Sag: Søtorvet 1-3

Søtorvet 1-3, hj. af Vendersgade og Frederiksborggade, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Søtorvet 1-3
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Søtorvet 1-3, hj. af Vendersgade og Frederiksborggade
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset med sidebygninger, dog ikke den toetages bagbygning mellem sidehusene (1873-76 af Vilhelm Petersen og Ferdinand Vilhelm Jensen). Fredet 1978.*
Beskrivelse:

I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Tredje og fjerde sal på Frederiksborggade 43 og tredje og fjerde sal på Vendersgade 28 er ikke besigtiget.


Søtorvet 1-3, der er en del af Søtorvet, er opført som tvillingebygning til Søtorvet 2-4. Tilsammen indgår de to bygninger i en stærk symmetrisk komposition omkring Søtorvet med Frederiksborggade og Dronning Louises Bro som hovedakse og med Vester Søgade som tværakse. Ejendommen er en trelænget bygning med to mindre sidebygninger, der tilsammen med det ikke fredede baghus, udgør en fjerde længe.


Bygningen er otte fag bred mod Vendersgade, 15 fag bred mod Vester Søgade og ni fag bred mod Frederiksborggade. Ejendommens facade er malet gul over en lav granitsokkel. Der er adgang til bygningens etager gennem en portgennemgang i de midterste fag mod Vendersgade samt gennem en ældre glasdør i det sjette fag fra hjørnet. Facaden er refendfuget i stueetagen, herover en profileret kordongesims over stueetagen, altaner på anden sal omkring hjørnerne, i de tre midterste fag mod Vester Søgade, samt på yderste fag på Vendersgade og Frederiksborggade, en profileret sålbænksgesims med en tandsnitsfrise under tredje sals vinduer og øverst en profileret hovedgesims. Vertikalt er facaden inddelt med rustikerede hjørnekvadre og kvaderliséner omkring de tre tårnfag, mens fagene her imellem og mod de to sidegader er prydet med gennemgående lisener over to etager med rigt udsmykkede, støbte kapitæler. Lisenerne spejles igen på tredje sal, dog simplere udført med reliefvirkning. Facaden er desuden dekoreret med frisefelter med bladranker mellem første og anden sals vinduer. Vinduerne er delvist ældre, brunmalede korspostvinduer, i tårnene samt i de sidste fire fag i stueetagen på Vendersgade er ældre, brunmalede, rundbuede korspostvinduer. Enkelte af vinduerne er nyere, men i samme ældre stil som de øvrige. Vinduerne i stueetagen er nyere butiksvinduer. Bygningen bærer et mansardtag hængt med skifer på mansarden og tagpap øverst. I tagfladen er isat 17 zinkbeklædte mansardkviste med segmentfrontoner over vinduerne. Omkring hjørnerne samt i de tre midterfag mod Vester Søgade er der i tagfladen to hjørnetårne og et midtertårn klædt i tagfladen med skifer. Der er, i hvert hjørnetårn, fire kviste og i midtertårnet ligeledes fire kviste. Alle tre tårne er øverst prydet med forsirede jerngitre.


Portrummet er belagt med brosten, væggene har ældre, hvidmalede brystningspaneler, hvorover væggene er pudsede. Loftet er pudset. Porten lukkes mod gaden af en dobbelt, mørkegrøn, fladbuet fyldingsport. Der er indgang til de øvre etager gennem et indgangsparti med profilerede gerigter.


Ejendommens gårdside fremstår i blank, gul mur, i varierede røde og gule sten over en pudset underetage op til første sal. I modsætning til gadefacaden, er gårdsiden knap og uden andre dekorationer end de konstruktivt betingede murede stik, profileret kordongesims over stueetagens vinduer samt en udkraget hovedgesims med tandsnit. I ejendommen er opsat en moderne elevator i midten af gårdfacaden, der i materialer og udtryk adskiller sig fra det simple gårdrum. Vinduerne er ældre, hvide korspostvinduer med tværsprosse i de nederste rammer. I tagfladen er isat otte nyere zinkbeklædte kviste og flere tagvinduer af varierende størrelse og alder. Der er ligeledes seks mindre skorstenspiber i tagfladen.


Sidehusene fremstår i facaderne som de øvrige gårdsider, dette gælder også vinduerne. Begge sidehuse er på tre fag og fire etager. Sidehusene bærer et halvt mansardtag med skiffer på mansarden og tagpap på den øvre. I tagfladerne er der i alt seks tagvinduer.


I ejendommens indre er en ældre planløsning delvist bevaret. Der er, fra terræn, adgang til de øvre etager via et trapperum. Trappen er en oprindelig halvsvingstrappe med drejede balustre og profileret håndliste af mahogni. Durchsichten er bred og oval. Trapperummet er malet rødt og med marmorering på pilastre og paneler. Hver etage er oprindelig indrettet med centrale og repræsentative stuer forbundet en suite omkring hjørnepartiet og en langsgående korridor med repræsentative rum mod gaderne og domestik- samt funktionsrum mod gården. I enkelte etager er denne planløsning dog opbrudt med murgennembrydning, således at korridor og rum mod gården er slået sammen. Lejlighederne er i dag præget af de ændringer, der er foretaget siden opførelsen. Flere rum fremstår dog forholdsvis uantastede, og der er bevaret et stort antal stukgesimser, enkelte af disse endda med den oprindelige guldstaffering, fodlister, fyldingsdøre med mere. Flere oprindelige fyrretræsgulve er bevarede og flere gulve er belagt med parket i forskellige kvaliteter, og enkelte gulve er skjult af tæpper og belægninger. En stor del af de oprindelige lofter er bevarede. De indskriver sig i bygningens hierarki, hvor de rigest udsmykkede er de repræsentative rum i hjørnerne og mod gaden, og som kendetegnes af en stor hulkelgesims. I korridorer og enkelte rum er der sænkede lofter. Der er et stort lejemål, der både gennemskærer lejlighedsskel og etageskel. I dette er der to nyere trapper. Stueetagen huser flere butikker, hvor enkelte lofter er bevaret fra ældre tid. I det store butikslokale mod Vester Søgade er en nyere indre trappe ned til kælder. Ud over de enkelte bevarede lofter har butikkerne en nyere materialeholdning.

Bygningshistorie:

I 1870 blev voldene omkring København ophævet og byen udviklede sig med et nyt stort kvarter, der blev anlagt på det tidligere demarkationsområde mellem søerne og det gamle voldterræn. Et centralt omdrejningspunkt i dette kvarter er Søtorvet, med de to centrale bygninger, Søtorvet 1-3 og Søtorvet 2-4, der er nøje anlagt i samspil med de to hjørnebygninger, som flankerer torvet.


Det helstøbte anlæg med de fire bygninger er opført fra 1873 til 1876.
Bygherre for Søtorvskomplekset var Det Københavnske Byggeselskab og bygningerne indgik som centrale og kendetegnede dele i den nye bydel, der blev opført på arealet imellem de gamle volde og søerne.


Planen og hovedanslaget til hele dette nye kvarter omkring de gamle volde blev tegnet af tidens store arkitekt Ferdinand Mehldal (der vel og mærke også var medlem af Det Københavnske Byggeselskab). Kvarteret blev anlagt efter en arkitektonisk klar hovedidé med et dobbelt boulevardsystem – dels Øster- Vester- og Nørre Søgaderne og de modsvarende Farimagsgader og den indvendige ”grønne ring” ved Botanisk Have og H.C. Ørstedsparkerne, der elegant udnyttede de vandfyldte grave i det det gamle voldterræn som landskabelige elementer i de nye landskabelige parker.


Søtorvet er et knudepunkt i denne nye bydannelse, der er inspireret af de bymæssige ændringer, som var sket i Paris i midten af 1800-tallet, med etableringen af boulevarder, regulære veje, der mødes i anlagte og bearbejdede pladser. Det var byplanlæggeren Haussmann, der stod for de store radikale ændringer i Paris´s byplan, som kom til at danne skole for mange europæiske byer – herunder København. Meldahl havde været otte måneder i Paris i 1857, og indtrykkene fra de store boulevarder og samspillet mellem anlagte lineære gader, pladser og brede boulevarder, hvor bebyggelse og beplantning danner en sammenhængende helhed, blev omsat til virkelighed i det københavnske projekt på demarkationsarealerne.
Søtorvet blev fuldendt 10 år efter opførelsen, da Dronning Louises bro, der er tegnet af Wilhelm Dahlerup; blev opført. 10 år senere kom de to figurgrupper med ”Nilen” og ”Tiberen”, som er med til at give boulevarden det store internationale præg, der stadig kendetegner den. Bygningerne og hele anlægget, der voksede op udenfor voldene, brød med Københavns hidtidige skala, og man måtte ligefrem ændre på byggeloven for at kunne gennemføre den stejle tagrejsning.


Meldahl var tidens store arkitekt, og han fandt inspiration til sine bygninger i de store europæiske historiske stilarter og det var også disse strømninger, som afspejles på bebyggelsen på Søtorvet, der er inspireret af fransk renæssance. Byplanen derimod er med dens boulevarder og  grønne parker anlagt helt i tidens egen stil, og på nationalt plan er området – og ikke mindst Søtorvet – det ubetinget fineste – og bedst bevarede – byrum vi har fra denne periode.


Det er Ferdinand Meldahl, der fører pennen i den store bymæssige skala, men er det de to arkitekter Ferdinand Vilhelm Jensen og Vilhelm Petersen, der er ansvarlige for bygningernes udformning og opførelse – begge var uddannede af Meldahl, og prægede af de samme strømninger.


I den bymæssige skala og i eksteriøret fremstår ejendommen usædvanligt velbevaret og i facaderne er kun sket få ændringer, enkelte vinduer og døre er udskiftede. Det oprindelige hovedanslag er intakt, og understøttes af de seneste facadeistandsættelser.


I det indvendige er bygningens struktur med hovedtrappe og køkkentrapper som den primære vertikale forbindelse, der giver adgang til lejlighederne, bevaret. Lejlighedernes struktur er i det væsentligste bevaret i flere af etagerne, men alle er prægede af efterfølgende ændringer. Der er dog murgennembrud mellem flere lejligheder samt indre etagegennembrud med nyere trapper, således at flere lejligheder er slået sammen. Døre, stuklofter, paneler med mere er i vid udstrækning bevarede.

kilder:

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972


København før og nu, Svend Aakjær, Mogens Lebeck og Otto Norn (red.) 1949-1950


Danske arkitekturstrømninger 1850—1950, Knud Millech og Kay Fisker, Østifternes Kreditforening, 1952.


De bærende fredningsværdier tvillingehusene Søtorvet 5 og Gothersgade 160, Arne Høi, Raadvad rapport 2012

Miljømæssig værdi:

Søtorvet 1-3 er, sammen med resten af Søtorvsbebebyggelsen og Dronning Louises Bro, et væsentligt og karakterskabende byggeri og udgør en pladsdannelse i København på linje med andre markante byarkitektoniske elementer som Rådhuspladsen og Knippelsbro, hvor pladser og bygninger sammen markerer særlige overgange og giver byen en egen identitet. I den store urbane skala indgår bygningen sammen med Søtorvet som et markant ”hængsel” mellem de to forskellige bydele, og bebyggelsen omkring Frederiksborggade som en stort anlagt ”port” ind til København. Dette opleves særligt fra Nørrebro og Dronning Louises Bro.


Bygningerne indgår ligeledes som en vigtig karaktergivende del af hele det homogene bebyggelsesforløb, der ligger langs Søgaderne fra Kommunehospitalet og ned til H.C. Andersens Boulevard og som modsvares af Farimagsgaderne ind mod de gamle volde. I den lokale skala – omkring Søtorvet - er bygningen med til at definere pladsdannelsen og koble den til karrébyen.

Kulturhistorisk værdi:

Søtorvet 1-3’s kulturhistoriske værdi er i det væsentligste forbundet til fortællingen om Københavns udvikling og til fortællingen om tidens arkitektoniske strømninger. Sammen med den øvrige bebyggelse på Søtorvet er bebyggelsen en tydelig fortælling om tidens arkitektoniske idealer på både by- og bygningsniveau, samt et af de bedste eksempler på den internationale historicisme.


Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til facadens fortælling om tidens arkitektoniske strømninger og den internationale historicisme, som særligt skulle komme til at præge de nye byudviklingsområder i den sidste halvdel af 1800-tallet. Den rige brug af støbte katalogvarer i kombination med de trukne og pudsede dekorationer i portlandcement vidner om tidens byggeskik, når den er bedst – ligesom de fint bearbejdede metalarbejder på kviste og tårne. Hertil kommer den klare forskel mellem de rigt dekorerede facader og de enkle, prunkløse gårdsider, der vidner om vigtigheden af at bygningen fremstod præsentabel i gadebilledet.


Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til ejendommens overordnede disponering med lejlighedernes traditionelle, hierarkiske opbygning der afspejler samtidens. På detailniveau vidner de færdigstøbte katalogvarer, industrifremstillede bygningsdele, industrihøvlede profiler og døre samt færdigstøbte stukgesimser bygningen om samtidens øgede anvendelse af industrielt fremstillede byggematerialer.

Arkitektonisk værdi:

I det ydre knytter den arkitektoniske værdi sig til facadens udprægede historicistiske udtryk, der karakteriseres ved den rige brug af dekorative elementer som de støbte katalogvarer og trukne samt pudsede dekorationer. De horisontale gesimser og friser har dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet de skaber en visuel balance mod de dominerende, vertikale, dekorative elementer, herunder pilastre. Hertil kommer at de refendfugede partier sammen med en granitsokkel sørger for at skabe en naturlig tyngde til den nederste del af facaden. De mange detaljers fremspring skaber tillige en reliefvirkning, som gør facaden livlig. Samlet set bidrager de malede murflader, de enkle horisontale linjer, de taktfaste vinduer og hele den symmetriske placering af de forskellige dekorative elementer til facadens imposante og pompøse fremtræden. 


Gårdsidernes prunkløse udtryk og regelmæssige vinduessætning udgør ligesom de ældre vinduers udførelse og farveholdning også en væsentlig del af den arkitektoniske værdi.


I det indre knytter den arkitektonisk værdi sig til de velproportionerede stuer og den aflæselige planløsning, herunder den bevarede hovedtrappe med alle snedkerdetaljer. Ydermere gælder det de ældre bygningsdele, som har en høj håndværksmæssig kvalitet, herunder døre, gerichter, stukarbejder, og paneler. Detaljernes kunstfærdige forarbejdning forlener rummene med historicismens dekorationsrigdom.

Bærende fredningsværdier:

Ejendommen, og dens samspil med hele det unikke Søtorv, der på national plan er det ypperste eksempel på tidens byplanmæssige idealer og som kom til at præge udformningen af de mange nye bydele, der voksede op omkring de gamle købstæder samtidig med at de gamle militære befæstninger blev nedlagt udgør en væsentlig del de bærende fredningsværdier. Rumligt og arkitektonisk fungerer bygningen sammen med den øvrige søtorvsbebyggelse, stadig som et vigtigt ”landmark” i byen og bebyggelsen er en vigtig og karaktergivende del af hele den unikke bebyggelse omkring søerne, Søtorvet og Dronning Louises Bro. De bærende værdier er således både knyttet til den kulturhistoriske fortælling om de internationale byplansidealer i slutningen af 1800 tallet og fortællingen om Københavns udvikling, samt til de byarkitektoniske kvaliteter, der stadig gælder for såvel Søtorvet som for søerne og Søgaderne.


De bærende fredningsværdier understøttes af den rigt bearbejdede tagflade med de detaljerede kviste og de fornemt udførte tårne, detaljerede inddækninger, tungede skifersten og rigt udsmykkede lanterner samt tagkviste med filigranagtigt metalarbejde. Også de fint bearbejdede facader med den sandstensimiterende facadebehandling med samtlige detaljer og de mørkt malede vindueskarme- og rammer understøtter sammen med den traditionelle materialeholdning de bærende fredningsværdier.


I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den overordnede lejlighedsstruktur med primær adgang fra hovedtrappen, de rigt udstyrede pragtrum omkring tårnene og i spisestuerne mod gården, samt til de langsgående korridorer og de sekundære rum mod gården. Hertil kommer samtlige oprindelige og ældre bygningsdele, herunder trapper, gulve, panelering, pudsede lofter, stukkatur, fyldingsdøre med tilhørende gerichter og beslåning og den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
23-07-1985
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-646/77

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
27-01-1978
Begrundelse:
Journal nr.:
66-15-646/77


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Søtorvet 1-3, Nørrevold Kvarter, Københavns Kommune, fredningsbeskrivelse



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Frederiksborggade 43

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14,
1611 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap