Sag: Nyhavn 33

Nyhavn 33, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Beboelseskompleks
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Nyhavn 33
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nyhavn 33
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (1696, forhøjet 1767 og 1853), det østre sidehus (1784, forhøjet 1853), det vestre sidehus (nordlige del 1784, forhøjet 1833, sydlige del 1833) samt hegnsmuren mellem østre og vestre sidehus. Fredet 1945. Udvidet 1951. Udvidet 2001.
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Ejendommen er beliggende i Nyhavn i København, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadeforløbet ud til kanalen i Nyhavns nordlige husrække. Ejendommen består af et forhus, trappehus og to sidehuse, der sammen med en hegnsmur mellem sidehusene favner et smalt gårdrum.

Forhuset er grundmuret i fire fag. Det er i fire etager over en kælder og har udnyttet tagetage. Facaden er pudset og malet hvid til og med en buet og riflet kordongesims mellem stueetage og første sal. Herover står facaden i blank mur med røde tegl. En muret hovedgesims danner overgang til et rødt teglhængt heltag med tre heltagskviste og en skorsten i. Vinduerne har støbte sålbænke og flade murstik fra førstesalen og op. Der er nedgang til en kælder i det østre yderfag med støbejernsgelænder med grifmotiv omkring. Her sidder en nyere grønmalet bræddebeklædt dør med et lille ruderformet vindue i øverst. I det vestre yderfag er bygningens hovedindgang. Her sidder en grønmalet, ældre og høj, smal, tofløjet femfyldningsdør. Hertil er der store enkeltrammede vinduer i kælder og stueetage. Over kordongesimsen er vinduerne ældre korspostvinduer med to ruder i de nedre rammer, og på tredjesalen er der torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Kvistvinduerne er nyere og torammede med sprosser. Alle vinduer er hvidmalede.

Gårdsiden er grundmuret og gulkalket. Forhus, trappehus og østre sidehus er sammenbygget og i fire etager med profileret hovedgesims, mens det vestre sidehus er i tre lavere etager. Forhuset er i to fag, heraf et skråt fag, der forbinder sig til det østre sidehus. Trappehuset er i to fag og det vestre sidehus i tre fag. Der ses forskellige tagtyper, halvtag og halvmansard samt forhusets heltag, alle røde og teglhængte og med kvist og skorstenspibe i det østre sidehus. Bagtil afgrænses det brolagte gårdrum af et brunmalet stakit med revledør. I det østre sidehus er der indgang til stueetagen. Her sidder en ældre foldedør med fyldinger og glas øverst samt en nedgang til en kælder med fladbuet revledør foran. I det vestre forhus ses fladbuede murblændinger og forskellige typer af ældre døre i træ med håndsmedede detaljer. I stueplan er her et toilet og opbevaringsrum.
I forhuset ses skråtstillede revleluger foran nedgangen til kælderen, og i indgangen til trapperummet sidder en nyere, hvidmalet pladedør. Øvrige døre er brunmalede. Gårdsiden har forskellige typer af ældre vinduer, overvejende småtopsprossede og med korspostopdeling eller torammede. Alle vinduer er brunmalede.

I det indre har ejendommen en traditionel planløsning med en gennemgående forstue, hvorfra der er adgang til det senere tilføjede trappehus. En lejlighed på hver etage med stuer en suite mod Nyhavn og køkken til gården. Et nyere badeværelse er etableret mod trapperummet og i smigfaget er en stue. I sidehuset er der soveværelse og et lille kammer bagest. Det vestre sidehus er der, trods niveauforskelle, lavet adgang til fra trapperummet og rummet i tre fag på første og anden sal benyttes til opbevaring.

I kælderen er der køkken og lager for stueetagens restaurant. Indretningen er nyere, og her er klinker på gulvet samt ældre loftsbjælker.

De øvrige etager har overvejende ældre plankegulve, glatpudsede vægge og lofter med stukkatur. Hertil ses på væggene hel- samt brystningspaneler med listeinddelte felter over med opspændt lærred. I vindueslysninger ses lysningspaneler og dørene er overvejende ældre med fyldinger og tilhørende gerigter samt indstukne hængsler. Hertil har flere vinduer håndsmedede detaljer som stormkroge og anverfere. Der er desuden riflede ovnpilastre på væggen mod skorstenskernen enkelte steder. En ældre kogeniche i køkkenerne er desuden bevaret på etagerne.
Bygningshistorie:
Nyhavn hører til den ældste del af Københavns havn og blev udgravet i årene 1671-73 i forbindelse med anlæggelsen af Kongens Nytorv i 1670. Nyhavn er et af Københavns mere farverige og livlige kvarterer særligt på solsiden med et væld af barer og restauranter i de gamle bygninger, der kan dateres tilbage til slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. På den anden side, ”slottes side”, ligger Charlottenborg opført i 1672-83. Nyhavns to kajgader har fra begyndelsen rummet handel og håndværk. I sommerhalvåret udgør gamle skibe og pramme en stemningsfuld maritim scene i kanalen.

Forhuset i Nyhavn 33 er formentlig opført mellem 1684 og 1696 for Skipper Jørgen Olsen. Det var på sidstnævnte tidspunkt to etager højt, grundmuret til gaden og resten i bindingsværk. Før 1731 omsattes gavlene til grundmur. Bygningen blev forhøjet med en etage i 1767 og endnu en etage i 1850.

Forhuset er tidligst beskrevet i 1712. Det var to etager højt, grundmuret til gaden og med kvist over to fag. Huset havde indvendig trappe. Det østre sidehus var ligeledes i to etager, men i bindingsværk. Det var da indrettet med selvstændige boliger i hver etage, med adgang til den øverste ved en udvendig trappe og svalegang. I 1767 blev forhuset og sidehuset forhøjet med en etage med bibeholdelse af frontkvisten mod gaden. I 1784 blev sidehuset nyopført i grundmur og sat i forbindelse med boligerne i forhuset. Samtidig opførtes på ejendommens nordvestlige del et grundmuret brændekammer på tre fag og i én etage. De tre fag har stået som åbne arkadebuer, der endnu er synlige som tilmurede nicher med buer.  I 1833 blev forhusets indvendige trappe nedtaget og erstattet af et trappehus med halvmansard. Trappehuset viser sig mod gården som en tofags bygning, hvor det ene vindue giver lys til trappen, mens det andet hører til et spisekammer, der står i forbindelse til forhusets køkken. De lave etager i den nordlige del havde oprindelig adgang via en simpel stige mellem etagerne, men har nu adgang fra hovedtrappen. 
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

www.Indenforvoldene.dk

Slots- og kulturstyrelsens arkiv
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Nyhavn 33 knytter sig til beliggenheden i Nyhavns husrække på siden mod Frederiksstaden, hvor de farverige og smalle, men meget forskelligartede facader ligger side om side langs kanalen. I kraft af den traditionelle materialeholdning, proportionering og sammenhæng med den øvrige gadebebyggelse indgår forhuset som en integreret del af det pittoreske gade- og havneforløb i Nyhavns ældre bebyggelse med 1600-og 1700-tallets borger- og pakhuse. Dermed understøtter Nyhavn 3 facaderækken i Nyhavn, som er et af de mest helstøbte og enestående byrum i landet.

Hertil kan der knyttes miljømæssig værdi til gårdsidens charmerende og for København karakteristiske ældre bygningsstruktur med det smalle brolagte gårdrum indrammet af forhus og tilhørende sidehuse og trappehus.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til hele ejendommen med forhus, sidehuse og trappehus omkring et smalt brolagt gårdrum på de karakteristiske smalle og dybe matrikler. Disse grunde, som allerede tidligt har fundet deres form hørte naturligt sammen med skibene, der lagde til i kanalen, og derfor har bygningerne ofte haft en vigtig funktion som magasin eller pakhus, samtidig med, at de fungerede som boliger og måske også butik for ejeren. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre desuden til ejendommen som et eksempel på en ejendom med oprindelse i slutningen af 1600-tallet og senere forhøjet og omsat til grundmur.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets traditionelle disponering med erhverv i stueetage samt beboelse på de øvrige etager. Hertil kommer de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stuer mod gaden og køkken med kogeniche og et nyere badeværelse mod gården samt en smigfagsstue i overgangen til østre sidehus. Hertil kommer det listeinddelte felter, stukkatur, fyldingsdøre med indstukne hængsler, vinduer med alle detaljer herunder de håndsmedede anverfere og stormkroge samt den senere tilkomne senklassicistiske trappe med drejede balustre med riflet led og udsmykning på forvangen. Alle disse detaljer og bygningsdele vidner om bygningens brug og udviklingshistorie samt datidens æstetiske præferencer.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved ejendommen knytter sig i det ydre til ejendommen i sin kompositoriske helhed med forhus, sidehuse og trappehus samt til forhusets til den velproportionerede facade med en fast vinduestakt og den vandrette opdeling med kordongesims og den herover blankmurede murflades stoflighed og bygningskroppens afslutning med det teglhængte heltag. Til trods for senere tiders tilføjelser og forandringer er den overordnede balance i facaden bibeholdt og facaden har en enkel og samtidig elegant og klassisk fremtræden. Der knytter sig hertil i det ydre arkitektonisk værdi til det smalle brolagte gårdrums helstøbte og stemningsfulde karakter samt til den traditionelle og enkle materialeholdning.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de overvejende helstøbte planløsninger på etagerne, de klare rumforløb og velproportionerede rum, der sammen med de ældre snedker- og smedejernsdetaljer og den enkle og traditionelle materialeholdning udgør et harmonisk samspil.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til hele ejendommen bestående af forhus og de hermed sammenbyggede sidehuse og trappehus. Dertil kommer facaden med alle ældre dele og detaljer, herunder alle ældre vinduer med alle detaljer og gesimserne. Dernæst kommer det teglhængte tag med røde tegl, kviste og skorsten samt den prunkløse gårdside pudsede murflade og sidehus delvist i bindingsværk, de ældre vinduer, indgangspartier og dørfløje. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de gennemgående velbevarede etage- og planløsninger med gadevendte stuer og funktionsbetingede rum til gården, til skorstenskerner og koge- og ovnnicher og til alle ældre døre med indstukne hængsler, vinduerne med alle detaljer, alle ældre plankegulve, alle paneler, ovnpilastre og stukkatur samt til de listeinddelte vægge. Dertil kommer den ældre trappe og alle tilhørende detaljer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Beboelseskompleks
Bebyggelsestype:
Hovedstad - Den gamle bykerne
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Mur

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
12-03-1951
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
25-04-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
02-10-2001
Begrundelse:
Jf. brev af den 8. maj 2001. Begrundelsen for udvidelsen af fredningen er, at Skov- og Naturstyrelsen finder, at Nyhavn 33, sidehusene, har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en udvidelse af fredningen. Forhuset er opført sidst i 1600-årene i to etager og forhøjet med en etage i 1767 og endnu en etage 1853. I sin ydre arkitektur afspejler det tidspunktet for den sidste ombygning. Sidehusene er kommet til efterhånden og i flere etaper. De udgør integrerede dele i boligerne i forhuset, og gårdfacaderne har et fælles arkitektonisk udtryk. Specielt bemærkes hovedtrappen fra 1833, det åbne ildsted i stueetagen samt fyldingsdøre med gerichter i alle etagerne.
Journal nr.:
2001-912/101-0008


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Nyhavn 33

Fredede omgivelser: 1

Signatur Mur
Hegnsmuren mellem østre og vestre sidehus


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap