Sag: Sankt Annæ Gade 16

Sankt Annæ Gade 016, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Sankt Annæ Gade 16
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Sankt Annæ Gade 016
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset (før 1753).
Fredet 1950.
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Forhuset Sankt Annæ Gade 16 er beliggende på Christianhavn i København og indgår i gadens husrække.

Forhuset er tre fag bredt og står i tre etager over en høj kælder. Facaden er grundmuret, mens de øvrige sider er opført i bindingsværk. Facaden er berappet og kalket i en knækket hvid farve. Bygningen har et heltag, der er hængt med røde tegl og over facadens midterste dag sidder en heltags frontkvist. Facaden er prydet med en profileret hovedgesims og en gesims, der følger frontkvistens frontispice. Alle gesimser er hvidmalede. Facadens tagrende er indlagt i gesimsen, og der er herfra et nedløbsrør i zink. I facadens nordligste fag er placeret en traditionel fyldingsdør, der er malet i en mørkegrøn, næsten sort farve. Over døren er et todelt overvindue, og foran døren ligger to granittin. Ved siden af døren ses i muren et ældre træk til dørklokken. Vinduerne i facaden er hvidmalede og nyere, men traditionelt udførte med hjørnebeslag. I stueetagen og første sal er vinduerne udført som korspostvinduer, mens vinduerne til anden sal og i kvisten er torammede. Der er tillige små torammede kældervinduer. 

Gårdsidens bindingsværk er brunmalet med lyse, kalkede tavl. Bindingsværket har løsholter under vinduerne og enkelte skråstivere. Mod taget afsluttes med en sugfjæl. I gårdsiden er alle vinduer hvidmalede og nyere, men traditionelt udførte med hjørnebånd og småtopsprossede rammer. Vinduer i stueetagen er korspostvinduer, mens de øvrige vinduer er to- eller trerammede. I gårdsiden er en nyere bræddebeklædt dør, og ved siden af denne ses et smalt glasparti. I gårdsidens tagflade findes to små teglhængte taskekviste og en skorstenspibe. Gavlen mod naboejendommen nr. 14 er delvist fritlagt, og her er bindingsværket malet brunt, og tavlene står i blank mur af både gule og røde sten.  

I det indre findes en ældre grundplan, og bygningen er indrettet til én bolig. I stueetagen er en gennemgående forstue, og herfra er en ældre ligeløbstrappe til de øvre etager. I stueetagen findes en stue mod gaden og et køkken mod gården. På de øvrige to etager er en stue til gaden og et kammer til gåden samt et badeværelse/toilet mod gaden i forlængelse af trappens repos. I midten af bygningen er bevaret en gennemgående skorstenskerne. I tagetagen er åbent til kip, og der er opført en hems. Den ældre tagkonstruktion er synlig.

I forhuset er både ældre eller nyere bræddegulve, og lofterne er pudsede mellem et synligt bjælkelag. Flere af væggene er af bindingsværk. I bygningen er en del ældre bygningsdetaljer bevaret, herunder en ældre dørklokke ved hoveddøren, fyldingsdøre med gerichter, greb og indstukne hængsler, i en enkel stue er brystningspaneler, og der er enkelte ældre ovnpilastre omkring skorstenskernen. Trappen har værn af rundstokke og en rundet håndliste samt kraftig mægler. Vinduerne har ældre eller traditionelle lod og tværposte samt traditionelle anverfere og stormkroge. Vinduerne har alle nyere forsatsruder. I kælderen er opbevarings- og fyrrum. Kælderen har et teglstensgulv, pudsede mure og pudsede lofter mellem et synligt bjælkelag.


Bygningshistorie:
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner.

I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget.

Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse.
Sankt Annæ Gade 16 er en del af Sant Annæ Gade 8-22, der indeholder reminiscenser af en gammel boderække fra Christianshavns ældste bebyggelse omkring 1650.

Klejnsmed Lars Allin overtog grunden i 1751 og lod den tidligere bygning nedrive. I 1753 opførte han et nyt forhus, der i store træk så ud som i dag. Oprindeligt var der nedgang til kælderen fra gaden. Bygningen var i det indre indrettet med en lejlighed på hver etage.

Hoveddøren i facaden blev udskiftet til den nuværende omkring midten af 1800-tallet. Fra omkring 1880 blev der isat store butiksvinduer i kælderen og i stueetagen.  

I 1947 blev den oprindelige skorstenskerne med åbne ildsteder fjernet.

I 1971 stiftede Fonden for ”Dansk Bygningskultur” selskabet ”Bygningsbevaringsselskabet af 1971 A/S” som overtog de tre ejendomme Sankt Annæ Gade 12-16. Herefter gik en større restaurering i gang fra 1971-75 ved arkitekt Jens Fredslund. I den forbindelse blev kældernedgangen sløjfet, vinduerne blev udskiftet, og den tidligere butik blev nedlagt således, at de store butiksvinduer kunne fjernes. Taget blev omlagt med genanvendelse af de gamle teglsten.

I forbindelse med restaureringen i 1970’erne blev en ældre bagbygning revet ned. Bagbygningen var oprindeligt opført af Lars Allin som smedeværksted.


kilder:
Bo Bramsen, red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996

Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948

Historiske huse på Christianshavn, Fortegnelse over bevaringsværdige bygninger fra før o.1870, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1993.
Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979

The huse på Christianshavn, af Harald Langberg
Restaurering af tre huse på Christianshavn af jens Fredslund

Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Sankt Annæ Gade, der er en del af det stringente gadenet på Christianshavn. Gadernes lige rækker vidner om, at denne bydel fra starten blev udtænkt som en helhedsplan i begyndelsen af 1600-tallet.

Forhuset Sankt Annæ Gade 16 indgår på harmonisk vis som en del af det historisk fortættede gadebillede. Forhuset er en del af husrækken Sankt Annæ Gade 8-18, mellem Overgaden Neden Vandet og Wildersgade, der er en enestående række af små smalle 3-4 fags huse, der har omtrent samme facadekomposition og materialeholdning.

Hertil kommer den miljømæssige værdi af det lille lukkede gårdrum mod syd, der indgår i et idyllisk og unikt gårdmiljø med naboejendommene. Autenticiteten styrkes af brostensbelægningen. 
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til, hvordan forhuset indgår i gadens husrække. I kraft af sin proportionering og sine bygningsdetaljer fremstår bygningen i dag, som et forhus fra midten af 1700-tallet, men ser man på den samlede husrække bestående af smalle tre-fire fags forhuse kan man stadig fornemme, at det oprindelige grundlag var en række af beskedne boder. Dermed har bygningens bredde på kun tre fag stor kulturhistorisk værdi.

Opførelsen af det nuværende forhus i midten af 1700-tallet fremgår af bygningens proportionering og bygningselementer samt af, at facaden er i grundmur og de øvrige sider i bindingsværk. Tillige er vinduesproportioneringen og frontkvisten kendetegnende for datidens bygningskultur. 

Mange huse i København fik store ødelæggelser ved branden i 1795 og bombardementet i 1807, men begge gik uden om Christianshavn. Dette ses ved, at bygningsdetaljerne stilmæssigt ligger tættere op af barokken end af klassicismen, der blev den fremhærskende stil i forbindelse med genopbygningen af de nedbrændte kvarterer.
 
I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til forhusets velbevarede etage- og planløsning. Datidens traditionelle etageejendom i København kan aflæses af dispositionen med en gennemgående forstuegang, og en tværgående skillevæg, der adskiller en stue mod gaden fra det der oprindeligt var et køkken mod gården. Den traditionelle materialeholdning med bræddegulve, og synligt bjælkelag understøtter fortællingen om bygningens opførelse i midten af 1700-tallet. Mange af de ældre døre antages at være fra midten af 1800-tallet grundet fyldingernes udførelse for enkelte bevarede indstukne hængsler. De øvrige bevarede bygningsdetaljer så som paneler, dørklokken og trappen er tillige med til at vidne om bygningens alder.

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved ejendommen knytter sig til den enkle og relativt smalle bygningskrop med centreret gavlkvist, der aftegnes præcist af den kraftige og profilerede gesims. Hertil kommer den lette berapning og kalkning af murværket, hvilket sørger for en levende og effektful stoflighed. Endvidere har den taktfaste og enkle vinduesplacering og de traditionelt udførte vinduer en arkitektonisk værdi. Hoveddørens bredde er afstemt med vinduestakten og dørens overvindue fuldender proportioneringen så overkanten følger stueetagens vinduer. Dørens mørke farve sørger for, at den får en vis tyngde og fremstår som det vigtigste element i facaden.

Gårdsidens arkitektoniske værdi knytter sig til det taktfaste bindingsværk, der giver et markant udtryk. Også her er der arkitektonisk værdi knyttet til farveholdningen og materialeanvendelsen, som skaber en afstemt og velproportioneret gårdside.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen Sankt Annæ Gade 16 som en værdifuld repræsentant for et forhus fra midten af 1700-tallet. Tillige er ejendommen en del af den oprindelige boderække fra 1600-tallet.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til det smalle, enkle forhus med grundmuret facade, frontkvist og markant hovedgesims. Hertil kommer de øvrige sider i bindingsværk med alle detaljer samt det teglhængte tag med skorstenspibe. Endvidere gælder det den taktfaste vinduessætning, vinduernes udførelse, den ældre hoveddør med alle detaljer og dørklokken. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre og traditionelle planløsning, med den gennemgående forstue og trappe. Hertil kommer opdelingen med den langsgående skillevæg og placeringen af stue mod gaden og køkken mod gården. Hertil kommer de ældre eller traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, bindingsværksvægge, paneler, fyldingsdøre samt synligt bjælkelag, trappen og dørklokken. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning.  

Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
28-03-1950
Begrundelse:
Journal nr.:
6/49


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Sankt Annæ Gade 16

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap