Sag: Strandgade 38

Strandgade 038, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Strandgade 38
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Strandgade 038
Kommune:
København
Omfang:
Forhus og dermed sammenbyggede sidehus (1688, stærkt ombygget).
Fredet 1918.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Forhuset er sammenbygget med sidehus som sammen med naboejendommen skaber en mindre, lukket brolagt gård.

Det grundmurede forhus er fire fag og tre etager højt over en høj kælder. Heltaget er hængt med røde vingetagsten, og i tagfladen mod gården en nyere skorstenspibe. Forhuset står på en gråmalet sokkel, og facaden har en glatpudset, grå overflade. Gårdsidens to synlige fag er glatpudsede og gulmalede. Facaden deles mellem stueetagen og første sal af en kordongesims og afsluttes af en kraftig profileret hovedgesims. Årstallet 1688 står på facaden i murankre. I det østligste fag sidder en kurvehanksbuet portåbning med vanger af granit og markerede stiksten i granit. Selve porten er en ældre, trefløjet fyldingsdør. I faget ved siden af portåbningen sidder en ældre, tofløjet fyldingsdør med tre trin af granit foran. I det vestligste fag er nedgangen til kælderen. Her er en nyere, tofløjet fyldingsdør med glas i de øverste fyldinger. Både døre og port er blåmalede. De traditionelt udførte vinduer er seksrammede med to ruder i nedre rammer med undtagelse af vinduet over portåbningen som er trerammet og vinduet over hoveddøren, der er firerammet. Kældervinduet et etrammet med seks ruder. Alle vinduer er hvidmalede. Under vinduerne ses sålbænke af skifer. Mod gården er vinduerne traditionelt udførte to-, tre- og firerammede vinduer med to ruder i hver ramme.

Det grundmurede sidehus er tretten fag langt og to etager højt med et teglhængt mansardhalvtag. I rygningen sidder to skorstenspiber. Sidehuset står på en gråmalet sokkel, og facaden er glatpudset og gulmalet. Facaden afsluttes af en profileret hovedgesims. Der er fire indgange i sidehuset: I gavlen sidder en traditionelt udført, gråmalet revledør, i langsiden sidder en ældre, hvidmalet revledør til en trappeopgang, og herudover er der to nedgange til kælderniveau. Begge døre er traditionelt udførte, blåmalede revledøre. De ældre og traditionelt udførte vinduer er to- og firerammede med seks ruder i hver ramme med undtagelse af dels vinduerne i mansarden, som er firerammede med to ruder i de nedre rammer, dels vinduerne i gavlen som er firerammede med seks ruder i de nedre rammer samt to etrammede vinduer. Alle vinduer er hvidmalede. Under vinduerne ses sålbænke af skifer.

I det indre er den traditionelle etage- og planløsning i nogen grad bevaret. Forhusets kælder og stueetage anvendes til erhverv og kontor, mens resten af for- og sidehus anvendes til bolig. Der er adgang til forhuset fra en trappeopgang i portgennemgangen via en traditionelt udført, blåmalet dør. Der er en lejlighed på hver etage i forhuset, og det samme gør sig gældende i sidehuset. Forhusets lejligheder går dog et fag ind i sidehuset. I sidehuset ligger en nyere trappe mellem for- og sidehusets lejligheder. I den østligste ende af sidehuset ligger en ældre trappe. Forhusets lejligheder har stue mod gaden, mens køkkenet ligger i smigfaget. Sidehuset er disponeret med en lang fordelingsgang, som ligger mod skellet mod Strandgade 36 med rum mod gården. Der er bevaret nogle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fuldpanellerede vægge mod gaden, brystnings- og lysningspaneler, lysningsskodder, ovnpilastre, ildsteder, stukkatur, skorstenskerner, fyldingsdøre med gerichter og greb samt vinduesdetaljer, herunder anverfere og stormkroge. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter og fliser.  
Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Christian IV, som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner.
Strandgade og overgaderne var tænkt som kajgader, hvorfra skibe og pramme kunne læsse og laste. Parallelgaderne Kongensgade (nu Wildersgade) og Dronningensgade var tænkt som landtransportgader, og boliggader lå bagerst op til volden. Alle disse parallelle gader skulle udmunde i hovedgaden. Grundene var tænkt gennemgående fra kajgade til baggade – 4 storgrunde pr. karré – i alt 32 storgrunde neden vandet og et lignende antal mindre grund på arealet oven vandet.
Til de købmænd og håndværkere, der efter udlodning ville drive deres virksomheder på Christianshavn, blev der tilbudt følgende privilegier: grundene blev tildelt dem vederlagsfrit, religionsfrihed, fritagelse for skat i 12 år, fritagelse for udførselstold i 7 år plus de privilegier, der fulgte med, når Christianshavn blev gjort til selvstændig købstad. Kongens krav til byggeriet var, at der ud til Strandgade og overgaderne skulle opføres to-etagers grundmurede handels- og købmandsbygninger, og at der i side-og baggader skulle bygges mindre bebyggelser eller lejevåninger til økonomisk svarere stillede håndværkere.
Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. Allerede efter ca. 1625 skete der en underopdeling af storgrundene; de største grund ud til havne- og kanalgaderne og de mindste til bag- og sidegade. Især i Kongensgade (nu Wildersgade) og Skt. Annægade var opdelingen til meget små grunde voldsom.
Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. På denne tid fremtrådte Christianshavns bebyggelse som en blanding af gårde, huse og boder, med hovedvægten på de sidste. Karakteristisk blev husene opført og beboet af skippere, håndværkere og bryggere, og sædvanligvis kun med en enkelt familie pr. hus. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse.
I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning.
Strandgade strækker sig fra Christians Kirke over Torvegade og videre over Wilders Bro til Wilders Plads. Strandgades anlæg stammer fra Christian IV’s oprindelige plan og var fra begyndelsen udnævnt til at en af de vigtigste gader på Christianshavn, idet den havde den herlighedsværdi at have direkte adgang til havnen. Christian IV og hans byplanlægger, ingeniøren Johan Semps tanke med Strandgade var, at den som kajgade skulle optages af en række store købmandsgårde, der strakte sig igennem hele karreens dybde med frakørsel fra baggaden Kongensgade (nu Wildersgade). De stolte planer blev kun til en vis grad gennemført. De rigeligt afstukne grunde blev snart opdelt i mindre stykker, og den travle handelsvirksomhed med losning og lastning af skibe, som Christian IV havde drømt om, blev aldrig karakteristisk for Strandgade, der ved opfyldninger i tidens løb mistede sine kajpladser og blev en almindelig gade med to husrækker. 
Strandgades østlige side har den fineste række renæssancegårde i byen. På den vestlige side er bebyggelsen opført over mange hundrede år og udviser skiftende tiders smag.
Det nuværende forhus på Strandgade 38 blev opført i 1688, men er gennem århundrede blevet ombygget adskillige gange. En ombygning i 1908 gav forhuset dets nuværende udseende, hvor forhuset blev forhøjet til tre etager og gavlkvisten forsvandt. I 1820 blev det nuværende sidehus opført.

kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, Bd. 7, 1989

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Den Store Danske Encyklopædi, Folke og Gamrath: Christianshavn

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Langberg, H.: 3 huse på Christianshavn, 1976

Foreningen til Gamle Bygninger Bevaring: Historiske huse på Christianshavn, 1993

Tønnesen; Allan: 233 danske borgerhuse, 1979

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante.
1994-2000 

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til beliggenheden i den historiske og stemningsfulde Strandgade, hvor forhuset mod gaden indgår som et integreret led i gadens husrække. Dermed er forhuset med sin fremtoning og traditionelle materialeholdning med til at opretholde de ældre bebyggelseslinjer og fastholde den helstøbte oplevelse af en ældre og værdifuld husrække.

Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til det smalle gårdrum og for- og sidehusets sammenhæng med nabobygningerne samt til den traditionelle bebyggede grund med for- og sidehus. Denne tætte struktur gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Strandgade 38 knytter sig til forhusets facade og sidehuset facade som med deres enkle og stilfærdige udformning udgør et eksempel på den variation, der knytter sig til det historiske område omkring Strandgade. Forhusets facade bærer tillige præg af klassicismen, der prægede periodens københavnske borgerhuse fra anden halvdel af 1700-tallet. Dette kommer til udtryk i den klare og nøgterne facade, som er pudset og uden andre udsmykninger end portåbningen, kordongesimsen og den retledede hovedgesims samt vinduernes regelmæssige takt. Til gårdsiden knytter der sig kulturhistorisk værdi til de beskedne, pudsede gårdsider med traditionelle trappe- og kældernedgange.

I det indre er den kulturhistoriske værdi relateret til forhusets i nogen grad velbevarede etage- og planløsning, der afspejler sig i trappeopgangen med den ældre trappe og i den klassiske disposition på hovedetagerne med gadevendte stuer og køkken mod gården. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har de fuldpanellerede vægge mod gaden, brystnings- og lysningspaneler, lysningsskodder, ovnpilastre, ildssteder, stukkatur, skorstenskerner, fyldingsdøre med gerichter og greb og vinduesdetaljer, herunder anverfere og stormkroge.

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for Strandgade 38 knytter sig i det ydre til det fire fag brede og tre etager høje forhus med en regelmæssig og harmonisk facade, der holdes sammen af den regelrette opbygning med vinduesrækker samt kordon- og hovedgesimser. Facaden fremstår som en rolig flade, hvor overgangen til tegltaget ved tagfoden desto tydeligere markeres af hovedgesimsen. Vinduerne er desuden trukket svagt tilbage fra murplanet, hvilket giver facaden en fin reliefvirkning. Endvidere er der arkitektonisk værdi knyttet til den kurvehanksbuede portåbning med slut- og stiksten, som sammen med den blåmalede port giver den ellers afdæmpede facade et mere herskabeligt præg.

På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til forhusets gårdside og sidehusets prunkløse udtryk, den tætte vinduessætning og den enkle, ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø.  
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som repræsentant for et for- og sidehus opført i 1600-tallet og stærkt ombygget herefter.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhuset i tre etager over en høj kælder med rødt, teglhængt heltag og sidehuset med rødt, teglhængt mansardhalvtag. Endvidere er de bærende fredningsværdier relateret til de enkle og prunkløse glatpudsede facader med kurvehanksbuet portgennemgang med ældre, trefløjet port, kordon- og hovedgesims samt de ældre og traditionelt udførte døre og vinduer med alle detaljer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de i nogen grad velbevarede etage- og planløsninger, der afspejler sig i trappeopgang med en ældre trappe og i den klassiske disposition på hovedetagerne med gadevendte stuer og køkken mod gården samt sidehuset traditionelle disponering. Endvidere kommer de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder fuldpanellerede vægge mod gaden, brystnings- og lysningspaneler, lysningsskodder, ovnpilastre, ildssteder, stukkatur, skorstenskerner, fyldingsdøre med gerichter og greb og vinduernes anverfere og stormkroge samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
18-03-1991
Begrundelse:
Journal nr.:
411/101-0062

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-12-1918
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
27-11-1989
Begrundelse:
Journal nr.:
426/101-0041


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Strandgade 038, Christianshavns kv. 38b. Bygningsarkivalsk undersøgelse. Udskrift af arkivalier. 17 sider. Nat.mus., 2. afdeling. 1975-1978. Strandgade 038, Christianshavns kv. 38b. Bygningshistorisk undersøgelse. 15 sider incl. udskrifter af brandtaksationer, tegninger m.m. Torben Hjelm. 1986. Strandgade 038, Christianshavns kv. 38b. Bygningsarkivalsk undersøgelse. 17 sider incl. rekonstruktionstegninger. Niels Brøns. December 1986. Strandgade 038, Christianshavns kv. 38b. Bygningshistorisk og -arkæologisk undersøgelse. 67 sider inkl. tegninger og fotografier. Studerende ved Kunstakademiets Arkitektskole, Inst. I. Årsopgave. 1988.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Strandgade 38

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap