Sag: Fiolstræde 16

Fiolstræde 16, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Fiolstræde 16
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Fiolstræde 16
Kommune:
København
Omfang:
Forhus (1728-32, istandsat og forhøjet med en etage 1807) med trappehus. Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden til bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Hele ejendommen er besigtiget på nær spidsloftet.
 
Huset er seks fag bredt og tre etager højt over en høj kælder, der er dog i nyere tid indrettet en lejlighed i tagetagen. I første fag fra nord er indgangspartiet hævet over gadeniveau med fire trin, ligesom der er nedgang til en kælder i andet fag fra nord. Kælder- og stueetagen anvendes til erhverv, mens de øvrige etager er boliger.

Facaden er muret og pudset og underetagen refendfuget op til en cordongesims i form af en bort af slynget bladværk og drueklaser herover er muren glatpudset. Mellem anden og tredje etage er et fladt, tilbageliggende felt, der er glatpudset. Facaden afsluttes øverst af en muret gesims. Mod gården er tilbygget et etfags sidehus over forshusets første fag fra nord, hvor muren ligesom på forhuset er berappet og gesimsen består af få retkantede led. Forstuegangen leder ud i det lille sidehus, hvorfra der er fire trin ned til en gårdvendt dør i sidehuset. Farveholdningen er lys grøn på murfladerne, hvidmalede gesimser og kordongesimsens bladværk er malet grønt med blålilla druer. Mod gården er murfladerne kalket hvide.

Vinduerne mod gaden er firerammede med to ruder i underrammerne, og udfor butikslokalerne i kælder- og stueetage er nyere helrudevinduer. Mod gården er flere vinduer firerammede lig dem mod gaden, men der ses også firerammede vinduer med fire og seks ruder i rammerne. Der er ligeledes torammede, opsrossede vinduer i øverste etage. Mod gaden er karmene primært ældre med nyere, traditionelt udførte rammer, mens vinduernes karme og rammer mod gården overvejende er ældre. Vinduerne er alle malet mørkegrønne. Indgangsdøren er en ældre, mørkegrønmalet fyldingsdør med bosserede fyldinger i øverste halvdel. Over døren er et opsprosset overvindue. Taget er et heltag med røde vingetegl, og i rygningen er en stor, særdeles høj, blokformet, berappet skorsten. I begge tagflader ses både nyere og ældre, traditionelt udførte kviste.

I det indre er der en gennemgående forstuegang i stuen, der giver adgang til butikslokalerne i stueetagen, til trappen samt udgang til gården. Herfra er der adgang til lejlighederne, hvoraf der er én på hver etage og en i tagetagen. Lejlighederne har køkken med bevarede ildstedskapper, et lille, i nyere tid indrettet badeværelse mod gården, samt et kammer på et fag. Mod gaden er der enten en trefagsstue, flankeret af et etfags kabinet og en tofags stue eller tre tofags stuer.  Der er bevaret flere kaminpladser i stuerne, der er indrammet af en kanneleret liste med rombeformet ”kapitæl”. Butikslokalerne i kælder og stueetage er indrettet med mindre rum mod gården og der er helt eller delvist bevarede køkkenildsteder i begge etager. Mod gaden er etagerne indrettet med et åbnet butikslokale. Trappen er en ligeløbstrappe med indstemte, vinylbeklædte trin og drejede balustre samt en gråmalet håndliste. Der er pudset under løbene.
 
På første etage er der lysningspaneler mod gaden, brystningspaneler under vinduerne samt fodpaneler på de øvrige vægge i stuerne mod gaden. Kammeret mod gården er fuldpaneleret og på midterskillevæggen. Lejligheden på anden etage er helpaneleret mod gaden og har brystningspaneler på de øvrige vægge i stuerne mod gaden, ligesom der ses ældre brystningspaneler i taglejligheden. Lofterne er pudsede og har i første og anden etages lejlighed en lille, profileret loftgesims samt enkelte rosetter.

Vinduerne har flade poste med kvartstaf på hjørnerne og flere med tilhørende anverfere og stormkroge. Enkelte døre er fra opførelsen og er enfløjede med tre fyldinger, hvor spejlet har konvekse hjørner samt indstukne hængsler. Indfatningerne er samtidige og har let underskårne profiler. Der er dog også nyere døre fra 1800-tallets første halvdel med tre fyldinger og tilhørende gerichter, messinggreb og beslåning. Gulvene er fornyede og er udført som parketgulve eller nye finergulve. I taglejligheden er tagværket omkring den tidligere kvist delvist synlig i den midterste stue mod gaden. Butikken i stueetagen har nålefiltbeklædte gulve, tapeteserede vægge og pladebeklædte lofter. Kælderen er karakteriseret ved murede, pudsede vægge og enkelte synlige bjælker, hvorimellem der er opsat plader. Gulvene er støbte eller bræddebeklædte. I kælderen ses endvidere døre med tre fyldinger fra bygningens opførelse.
Bygningshistorie:
I den første brandforsikringsbeskrivelse fra 1731 beskrives ejendommen som et bindingsværksgadehus, seks fag langt, to etager højt med en kvist over fire fag samt en grundmuret kælder.
I 1798 betegnes ejendommen som et forhus af mur og bindingsværk over seks fag, to etager højt, og med gennemgående kvist over fire fag bærende et heltag. Der er kælder under hele huset. Ruminddelingen er i kælderen, det nuværende forretningslokale, indrettet med et "brolagt kammer" frem for nedgangen og et rum i tre fag ud til gaden. Forstue og køkken er brolagt med mursten lagt på fladen. I stueetagen er det nuværende forretningslokale ligeledes opdelt i et rum på tre fag ved siden af et rum på to fag. Stuer og sale i huset beskrives som havende gipsede lofter, hvide eller malede vægge med bryst og pillepaneler og bræddegulve. Vinduerne er "engelske rammer med hvidt glas og store ruder til gaden", dvs. oplukkelige vinduer med klart glas. Kældervinduerne er udstyret med udvendige skodder. Dørene er fyldingsdøre med hollandske låse. Der er køkken på alle etager med åben skorsten. "Fyrstedet" er belagt med jernplader, der er desuden "rettebænk, trævask, hylder og rækker" samt spisekammer. Opvarmning af "vindovne med tromle og rør" eller bilæggerovne.  Sanitære indretninger nævnes ikke.

Fra 1807 beskrives ejendommen med grundmuret facade, bagsiden til og med første etage samt den ene gavl er ligeledes grundmuret. Resten af huset er endnu i bindingsværk. Fra 1807 er den tidligere firefagskvist ombygget til den nuværende anden etages lejlighed. Tagetagen herover står tom til 1873 hvorefter den nuværende taglejlighed indrettes.

Kælderen benævnes fra 1854 som "boutik" og er da forsynet med glasdør, og fra 1902 er den nævnte væg til højre for nedgangen fjernet og ruminddelingen som den nuværende. Køkkenets betongulv nævnes første i 1893. Fra 1931 nævnes den udvendige flisebeklædning af hussoklen og kældernedgangen. I butikken i stueetagen beskrives forretningslokalet fra 1931 som det ser ud i dag, idet den tidligere nævnte skillevæg bliver fjernet. Trappen af nexøsandsten fra gaden til hoveddøren erstattes fra 1893 af en jerntrappe. Denne udskiftes dog, sandsynligvis i 1920 med den nuværende granitstenstrappe. Gas og indlagt vand nævnes fra 1893 og elektricitet indlægges efter 1911.

Fra 1807 nævnes et dobbelt lokum i trappehuset i stueetagen. Frem til 1936 nævnes pissoir og retirade i gården. Herefter indrettes WC på alle etager.

Bygningen er siden blevet restaureret og moderniseret løbende, herunder en facaderestaurering i 1900-tallets slutning
kilder:
Bygningshistorisk beskrivelse ved ejer i forbindelse med restaurering 1986.

Kulturstyrelsens Sagsarkiv.

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Fiolstræde 16 knytter sig til bygningens beliggenhed i husrækken i gaden, der består af lignende bygninger fra samme periode. Facaden understøtter samhørigheden med de andre bygninger i gaden med de ensartede bygningshøjder, de mange gennemgående gesimsbånd, de ens facadelængder og de klassiske proportioneringsregler. Det er en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele, der danner et stemningsfuldt gademiljø. Således er Fiolstræde 16 med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur og velbevarede kulturmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Fiolstræde 16 knytter sig i det ydre til bygningen bestående af for- og et kort sidehus, med den repræsentative facades klassicistiske udtryk med refendfuget underfacade, glatpudsede murflader og samtlige klassicistiske stilelementer, herunder cordongesims med bort af bladværk med drueklasser, det glatte tilbagetrukne felt og den retkantede hovedgesims, der inddeler facaden vandret. I kontrast hertil står den enkle, kalkede gårdside uden væsentlig dekoration. Kontrasten mellem facade og gårdside er karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Den klassicistiske facade afspejler også tydeligt den gennemgribende ombygning, som bygningen undergik omkring 1807, hvor den for ildebrandshusene så karakteristiske gavlkvist blev fjernet og ændret til en fuld etage. Således er det samlede anlæg bestående af for- og sidehus, et repræsentativt eksempel på et Københavnsk beboelseshus opført i 1731 og siden ombygget i omkring 1807.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stuer mod gaden, trapperum, køkkener med ildstedskapper, bad og et kammer mod gården. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til forhusets velbevarede interiør, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, døre og panelering dels afspejler senbarokken fra bygningens opførelsestidspunkt og ikke mindst klassicismen, der var det herskende stilideal i 1807, hvor bygningen blev forhøjet med en fuld etage.  At tagetagen er inddraget til beboelse så tidligt som omkring 1873 er aflæseligt i det murede køkkenildsted som er bevaret i køkkenet. Hertil kommer at inddragelsen af tagetagen til beboelse afspejler den øgede befolkningstilvækst i hovedstaden, der skete med industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Fiolstræde 16 knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres af den refendfugede underetage, den taktfaste vinduessætning og hvor facadens dekorative omdrejningspunkt udgøres af cordongesimsen med slynget bladværk og drueklaser. Facaden fremstår med et særdeles harmonisk udtryk gennem sin velafbalancerede fordeling af vertikale og horisontale forløb i vinduesfagenes taktfaste placering og gesimsernes og refendfugningens horisontale forløb. Således fremstår Fiolstræde 16 som et helstøbt, københavnsk beboelseshus opført i 1700-tallets første halvdel og siden ombygget i begyndelsen af 1800-tallet.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer og kabinetter samt trapperummet, hvor de fint forarbejdede snedkerdetaljer forlener rummene med den lette elegance der karakteriserer den borgerlige bolig fra 1700- og 1800-tallet. Hertil kommer de ret små køkkener, der med bevarede ildsteder har bibeholdt en stærk historisk stemning.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Fiolstræde 16 knytter sig i det ydre til det grundmurede for- og sidehus med det teglhængte heltag samt sidehusets tag med ensidig hældning. Hertil kommer facaden og gårdsiden med alle detaljer, samt alle oprindelige og ældre bygningsdetaljer, herunder skorstenspiben, døre, vinduer og trapper samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan på alle etager med stuer mod gaden i forhuset og køkken og bad mod gården og trappe i sidehuset. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder skorstene, tagværk, fyldingsdøre med gerichter, greb og beslagværk, panelering, pudsede vægge og lofter og stukkatur, vinduernes stormkroge og anverfere samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
12-03-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
04-11-1987
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-891/86


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Fiolstræde 016, Klædebo kv. 196. Bygningshistorisk redegørelse. 2 sider. Ole Hindberg og Erik Esbech. Juni 1988.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Fiolstræde 16

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap