Sag: Pakhusene, Overgaden neden Vandet 19

Overgaden neden Vandet 019, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
3
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Pakhusene, Overgaden neden Vandet 19
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Overgaden neden Vandet 019
Kommune:
København
Omfang:
Det store pakhus (1806), det ombyggede pakhus nordøstligst på grunden samt det lille baghus ved ejendommens nordvestre skel.
Fredet 1959.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

De to pakhuse ligger centralt på Christianshavn ud til Christianshavns Kanal. Pakhusene er forbundet af et portrum med en nyere port i træ, hvorover er der en terrasse. Det sydligste pakhus er på gårdsiden sammenbygget med en nyere bygning, der ikke er omfattet af fredningen. På gårdsiden af det nordligste pakhus er en mindre tilbygning.

Det sydligste pakhus er i fem fag i tre etager over en kælder. Pakhuset er grundmuret over en granitsokkel og har en hejsekvist i to etager. Pakhuset afsluttes af et rødt, teglhængt heltag. I taget er desuden to pultkviste med flunker i bindingsværk. Facaden er gulmalet og afsluttes af en hvidmalet, profileret hovedgesims. Mod gårdsiden er facaden pudset og gulmalet med hvidmalet, aftrappet hovedgesims. Hejsekvisten har trekantsfronton med hejsebom. Mod gaden er en ældre, tofløjet bræddedør samt en ældre, smal og rundbuet bræddedør i det østligste fag. I midterfaget ses i alle etager hejseluger, der nu er nyere franske altaner med ældre skodder og ellers nyere, traditionelt udførte, enrammede vinduer. I kælderniveau er ældre lemme. Vinduer, hejseluger samt kælderlemme er fladbuede og falsede, og alt træværk er malet mørkegrønt.

I det indre er det sydligste pakhus indrettet til kontorformål, hvor adgang til etagerne sker fra det nyere, ikke-fredet sidehus. Hver etage er et stort, åbent rum med synlig konstruktion af søjle, bjælke og kopbånd. Hertil nyere overflader, herunder bræddegulv, filsede vægge og pudsede lofter med synligt, kraftigt bjælkelag.

Det nordligste pakhus er grundmuret i tre fag og tre etager over en kælder. Pakhuset hviler på en granitsokkel og afsluttes af et rødt tegltag, hvor der i rygningen er en muret, pudset skorstenspibe med sokkel og krave. I tagfladerne er to kviste med fladbuede zinktage. Facaden er i blank mur og afsluttes af en muret, aftrappet gesims båret af en muret buefrise. Gårdsiden og gavlen er vandskuret. To granittrin fører op til en ældre, fladbuet bræddedør. Mod gårdsiden er en bræddedør. Vinduerne er ældre og torammede. Vinduerne har murede sålbænke og fladbuede stik. I gavlen er to nyere franske altaner og en hejsebom.

I det indre er det nordligste pakhus indrettet til beboelse. Mod gårdsiden er en ældre trappe, der forbinder etagerne. Hver etage har midterskillevæg med et større rum mod kanalen og sekundære rum som køkken og badeværelse mod gårdsiden. Der er ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter med synligt bjælkelag i tageetagen. Dørene er nyere bræddedøre. Vinduerne er fortrinsvist ældre af forsatstypen.

Baghuset er grundmuret i to etager med en gavlkvist over midterste fag med et teglhængt, ubrudt halvtag. Facaden er gulkalket og afsluttes af en hvidmalet, profileret hovedgesims. Hoveddøren er ældre med bræddedør med opsprossede ruder i den øverste del. For enden af en nyere ligeløbstrappe, der fører til første etage er en tofløjet dør med opsprossede ruder i. Vinduerne er både ældre og nyere, men traditionelt udførte og torammede med ottedelte ruder i den nederste etage og seksdelte i den øverste. I gavlkvisten er et nyere vindue med tredelte ruder. Alle vinduer, døre og trappe er blåmalede.

I det indre er baghuset indrettet til et værksted. Gulvet er i stueetagen støbt og på første etage er ældre bræddegulv. Væggene er vandskuret og der er synligt bjælkelag. En nyere ligeløbstrappe forbinder etagerne.    

Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner.
I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget.
Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse.
I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning.
Christianshavns Kanal danner akse på Christianshavn og opdeler bydelen i en ”nederby” og en ”overby”. Heraf navnene på gaderne Overgaden neden Vandet og Overgaden oven Vandet. Overgaden kaldtes oprindelig Ufergade efter det tyske ord for kyst eller bred. Den karakterfulde randbebyggelse med boliger blandet med erhverv, kajernes træer, det lave bolværks solide tømmerkonstruktion og de mange fortøjede lyst- og husbåde skaber en særlig intimitet og stemning.
Det store pakhus blev opført i 1806 og står i stort set som ved opførelsen. Baghuset blev bygget af H. Bohn i 1855.
kilder:
Historiske huse på Christianshavn, Fortegnelse over bevaringsværdige bygninger fra før o.1870, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1993.
Jørgen Seltoft: Arbejdets bygninger, Danmarks arkitektur, København 1979

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Caspar Jørgensen: Magasiner og Pakhuse i Danmark 1550-1850, København 2016

http://www.indenforvoldene.dk/

Hans Folke, Helge Gamrath og Den Store Danske Encyklopædi

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til pakhusenes beliggenhed ud til Christianshavns kanal. Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til sammenhængen med Torvegade 38, som grunden tidligere var en del af. Hertil kommer pakhusenes beliggenhed på Christianshavn og Overgaden Neden Vandet, hvor den indgår i den samlede ældre bebyggelse og bidrager til Christianshavns historie, hvor der både var industri og beboelse. Endelig har sammenhængen med baghuset miljømæssig værdi, da det tilsammen skaber et mindre industrielt miljø bestående af pakhus og baghus.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved pakhusene, Overgaden neden Vandet 19 knytter sig til ejendommen som eksempel på 1800-tallets pakhuse, der afspejler Christianshavns industrimæssige fortid.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre for det sydligste pakhus til facadens opbygning og de mange spor, der gør at bygningens tidligere funktion som pakhus fortsat er nem aflæselig. Herunder den simple facadeopbygning, lugerne med skodder, hejsekvisten, hejsebommen og det brede midterfag med de relativt store muråbninger i hejsekvistene, hvor igennem man kunne laste varer ind og ud. Hertil kommer den tidstypiske facade, der kan ses som et kompromis mellem datidens klassicistiske idealer og pakhusets funktionelle udtryk, hvor facaden er taktfast, og symmetrisk og dekorationerne begrænses til gesims og fronton, hvilket også er typisk for funktionsbygninger.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de store åbne etagedæk med den synlige og kraftige konstruktion, der viser at bygningen har kunnet bære en stor og tung last.

Den kulturhistoriske værdi for det ombyggede nordligste pakhus knytter sig i det ydre til den taktfaste facade med hoveddør og skorstenspiben i rygningen, der viser at denne bygning er ombygget til beboelse, mens hejsebommen i gavlen og de større åbninger under er reminiscenser fra bygningens tid som pakhus. Hertil kommer buefrisen, der er en tidstypisk facadeudsmykning fra 1800-tallet. Endelig har forskellen mellem den repræsentative facade og den prunkløse gårdside kulturhistorisk værdi, da det var vigtigt for selv funktionsbygninger at fremstå repræsentative i gadebilledet.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den traditionelle plan med stuer mod gaden og mindre funktionelle rum mod gårdsiden samt til de få bevarede ældre bygningsdele og detaljer, der vidner om bygningens alder.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig for baghusets ydre til dets mindre volumen og prunkløse fremtoning, hvor dekorationen begrænses til vinduer, døre og trappens værn og viser med tydlighed, at der er tale om en funktionsbygning. Hertil kommer halvtaget, da bygningen er bygget om en anden bygning, således at de små, trange gårdrum blev bedst muligt udnyttet.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til rummene uden skillevægge og rå materialeholdning med helholdsvis støbt gulv og bræddegulv, vandskurede vægge og synligt bjælkelag, der understreger bygningens funktion som værksted.

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi i det dyre for det store pakhus knytter sig til bygningens store, formmæssige sluttethed samt facadens opbygning, der er dikteret af en konsekvent pragmatisme. Facadens proportionering er harmonisk med en taktfast og symmetrisk facade, der giver bygningen både rytme og balance. Bygningens høje og slanke form understreges af den dobbelte hejsekvist, der igen fremhæves af frontonen. De funktionsbestemte detaljer, herunder pakhusåbninger, hejsekviste med hejseværk, porten bidrager tillige til opfattelsen af en yderst velproportioneret og funktionsbestemt bygningskrop. 

I det indre knytter den arkitektonisk værdi sig til de store, gennemlyste og åbne rum med de kraftige konstruktioner.

Den arkitektoniske værdi knytter sig for det ombyggede pakhus til den enkle og taktfaste facade, hvor udsmykningen begrænses til den taktfaste vinduessætning med stik og sålbænke samt til den aftrappede gesims og buefrisen, der elegant danner overgangen til taget.

Den arkitektoniske værdi for baghusets ydre knytter sig til dens enkle komposition, der centrerer sig om gavlkvisten. Hertil den ubrudte tagflade og de sprossede vinduer, der giver den ellers beskedne bygning et harmonisk og værdigt udtryk.


Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til Pakhusene, Overgaden neden Vandet 19, som repræsentanter for et mindre industrielt miljø fra begyndelsen af 1800-årerne.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det grundmurede pakhus med den enkle og funktionelle facade med granitsokkel, teglhængte heltag med bindingsværkskviste, den dobbelte hejsekviste med fronton, pudsede murflader med taktfaste muråbninger og profilerede gesims samt døre, luger, lemme og skodder. Hertil kommer hejsebommen og den traditionelle materialeholdning i øvrigt.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de store, åbne etagedæk med synlige konstruktioner. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre for det ombyggede pakhus til den grundmurede bygning med heltag med kviste og skorstenspibe i rygningen. Til den repræsentative facade i blank mur med alle murdetaljer, herunder stik, sålbænke, gesims og buefrise samt til den taktfaste vinduessætning og bræddedøren samt den mere prunkløse bagside og de ældre vinduer. Tillige de større muråbninger i gavlen samt hejsebommen. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende frednings værdier knytter sig i det indre til den traditionelle plan med stuer mod gaden og mindre rum mod gården, til den ældre trappe og de ældre vinduer med anverfere og stormkroge. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det grundmurede baghus med ubrudt halvtag samt gavlkvist. Tillige knytter de bærende fredningsværdier sig til trappen og de ældre opsprossede vinduer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de store, åbne rum med enkle overflader, herunder støbt gulv, bræddegulv, kalkede vægge, synlige bjælker. Desuden de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer samt til den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
3
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
27-08-1982
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-119/80

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
26-01-1981
Begrundelse:
Journal nr.:
6/59

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-04-1959
Begrundelse:
Journal nr.:
6/59


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Overgaden neden Vandet 019, Christianshavns kv. 163. Bygningshistorisk undersøgelse. 8 sider inkl. udskrifter af arkivalier. Vibeke Bøisen. August 1980.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 3


Fredet bygning Overgaden Neden Vandet 19D
Fredet bygning Overgaden Neden Vandet 19C
Fredet bygning Overgaden Neden Vandet 19A

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap