Sag: Klareboderne 10

Klareboderne 10, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Klareboderne 10
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Klareboderne 10
Kommune:
København
Omfang:
Forhuset med sidehus (mellem 1730 og 1737, forhøjet 1845). Fredet 1985.
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget: 1. sal. 

Ejendommen består af et for- og sidehus, hvor forhuset indgår i Klarebodernes østlige husrække af mindre barokhuse. For- og sidehus danner med de omkringliggende bygninger rammen om et lille, lukket gårdrum.

Forhuset er grundmuret i fire fag og består af en kælderetage og herover fire etager samt en tagetage. Der er heltag behængt med røde tegl og mod gaden tre zinkindfattede heltagskviste og lav trekantfronton. Facaden er pudset i lys orange, og den er herudover kendetegnet ved en underfacade med kvaderfugning og ellers kordongesims, profileret sålbænksgesims under tredje sals vinduer og en profileret hovedgesims. Hertil kommer vinduesindfatninger med beslagværk på første og anden sal samt på første sal profileret fordakning med støbejernspalmetter. I yderste fag er en ældre, grønmalet, dobbeltfløjet revledør med søjleornamenter, guirlander, hammer med løbende hund, overvindue og messingklokke. I modsatte fag er kældernedgang med en nyere, men traditionelt udført, grønmalet fyldingsdør. Vinduerne er ældre eller nyere, grønmalede, traditionelle korspostvinduer med eller uden sprosse i de nederste rammer. I stueetagen er ældre butiksvinduer, mens der i kælderen mod gade og gård er nyere termovinduer. Gårdsidens vinduer er ligesom gadesidens. Mod rygningen er en ældre skorstenspibe med røghætte.

Gårdsiden er kalket med jernvitriol. For- og sidehuset er på henholdsvis to og et fag samt et smigfag. I forhuset er en indgang til den gennemgående forstuegang, og her er en ældre, grønmalet revledør, mens der i sidehuset er en kældernedgang med en nyere, grønmalet pladedør. Under tagfoden er en muret, profileret hovedgesims, og i tagfladen er en pultkvist, flere mindre tagvinduer og en tagterrasse over sidehuset.

Klareboderne 10 bliver brugt til bolig med en lejlighed per etage, dog med erhverv i stueetagen og kælderen. I det indre har for- og sidehuset bevaret en ældre grundplan med forstue bag hoveddøren, to præsentable stuer mod gaden, spisestue i smigfaget badeværelse bag smigfagsstuen og køkken i sidehuset. Stueetagen er – på trods af indretning til erhverv – holdt med samme planløsning. Her er dog kun en stue mod gaden. Kælderetagen har åbent plan med murgennembrydning af midtskillevæggen i forhusets østlige side. Sekundære funktioner er i smigfaget og sidehuset. Tagetagen har nyere indretning med køkken, soveværelse og badeværelse i forhusets gårdside og stor tagterrasse over sidehuset.

Interiøret i både for- og sidehus er kendetegnet ved mange oprindelige og ældre bygningsdele, -detaljer og overflader, herunder brædde- og plankegulve, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge mod gaden, ovnpilastre samt enkelte oprindelige, énfløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter. Endelig er der bevaret stuk i form af mindre rosetter og kantlister, ældre vinduesdetaljer som anverfere og stormkroge samt i kælderene en ildstedskappe. Stueetagen har ældre paneler og døre, mens kælderen er sidstnævnte kendetegnet ved nyere aptering.

Forhusets trapperum er kendetegnet ved er en simpel toløbstrappe med et ældre værn af drejede balustre, en simpel håndliste og nyere pladehoveddøre. Bagtrappen har to løb, balustre af rundstokke og ældre eller oprindelige fyldingsdøre.
Bygningshistorie:
Klareboderne er opkaldt efter Sankt Klara Kloster, som fra 1497 til reformationen grænsede op til gaden. Herefter var der møntergård i klostret, hvoraf gadenavnene Møntergade og Gammel Mønt stammer. I 1624 blev de sidste klosterbygninger revet ned og området blev udparcelleret til almindelig bebyggelse. Da København brændte i 1728 blev Klareboderne hårdt ramt, hvorfor gadens bygninger stammer fra tiden derefter.

For- og baghus i Klareboderne 10 er opført i 1730-37 for Anna Elisabet Bohm. Forhuset var oprindelig på to etager med en gavlkvist over to fag, men det blev forhøjet med to etager i 1850’erne. Ved denne ombygning blev facaden forsynet med cementpudsning og gesimser.
kilder:
Bramsen, Bo red.: København, før og nu – og aldrig, 1987

Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948

Fisker, Kay: De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. 1938

Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse – Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942

Lange, Bente: Københavns Farver, 1996

Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972

Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, 1987

Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid

Zinglersen, Bent: Københavnske gadenavnes historie, 1979
Miljømæssig værdi:
Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til forhusets beliggenhed i Klarebodernes helstøbte, men samtidig meget varierede østlige husrække. Forhusene er her fra tiden efter Københavns brand, hvor nogle efterfølgende har fået klassicistiske detaljer. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en integreret del af gadens varierede husrække. Forhuset bidrager hermed som et værdifuldt led i rækken af repræsentative og iøjnefaldende forhuse, der fastholder den karakterfulde og historiske gade og danner dermed samlet set en stemningsfuld, arkitektonisk oplevelse af Københavns gamle by.

Til gårdsiden har ejendommen miljømæssig værdi, da den med sit konsekvente udtryk og materialer danner et helstøbt, traditionelt Københavnsk gårdmiljø, som er med til at sikre kvarterets traditionelle bebyggelsesstruktur.
Kulturhistorisk værdi:
Ejendommens kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningen som et bevaret ildebrandshus bestående af forhus og sidehus. I 1800-tallet blev mange af disse bygninger gjort højere, fik sløjfet gavlkvisten og fik ny facadedekoration.

I det ydre ses kun de yngre, senklassicistiske træk i den grundmurede ejendom. Her er en symmetrisk opbygget facade, som er pudset og udsmykket med kvaderfugning, kordongesims, sålbænksgesims, fladbuede vinduesindfatninger med beslagværk og fordakninger med støbejernspalmetter. Facadens dekoration giver et her igennem et herskabeligt, pynteligt indtryk, som samtidig understreger forhusets hierarkiske opbygning. Korspostvinduerne er, om end flere er fornyet, ligeledes af kulturhistoriske værdi, idet formatet er fra klassicistisk tid. De kulturhistoriske værdier knytter sig ligeledes til skorstenspiben, den ældre hoveddør med hammer og overvindue, de ældre kviste og det teglhængte tag. Hertil kommer den traditionelle forskel på den præsentable facade og den mere enkle, brugsorienterede gårdside. Her bærer sidehuset ikke anden udsmykning end den funktionelt betingede hovedgesims, der tjener til at holde vandet væk fra mursiden.

Det borgerlige bygningsideal afspejles i det indre i planløsningen, hvor der er indrettet én lejlighed per etage med en forstue bag hoveddøren, hvorfra der er adgang til de repræsentative stuer mod gaden og sekundære funktioner mod gården. De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører i for- og sidehuse har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om særligt klassicismens udsmykningsideal og æstetiske præferencer, der overordnet set havde symmetrien som ideal. Der er således bevaret en række oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brædde- og plankegulve, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge mod gaden og ovnpilastre. Der er ligeledes bevaret enkelte oprindelige, énfløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter, der med dobbelte fyldingsspejle placerer dem i barokkens formsprog. Endelig er der bevaret klassicistisk stuk i form af mindre rosetter og kantlister samt ældre vinduesdetaljer og i kælderene en ildstedskappe. Hovedtrappen er ligeledes af kulturhistorisk værdi, da den med sin udformning og snedkerdetaljer viser trapperummets repræsentative funktion, ligesom den bevarede, mere beskedne bagtrappe, hvis udformning definerer den som sekundær. De to trapper illustrerer i deres udformning og detaljering de bygningshierarkiske forskelle mellem for- og sidehus, den repræsentative gadefacade og den funktionsorienterede gårdside.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den udpræget symmetriske facadekomposition. Her giver kvaderfugning, kordongesims, sålbænksgesims, fordakninger og hovedgesims et horisontalt og modspil til den smalle bygnings vertikalitet. Hertil kommer den taktfaste vinduessætning med traditionelle korspostvinduer, der i høj grad bidrager til bygningens slanke og velafbalancerede fremtræden. De dekorative elementer bevirker både, at facaden får reliefvirkning og dybde, og at underfacaden markeres som fundamentet for de lettere, herskabelige etager ovenover.

Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det kalkede murværk og de traditionelle korspostvinduer, der giver ejendommen et helstøbt og traditionelt udtryk. Gårdfacadens mursider fremtræder uden detaljer eller dekorationer, hvilket resulterer i et roligt, enkelt og samtidig meget karakterfuldt udtryk.
Bærende fredningsværdier:
I ejendommens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til for- og sidehuset i grundmur, der med oprindelse i et anlæg opført efter Københavns brand i 1728 og senere er forhøjet og ombygget i senklassicistisk stil, samt det røde, teglhængte tag. Til facadens klassicistiske udformning og udsmykning med samtlige detaljer, herunder kvaderfugning, kordongesims, sålbænksgesims, vinduesindfatninger, fordakninger med palmetter og hoveddøren. Hertil kommer ejendommens hovedgesims, kviste, skorstenspibe, de traditionelle korspostvinduer, de prunkløse gårdsider samt den traditionelle materialeholdning.  

I ejendommens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den oprindelige og ældre planløsning samt rumfordeling i både forhus og sidehus med forstue og stuer mod gaden i forhuset og sekundære rum mod gården og i sidehuset. Til alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brædde- og plankegulve, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge mod gaden, ovnpilastre samt enkelte oprindelige, énfløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter. Hertil kommer den ældre stuk, vinduesdetaljer samt i kælderen en ildstedskappe. Endvidere kommer hovedtrapperummet og bagtrappen med samtlige oprindelige og ældre detaljer samt endelig den traditionelle materialeholdning. 
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet
Fredningsomgivelse:

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
25-01-1985
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-286/83


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Klareboderne 010, Købmager kv. 4. Bygningshistorisk undersøgelse. 23 sider inkl. udskrift af arkivalier. Birte Skov/Varmings Tegnestue. Juni 1991.


Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Klareboderne 10

Fredede omgivelser: 0



Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap