Sag: Lille Strandstræde 18

Lille Strandstræde 18, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Lille Strandstræde 18
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Lille Strandstræde 18
Kommune:
København
Omfang:
Forhus og dermed sammenbygget sidehus af samme højde som forhuset (1833-34). 
Fredet 1950.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. 

Ejendommen er beliggende i Lille Strandstræde i København, hvor forhuset indgår i gadens østlige husrække. Den fredede del af ejendommen består af et fem fag bredt forhus, der er sammenbygget med et seks fag langt sidehus. Sidehuset er bygget sammen med en række øvrige side- og baghuse, og sammen med naboejendommene indrammer bygningerne et smalt gårdrum. 

For- og sidehus er grundmurede bygninger opført i fire etager over en høj kælder. Murene er pudsede og bygningerne afsluttes af et sammenbygget heltag af røde vingetegl med to skorstenspiber i forhusets og to skorstenspiber i sidehusets rygning.  

Forhusets facade er kalket lysegrå over en granitsokkel. Muren er udsmykket med hvidkalkede gesimsbånd, bestående af en kordongesims med mæanderbort tangeret af en sålbænksgesims under vinduerne på første sal, og øverst afsluttes facaden af en hovedgesims med sparrehoveder. I de to sydligste fag er et gennemgående portrum, der mod gaden lukkes af en ældre, tofløjet revleport med pålagte fyldinger og kannelerede bånd mod gaden. I den brede portfløj er en gående dør og over porten er et tredelt, opsprosset overvindue. Fra gaden er ligeledes en ældre, tofløjet fyldingsdør til kælderen. Over døren er et konsolbåret skur, og bagved døren er et trin ned til en nyere, tofløjet dør med termoruder. På hver side af den tofløjede dør er en etrammet butiksrude. Både port, fyldingsdør og butiksvinduer er malet mørkeblå. De øvrige vinduer i facaden udgøres af traditionelt udførte, hvidmalede korspostvinduer med en enkel tværsprosse i de nederste rammer og traditionelle hjørnebånd. I tagfladen findes mod gaden tre ældre pultkviste hver med mørkeblå, torammede vinduer, zinkinddækkede flunker og zinktag. Bygningen er forsynet med tagrender og nedløbsrør i zink. På muren ved siden af porten findes et ældre smedejernsskilt for en tidligere kleinsmed. I portrummet har et asfalteret gulv, pudsede vægge og et nedhægt pudset loft med indbyggede spots. Inde i portrummet er en ældre, mørkeblå, tofløjet fyldingsdør ind til forhuset. På hver side af portrummets åbninger i begge ender er der afvisersten i granit.  

Forhusets og sidehusets gårdsider er pudsede og kalket med jernvitriolgul og afsluttet af en hvidmalet gesims bestående af enkle, retkantede led. Sidehusets første fag langs mod forhuset er trukket tilbage i forhold til den øvrige del af sidehuset. Forskellen på sidehusets brede udlignes ved, at det andet fag danner en runding. På tredje sal ses en støbt altan i sidehusets tilbagetrukkede fag. Portrummets åbning mod gården er rundbuet. Der er ingen portfløje, men til gengæld en bred porthammer, og herover er i rundbuen indsat to enkelte ruder og en beklædning med fyldinger. I tagfladen mod gården findes kviste lignende dem i facaden samt et par små tagvinduer. I sidehuset er både en nyere, traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med granittrin foran og en kældernedgang, lukket af traditionelle, tofløjede revleluger. Der er i øvrigt torammede kældervinduer. Både døre, luger og kældervinduer er malet mørkegrønne. De fleste vinduer mod gården er ældre. I forhuset og i det tilbagetrukne fag på sidehuset er de udført som trefagsvinduer med seks rammer. De øvrige vinduer i sidehuset er korspostvinduer magen til facadens. Vinduer er hvidmalede.

Lille Strandstræde 18 indeholder en butik i kælderen, og én lejlighed på hver af de øvrige etager. Bygningens oprindelige planløsning er i store træk bevaret, og på samtlige etager er der stuer en suite mod gaden, mens trappeopgangen, et kammer og en smigfagsstue ligger mod gården. I sidehuset er et værelse og en gang til et køkken og et badeværelse. Bag ved køkkenet findes en køkkentrappe samt et pigekammer. Lejligheden i tagetagen har en nyere indretning. Spidsloftet er uudnyttet og anvendes til opbevaring. Over porten findes to rum i forlængelse af hinanden, disse er udlejet til erhverv. 

Gennem hele bygningen er overvejende ældre og traditionelle overflader og bygningsdele og -detaljer. Både hoved- og køkkentrappen er ældre toløbstrapper med glatte vanger, afrundet håndliste, trin beklædt med linoleum og løbenes undersider er pudsede. Hovedtrappen har fint bearbejdede, drejede balustre og mægler samt et gennemgående durchsicht. I lejlighederne er interiøret velbevaret og præget af oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer i form af bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukkatur. Enkelte steder er nyere parketgulve, men det formodes, at de oprindelige gulve ligger nedenunder. Hertil kommer, at der er et stort antal ældre en- og tofløjede fyldingsdøre med ældre, indstukne hængsler og tilhørende profilerede gerichter, lysnings-, brystnings- og helpaneler samt en ældre kakkelovn i en stue og enkelte indbyggede skabe. På flere etager fornemmes placeringen af de oprindelige køkkenildsteder. Køkkener og badeværelser har overvejende nyere materialer. I kælderen er en nyere ruminddeling og nyere med traditionelt udførte overflader. 
Bygningshistorie:
I slutningen af 1500-årene var der haver og mindre huse langs den senere Bredgade og ved Strandstræderne. Dette område kaldtes ”Forstaden udenfor Østerport”. Den gamle Østerport lå ved det nuværende Kongens. Nytorv, og fra porten gik vej til anløbsbroen Sankt Annæ Bro ved havnen via Store Strandstræde. Da den nye Østervold blev anlagt fra Nørreport til Kastellet (dengang Sankt Annæ Skanse) blev haverne og småhusene en del af Ny-København, og fra 1670 blev området omfattet af Kronens store planer: Kongens Nytorv blev anlagt 1670 og Nyhavn blev udgravet 1671-73. I bestræbelserne på at skabe et fuldstændig retvinklet gadenet kom Strandstræderne til at stå som undtagelser til i dag.  Grundejerne må have strittet effektivt imod udviklingen. I 1670 var Lille Strandstræde den østligste gade i Ny-København. Grundene på gadens østside strakte sig helt ned til stranden, for kystlinjen lå dengang omkring den nuværende Toldbodgade. Nyhavns anlæggelse gennemskar flere af grundene, og Christian V krævede, at grundejerne afpælede deres grunde og opbyggede et solidt bolværk mod kanalen. 

Lille Strandstræde forbinder Sankt Annæ Plads med Nyhavn. Den lå oprindelig ud til stranden og var en decideret landevej indtil Nyhavn og Kongens Nytorv, som blev anlagt i 1670´erne. 

Lille Strandstræde 18’s for- og sidehus blev opført i 1833-34 for grosserer W.P. Heymann og Sophie Abrahamson. Facaden blev opført med de nuværende friser og gesimser. Murværket fremstod dog oprindeligt afskuret og med hamborgfuger. Fra soklen og op til kordongesimsen blev muren pudset og malet i 1884, mens den resterende facade først blev pudset og malet i 1900-tallet.  
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

www. Indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Lille Strandstræde 18 knytter sig til ejendommens beliggenhed i det yderst stemningsfulde miljø mellem Nyhavn og Sankt Annæ Plads, der i Lille Strandstræde karakteriseres ved bygninger fra 1600-tallet til 1900-tallet. Med en enkel facadekomposition og traditionel materialeholdning indgår forhuset som et væsentligt element i det historisk fortættede gadebillede i det indre København. 

Hertil kan der knyttes miljømæssig værdi til gårdrummet i sammenhæng med det gennemgående portrum og ejendommens øvrige side- og baghuse, der tilsammen skaber et for København karakteristisk og stemningsfyldt gårdmiljø.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Lille Strandstræde 18 knytter sig til ejendommen, der i kraft af sin proportionering, struktur og facadedetaljering udgør et velbevaret eksempel på et af Københavns borgerhuse opført i empirestil. Empiren ligger tæt op af klassicismen, der i stor stil prægede de bygninger, som blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. 

Efter 1800 blev borgerhusenes facader gradvist forenklet. Empirens arkitektoniske elementer fulgte i klassicismens fodspor omkring 1820, med en sikker proportionering, men adskilte sig ved at være mere enkel i sit formsprog. Forenklingen betød at de frontonprydede indfatninger om yderfagenes vinduer blev opgivet, samtidig med at forskellige spring i murfladen faldt bort. Tilbage stod det enkle, klare empirehus med næsten samme vinduesstørrelse og regelmæssig takt på alle etager. Den eneste ornamentering, som blev videreført, var en kordongesims mellem stuen og første sal og en hovedgesims. Sidstnævnte blev ofte udført med mæanderbort og sparrenkop som det netop ses af forhuset Lille Strandstræde 18. Den oprindelige facade, der havde blank mur, var tillige tidstypisk og blev især dyrket i den sidste halvdel af 1800-tallet. 

Ydermere er portgennemkørslen til gårdrummet et karakteristisk træk, som har stor kulturhistorisk værdi, idet man af denne struktur kan aflæse, at der tidligere var små erhverv, produktion og dyrehold i baggården, hvor til man skulle kunne fragte varer til og fra på en vogn gennem porten. Det ældre skilt på facaden vidner netop om et tidligere erhverv med den forgyldte nøgle og skriften: H. Olsen Kleinsmedie A & E Svejsning. Selve portens udformning er også karakteristisk for perioden, med en beklædning, der illudere fyldinger, selvom portkonstruktionen er en revleport. Hertil kommer den kulturhistoriske værdi af kontrasten mellem facaden og gårdsiderne. 

I det indre betød empiren også en udvikling i strukturen, nemlig at alle lejlighederne nu var ganske ens på alle etager, frem for at fremhæve én etage. Det borgerlige bygningsideal for tiden afspejles i de enkelte lejligheders velbevarede planløsning, der er kendetegnet ved placeringen af de repræsentative stuer mod gaden, og trapperum samt kammer og smigfagsstue mod gården. Tillige er det et vigtigt og genkendeligt træk, at de funktionsbetingede rum som køkken og de senere indlagte badeværelser ligger i sidehuset sammen med køkkentrappen og pigekammeret længst væk. 

De mange oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Et eksempel er rummenes bevarede snedkerdetaljer med lysnings- og helpaneler på ydermurene, brystningspanelerne på de øvrige vægge samt en enkel loftsstukkatur. Hertil kommer de en- og tofløjede fyldingsdøre, med indstukne hængsler og profilerede gerichter. Ligeledes er udførelsen og detaljerne på hovedtrappen tidstypiske for første halvdel af 1800-tallet. Selvom der kun er en enkelt ældre kakkelovn og få spor bevaret omkring de tidligere køkkenildsteder, så er skorstenskernerne bevarede, og herigennem fornemmes stadig den oprindelige kilde til opvarmning og madlavning.  

Endelig er Lille Strandstræde 18 et velbevaret eksempel på, at man efter Københavns anden store brand i 1795, stillede krav til, at der i nyopførte ejendomme på fem fag eller derover, blev opført både en hoved- og en bitrappe.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facade, som fremstår velproportioneret grundet murplanets enkle vandrette deling af kordongesimsen og afslutningen med hovedgesimsen. Detaljeringsgraden med henholdsvis mæanderbort og sparrenkopper træder tydeligt frem fra den ellers glatpudsede mur, og sammen med den regelmæssige og taktfaste vinduesplacering fremtræder facaden rolig og afbalanceret. Porten i facaden har stor arkitektonisk værdi grundet detaljeringsgraden og proportioneringen af de forskelige felter. Ydermere er den mørkeblå farve på porten samt kælderens dør og vinduer med til at skabe en kontrast til de øvrige vinduer samt en tyngde til den nederste del af facaden. 

På gårdsiderne knytter den arkitektoniske værdi sig til murværkets kalkning med jernvitriolgul, der virker varm og giver en særlig stoflighed til murene. Hertil kommer farvekontrasten til døre og vinduer. 

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer og trapperummet, hvor de fint forarbejdede snedkerdetaljer giver rummene elegance. På en dør i stueetagen er et maleri genfundet under malingslagene. Især er det af stor arkitektonisk værdi at den elegant S-svungne karnisprofil er anvendt på både døre, paneler og lysninger i hele huset, endda på bjælkerne i loftet i det lave portrum. Denne stringens bevirker, at der er en genkendelig sammenhæng gennem hele bygningens detaljering. Endelig har hovedtrappens durchsicht stor arkitektonisk værdi, idet det sørger for at lyset kan fordele sig ned igennem trapperummet, samtidig med at man oplever den ensartede detaljering i trappens vanger og balustre.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som en repræsentant for et byhus opført i Købehavn i 1830’erne. 

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det grundmurede for- og sidehus med taktfast vinduesplacering, gennemgående portrum og teglhængte tagflader med traditionelle pultkviste i tagfladerne og skorstenspiber i rygningen. Hertil kommer facadens murbehandling og detaljer, herunder gesimser med mæanderbort og sparrehoveder. Endvidere gælder det alle ældre eller traditionelt udførte døre, portfløje og vinduer med alle detaljer samt den traditionelle materialeholdning og farvesætning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan på alle etager med stuer mod gaden, smigfagsstue og mindre kammere mod gården, mens de funktionsbetingede rum som køkken og badeværelser ligger i sidehuset. Hertil kommer opdelingen med hoved- og køkkentrappe samt de bevarede skorstenskerner. Endvidere knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukkatur, forskellige paneler, fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, indbyggede skabe samt trapperne med alle detaljer. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
24-03-1950
Begrundelse:
Journal nr.:
6/49

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
09-11-1992
Begrundelse:
Journal nr.:
926/101-0017


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Lille Strandstræde 18

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap