Sag: Torvegade 22

Torvegade 022, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Torvegade 22
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Torvegade 022
Kommune:
København
Omfang:
Forhus og hermed sammenbygget sidehus samt baghus af samme højde som sidehus (1600-tallet og senere).
Fredet 1950.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelsen af følgende dele: stueetage med sidehus i forhus, 2. tv. i forhus samt 1. sal og 2. sal med adgang til sidehus i baghuset.

Torvegade 22 udgør en del af den sammenhængende husrække på den vestlige side af Torvegade. Forhuset er sammenbygget med et mindre sidehus, som igen er sammenbygget med et baghus. Strukturen omkranser et lille gårdrum.

Forhus er otte fag langt og tre etager højt over en høj kælder. Forhuset står på en sokkel af kampesten, og den grundmurede facade er pudset og malet i en lys sandfarve med undtagelse af kælderen, som er hvidmalet. Forhuset bærer et heltag hængt med røde vingetagsten, og i rygningen sidder to skorstenspiber. I tagfladen mod gaden ses en gavlkvist over to fag med trekantfronton, to kviste og fire nyere tagvinduer. I tagfladen mod gården ses fem kviste. Facaden afsluttes af en profileret hovedgesims. I det nordligste fag er en portgennemkørsel med en traditionelt udført, tofløjet og grønmalet fyldingsport, herover er et halvrundt overvindue med otte ruder. Porten har vederlag og slutsten i sandsten. På vederlagsstene står 17 og 75, på slutstenen No 90. I det andet fag fra syd er der nedgang til kælderen, og i det fjerde fag fra syd er der via stentrin opgang til hovedindgangen. Både kælder- og hoveddør er nyere døre, hvor hoveddøren er tofløjet med fem ruder i hver fløj. Over døren sidder en slutsten med en kronet kringle. Kælder og stueetage er adskilt af en smal træbrystning. I begge etager er der traditionelt udførte etrammede butiksvinduer. De resterende vinduer er traditionelt udførte, firerammede vinduer med todelte underrammer med undtagelse af endefagene som er seksrammede vinduer med todelte underrammer og torammede vinduer i kvistene. Alle vinduer og døre er grønmalede.

Forhusets gårdside, side- og baghuset er alle opført i bindingsværk, hvor tavlene er pudsede og gulmalede, mens bindingsværket er sortmalet. Alle tre huse står på en høj gråpudset sokkel. Side- og baghuset bærer begge et halvtag, som er hængt med røde tagsten. I sidehusets rygning sidder en skorstenspibe og i baghusets tagflade ses enkelte nyere tagvinduer.

Forhusets gårdside har ti synlige fag, hvoraf de tre sydligste er trukket tilbage fra facadeflugten. Fra første sal og op ses en udkragning. Herudover ses en traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør. I de nordligste fag er portåbningen. I portgennemkørslen ses et nyere loft og traditionelt udførte brystningspaneler på begge sider. Ved siden af portåbningen ses en nyere fyldingsdør. I baghuset ses to nyere døre. Alle døre er hvidmalede. De traditionelt udførte vinduer er en blanding af et-, to-, tre- og firerammede vinduer, som alle er opdelt i to, tre, seks eller otte ruder. Alle vinduer er hvidmalede.  

Forhusets kælder og stueetage anvendes til erhverv, mens resten er boliger. Man går ind i en gennemgående forstuegang, hvor der via to nyere døre er adgang til rum på hver side af gangen. Bagest i forhuset er der udgang til gården, og her ligger en ældre trappe med dekorativt udskårne balustre, profileret håndliste og trin med linoleum. Trappeopgangen har vægge af bindingsværk. I stueetagen til venstre er der adgang til sidehuset, og denne del af huset har en midterskillevæg. Den besigtigede lejlighed i forhuset har en traditionel planløsning med stue mod gaden, mens de mere funktionsbetingede rum er placeret mod gården. Der er få ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer bevaret, herunder vægge af bindingsværk, synlige loftsbjælker, bræddegulve, lysningspaneler, fyldingsdøre med gerichter og vinduesdetaljer, herunder håndsmede anverfere og stormkroge. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder pudsede vægge og lofter, fliser og linoleum.

I baghuset er der via en traditionelt udført trappe adgang til de resterende etager, hvor der er et lejemål pr. etage. Lejligheden på første sal ligger kun i baghuset og anvendes til erhverv. Anden etage er indrettet til lejlighed med adgang til sidehuset. Begge etager har nyere planløsninger. I baghuset er bevaret vægge af bindingsværk og synlige loftsbjælker samt vinduesdetaljer, herunder lodposter. Overfladerne er overvejende traditionelle med pudsede vægge og bræddegulve, men der er ligeledes fliser.  
Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Christian IV, som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner.
Strandgade og overgaderne var tænkt som kajgader, hvorfra skibe og pramme kunne læsse og laste. Parallelgaderne Kongensgade (nu Wildersgade) og Dronningensgade var tænkt som landtransportgader, og boliggader lå bagerst op til volden. Alle disse parallelle gader skulle udmunde i hovedgaden. Grundene var tænkt gennemgående fra kajgade til baggade – 4 storgrunde pr. karré – i alt 32 storgrunde neden vandet og et lignende antal mindre grund på arealet oven vandet.
Til de købmænd og håndværkere, der efter udlodning ville drive deres virksomheder på Christianshavn, blev der tilbudt følgende privilegier: grundene blev tildelt dem vederlagsfrit, religionsfrihed, fritagelse for skat i 12 år, fritagelse for udførselstold i 7 år plus de privilegier, der fulgte med, når Christianshavn blev gjort til selvstændig købstad. Kongens krav til byggeriet var, at der ud til Strandgade og overgaderne skulle opføres to-etagers grundmurede handels- og købmandsbygninger, og at der i side-og baggader skulle bygges mindre bebyggelser eller lejevåninger til økonomisk svagere stillede håndværkere.
Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. Allerede efter ca. 1625 skete der en underopdeling af storgrundene; de største grund ud til havne- og kanalgaderne og de mindste til bag- og sidegade. Især i Kongensgade (nu Wildersgade) og Skt. Annægade var opdelingen til meget små grunde voldsom.
Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. På denne tid fremtrådte Christianshavns bebyggelse som en blanding af gårde, huse og boder, med hovedvægten på de sidste. Karakteristisk blev husene opført og beboet af skippere, håndværkere og bryggere, og sædvanligvis kun med en enkelt familie pr. hus. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse.
I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning.
På grunden ved Torvegade 22 var der før 1659 en række mindre bygårde, som lå på Torvegade 22-26. På den nuværende nr. 22 lå der i 1659 to gårde, hvoraf det nordligste var ejet af en bager. I 200 år var der bager i forhuset. I 1714 blev begge gårde købt af den samme ejer og hele matriklen blev inddraget til bagergård. De to gårde var i bindingsværk, og forhuset fik sit nuværende udseende i 1774, da gadesiden blev omsat i grundmur og inddelt i otte fag, hvoraf de yderste fag er bredere end de resterende. Facaden fik på dette tidspunkt den midtplacerede gavlkvist over to fag. Mod gården stod huset i to etager. Baghuset blev opført på et tidspunkt i 1700-tallet. Sidehuset lå bageriet i stueetagen og herover var der mellofter. Baghuset var også en del af bageriet. Bageriet blev fjernet i begyndelsen af 1900-tallet.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, Bd. 7, 1989

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Den Store Danske Encyklopædi, Folke og Gamrath: Christianshavn

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Langberg, H.: 3 huse på Christianshavn, 1976

Foreningen til Gamle Bygninger Bevaring: Historiske huse på Christianshavn, 1993

Tønnesen; Allan: 233 danske borgerhuse, 1979

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 


Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til beliggenheden i den historiske Torvegade, hvor den indgår i den sammenhængende husrække på gadens vestside, der omfatter nogle af gadens ældste bygninger. Forhuset mod gaden indgår således som et integreret led i gadens husrække, og det er dermed med sin fremtoning og traditionelle materialeholdning med til at opretholde de ældre bebyggelseslinjer og fastholde den helstøbte oplevelse af en ældre og værdifuld husrække.

Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til det smalle gårdrum og forhusets sammenhæng med nabobygningerne samt til den traditionelle bebyggede grund med for-, side- og baghus. Denne tætte struktur gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.

Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Torvegade 22 knytter sig til forhusets facade som udgør et eksempel på den variation, der knytter sig til det historiske område omkring Torvegade. Forhusets facade bærer præg af klassicismen, der prægede periodens københavnske borgerhuse fra anden halvdel af 1700-tallet. Klassicismen som arkitektonisk ideal vandt indpas i midten af 1700-tallet, i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de ejendomme, der blev opført i perioden fra anden halvdel af 1700-tallet til midten af 1800-tallet. Forbilledet for en stor del af de københavnske borgerhuse var arkitekten C. F. Harsdorffs arkitektur, for eksempel hans eget hus, der anviste retningslinjer for højder, gesimser, vinduesudformninger og planløsninger. De klassicistiske træk kommer til udtryk i den klare og nøgterne facade, som er pudset og uden andre udsmykninger end portåbningen, hovedgesimsen vinduernes regelmæssige takt.

Hertil kommer forskellen mellem facaden og gårdsiden, hvor man tydeligt fornemmer, hvordan man ved anvendelsen af de relativ få detaljer var optaget af at skabe en facade, der tog sig godt ud i bybilledet, mens gårdsiden var knap så vigtig. Hertil kommer, at det kun er facaden, som er omsat i grundmur.

Endvidere er den kulturhistoriske værdi ved Torvegade 22 relateret til for-, side- og baghus, der vidner om en traditionel bebyggelsesstruktur.

I det indre er den kulturhistoriske værdi relateret til forhusets planløsninger, der afspejler sig i trappeopgangen med den ældre trappe og i den klassiske disposition på hovedetagerne med gadevendte stuer og køkken mod gården. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har væggene af bindingsværk, de synlige loftsbjælker, bræddegulve, lysningspaneler, fyldingsdøre med gerichter og vinduesdetaljer, herunder håndsmede anverfere og stormkroge.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Torvegade 22 knytter sig i det ydre til forhusets velproportionerede bygningskrop, hvor det røde heltag afslutter bygningsvolumenet, og får det til at fremstå som en helhed. Det overordnede udtryk er roligt og afbalanceret med den pudsede facade og fine bygningsdetaljer, herunder hovedgesims, gavlkvist og port.

Den arkitektoniske værdi ved forhusets bagside samt side- og baghuset knytter sig til deres fremtræden i bindingsværk og farvesætningen af denne, der sammen med det afsluttende røde heltag får for-, side- og baghuset til at fremstå som en helhed.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som repræsentant for et for-, side- og baghus opført i 1600-tallet og stærkt ombygget herefter.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhuset i grundmur og bindingsværk med heltag hængt med røde tagsten. Hertil kommer skorstenspiberne, gavlkvisten og kvistene i tagfladerne og forhusets glatpudsede facade med portåbning og hovedgesims. Endvidere er de bærende fredningsværdier relateret til de ældre og traditionelt udførte døre og vinduer med samtlige detaljer, kontrasten imellem forhusets facade og den prunkløse med gårdside samt den traditionelle materialeholdning. 

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til side- og baghuset i bindingsværk med halvtag hængt med røde tagsten og skorstenspiben. Herudover er de bærende fredningsværdier relateret til de ældre og traditionelt udførte vinduer og døre med samtlige detaljer samt den traditionelle materialeholdning.

I det indre er de bærende fredningsværdier ved for-, side- og baghuset knyttet til de traditionelle planløsninger i lejlighederne med stue mod gaden og de mere funktionsprægede rum mod gården. Endvidere er de bærende fredningsværdier relateret til de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder vægge af bindingsværk, trappe med udskårne balustre og profileret håndliste, de synlige loftsbjælker, bræddegulve, lysningspaneler, fyldingsdøre med gerichter og vinduesdetaljer, herunder håndsmede anverfere og stormkroge samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
02-09-1981
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-201/80

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
24-03-1950
Begrundelse:
Journal nr.:
6/49


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Torvegade 22

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap