Sag: Pakhusene, Overgaden neden Vandet 45-47

Overgaden neden Vandet 45-47, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Pakhusene, Overgaden neden Vandet 45-47
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Overgaden neden Vandet 45-47
Kommune:
København
Omfang:
Pakhusene mod gaden (nr. 45: 1800-1801, nr. 47: 1799-1800). Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget: 2. tv., 2. th., 3. th., 4. th., og 5. tv. Ejendommen består af 11 lejligheder.
Den fredede ejendom består af to sammenbyggede, grundmurede pakhuse, der hver er tre vinduesfag langt og fire etager højt. Adskillelsen imellem dem viser sig ved en brandkam i taget og tagenes forskellige højder, da det søndre pakhus har en højere taghældning. Pakhuset er opført på en sokkel af sortmalet Nexø-sandsten, mens muren er pudset og gulkalket. Alle muråbninger står med fladbuede helstensstik med en bred, retkantet fals, og facaden karakteriseres ved de ældre skodder, de oprindelige stabler og hejseruller, samt tre tofløjede revleportene, der alle er rødmalede. Den anden port fra venstre med ældre beslag. Facaden afsluttes øverst af en hvidmalet, profileret hovedgesims, der markerer overgangen til det teglhængte mansardtag med nyere, røde tegl. I selve mansarden er fire taskekviste, og bygningen har endvidere to hejsekviste i seks etager mod gaden. Hejsekvistene har hejsebomme og er dekoreret med en flad, pudset og hvidmalet frontispice. Åbningerne i hejsekvistene har dobbeltdøre med stålværn foran og er trukket tilbage fra murflugten, som i en niche, mens de øvrige vinduer overalt er anbragt ude i falsen. Vinduer og døre i facaden er nyere, opsprossede og torammede, i stueetagen dog enrammede med undtagelse af det større vindue yderst til højre. Alle med aluminiumsgreb og -lukketøj. Af de tre revleporte er den anden port fra venstre ældre og med originale beslag.
Gårdsiden er grundmuret og står gråpudset under et teglhængt mansardtag. Gårdsiden præges ligeledes af to hejsekviste på henholdsvis fem og seks etager, samt af fire taskekviste i mansardetagen. Vinduesåbninger i gårdsiden er fladbuede, og de rødmalede vinduer er nyere med koblede rammer. Flere steder er de oprindelige stabler til skodderne bevaret. I det vestligste fag er der en glat teglrød port under fladbuestik. Gavlsiden er berappet og med ældre murankre. Det nordre pakhus er foroven beklædt med paptag og har i tagfladen adskillige nyere skorstenspiber.
I det indre er pakhuset indrettet til lejligheder med nyere interiør og hovedtrappe, samt en stringent og enkel indretning, hvor pakhusets stort dimensionerede, bærende trækonstruktion lades urørt og står synligt i rummene. Pakhuset er et såkaldt dobbeltpakhus, hvor de tykke facademure bærer de kraftige bjælkelag, der hviler af på en solid midtskillevæg og den indre trækonstruktion. Den oprindelige tømmerkonstruktion består af massive bjælker af fyr fra Pommern og er velbevaret på etagerne med stolper, skråstivere, bjælker i bjælkelaget, langsgående dragere samt firesidede kopbånd. I portrummet i venstre side er indrettet garage og tømmerkonstruktionen er her erstattet med nyere jernarmeret betonsøjler, der hviler på en granitbase. Gennem indgangen i porten yderst til højre er adgang til et moderne, flisebelagt trapperum, hvor hovedtrappen er placeret. Hovedtrappen er en modern ligeløbstrappe i sortmalet stål. Gulvene i lejlighederne er nyere, traditionelt udført bræddegulv, mens vægge og loft er pudsede, hvidmalede og af nyere gips. De indvendige døre er pladedøre med glatte indfatninger.

Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner.
I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget.
Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse.
I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning.
Christianshavns Kanal danner akse på Christianshavn og opdeler bydelen i en ”nederby” og en ”overby”. Heraf navnene på gaderne Overgaden neden Vandet og Overgaden oven Vandet.  Overgaden kaldtes oprindelig Ufergade efter det tyske ord for kyst eller bred. Den karakterfulde randbebyggelse med boliger blandet med erhverv, kajernes træer, det lave bolværks solide tømmerkonstruktion og de mange fortøjede lyst- og husbåde skaber en særlig intimitet og stemning.
Pakhuset Overgaden neden Vandet 45 blev opført 1800-01 for grosserer Jens Perch. I 1797 da grosserer Perch erhvervede ejendommen lå førhen et pakhus i bindingsværk, som imidlertid blev nedrevet, og i januar 1801 stod det nuværende pakhus færdig. Pakhuset Overgaden neden Vandet 47 (i dag nr. 45) er opført 1799-1800 for justitsråd Frisch med samme udseende som nr. 45. Først i 1863 fik de to pakhuse samme ejer, og der blev da foretaget en ombygning i det indre, idet der etableredes intern forbindelse.
I 1978 og 1987 blev pakhusene indrettet til tegnestue og boliger. Facaden blev pudset og gulkalket, kviste blev tilføjet, og der blev isat småsprossede vinduer – hermed blev porten yderst til højre samtidig udskiftet med et større, opsprosset vindue. I nyere tid er der ligeledes etableret gavlvinduer, tagvinduer og nyt bræddegulv i flere lejligheder.  

kilder:
Historiske huse på Christianshavn, Fortegnelse over bevaringsværdige bygninger fra før o.1870, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1993.
Jørgen Seltoft: Arbejdets bygninger, Danmarks arkitektur, København 1979

Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Caspar Jørgensen: Magasiner og Pakhuse i Danmark 1550-1850, København 2016

http://www.indenforvoldene.dk/

Hans Folke, Helge Gamrath og Den Store Danske Encyklopædi

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Pakhuset, Overgaden neden Vandet 45-47 knytter sig til bygningens beliggenhed med hejsekvistene mod Christianshavns Kanal. Pakhuset træder med sin karakterfulde facade ud fra gadebilledet med de ellers traditionelle sammenhængende facader. Pakhuset er således med til at fastholde den historiske stemning og understreger fortællingen om, at her tidligere har været industrihavn.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi ved Pakhuset, Overgaden neden Vandet 45-47 er overordnet knyttet til ejendommen som et eksempel på et pakhus fra omkring 1800, der vidner om Christianshavns industrimæssige fortid.

I det ydre er de kulturhistoriske værdier relateret til pakhusets oprindelige funktion som opbevaringsplatform, hvilket kan aflæses i facadens mange pakhusåbninger, herunder de relativt store muråbninger i hejsekvistene, som har været anvendt til at løfte tunge og store mængder af varer ind på de forskellige etager. Der knytter sig endvidere værdi til pakhuset som et eksempel på et sammenbygget dobbeltpakhus i perioden omkring 1800, hvor der i kraft af byggetekniske fremskridt skete en overgang fra enkeltpakhuse til dobbeltpakhuse. Dermed begyndte man også at placere pakhusene parallelt med havnefronten i stedet for vinkelret.             

Ligeledes er der kulturhistorisk værdi i facadens udformning, der er et eksempel på samtidens kompromis imellem tidens arkitektoniske, klassicistiske idealer og pakhusets funktionalitet som økonomibygning. Tidens formsprog med dens taktfasthed, proportionering, rene linjer og geometrisk forenkling er her tilpasset den funktionsbetingede bygning, som forstærker bygningens enkle pondus på trods af dens asymmetri i tagfladen.

I det indre er der kulturhistorisk værdi knyttet til de velbevarede bygningsdetaljer, herunder især den massive, synlige tømmerkonstruktion af fyr fra Pommern, der til stadighed giver indtryk af bygningens oprindelige funktion som et pakhus med store, åbne etagedæk, hvor en stærk trækonstruktion var nødvendig for at kunne bære større mængder af eksempelvis korn.

Arkitektonisk værdi:
Pakhusets arkitektoniske værdi knytter sig overordnet til bygningens store formmæssige sluttethed og knaphed med markante langsider, mansardtag og høje gavle. Dette underbygges af den klart udformede og velproportionerende facadekomposition med en regelmæssig og taktfast placering af de rødmalede vinduer, skodder og porte der giver bygningen rytme og balance. Ligesom der er arkitektonisk værdi i differentieringen i farveforskellen mellem vinduer og døre i kraft af deres tilbagetrukne placering, som gør det muligt at aflæse muråbningernes nicher i facaden. De funktionsbestemte detaljer, herunder pakhusåbninger, hejsekviste med hejseværk, den ældre port og de oprindelige stabler samt hejseruller bidrager endvidere med en finesse til facader og tag, og understøtter opfattelsen af en yderst velproportioneret og funktionsbestemt bygningskrop.

Hertil kommer de suveræne håndsværks- og bygningsmæssige materialer af høj kvalitet, herunder sandstenssoklen af Nexø-sandsten og især den imponerende, indvendige tømmerkonstruktion med enorme bjælker, stolper og dragere af pommersk fyr.

Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til Pakhuset, Overgaden neden Vandet 45-47, som en repræsentant for et sammenbygget dobbeltpakhus opført i tiden omkring 1800 i Christianshavn.

I pakhusets ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens volumen og håndværksmæssige kvalitet med mansardtag, hejsekviste med hejseværk, pakhusåbninger og facadedetaljer, herunder de oprindelige stabler og hejseruller, den ældre port og differentieringen imellem vinduer og døre. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning og farvesætning.

I det indre er de bærende fredningsværdier relateret til den bevarede tømmerkonstruktion af pommersk fyr, som udgør det bærende skelet i pakhuset. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
01-05-1979
Begrundelse:
Journal nr.:
66-15-205/0/77

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
22-06-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
49/44


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Overgaden Neden Vandet 45

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap