Sag: Lille Strandstræde 3

Lille Strandstræde 3, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Lille Strandstræde 3
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Lille Strandstræde 3
Kommune:
København
Omfang:
Forhus med sidehus (1785, forhøjet 1832, facadeudsmykning 1832). Fredet 1979.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Lille Strandstræde 3 ligger i husrækken i en smal gade i det indre København. Ejendommen består af et syv fag bredt forhus, der er sammenbygget med et smalt sidehus på gårdsiden. Den samlede vinkelbygning indrammer sammen med en høj vinkelbygget mur et lille firkantet gårdrum.

For- og sidehus er grundmurede bygninger, dog antages den nordvestlige gavl at være i bindingsværk. Forhuset er opført i fire etager over en høj kælder, mens sidehuset kun er i tre etager.  Forhusets facade er pudset, og til og med stueetagen er muren kalket mørkegrå, mens den øvrige del er kalket i en lysere grå nuance. De to forskelligfarvede murflader er adskilt af en gennemgående kordongesims, der er placeret under førstesalens vinduer, og består af en sålbænksgesims i Nexøsandsten og herunder en hvidmalet frise med akantusblade. Øverst afsluttes facaden af en hvid, flerleddet hovedgesims med sparrekopper. Bygningen har et skiferbeklædt heltag med tagrender og nedløbsrør i zink. I facaden er en ældre tofløjet fyldingsdør med opsprosset overvindue og granittrin foran. Der er tillige to kældernedgange med konsolbåret skur henover og tofløjede luger foran. Kældertrapperne er af granit og fører ned til nyere butiksdøre. Der er tillige nyere, etrammede kældervinduer med bevarede indstukne stabler i karmene. Både hoveddør, kældervinduer og elementerne omkring kælderindgangene er malet sorte. De øvrige vinduer i facaden til og med anden sal udgøres af ældre korspostvinduer, mens tredje sal har torammede vinduer. Alle vinduer har hjørnebånd og enkle tværsprosser samt er hvidmalede. I tagfladerne findes to traditionelle pultkviste med trerammede traditionelle vinduer og zinkbeklædte flunker.

Forhusets og sidehusets gårdsider er pudsede og rødkalkede med en muret gesims bestående af retkantede led. I forhusets stueetage findes en ældre, tofløjet fyldingsdør med tredelt overvindue ind til forhusets stueetage samt en revledør til kælderen. Foran dørene er granittrapper, og over kælderdøren er en ældre dækplade i træ. Vinduerne i gårdsiderne er mestendels ældre korspostvinduer med hjørnebåndsbeslag. I forhuset er vinduerne udført med småtopsprossede ruder, mens vinduerne i sidehuset kun har en enkel sprosse i de nederste rammer. Ydermere er der torammede vinduer i forhusets øverste etage, og i sidehuses yderste fag er en række nyere, tofløjede terrassedøre med termoruder fra stueetagen til og med anden sal. Foran dørene er franske altaner. Alle døre og vinduer i gårdsiderne er malet lysegrå. Sidehuset har et fladt tag med tagpap og herpå er etableret en tagterrasse, der er adgang til via et vindue i forhuset. I tagfladerne er tillige enkelte små tagvinduer, og mod gården tæt på tagryggen er to store skorstenspiber i blank mur.

Lille Strandstræde 3 indeholder to erhvervslejemål i kælderen, og på de øvre etager er indrettet én eller to lejligheder. Bygningens oprindelige planløsning er i store træk bevaret. En gennemgående forstuegang med en ældre ligeløbstrappe mod gaden giver adgang til alle etager, hvor der er ældre indgangsdøre til lejligheder på begge sider. På enkelte etager er lejlighederne lagt sammen til én stor. På samtlige etager er der stuer mod gaden, mens badeværelser og køkkener med åbne ildsteder ligger mod gården. I sidehuset ligger et par værelser. I forhusets tagetage er et stort rum med åbent til kip og et lille tekøkken mod gården. Gennem hele bygningen er overvejende ældre og traditionelle overflader og bygningsdetaljer. Hovedtrappen er en ældre trappe i træ med glatte vanger, rundstokke som balustre, afrundet håndliste, mægler og hovedstykker. Undersiden af løbene er pudsede.

I lejlighederne er interiøret velbevaret med ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter. Der er bevaret en stor del af de oprindelige fyldingsdøre med ældre, indstukne hængsler, låsekasser, greb og profilerede gerichter, dog er enkelte døre nyere fyldingsdøre. Der er tillige i stuerne bevaret et stort antal lysnings-, brystnings- og helpaneler, ovnpilastre samt feltinddelte og lærredsopspændte vægge og stukgesimser. I stueetagen er indbyggede skodder i lysningspanelerne. De ældre vinduer er enkelte steder mod gaden omdannet til koblede rammer med nye rammer indvendigt og nyere lod- og tværposter. De fleste vinduer er dog udført med traditionelle forsatsrammer. De ældre vinduer har i stor stil bevarede, håndsmedede anverfere og stormkroge. I køkkenerne er mange ældre indbyggede hylder og skabe, og i et køkken er tillige bevaret et ældre støbejernskomfur i ildstedsnichen. 

Enkelte steder ses nyere bræddegulve, nedhængte gipslofter og nyere døre, ligesom der i badeværelserne overvejende er nyere materialer. I kælderen er gulvene støbte eller med gule teglsten, væggene er pudsede og enkelte lofter har fritlagt bjælkelag.  
Bygningshistorie:
I slutningen af 1500-årene var der haver og mindre huse langs den senere Bredgade og ved Strandstræderne. Dette område kaldtes ”Forstaden udenfor Østerport”. Den gamle Østerport lå ved det nuværende Kongens. Nytorv, og fra porten gik vej til anløbsbroen Sankt Annæ Bro ved havnen via Store Strandstræde. Da den nye Østervold blev anlagt fra Nørreport til Kastellet (dengang Sankt Annæ Skanse) blev haverne og småhusene en del af Ny-København, og fra 1670 blev området omfattet af Kronens store planer: Kongens Nytorv blev anlagt 1670 og Nyhavn blev udgravet 1671-73. I bestræbelserne på at skabe et fuldstændig retvinklet gadenet kom Strandstræderne til at stå som undtagelser til i dag.  Grundejerne må have strittet effektivt imod udviklingen. I 1670 var Lille Strandstræde den østligste gade i Ny-København. Grundene på gadens østside strakte sig helt ned til stranden, for kystlinjen lå dengang omkring den nuværende Toldbodgade. Nyhavns anlæggelse gennemskar flere af grundene, og Christian V krævede, at grundejerne afpælede deres grunde og opbyggede et solidt bolværk mod kanalen.

Lille Strandstræde forbinder Sankt Annæ Plads med Nyhavn. Den lå oprindelig ud til stranden og var en decideret landevej indtil Nyhavn og Kongens Nytorv blev anlagt i 1670’erne.

Forhuset Lille Strandstræde 3 blev opført i 1785 for brændevinsbrænder Iver Andersen Buck, muligvis med anvendelse af ældre bygningselementer. Det var i 1785 tre etager højt med mansardtag og en kvist over det midterste fag. Den nordlige gavl var af bindingsværk mens resten af bygningen var grundmuret. Ved en ombygning i 1832 blev forhuset forhøjet med én etage, samt forsynet med frisen under kordongesimsen.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

www. Indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Lille Strandstræde 3 knytter sig til ejendommens beliggenhed i det yderst stemningsfulde miljø mellem Nyhavn og Sankt Annæ Plads, der i Lille Strandstræde karakteriseres ved bygninger fra 1600-tallet til 1900-tallet. Med en enkel facadekomposition og traditionel materialeholdning indgår forhuset som et væsentligt element i det historisk fortættede gadebillede i det indre København.

Hertil kan der knyttes miljømæssig til det lille intime gårdrum mellem bygningerne, der lukkes af den høje mur med sparenicher og teglhængt murkrone. Gårdrummets autenticitet styrkes af en ældre bro- og teglstensbelægning.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Lille Strandstræde 3 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede københavnske borgerhuse i slutningen af 1700-tallet.

Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge bygningskulturen frem til midten af 1800-tallet. 

Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets enkle og sparsomt dekorerede, pudsede facade med kordongesims mellem stueetagen og første sal samt korspostvinduer med opdelte nedre rammer. Skurene over kælderhalsene er tillige et typisk klassicistisk bygningselement, og stablerne i kældervinduernes karme påviser, at der oprindeligt har været skodder eller luger for.

Hertil kommer den kulturhistoriske værdi af kontrasten mellem facaden og gårdsiderne. I slutningen af 1700-tallet var det vigtigt, at en bygning fremstod repræsentativ i gadebilledet. Dette ses blandt andet af forskellen mellem vinduernes opsprosning. Gadesiden har de store og på daværende tidspunkt moderne ruder, mens gårdsiden primært har småtopsprossede ruder, som var billigere af producere.

Facaden bærer tillige præg af den senere ombygning i 1832. Efter 1800 blev borgerhusenes facader gradvist forenklet. Empirens arkitektoniske elementer fulgte i klassicismens fodspor med en sikker proportionering, men adskilte sig ved at være mere enkel i sit formsprog. Forenklingen betød, at den tidligere vertikale tredeling af facaden med betoningen af yderfagene og en frontispice eller kvist over de midterste fag blev opgivet. Ved at opføre den tredje etage på Lille Strandstræde 3 blev dette da også resultatet, da man fjernede den tidligere kvist og herefter havde en helt regulær facade med næsten samme vinduesstørrelse og regelmæssig takt på alle etager. De få elementer, der blev dekoreret i empiren, var med meget sirlige mønstre og udførelse, hvilket ses af frisen med akantusblade.

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i lejlighedernes velbevarede planløsning, der er kendetegnet ved disponeringen med de repræsentative stuer mod gaden, og de mere private og funktionsbetingede rum mod gården. Den oprindelige placering af køkkenerne underbygges af de mange bevarede ildstedskapper og -nicher.

De mange oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Et godt eksempel er stuernes lysnings- og helpaneler på ydermuren og brystningspanelerne på de øvrige vægge. Hertil kommer de en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og profilerede gerichter samt vinduernes anverfere, stormkroge. Markeringer med pilastre og fravær af paneler indikerer de tidligere kakkelovnes placering i stuerne. Endelig afspejler bygningens eneste trappe, at man før den store brand i København i 1795 ofte opførte bygninger med kun én trappe. Efter branden blev det derimod et standardkrav at bygninger på mere end fem fag ikke kunne nøjes med en enkelt hovedtrappe.  
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facade, som fremstår velproportioneret grundet murplanets brydning af kordongesimsen, der danner en horisontal deling af den ellers vertikalt stræbende bygning. Sammen med den regelmæssige og taktfaste vinduesplacering fremtræder facaden rolig og afbalanceret. Farveforskel mellem stueetagen og de øvrige etager understøtter den horisontale deling og giver tyngde til den nederste del af facaden. Dette styrkes tillige af den sorte farve som er anvendte på de nederste vinduer og døre.

Hoveddøren er forhusets mest detaljerede element, og der er stor arkitektonisk værdi i den enkle komposition med seks kvadratiske diamantfyldinger på hver fløj og med dobbelt slagliste. Det elegante træk forsætter i overvinduets spidsbuede og krydsende sprosser.

Til gårdsiderne knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, de småtopsprossede vinduer samt den kontrastfulde farvesætning mellem mure, vinduer og døre. At farveholdningen er ens på gårdsiderne betyder, at gårdmiljøet fremtræder helstøbt.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til forstuegangen, der oplyses af yderdørenes overvinduer. Ydermere er der stor arkitektonisk værdi i stuernes velbevarede interiør, hvor især dørenes fyldinger harmonerer med højden på brystningspanelerne. Hertil kommer stueetagens indbyggede skodder i lysningspanelerne, der ydermere er en elegant og tidstypisk løsning på et funktionelt problem. 
Bærende fredningsværdier:
Bygningerne i Sankt Annæ Øster Kvarter blev ikke beskadiget under den store brand i 1795, og kvarteret har derfor mange ældre 1600- og 1700-tals huse. Lille Strandstræde 3 er en af disse og de bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til de bygningsmæssige træk som gør ejendommen til en repræsentant for et byhus fra anden halvdel af 1700-tallet med senere tilføjelser i 1832.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det grundmurede for- og sidehus med taktfast vinduesplacering og skiferhængte tagflader med skorstenspiber. Hertil kommer facadens murbehandling og detaljer, herunder sålbænks- kordon- og hovedgesims. Endvidere gælder det alle ældre eller traditionelt udførte døre og vinduer med alle detaljer samt granittrapper og skure over kælderhalsene. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning og farvesætning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan på alle etager med stuer mod gaden, funktionsbetingede rum mod gården og værelser i sidehuset samt den gennemgående forstuegang og hovedtrapperummet. Endvidere knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, og pudsede vægge og lofter med stukkatur, skorstenskerner, de åbne ildstedsnicher og hovedtrappen med alle detaljer. Hertil kommer fyldingsdørene med gerichter, beslag og greb, alle former for paneler og indbyggede skodder, samt vinduernes stormkroge og anverfere. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
14-02-1979
Begrundelse:
Journal nr.:
66-15-528/78

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
16-01-1979
Begrundelse:
Journal nr.:
66-15-528/0/78


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Lille Strandstræde 3, Fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Lille Strandstræde 3

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap