Sag: Nyhavn 25

Nyhavn 25, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Nyhavn 25
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nyhavn 25
Kommune:
København
Omfang:
Forhus med sidehus (ca. 1730, forhøjet ca. 1790). Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Nyhavn 25 ligger i husrækken på den nordlige side af Nyhavn i det indre København. Forhuset er sammenbygget med et meget lille sidehus som sammen med naboejendommen skaber en mindre, lukket gård.

Det grundmurede forhus på fire fag er tre etager højt. Heltaget er behængt med røde vingetegl. I tagfladen mod gaden sidder to kviste, mens der mod gården sidder to kviste, og i rygningen sidder en muret skorstenspibe. Forhuset står på en sortmalet sokkel, og facaden er glatpudset og blåmalet, mens gårdsiden er let pudset. Mellem stueetagen og førstesal ses en kordongesims, og facaden afsluttes af en konsolbåren, profileret og hvidmalet hovedgesims. Under vinduerne ses kraftige, hvidmalede sålbænke. I det yderste fag mod vest er indgangspartiet, som er hævet over gadeniveau med fire trin i natursten, ved siden af indgang til stueetagen. Hoveddøren er en traditionelt udført, sortmalet fyldingsdør. Døren til stueetagen er en nyere dør med glas. Forhusets vinduer mod gaden er dels traditionelt udførte korspostvinduer, dels traditionelt udførte firerammede vinduer med opdelte rammer. Alle vinduer er hvidmalede. På gårdsiden er de traditionelt udførte vinduer firerammede korspostvinduer med underdelte nedre rammer med undtagelse af vinduerne i smigfaget, som er etrammede vinduer. Alle vinduer er sortmalede og har kraftige sålbænke.

På gårdsiden er forhuset sammenbygget med et sidehus mod vest som mere har karakter af et trappehus. Sidehuset er let pudset som forhuset. De traditionelt udførte vinduer er etrammede vinduer med sprosser.  Vinduerne er sortmalede. Vinduerne har sålbænke som på forhuset. Der er to døre i sidehuset; en til trappen og en til kælderen. Døren til trappen er en traditionelt udført fyldingsdør med glas øverst. Døren til kælderen er en nyere dør med otte ruder, hvoraf de to øverste er ventilation.

I det indre er dele af en traditionel planløsning bevaret. Stueetagen anvendes til restaurant, første sal har bevaret en midterskillevæg som adskiller et mindre køkken mod gården og kontorlokale mod gaden. På anden sal og i den udnyttede tagetage er der en bolig i to etager. På anden sal er ligeledes bevaret en midterskillevæg, som på traditionel vis adskiller stuen, som vender mod gaden, fra soveværelse og badeværelse som vender mod gården. I den udnyttede tagetage ligger køkkenet mod gården, mens stuen vender mod gaden. Den ældre hovedtrappe ligger i sidehuset med undtagelse af et enkelt trappeløb som fører fra gadeniveau op til første sal. Enkelte ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder fyldingsdøre med gerichter, loftsbjælker og den ældre hovedtrappe. Nogle af vinduerne har forsatsruder. Kælderen anvendes til opbevaring. Overfladerne er overvejende traditionelle og nyere, herunder brædde- og parketgulve, fliser, linoleum, pudsede vægge og lofter samt støbte gulve.  
Bygningshistorie:
Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse, og i kraft af samtidens økonomiske teori – merkantilismen – hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet og kanalen blev fyldt med vand.

Oprindeligt hed Nyhavn, Gyldenløves Kanal, sikkert hentydende til den uægte søn af Frederik III (1609-1670), statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg.
 
Bygningerne i Nyhavn dannede ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, men i tidens løb blev flere af bygningerne ombygget. I 1800-tallet blev Nyhavn i stigende grad kendt som et sted med bordeller, beværtninger osv. og da den skibstekniske udvikling med tiden løb fra Nyhavns størrelse, havde Nyhavn i 1950’erne helt mistet sin betydning som handelshavn.

Forhuset blev opført mellem 1723 og 1734 i to etager og forhøjet med en etage og mellem 1755 og 1797 blev det forhøjet med en etage. Sidehuset er fra samme periode.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

www. Indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Nyhavn 25 knytter sig til beliggenheden i Nyhavns husrække på siden mod Frederiksstaden, hvor de festlige og smalle, men meget forskelligartede facader ligger side om side langs kanalen. I kraft af den traditionelle materialeholdning, proportionering og sammenhæng med den øvrige gadebebyggelse indgår forhuset som en integreret del af det pittoreske gade- og havneforløb i Nyhavns ældre bebyggelse med 1600-og 1700-tallets borger- og pakhuse. Dermed understøtter Nyhavn 25 facaderækken i Nyhavn, som er et af de mest helstøbte og enestående byrum i landet.

Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til det smalle gårdrum og for- og sidehusenes sammenhæng med nabobygningerne samt til den traditionelle bebyggede grund med for- og sidehus. Denne tætte struktur gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Nyhavn 25 knytter sig i det ydre til ejendommen bestående af et grundmuret forhus med sidehus som et typisk eksempel på en ejendom opført i tiden omkring branden i 1728, hvilket kommer til udtryk i det smalle firefagshus med en enkel, glatpudset facade med en kordongesims og kraftig hovedgesims. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår pudset og med en muret gesims som eneste dekoration. 

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets traditionelle disponering med erhverv i stueetage og på første sal samt bolig på de resterende etager. Hertil kommer de bevarede dele af en ældre planløsning, der kendetegnes ved stue mod gaden, mens køkken og badeværelse vender mod gården samt trappen placeret i sidehuset. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi er de ældre fyldingsdøre med tilhørende gerichter og den ældre hovedtrappe med drejede balustre og profileret håndliste.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ligger i det ydre i det smalle hus med en enkel og afdæmpet facade, der holdes sammen af den regelmæssige opbygning med vinduesrækker samt kordon- og hovedgesims. Vinduerne er desuden trukket svagt tilbage fra murplanet, og i samspil med de kraftige sålbænke giver de facaden en fin reliefvirkning.

På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den tætte vinduessætning og den enkle, ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø.  
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som repræsentant for et byhus opført omkring 1730.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det grundmurede for- og sidehus med rødt, teglhængt heltag med kviste og skorstenspibe. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder kordon- og hovedgesims, døre og vinduer samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre er de bærende fredningsværdier knyttet til de bevarede dele af de ældre planløsninger, der kommer til udtryk med placeringen af hovedtrappen i sidehuset samt i lejlighedens traditionelle planløsning med stuer mod gaden og de mere funktionsbestemte rum mod gården. Endvidere kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder den ældre hovedtrappe med alle detaljer, fyldingsdøre med gerichter og loftsbjælker samt den traditionelle materialeholdning. 
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
26-06-1991
Begrundelse:
Journal nr.:
426/101-0089

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
25-04-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Nyhavn 25

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap