Sag: Nikolaj Plads 32

Nikolaj Plads 32, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Nikolaj Plads 32
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Nikolaj Plads 32
Kommune:
København
Omfang:
Forhus med sidehus (delvis fra 1796 af Andreas Hallander). Fredet 1945.
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Nikolaj Plads 32 ligger som en del af husrækken, på den vestlige side af Nikolaj Plads, og består af et fire fag bredt forhus med et sidehus på syv fag inklusiv et skråt smigfag. Det aflange og smalle gårdrum er brolagt.

Forhus og sidehus er grundmurede og opført i tre etager over en høj kælder. Forhuset bærer et teglhængt heltag, hængt med sortglaserede tegl, smigfagets skrå tagflade er dækket af zink og sidehuset bærer et rødt, teglhængt halvtag. I forhusets rygning er en skorstenspibe med sokkel og krave. I tagfladen mod gaden er to runde tagvinduer samt to ældre kviste med buet tag og torammede vinduer med buet overkant og koblede rammer. Mod gården er to tagvinduer og et nyere ovenlysvindue. I sidehusets rygning er to skorstenspiber i gul, blank mur med sokkel. I tagfladen mod gården er et par nyere ovenlysvinduer samt en lille indliggende altan med stålværn og en nyere, tofløjet terrassedør med koblede rammer. Facaden står i rød, blank mur af store sten, og den lave sokkel er pudset og sortmalet. Over stueetagens vinduer er en kordongesims, hvorpå der sidder fire små hoveder i sandsten, mellem vinduerne på første og anden sal er fire svungne murankre samt et rektangulært, tilbagetrukket felt, hvori der står: SANCT NICOLAJ HUS med metalbogstaver. Øverst er en muret hovedgesims. I det søndre fag er en rundbuet døråbning, hvori der sidder en ældre, enfløjet fyldingsdør med rige udskæringer og et radiært opsprosset overvindue. Buens murværk har markerede vederlags- og slutsten. Over buen er et ovalt vindue med et smedet gitter foran. Kælderens og stueetagens vinduer er sammenhængende og består af nyere, etrammede vinduer. Vinduerne på første og anden sal er ældre korspostvinduer med små ruder. Døre og vinduer er malet lysegrå. På den nordligste murpille hænger en ældre gadelampe.

Gårdsiderne er berappede og kalket med en lys sandfarve inklusiv gesimsen øverst oppe. I forhusets eneste gårdvendte fag er en ældre, opsprosset dør og foran denne fører en muret trappe ned til gårdrummet. I sidehusets næstsidste fag fører en opsprosset dør med et ældre opdelt overvindue ned til gårdrummet. Foran døren er en granittrappe. Langs en del af sidehuset ligger terrænet lidt lavere end i den resterende del af gårdrummet, og her er i kælderniveau en nyere, bred dør med fyldinger nederst og en stor termorude øverst.  Vinduerne er ældre korspostvinduer med små ruder. Både døre og vinduer er malet hvide. Vinduerne er indvendigt forsynet med forsatsruder.

Bygningen rummer et erhvervslejemål på hver etage i kælder, stue og første sal samt en beboelse på henholdsvis anden sal og tagetagen. Det søndre fag består af en smal forstuegang med en ligeløbstrappe, som fører op til et bagvedliggende trapperum, hvori der er en oprindelig toløbstrappe. Bygningens ældre planløsning er bevaret med en stue mod gaden og en forstue i smigfaget, hvorfra der er adgang til køkken, den oprindelige bagtrappe og det bagvedliggende badeværelse, som alle er placeret i sidehuset. Materialeholdningen er overvejende traditionel med ældre og nyere bræddegulve samt pudsede vægge og lofter. På alle etager, undtagen kælderetagen, er interiøret velbevaret og præget af et anseeligt antal oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer i form af skorstene, stuk, paneler, fyldingsdøre og gerichter, og flere af ejendommens vinduer har ældre, håndsmedede stormkroge og anverfere. Kælderetagen har støbte gulve, der enten fremstår malede eller tæppebelagte, pudsede vægge og lofter samt nyere døre. Tagetagen har nyere bræddegulve, skråvæggene er pladebeklædte, og der er fritliggende hanebånd, idet der er åbent til kip. I forstuegang og trapperum er der linoleum på gulv, reposer og trappetrin, og vægge og lofter er pudsede, ligesom undersiden af trappeløbene. Både hoved- og bagtrappe har indstemte trin i vangerne, et simpelt værn af kantstillede, enkle balustre og enkle mæglere samt en profileret håndliste. I bagvæggen mod nord, i skellet ind til naboen, er der både i forhusets smigfagsstue samt på bagtrappens reposer en nyere pladedør, som efter sigende skulle være flugtvejsdøre. 
Bygningshistorie:
Byen, som i kilderne omkring 1043 slet og ret blev kaldt Havn, og siden København (købmændenes havn), var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Sankt Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet, der lå ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at biskop Absalon placerede sin borg her.

Sankt Nikolaj Kirke blev første gang nævnt i 1261 og var oprindeligt et kapel, opkaldt efter de søfarendes helgen, til brug for de fremmede handelsmænd ved efterårets sildemarkeder, der blev afholdt her på en stor, åben plads mellem Østergade og den daværende strand. Kirketårnet, som er fra 1582-91, overlevede Københavns brand i 1795, hvor selve kirken samt spiret blev ødelagt.

Nikolaj Plads var indtil branden en kirkegård, og herefter blev den en handelsplads. Efter branden blev hele området omkring kirken efterhånden dækket af et malerisk virvar af lette boder og træskure, hvorfra der blev solgt alle slags varer, men først og fremmest fødevarer og navnligt kød. I 1843 foreslog arkitekten P.C. Hagemann, at der skulle opføres slagterboder, udstillingslokaler samt en vinterhave og en koncertsal på området. Det blev dog ved slagterboderne, der blev opført i 1845 som et trelænget kompleks. Det store kødmarked gik under navnet "Maven."

Forhuset på Nikolaj Plads 32 blev opført i 1796-97 for grosserer Christian Thomsen af tømrermester Andreas Hallander (1755-1828), der videreuddannede sig under arkitekten C. F. Harsdorff. I årene efter Københavns anden brand i 1795, var Andreas Hallander en af de mest aktive bygmestre i byen.

Facaden blev oliemalet mellem 1850-70. Sidehuset blev opført samtidig med forhuset, men kun i seks fag. Mellem 1873-95 blev sidehuset forøget med et fag.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Lange, Bente: Københavns Farver, 1996

Millech, Knud: Danske arkitekturstrømninger 1850-1950, København 1951

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

www. Indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Nikolaj Plads 32 har betydelig miljømæssig værdi, idet ejendommen indgår som et væsentligt led i middelalderbyens kompakte bebyggelse. Hertil kommer værdien af, at forhuset indgår som en naturlig del af husrækken og pladsens øvrige ældre bygninger, samt at det tillige er med til at indramme pladsdannelsen omkring Nikolaj Kirke, der således fremstår som et yderst homogent og stemningsfuldt byrum.

Endvidere er der miljømæssig værdi knyttet til den traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus og sidehus omkring det smalle og aflange, brolagte gårdrum, som er karakteristisk for den tætte, indre by. Gårdsidernes ensartede materiale- og farveholdning danner et intimt og karakterfuldt gårdrum.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Nikolaj Plads 32 som et eksempel på et beskedent, klassicistisk borgerhus, der blev opført efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København.

Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i den enkle facades taktfaste vinduessætning og forholdsvist få dekorationer. En kordongesims opdeler på traditionel vis murplanet mellem stueetagen og første sal, ligesom placeringen af et aflangt, tilbagetrukket bånd mellem de midterste vinduer på første og anden sal er et typisk klassicistisk træk. Hertil kommer, at facaden fremstår i rød, blank mur, der var et yndet motiv i den tidlige klassicisme. Den rigt dekorerede hoveddør er derimod udformet efter rokokoens idealer med et væld af svungne linjer og udskæringer, inklusiv karmen og døroverliggeren, som derfor nærmest fremtræder som en lille portal omkring dørpladen. Hoveddøren er forsynet med små bukkehornsbeslag og en ældre låsekasse samt en oplukkelig luge på indersiden, og både den kunstneriske udformning og håndværksmæssige udførsel vidner om en dør af høj kvalitet, og hvor døren oprindeligt stammer fra kunne være interessant at vide, men at den er ældre end det nuværende forhus, kan der ikke herske tvivl om. Hoveddørens rundbuede døråbning og det ovale vindue herover har begge markerede vederlags- og slutsten og de virker ligesom de smårudede korspostvinduer lidt tilbageskueende i stilen. Forhusets opbygning over fire fag mod gaden og facadeskemaet med hoveddøren placeret i yderfaget er et genkendeligt træk fra ildebrandshusene, som efter mønstertegninger blev opført efter bybranden i 1728. Den smalle facadebredde skyldes, at de fleste ildebrandshuse blev opført på smalle grunde, hvor der inden branden lå boder med én- eller toetages huse. Således fremstår facaden på Nikolaj Plads 32 elegant trods sin sammensathed, og den pirrer dermed ens nysgerrighed.   

Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den enkle gårdside, der fremstår uden dekorationer. 

Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. Forhuset er tidstypisk disponeret med en smal forstue, der fører om til trapperummet mod gården med hovedtrappen samt lejlighederne med en repræsentativ stue mod gaden, der nok oprindeligt har været opdelt i to stuer, og spisestue i smigfaget samt sidehusets ligeledes traditionelle disponering med køkken og bagtrappe samt et oprindeligt pigeværelse, der i dag er indrettet til badeværelse. De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har de oprindelige trapper med alle detaljer, herunder hovedtrappens udsmykkede vanger og værnet, som ender i en vangesnirkel. De en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende klassicistiske gerichter, de kannelerede lysningspaneler, brystningspanelerne, de helpanelerede ydervægge, den kraftigt profilerede stuk, loftsrosetterne og skorstenene har ligeledes stor kulturhistorisk værdi.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens herskabelige udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition, en overordnet symmetri og et fladebetonet, taktfast udtryk. Kordongesimsen, det vertikale bånd mellem etagerne og hovedgesimsen har dels en dekorativ, dels en kompositorisk funktion, idet de skaber en visuel balance i den ellers høje facade. Facadens fremtræden i rød, blank mur inklusiv murværksdetaljerne, de plane murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til forhusets rolige og værdige fremtræden, der højnes af accentueringen af indgangspartiet med den rigt udsmykkede hoveddør.

På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk, regelmæssige og tætte vinduessætning samt den enkle farvesætning, der skaber et helstøbt gårdmiljø.  

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med den borgerlige klassicismes stringente og diskrete elegance.   
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som repræsentant for et byhus opført efter Købehavns brand i 1795, der er traditionelt disponeret med et forhus og et sidehus omkring et lille, langstrakt gårdrum.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den grundmurede bygning i tre etager over en høj kælder med teglhængt heltag over forhuset med sorte tegl mod gaden og røde tegl mod gården samt rødt, teglhængt halvtag over sidehuset. Hertil kommer skorstenspiberne i rygningerne, den klassicistiske facade i rød, blank mur med sortmalet sokkel samt kordon- og hovedgesims i røde sten. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder samtlige murværksdetaljer, hoveddøren inklusiv overvindue med samtlige detaljer og korspostvinduerne med samtlige detaljer. Endvidere kommer kontrasten imellem facaden og den prunkløse gårdside samt den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre planløsning med en smal forstue og et bagvedliggende trapperum samt lejlighederne med stue mod gaden, spisestue i smigfaget og køkken, bagtrappe og badeværelse i sidehuset. Endvidere kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, fod-, brystnings- og lysningspaneler, de helpanelerede vægge, pudsede vægge og lofter med loftsstukkatur, fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter samt vinduernes håndsmedede stormkroge og anverfere. Endelig kommer den oprindelige hoved- og bagtrappe med alle detaljer samt den traditionelle materialeholdning.  
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
14-04-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Nikolaj Plads 32, Københavns Kommune



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Nikolaj Plads 32

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap