Sag: Barchmanns Palæ

Ny Kongensgade 1, hj. af Frederiksholms Kanal, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Palæ
Antal bygninger:
2
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Barchmanns Palæ
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Ny Kongensgade 1, hj. af Frederiksholms Kanal
Kommune:
København
Omfang:
Forhuse mod Ny Kongensgade og Frederiksholms Kanal (1740 af Philip de Lange) og det fem fags sidehus i tre etager og mansard til forhuset mod Ny Kongensgade.Fredet 1918. Udvidet 2000.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Den fredede ejendommen ligger midt i det ældre København på hjørnet af Ny Kongensgade og Frederiksholms Kanal ved Prinsensbro, der fører over til Slotsholmen og Christiansborg. Forhusene er en del af husrækken i begge gadeforløb. På gårdsiden er et sidehus tilbygget mod sydvest, og således er ejendommen et trefløjet anlæg. Den sidste side i gården lukkes indtil naboejendommen af en høj mur.

Alle tre fløje er grundmurede og opført i to etager over en høj kælder, og ydermurene fremtræder alle i rød, blank mur over en granitsokkel, og afsluttes af en profileret sandstensgesims. Alle tre fløje har et mansardtag hængt med sortglaserede tegl og hvid, profileret gesims mellem tagfladerne. I rygningen findes en lang række murede, kraftige skorstenspiber i rød, blank mur med dekorative murspejle på skaftet samt sokkel og gesims. I mansarden findes både mod gaden og gården små, sortmalede pultkviste med murede flunker, svagt buede tagflader og torammede vinduer, og i de øverste tagflader er små sortmalede, rundbuede kviste med oculusvindue. I tagfladerne er tillige små, ældre støbejernsvinduer. 

Hjørnebygningen, dvs. de to forhuse i de to gadeforløb, har henholdsvis ni fag mod Ny Kongensgade, med et bredt gennemgående portrum midt for, og syv fag mod Frederiksholms Kanal. Facaden har gennemgående sandstenslisener med kraftige baser og profileret kapitæler. Lisenerne opdeler hver af facaderne i et midterparti på tre fag, der flankeres af henholdsvis tre yderfag mod Ny Kongensgade og to yderfag mod Frederiksholms Kanal. Der er tillige et gennemgående sandstensbånd over kælderetagen og over første sals vinduer. Begge facaders tre midterste fag er yderligere fremhævet af sandstensindfatninger omkring vinduerne, og mellem etagerne er blændingsfelter udfyldt med en sandstensplade. Portrummet lukkes i facaden af en ældre, mørkegrøn, tofløjet fyldingsport, der krones af en kraftig porthammer med figur, og herover ses et vifteopsprosset, rundbuet overvindue. Den rundbuede portåbning indrammes af en bred sandstensportal. På portalen er monteret to ældre støbejernslamper, og foran porten er to afvisere i jern.

Bygningens vinduer udgøres hovedsageligt af ældre, hvidmalede korspostvinduer med en enkel tværsprosse i de nederste rammer, mens kældervinduerne er småtopsprossede, torammede vinduer. Kvistenes vinduer er tillige småtopsprossede, og alt træværk er sortmalet. Alle vinduer har hjørnebånd, og på facaden er endvidere sandstenssålbænke. Enkelte vinduer i facaden mod Ny Kongensgade har blysprossede mosaikruder, og i stueetagens tre vestligste fag er torammede vinduer over blændingsfelter med påmalede vinduer. Således passer de torammede vinduer stadig med resten af vinduestakten. Foran størstedelen af facadens kældervinduer ses ældre smedejernsgitre med små dekorative blomster og kraftige låsekasser.

Inde i portrummet er et stengulv, murene er pudsede, og loftet er udført med pudsede kassetter. I den østlige side af portrummet fører en ældre, tofløjet hoveddør indtil bygningens hovedtrappe.

Gårdsiderne på de tre fløje er uden videre dekoration, dog er der på fløjen mod Ny Kongensgade en bred karnap i bindingsværk med småtopsprossede korspostvinduer og zinkbeklædt tag. På hver side af karnappen er vinduerne tillige med småtopsprossede ruder. Over karnappen er en støbejernsbalkon og en tofløjet dør i en etfags gavlkvist i mansarden. Sidehuset på fem fag mod vest skiller sig en smule ud fra de andre bygninger ved at være i tre etager uden kælder, og da bygningen er ret smal, er taget et halvtagsmansardtag. Både i fløjen mod Ny Kongensgade og i sidehuset ses store tofløjede revleporte med kraftige båndbeslag, og i etagen herover er vinduerne kvadratiske, torammede vinduer. I fløjen mod Frederiksholmskanal er en kældernedgang og herover er en konsolbåret dækblade, også kaldet et skur.

I det indre er den oprindelige grundplan i store træk bevaret. Fløjen mod kanalen regnes for at være hovedfløjen og er opdelt af en langsgående midtskillevæg. Hovedfløjen indeholder de mest fornemme stuer og værelser samt store sale på første sal, hvis interiør primært stammer fra en ombygning i 1890. Hovedtrappen er placeret i smigfaget mellem hovedfløjen og fløje mod Ny Kongensgade. Trappen er en ældre, treløbet bred trappe udført med smedejernsgitter omkring en kvadratisk durchsicht. På første sal er skabt en større repos ved sammenlægningen med et fag fra hovedfløjens gårdside. Åbningen her imellem bæres af to marmorerede søjler. Fløjen mod Ny Kongensgade indeholder en del stuer, herunder karnapstuen på første sal samt et ældre forrammekøkken med ældre madelevator, spisekammer og køkkentrappe længst mod sidehuset. I sidehuset er i stueetagen to oprindelige vognporte, og etagen herover, der er en lav mezzanin, indeholder tre rum, hvor den oprindelige linnedstue var sammen med to værelser, der udgør "jomfruens lejlighed" samt en nyere treløbs trappe. Øverst i sidehuset findes et langt rum med indbyggede skabe. Tagetagen over hovedfløjen indeholder en række værelser, mens sidehusets tagetage og de øvre spidslofter ikke er udnyttet. Kælderen er ikke besigtiget.

Alle tre fløje i bygningskomplekset bærer overvejende præg af en indretning fra 1700-tallet med ombygninger i 1800-tallet. Generelt er der i bygningen en traditionel materialeholdning, herunder bræddegulve samt pudsede vægge og lofter. Der er tillige mange velbevarede bygningsdele- og detaljer, herunder fod-, hel-, brystnings- og lysningspaneler, indbyggede skodder, listeindrammede vægfelter og opspændte lærreder, opspændte silketapeter, indbyggede skabe og lofter med stuk. Ydermere er hovedparten af de oprindelige et- og tofløjede fyldingsdøre bevaret med profilerede gerichter, hængsler og greb. I den store sal fra 1890 er helpaneler på alle vægge, der er mange marmoreringer, og ydermere er der indbyggede skabe og pilastre samt store vægmalerier. I mange stuer og værelser er også bevaret ældre kaminer. Generelt i hele ejendommen har vinduerne bevaret enten de oprindelige 1700-tals poste, eller poste fra omkring 1800, samt håndsmedede anverfere og stormkroge.
Bygningshistorie:
Gadens og kvarterets oprindelige huse blev bygget omkring 1670, efter at grundene i Frederiksholm-kvarteret blev opfyldt i 1660´erne.

Den 12. februar 1740 købte den særdeles velhavende justitsråd Jacob Barchmann (1701-1764) grunden på hjørnet af Ny Kongensgade og Frederiksholms Kanal. Jacob Barchmann valgte Philip de Lange som bygmester. Han var kommet til landet i 1728 fra Holland, og havde siden da opført flere offentlige byggerier og private palæer.

I slutningen af 1741 var palæet bestående af det vinkelformede hjørnehus og den tilbyggede sidefløj under tag. Oprindelig havde bygningen en balustrade af bremersten over de tre midterste fag i begge facader. Oprindeligt var tagvinduer og tagrender i kobber mod gaderne, mens de til gården var af til Bly.

Barchmann beboede ikke selv i palæet, men lejede det ud til udenlandske gesandter. I 1742, købte Barchmann nabogrunden ved Frederiksholms kanal, og seks år senere opførtes et hus i forlængelse af hovedhuset, men langt enklere udsmykket uden sandstenspilastre og bånd. På tværs herpå blev bygget et havehus og en remisebygning, så det samlede anlæg kom til at optræde som et firelænget kompleks, omkring en lukket gård.

I december 1747 købte hofbygningsinspektør Jacob Fortling naboejendommen Ny Kongensgade 3 på vegne af Barchmann. Der lå et bindingsværkshus som efter nogle år blev revet ned, og i stedet lod Barchmann opføre endnu et grundmuret hus i forlængelse af det oprindelige palæ. Den ny bygning var på tre fag med mansardtag og vinduerne i samme højde som hjørnebygningen. På tværs heraf blev tillige bygget en sidelænge.

Da Barchman døde i 1764, boede hans enke Christine Berg (1727-1809) her frem til 1782, hvor hun solgte ejendommen til grossereren og skibsrederen John Brown (1723-1808). Brown gik fallit i 1787, og derfor blev hele bygningskomplekset, med de tre palæer, der indtil nu havde haft tre ejere, opsplittet i de tre palæer det oprindeligt var bygget som. Ny Kongensgade 1 blev købt af lensgreve Mogens Christian Kragh. I årene frem til 1827 havde palæet mere end 20 ejere.  

Fra 1827 til 1885 ejes palæet af generelfiskal Villum Frederiks Trescow. I hans tid blev der blandt andet udført store ændringer i de store stuer på anden sal. 

I 1885 købte Juel- Vind- Frijs til Frijsenborg palæet, og det er stadig i samme families eje.

På et tidspunkt er tagbalustraderne over de midterste tre fag mod Ny Kongensgade og Kanalen fjernede, utvivlsomt på grund af store konstruktive problemer. Dette ses af spær-skemaet, hvor de fleste af spærene mod Ny Kongensgade er reparerede.

I 1903-1904 forestod arkitekten Thorvald Jørgensen en ombygning af hovedbygningen. Den øverste etage i fløjen mod Ny Kongensgade blev forsynet med en gennemgående festsal, og en stor bindingsværks-karnap på gårdsiden.
kilder:
Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

Sys Hartmann, 50 Palæer og Landstæder, 1979

Badeloch Vera Noldus, Philip De Lange, Københavns store bygmester, 2014

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972

Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse, 1979

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

www.indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Barchmanns Palæs miljømæssige værdi knytter sig til den markante beliggenhed på hjørnet af Ny Kongensgade og Frederiksholms Kanal, hvor palæet udgør en af de ældste bebyggelser vest for Slotsholmen. Ejendommen er yderst fornem i kraft af den unikke stemningsfulde og præsentable Ny Kongensgade, der er en del af aksen over kanalen af Prinsensbro til Slotsholmen og Rigsdagsgården på Christiansborg.
 
Forhuset er et værdifuldt element i begge gadeforløb og bidrager til opretholdelsen af den ældre bebyggelseslinje. Endvidere afspejler ejendommen en traditionel københavnsk bebyggelsesstruktur med portgennemkørsel til gården med sidehus og tværmur til naboejendommen. Endelig understøtter brostensbelægningen i gården anlæggets autenticitet. 
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Barchmanns Palæ knytter sig til det trefløjede anlægs som et eksempel på et fornemt palæ opført af murermester Philip de Lange for en velhavende og magtfuld ejer i København i midten af 1700-tallet.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de tre fløje som et velbevaret eksempel på et palæ opført i den tidstypiske, senbarokke stil, som kendetegner arkitekten Philip de Langes værker. Arkitekten Philip de Lange var på daværende tidspunkt arkitekt for en række markante bygninger i København. De Lange var inspireret af den nederlandske barok og anvendte ofte lyse sandstensdekorationer på en baggrund af røde mursten og med sortglaserede tage. Portalen omkring porten er tillige et genkendeligt træk for Philip de Lange. 

Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til forskellen mellem den repræsentative facade og den mere enkle gårdside, hvilket afspejler datidens betydning af at eje en bygning, der fremstod statslig og markant i gadebilledet. Samtidig afspejler det brede portrum vigtigheden af, at man i et fint palæ kunne køre i hestevogn ind i portrummet og herfra ankomme direkte til den præsentable hovedtrappe. Heste og vogne kunne derefter opbevares i gårdens remise og stalde. Den kulturhistoriske værdi knytter sig derfor også til de store revleporte i gårdsiderne.  

I det indre relaterer den kulturhistorisk værdi sig til den velbevarede ældre planløsning med det gennemgående hovedtrapperum som centralt element. Rummenes oprindelige anvendelse og hierarkiet mellem de forskellige fløje og etager er yderst velbevaret og afspejler den herskende levevis i et palæ i København i 1700-tallet. Hierarkiet mellem rummene aftegnes dels i deres indbyrdes placering og størrelse, og dels i de mange velbevarede bygningsdele- og detaljer. Dette ses eksempelvis ved de fine stuers overdådige dekorationer med talrige paneler, fløjdøre, bemalinger, store dekorative ovne og rig stukkatur. I modsætning hertil har rummene længst mod vest i forhuset mod Ny Kongensgade og i sidehuset en anden karakter, der afspejler deres funktion. Nederst var de oprindelige stalde og remiser og herover køkken i forbindelse med spisekammer og køkkentrappen, der også havde adgang til tagetagens mange pigekamre. Køkkenets alder afspejles i det velbevarede interiør med ældre forrammer og låger, ældre bræddegulv og madelevator. Uden for et af vinduerne i sidehusets mezzanin er bevaret en gammel jernstang med kroge til ophængning af vildt. På anden sal i sidehuset var der oprindeligt en spisestue for tjenestefolket.

Alle de velbevarede elementer i både palæets ydre og indre vidner således om de forskellige velhavende bygningsejer samt om de skiftende tiders stilidealer.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for Barchmanns Palæ knytter sig i det ydre til den grundmurede bygningskrop, der tegner hjørnet af Ny Kongensgade og Frederiksholms Kanal. Palæets stramme facadeskema og de smukt patinerede blanke murflader kontrasteres af de overdådige pilastre i sandsten, der sammen med de øvrige detaljer og den store portportal giver palæet en herskabelig og solid fremtoning. Facaderne fremtræder velproportionerede, hvilket i høj grad skyldes balancen mellem de vertikale og horisontale linjer samt symmetrien med betoning af de tre midterste fag på begge facader. Den markante sokkel, sandstensbåndet over kælderen, de mørke gitre foran kældervinduerne og pilastrenes ekstra høje base sørger tilsammen for, at bygningen får et markant fodfæste. Gitrene foran kældervinduerne har endvidere stor arkitektonisk værdi grundet den særlig konsekvente udsmykning med små blomster for hver samling af to krydsende jernbånd. Selvom de to facader er næsten ens, er der en vis betoning af den to fag længere facade mod Ny Kongensgade idet den store port med kraftige sandstensportal er yderst iøjnefaldende med sine mange sandstensdetaljer, det viftesprossede overvindue og de ældre lamper.

Endelig har det store sorte mansardtag betydning for den samlede arkitektoniske oplevelse. Både gesimsen mellem tagfladerne, de markante skorstenspiber og kvistenes flunker harmonerer i udtryk og materialer med facaderne. Kvistenes sortmalede fronter og vinduer har yderligere stor arkitektonisk værdi, idet farvesætningen bevirker, at kvistene fremstår mindre og dermed mere integreret i de sorte tagflader. 

I gårdsiderne er den arkitektoniske værdi relateret til mange af de samme elementer og materialevalg som facaderne, omend det er i en lidt mindre dekorativ udgave. Hertil kommer den arkitektoniske værdi af den store centrale karnap med balkon til tagetagens frontkvist, der bevirker at længen mod Ny Kongensgade skiller sig ud og danner et samlingspunkt hvorfra de øvrige gårdsider har en hvis symmetri omkring. Det har tillige stor arkitektonisk værdi at gårdsiderne har samme materialeholdning og farvesætning som naboejendommen Frederiksholms Kanal 24, og tilsammen danner de to ejendommes gårdsider et stort harmonisk gårdrum, selvom det er opdelt af en mur i midten.
  
I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de prægtige, velbevarede interiører samt til grundplanen med højloftede gemakker og sale en suite, der fremhæver hovedfløjens udstrækning og herskabelighed. Hertil kommer det helstøbte, barokinspirerede trapperum, der ved den prægtige durchsicht både er en fantastisk rumoplevelse i sig selv og samtidig fungerer som samlingspunkt for rummene i begge de to tilstødende fløje. Hvert rum er en del af hele den arkitektoniske oplevelse i palæet samtidig med, at de mange detaljer gør hvert rum karakterfuldt.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som en repræsentant for et større palæ opført i København i midten af 1700-tallet.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til de tre grundmurede fløje i røde, blanke mure med rige sandstensdetaljer mod gaden. Hertil kommer det store sorte, teglhængt mansardtag med de små pultkviste, en enkel frontkvist mod gården samt alle skorstenspiber. Endvidere knytter de bærende fredningsværdier sig til det gennemgående portrum og den senere tilføjede karnap på gårdsiden, alle de traditionelle vinduer og døre med alle detaljer samt de store revleporte i gårdsiderne og de forskellige bevarede ældre udendørs lamper. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning og farvesætning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den velbevarede oprindelige grundplan med de fornemmeste stuer, værelser og sale i hovedfløjen og stalde, køkken med ældre elementer, spisekammer samt øvrige funktionsbetingede rum i fløjen mod Ny Kongensgade og i sidehuset. Dertil kommer de bevarede trapper med alle detaljer og især hovedtrappens gennemgående durchsicht. Ydermere gælder det de øvrige ældre bygningsdele og -detaljer, herunder ældre bræddegulve, paneler, indvendige skodder, fyldingsdøre med gerichter, indstukne hængsler og greb. Opspændte lærreder og silketapeter, marmoreringer, pilastre og pejse samt pudsede lofter med stukkatur. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
2
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Palæ
Bebyggelsestype:
Købstad - Den gamle bykerne
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
08-04-1994
Journal nr.:
926/101-0042

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
15-03-1951
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-12-1918
Journal nr.:
33/18

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
15-10-1999
Begrundelse:
Jvf. brev af den 15. oktober 1999 Begrundelsen for udvidelse af fredningen er, at sidehuset har de fremragende kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning. Sidehuset indgår som en oprindelig del af en bebyggelse fra 1741, der i sin helhed er af stor såvel kulturhistorisk som arkitektonisk værdi. Bygningsmæssigt slutter det sig nært til de allerede fredede forhuse og rummene udgør et interessant eksempel på indretning af sekundære rum i et bypalæ.
Journal nr.:
1996-912/101-0018


Dokumenter

Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Ny Kongensgade 1, Barchmanns Palæ, Københavns Kommune



Omfattede bygninger: 2


Fredet bygning Ny Kongensgade 1
Fredet bygning Ny Kongensgade 1

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap