begge huse har heltage som er hængt med røde teglsten. I tagfladerne ses flere nyere tagvinduer, en kvist og udluftningshætter. I baghusets facade ses et nyere vinduesparti med to store vinduer og fire mindre. I sidehuset ses en ældre fyldingsdør og en nyere, tofløjet dør. Begge døre er sortmalede. De ældre og traditionelt udførte vinduer er overvejende torammede, men der ses også et etrammet og et torammet vindue med tophængt overvindue. Vinduerne er grønmalede.

I det indre er der i stueetagen indrettet et nyere køkken i baghuset. I sidehuset ligger der et nyere badeværelse og opholdsrum. Der er adgang til forhusets førstesal fra det sammenbyggede baghus med indgang fra den første gård. Lejligheden er her indrettet med en mindre forstue, et opholdsrum med åben forbindelse til køkken og endnu en opholdsstue i baghusets udnyttede tageetage. Herudover er der et værelse. Vinduerne er både koblede og har forsatsruder. Overfladerne er en blanding af nyere, traditionelle og ældre, herunder pudsede vægge og lofter, parket, fliser og plankegulve.
Bygningshistorie:
Forhuset blev opført i 1729-30 for klædekræmmer Thomas Sauer. Oprindeligt var huset tre etager højt med frontispice over to fag. I 1847 blev facaden pudset og forsynet med kordongesims. I 1852 blev forhuset forhøjet med en etage og fik sin nuværende størrelse. På samme tidspunkt forsvandt frontispicen, og der blev opsat et skiferdækket heltag. I 1888 blev kælder og første etage kvaderfuget. Fra 1756 var der butiksindretning i stueetagen.
kilder:
Meddelelser fra Københavns Bygningsvæsen, nr. 1, 1974.

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Købmagergade 13 er knyttet til placeringen i middelalderbyens kompakte bebyggelse, hvor facaden understøtter samhørigheden med de andre bygninger i gaden med de ens bygningshøjder, de mange steder gennemgående gesimsbånd, de korte facadelængder og de klassiske proportioneringsregler. Det er en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele, selvom de enkelte bygninger stammer fra forskellige perioder.

Hertil kommer den miljømæssige værdi af den traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus, side- og baghuse omkring et relativt lille gårdrum, hvilket er karakteristisk for den tætte, indre by.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Købmagergade 13 knytter sig i det ydre til ejendommen bestående af for-, side- og baghuse samt mellembygning og trappetårn med forhusets repræsentative facades klassicistiske udtryk, der er kommet til i midten af 1800-tallet, med refendfuget underetage og glatpudset overfacade og samtlige klassicistiske stilelementer, herunder kordon- og hovedgesims. Gårdsiden er helt enkelt udformet med en hovedgesims. Kontrasten mellem facade og gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. I kontrast til forhusets facade står ligeledes de enkle facader i bindingsværk på side- og baghuse, der vidner om, at bygningerne har haft en funktionsbetinget oprindelse. Således er det samlede anlæg bestående af for-, side- og baghuse et repræsentativt eksempel på et københavnsk beboelseshus med herskabsbolig og tilhørende side- og baghuse fra begyndelsen af 1700-tallet og ombygget med et klassicistisk udtryk i midten af 1800-tallet.

Der er ligeledes kulturhistorisk værdi relateret til bindingsværket i side- og baghusene. Ejendommen ligger i Frimands kvarter, som er placeret mellem Skindergade, Købmagergade og Strøget. Det var et af de kvarterer, der udbrændte næsten totalt i 1728, men som kun led ringe skade ved de senere brande. Det er samtidig et område, hvor de moderne city-funktioner ikke er trængt så voldsomt ind. Derfor er der i forhold til de andre kvarterer i København mange bevarede bindingsværkhuse i Frimands kvarter.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets traditionelle disponering med butik i stueetage samt lejligheder herover samt de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stue og kabinetter mod gaden, trapperum, køkken og et kabinet mod gården. Side- og baghusenes nyere planløsninger afspejler sandsynligvis, at disse bygninger først i nyere tid er blevet indrettet til moderne boliger. Således er den herskende levevis i datiden stadig aflæselig i bygningernes indretning. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til forhusets velbevarede interiør med en høj håndværksmæssige standard på trapper, døre og panelering.

Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi i det indre sig til hierarkiet mellem bygningerne, hvor forhusets lejligheder med stukkatur og paneler i forhold til side- og baghusenes mere ydmyge og simple interiør vidner om, at bygningerne har haft forskellig anvendelse.
Arkitektonisk værdi:
Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med bånd-, kordon- og hovedgesims, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til bygningens overordnede rolige og værdige fremtræden.

Hertil kommer gården, der med sine gulkalkede murflader og sortopstolpet træværk fremstår særdeles stemningsfuldt.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de rummelige stuer og kabinetter samt trapperummet, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med klassicismes lette og diskrete elegance.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det samlede anlæg bestående af for-, side- og baghuse med mellembygning og trappetårn opført i grundmur og bindingsværk med teglhængte heltage. Hertil kommer alle facader og gårdsider samt portgennemgange med alle ældre og traditionelt udførte bygningsdetaljer, herunder bånd og gesimser, sålbænke, skorstenspiber, døre og vinduer samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af de ældre grundplaner på alle etager i for-, side- og baghuse med stuer og kabinetter mod gaden, køkken, badeværelse, trapperum og et kabinet mod gården. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder tagkonstruktionen, trapper, skorstene, fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, panelering, pudsede vægge og lofter, vægge af bindingsværk, stukkatur, vinduernes stormkroge og anverfere samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
26-04-1974
Begrundelse:
Journal nr.:
0000

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
26-04-1974
Begrundelse:
Journal nr.:
66-15-96/76


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Købmagergade 13

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap