Sag: Gråbrødretorv 5

Gråbrødretorv 005, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Gråbrødretorv 5
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Gråbrødretorv 005
Kommune:
København
Omfang:
Forhus med trappehus og baghus (1732, kvist, forsvundet ca. 1816, genskabt 1964).
Fredet 1964.*
Beskrivelse:
I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Alt er besigtiget.

Gråbrødretorv 5 indgår i den ældste husrække på Gråbrødretorv og består af et forhus, som med et smalt trappehus er forbundet med et baghus. Huset anvendes til erhverv og beboelse.

Det smalle, høje forhus er fire fag bredt og tre etager højt over en høj kælder samt med udnyttet tagetage. Over de to midterste fag er en muret gavlkvist med to fag vinduer. Under taget er en kraftigt profileret gesims, ligesom en tilsvarende profileret gesims indrammer gavlkvisten sider og front. Eneste yderligere dekoration er den fladbuede døråbning, som har en lille markering af vederlaget og en volutsvungen topsten. Over dørhullet er et ovalt vindue, det for barokken så yndede okseøje, med fire markerede stiksten. Samme ovale vindue gentages i gavlkvistens top, men her er vinduet trukket tilbage fra murflugten. Alle dekorationer er trukket op med hvidt og springer derfor visuelt klart frem. Taget er et heltag med røde vingetegl med en skorstenspibe i rygningens midte. Forhuset er til gaden grundmuret, svummet og malet med en mørk rød silikatmaling. Til venstre for døren er der nedgang til kælderbutikken ad en trappe med ældre støbejernsværn. Et nyere, men traditionelt udført træskur med fladbuet zinktag skærmer kælderhalsen. Kælderbutikkens vinduer er faste rammer med seks ruder, opdelt af spinkle stålsprosser.

Gårdsiden står i bindingsværk – og her er også en gavlkvist i to fag bindingsværk. Ved siden af kvisten er en indliggende altan på ét fag. Tømmerkonstruktionen er malet grøn, og tavlene er berappede og hvidmalede. Samme overfladebehandling har trappehusets bindingsværkskonstruktion, der forbinder forhus med baghus ved ti hele fag og to halve fag. Tilsvarende overfladebehandling har baghuset, som er grundmuret i stueetagen, men har bindingsværk på de øvrige tre etager og på bagvanden har samme overfladebehandling.

Vinduerne mod torvet er en blanding af traditionelt udførte, men nyere, firerammede vinduer med to ruder i nederste ramme, men der er også vinduer af ældre dato, særligt på første og anden etage. Mod gården er forhusets vinduer af samme type, men generelt ældre. Et enkelt torammet vindue i stuen har bevaret seks små ruder i hver ramme og kan være oprindeligt. Vinduerne i trappe- og baghus er ældre, torammede med tre ruder i hver ramme. Alle vinduer mod gården er malet grønne, ligesom bindingsværket. Der er yderligere en del revledøre i stueetagen i gården, som er nyere og med ny beslåning, men traditionelt udførte. Taget på trappehuset og baghuset er halvtage med flad hældning, dog alligevel beklædt med røde vingetegl. I baghuset er en smal taskekvist med et torammet vindue og zinkflunker. I baghusets bagvæg er en stor skorstenspibe med sokkel og nye ventilationshætter.

I det indre er forhusets disposition traditionel med en gennemgående gang med ølandsfliser og malede bindingsværksvægge. Den et fag brede gang giver adgang til butikken i stuen samt til gården og trappehuset. Hoveddøren er en oprindelig revledør med kraftige, håndsmedede båndhængsler og med en nyere beklædning med fyldinger samt en oprindelig, stor og håndsmedet lås. En tofløjet fyldingsdør med otte ruder øverst, fra 1700-tallets midte lukker gangen på gårdsiden. Trappehuset står i åben forbindelse med gården. Heri er trappen, der betjener både forhusets og baghusets etager. Hovedtrappen er en toløbet baroktrappe af italiensk type med kraftige mæglere for enden af hvert løb. Trinene er indstemte, balustrene festligt udskårne, grønmalede brædder, der holdes på plads af den karakteristiske, ”dobbelte” brede håndliste. Løbene er beklædt med gråmalede fyldingspartier, som også er anvendt som loft øverst i trappehuset.

Forhusets indretning er på alle etager disponeret på denne måde: Fra trappen er indgang til en forstue, der giver adgang til køkken og kammer (tidl. sengekammer) mod gården og til to stuer mod gaden. I stueetagen, hvor der er butik, sker indgangen direkte ind i salen mod gaden, men køkken og kammer ligger mod gården. Omtrent i midten af denne lille plan er den store skorsten placeret, således at alle rum kan få del i varmen.

Interiørerne i Gråbrødretorv 5 er meget velbevarede og udstyret med tidens skiftende mode blandt snedkerdetaljer fra opførelsen i 1732 og frem til midten af 1800-tallet. Således er der i stueetagen, hvor butikken ligger, fyldingsdøre med spejle med konkavt afskårne hjørner og indstukne hængsler, som er så karakteristiske for barokken, ligesom de underskårne indfatninger med fodstykker. Der er endvidere bevaret væg- og brystningspaneler og smalle paneler i vindueslysningerne, alt fra 1732. Bemalede loftsbjælker med profileret kant og loftsbrædder med malet dekoration er med til at understrege det tidlige 1700-talls farve- og dekorationsglæde. I de sekundære rum mod gården er der også fuldpanellerede vægge, men her i en glat udgave uden spejl. Vinduerne har kvartstaf og glat forside, så de er formentlig lidt yngre, men næppe ældre end år 1800. Det smårudede vindue, som sidder i butikkens køkken er med rundpost og ”kyllinge”anverfere, hvilket er i fin overensstemmelse med et 1700-tals vindue.

På første etage i forhuset er etagen disponeret med en gang, hvorfra der er adgang til køkken mod gården og til et sengekammer ved siden af og mod torvet til to stuer på hver to fag. Hoveddøren er udskiftet til en femfyldingsdør fra 1800-tallets første halvdel med tilhørende senklassicistisk indfatning. De to stuer har dels 1700-tals fuldpanellering, dels en mere enkel fuldpanellering med glatte fyldinger, samt sildebensparket på gulvet. Lofterne er pudsede, men uden gesims. Dørpartierne er fornyet i senklassicistisk stil og har indfatninger og et overvinduesparti over døren, som afsluttes af en fordakning, båret af småbitte konsoller. Dørene er imidlertid fortsat de kraftige, senbarokke fyldingsdøre, hvor fyldingerne går længere ud end ramtræet. Der er altså tale om en delvis modernisering. Sengekammeret mod gården er også fuldpanelleret og har underskårne barokindfatninger omkring døren til køkkenet.

På anden etage i forhuset er der en tofløjet fyldingsdør med dobbelte slaglister og kvadratiske fyldinger samt overvindue med fordakning og bittesmå konsoller. Her er der ligeledes fuldpanellerede rum og rum med vægpaneler, men disse er tydeligvis fra 1800-tallets første halvdel. Alle døre her er klassicistiske femfyldingsdøre med tilhørende indfatninger. Tredje etage, kvistetagen, er istandsat i nyere tid og har derfor nye, men traditionelt udførte vægpaneler, herover er vægge og lofter indklædt med gips. Gulvene er nye plankegulve. Heroppe er køkkenet også indrettet i bindingsværkskvisten mod gården, og der er udgang til den indeliggende altan ad en tofløjet, nyere dør med fire ruder i hver fløj.

Kælderbutikken har blotlagte loftsbjælker med karnisprofil. Overfladerne i kælderen er med pudsede, oprettede vægge og nyere fliser på gulvet. Det åbne ildsted er dog bevaret her.

Baghuset er uden kælder og er i stueetagen indrettet til ét stort rum med et stort, åbent ildsted op ad bagmuren og med en stolpe- og skråstiverstøttet, langsgående drager; et tidligere værksted. På de øvrige etager står baghuset som ét stort rum, også i tagetagen, hvor taskekvisten sørger for lys. På alle etager i baghuset er der en brandredningsåbning ud til en stålaltan, der også fungerer som brandredning for Gråbrødretorv 3. Baghusets stueetage har et gulv af mursten lagt på fladen og malede bindingsværksvægge. Det store ildsted med skorstenshammer af træ er åbent. Første etage har også et åbent ildsted og er indrettet med bræddegulv og pudset eller gibsloft. Anden etage har nyere bræddegulve, ældre vægpaneler og loftet er et ældre listeinddækket pladeloft. Ildstedet på anden etage er tilmuret og kun bevaret som en niche i den tidligere åbning. Tredje etage har ligeledes nyere bræddegulve, og et gipsloft mellem synlige hanebånd og et åbent ildsted, samt en nyere ligeløbs trætrappe med åbne trin op til hanebåndsetagen, hvor taskekvisten giver lys.

Bygningshistorie:
Gråbrødretorvs historie begynder, da Gråbrødrekloster 1238 blev oprettet her. Til klosteret, som længe var byens eneste, skænkede grevinde Ingerd af Regenstein i stiftelsesåret sin store gård beliggende i samme bydel. Klosteret var indviet til Skt. Katharina, og dets hovedbygning lå ud til Klosterstræde, mens adskillige mindre bygninger med tilhørende haver lå fordelt over hele området frem til Købmagergade. Den 25. april 1530 blev klosteret nedlagt.

På en del af klostergrunden byggede den mægtige rigsråd Corfitz Ulfeldt sin gård, hvor han levede fyrsteligt med sin hustru Eleonora Christine, datter af Christian 4. Men 1663 faldt dommen over Ulfeldt. Han blev kendt skyldig i landsforædderi og frakendtes liv og gods. Desuden blev hans gård nedbrudt sten for sten, hvorefter stedet udlagdes til en offentlig plads, det nuværende torv. I dets midte rejstes en skamstøtte til minde om hans ugerninger. I 1841 skiftede Ulfeldts Plads, som stedet havde heddet, til det nuværende navn Gråbrødretorv.

Ved bybranden 1728 blev næsten hele bebyggelsen omkring Ulfeldts Plads jævnet med jorden. De nuværende ejendomme på torvets sydside stammer fra tiden derefter; en række særdeles fine eksempler på de såkaldte "ildebrandshuse", bygget efter J.C. Kriegers forskrifter og i tidens solide og sprøde barokstil, der kom til at præge den genrejste hovedstad.

Gråbrødretorv 5 blev opført i 1732 for stolemager Peder Svensen af tømrermester Niels Jensen Kratz. Facaden var grundmuret, resten i bindingsværk. Forhuset havde gennemgående gavlkvist over to fag, der fjernedes mod gaden mellem 1800 og 1816, men rekonstrueredes ved en istandsættelse i 1961-64, hvor det ovale vindue over indgangen ligeledes blev indsat. Baghuset var oprindelig opført i bindingsværk, men mellem 1800 og 1816 blev stuetagen grundmuret. Mellem 1844 og 1847 blev baghuset forhøjet fra tre etager med kvist over tre fag til fire etager. Trappehuset, der var opført i bindingsværk og tre etager højt, blev også forhøjet til fire etager i tiden mellem 1847 og 1869.

kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

www. Indenforvoldene.dk


Miljømæssig værdi:
Ejendommen Gråbrødretorv 5 har betydelig miljømæssig værdi, idet den indgår som et væsentligt led i middelalderbyens kompakte bebyggelse. Her understøtter forhusets facader på fornem vis samhørigheden med de andre bygninger i det særdeles stemningsfulde og historisk prægnante byrum omkring Gråbrødretorv med de mange forskellige og gennemgående velbevarede ejendomme fra 1700- og 1800-tallet omkring torvet. Hertil er ejendommen et af de karakteristiske ildebrandshuse, hvor forhusets facade med sin karakteristiske smalle, høje bygningskrop med den markante gavlkvist og farvespillet mellem rødt murværk og hvide detaljer på gesimser og vinduer indgår i samspillet med de øvrige ildebrandshuse på torvet, der tilsammen skaber en enestående fortælling og sammenhæng i byrummet.
Kulturhistorisk værdi:
I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhuset som et velbevaret eksempel på de såkaldte ”ildebrandshuse”, som blev opført efter Københavns store brand i 1728.

Karakteristisk for ildebrandshusene er de høje og smalle firefagshuse med den murede gavlkvist forsynet med kraftige, profilerede gesimser. Farveholdningen er grå- eller hvidkalkede gesimser som kontrast til den ofte dybrøde murflade. Den smalle facadebredde skyldes, at de fleste ildebrandshuse er opført på smalle grunde, hvor der inden Københavns brand i 1728 lå boder med én- eller toetagers huse. Grundplanen opretholdtes, men grundejerne benyttede lejligheden til at bygge i højden.  

Gavlkvisthuset blev anbefalet af bygningskommissionen, og det var også den bygningstype, der gik igen i landsbygmesteren Johan Cornelius Kriegers mønsterbog, der udkom i 1729. Krieger anbefalede kvaderlisener, knækkede vinduesrammer og ophængte guirlander. Det ses anvendt visse steder, men slog ikke fuldkommen igennem, for det har nok været for kostbart med alle dekorationstyperne på én og samme facade for den almindelige bygherre. En række af ildebrandshusene opført efter Københavns brand i 1728 gik imidlertid til under Københavns brand i 1795 og i bombardementet i 1807, men netop Gråbrødretorv er endnu domineret af ildebrandshusenes smalle, høje bygninger med gavlkviste og de kraftige facadefarver. 

I det indre af Gråbrødretorv 5 knytter den kulturhistoriske værdi sig til den særligt velbevarede, oprindelige planløsning med en gennemgående forstue i det ene yderfag og tilhørende trappehus i bindingsværk samt traditionelle lejlighedsplaner med repræsentative rum mod gaden og kammer og køkken til gårdsiden. Den bevarede kælderbutik med egen indgang fra torvet samt butikken i stueetagen med indgang fra forstuegangen er også en kulturhistorisk værdi. Hertil kommer de bevarede, oprindelige bygningselementer, herunder de panelerede rum, døre med fyldinger og en traditionel materialeholdning. Den kulturhistoriske værdi ligger også i, at det tilknyttede baghus havde funktion som værksted og lagerbygning og måske mere beskedne boliger. Deres fortsatte eksistens og indretning er dermed vidne om levevilkår og brug i tidligere tid.


Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Gråbrødretorv 5 er relateret til forhusets enkle, smalle, høje bygningskrop med en udpræget symmetrisk opbygning omkring den markante gavlkvist med trekantsfrontispice samt facadens røde farve, der knytter bygningen sammen med torvets øvrige ildebrandshuse. Forhusets taktfaste vinduessætning med de traditionelle firerammede vinduer giver facaden et harmonisk udtryk. Den højtsiddende indgangsdør i det fladbuede murhul med det ovale vindue over modsvares af det lave bræddeskur med fladbuet tag, der dækker over nedgangen til kælderbutikken.

I det indre er der arkitektonisk værdi i den smalle, gennemgående forstue og det bagvedliggende velbelyste trapperum med baroktrappen, som giver adgang til både for- og baghus. Der ligger også stor arkitektonisk værdi i forhusets plandisposition med små, men velproportionerede og veldisponerede lejligheder med stuernes dels barokke, dels klassicistiske interiører af høj kvalitet. Som kontrast til forhusets fornemme snedkeraptering står baghusets enkle overflader og funktionelle åbne rum.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Gråbrødretorv 5 er overordnet relateret til bygningen som eksempel på et ildebrandshus opført umiddelbart efter Københavns brand i 1732 med de arkitektoniske elementer gavlkvisten mod torvet og gården, samt de kraftige gesimser, der først og fremmest tegner denne bygningstype. Sammen med de umiddelbare naboer på torvet er ejendommen en del af en hel husrække fra samme periode og dermed umistelig.

Dertil knytter der sig bærende fredningsværdier til ejendommens struktur og plandisposition med et forhus med grundmuret facade, mens resten er af bindingsværk i kombination med et smalt trappehus i bindingsværk. Trappehuset, der forbinder forhuset med baghuset, der også er opført helt i bindingsværk, som forskrifterne efter branden tillod, er også en bærende fredningsværdi.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhuset opført i tre etager med kælder samt udnyttet tagetage, fire fag bredt i grundmur med gavlkvist mod torvet og til gårdsiden i bindingsværk på tre fag med gavlkvist over to fag med tilhørende trappehus i bindingsværk samt baghus på tre et-halvt fag i bindingsværk. Hertil kommer alle udvendige bygningsdele og -detaljer, herunder gavlkvisten, de kraftigt profilerede gesimser, de ovale vinduer over hovedindgangen og i gavlkvistens top med deres dekorative stiksten, der står hvide mod den røde facadefarve. Hertil kommer gårdens bindingsværk, alle ældre og traditionelt udførte vinduer og det røde teglhængte tag med de store skorstenspiber samt den beklædte hoveddør og det lille skur over kældernedgangen. Bindingsværkskonstruktionen med fodremme, bjælker, stolper, løsholte, dokker og skråstivere og deres traditionelle samlinger er en del af de bærende fredningsværdier. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhusets disponering med butik i kælder- og stueetage og lejlighedsindretning herover, samt den velbevarede oprindelige planløsning med skorstenens placering i midten af huset, med to stuer (sale) mod torvet og kammer, samt køkken mod gården. Hertil kommer indgangen fra trappehuset til etagerne – i stueetagen sker indgangen dog fra den et fag brede, gennemgående forstuegang.

Herudover kommer alle snedkerdetaljer fra opførelsen, de kraftige barokdøre med indstukne hængsler, greb med tilhørende underskårne barokindfatninger i stueetagen, - her er også et enkelt rundpostvindue med tidstypiske anverfere bevaret mod gården - panelerne på vægge og vindueslysninger. De bærende fredningsværdier i det indre knytter sig også til perioderne efter opførelsen: de klassicistiske fyldingsdøre med indfatninger og beslåning samt vægpaneler, og særligt skal fremhæves den barokke ligeløbstrappe med rigt udskårne bræddebalustre samt den karakteristiske, brede håndliste og mæglerne med fyldingsmotiv på siderne.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
29-03-1973
Begrundelse:
Journal nr.:
0000

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
28-02-1973
Begrundelse:
Journal nr.:
6/64

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
04-11-1964
Begrundelse:
Journal nr.:
6/64


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Gråbrødretorv 5

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap