Sag: Fiolstræde 38

Fiolstræde 38, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Fiolstræde 38
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Fiolstræde 38
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (1827). Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Fredningsbeskrivelsen beror på en besigtigelse af: Fiolstræde38: 3. sal, 4. sal og 5. sal samt stueetagen.

Forhuset Fiolstræde 38 er en grundmuret bygning i fem etager over en kælder. Facaden er pudset og opdeles af en hvid, glat kordongesims mellem stueetagen og første sal. Under kordongesimsen er muren malet mørkegrå, mens den øvrige del af facade er sandfarvet og afsluttes mod taget af en hvid, enkel hovedgesims. Bygningen har et rødt, teglhængt heltag med to brede skorstenspiber i rygningen. I facadens midterste fag i stueetagen findes en ældre, mørkmalet, tofløjet hoveddør med ruder i den øverste del. På hver side af døren er en nyere stor butiksrude i sammenhæng med en butiksdør i glas. Facadens vinduer udgøres på første sal af korspostvinduer, mens de øvrige tre etager har torammede vinduer. Alle vinduer er ældre og hvidmalede med tværsprosser og hjørnebånd. Forhusets gårdside er pudset og kalket lysegul. I gårdsidens midterste fag findes en ældre, tofløjet dør med ruder i den øverste del. Vinduerne i gårdsiden er alle torammede og udført som facadens vinduer. Både døren og vinduerne på gårdsiden er hvidmalede. I tagfladen mod både gaden og gården er traditionelt udførte kviste med torammede, brunmalede vinduer.

Forhuset Fiolstræde 38 er indrettet med to butikker i stueetagen og en gennemgående forstuegang, der fører til en hovedtrappe mod gården. Herover er der én lejlighed på hver etage. Lejligheden på fjerde sal er sammenhængende med femte sal og har en indvendig nyere ligeløbstrappe imellem etagerne. I lejlighederne er i store træk bevaret en ældre grundplan, der er symmetrisk omkring trapperummet med stuer placeret mod gaden, mens et køkken og et badeværelse ligger mod gården på hver side af trapperummet. På femte sal er der åbnet op til kip, og tagkonstruktionen er fritlagt. Femte sal er disponeret med et stort gennemgående rum omkring en fritstående skorsten samt et soveværelse mod gaden og et badeværelse mod gården. Generelt i bygningen er der en traditionel materialeholdning, omend der er flere nyere gulve oven på de ældre bræddegulve, og i forstuen findes et nyere klinkegulv. Vægge og lofter er pudsede, og enkelte lofter har synligt bjælkelag. Dørene er ældre fyldingsdøre med profilerede gerichter. De fleste døre er dog omhængslet og har nyere greb, mens andre døre er helt nye. De fleste vinduer er forsynet med traditionelle forsatsruder. Alle badeværelser og køkkener fremstår med nyere overflader, men har store bevarede ildsteder. I stuerne er tillige mange ældre kakkelovne. Hovedtrappen er velbevaret med runde balustre, affrundet håndliste og kraftig mægler.
Bygningshistorie:
Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter, og den blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere, og der måtte skabes pladser, som kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle ”brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller”, og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murer- og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil.

Den 16. august 1807 gik englænderne i land ved Vedbæk nord for København. Under bombardementet i København sigtede Englænderne efter Vor Frue Kirkes tårn, og om morgenen den 5. september ramte en raket og tårnet brød i flammer og styrtede ned, så hele kirken blev ødelagt. Det udviklede sig til en såkaldt fladebrand med ildstorm, der betød at branden hurtigt spædte sig i det omkringliggende kvarter. Latinerkvarteret og gaderne inden for Nørreport, herunder Fiolstræde blev hårdest ramt under Københavns bombardement, som ødelagde i alt 305 beboelseshuse og anrettede større eller mindre skader på et stort antal andre ejendomme.

Forhus nr. 38 blev opført i 1827 for tømresvend Johs. Quist, der ligeledes samtidig lod naboejendommen Fiolstræde 40 opfører. Bortset fra butiksindretningen står bygningens facade i store træk som ved opførelsen.
kilder:
Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948

233 danske borgerhuse, Allan Tønnesen, 1979
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Fiolstræde 38 knytter sig til beliggenheden i Fiolstræde, hvor bygningen indgår som en integreret del af husrækken, der består af tilsvarende bygninger opført i samme periode. Bygningerne i gaden har stort set ens højde, facade-proportionering og gesimser, hvilket skaber en samhørighed og en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som en velbevaret helhed.

Hertil kommer den miljømæssige værdi af det store gårdrum, der på trods af store ombygninger og fjernelse af tidligere baghuse, stadig indordner sig over den for København så traditionelle bebyggelsesstruktur med for- og sidehuse. 
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Fiolstræde 38 knytter sig til, at forhuset fremstår som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede Københavnske borgerhuse i tiden efter både Københavns brand i 1795 og efter bombardementet i 1807.

Efter 1800 blev borgerhusenes facader gradvist forenklet: de tidligere frontonprydede indfatninger om yderfagenes vinduer blev opgivet, samtidig med at fremtoning af midterpartiet og de flade forsænkede murfelter mellem etagerne faldt bort. Empirens facader var enkle i deres formsprog og viser, ligesom klassicismens facader, en sikker proportionering. Denne udvikling ses tydeligt i Fiolstræde 38 med facadens proportionering og enkle udtryk med glatpudsede enkelt murværk med en gennemgående kordongesims til at markere overgangen mellem stueetagen og førstesalen. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte, nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger, og det at vinduerne er størst i førstesalen hvor også etagehøjde er størst påviser datidens betoning af netop denne etage som værende den fornemmeste. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår endnu mere enkel end facaden.
 
Det borgerlige, senklassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. Det gælder dels den velbevarede planløsning, der er kendetegnet ved disponeringen med de repræsentative stuer mod gaden, mens de funktionsbetingede rum ligger mod gården. Det må formodes at der oprindeligt var to lejligheder på hver etage hvilket ses af den symmetriske grundplan, de mange døre i trapperummet samt af de to køkkenildsteder på hver etage. I dag er et ildsted på hver etage forsat en del af køkkenindretning, mens det andet indgår i de nyindrettede badeværelser.

De ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Dette ses særligt af hovedtrappernes detaljer, fyldingsdørens udførelse og de runde kakkelovne, der tillige vidner om datidens opvarmningsmulighed.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for forhuset Fiolstræde 38 knytter sig til den enkle facade med den klare opdeling af stueetagen med kordongesimsen, der sammen med facadens farveforskel skaber en tyngde til den nederste del af facaden, som herved fungerer som base for de øvrige etager. Ydermere er der arkitektonisk værdi ved den taktfaste placering af ensartede vinduer, som bidrager til bygningens overordnet harmoniske fremtræden.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen Fiolstræde 38 som repræsentant for de byhuse, der blev opført efter Købehavns bombardement i 1807.

De bærende fredningsværdier for Fiolstræde 38 knytter sig i det ydre til forhusets grundmurede bygningskroppe med pudsede mure, og til de teglhængte heltage med skorstenspiber. Endvidere knytter værdierne sig til facadernes enkle detaljering herunder kordon- og hovedgesimserne. Endelig gælder det de ældre bygningsdele og -detaljer herunder, vinduer og døre samt den traditionelle materialeholdning og farvesætning.

De bærende fredningsværdier for Fiolstræde 38 knytter sig i det indre til de bevarede dele af de oprindelige grundplaner med gennemgående forstuegang og trapperum mod gården, til de repræsentative stuer mod gaden modsat køkkenernes placering ved de oprindelige ildsteder mod gården. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, fyldingsdøre bjælkelag og kakkelovne. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
01-03-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
66/43-49/44

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-12-1982
Begrundelse:
Journal nr.:
626-15-24/83


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Fiolstræde 38

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap