Sag: Gråbrødretorv 14

Gråbrødretorv 14, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Gråbrødretorv 14
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Gråbrødretorv 14
Kommune:
København
Omfang:
Forhus med side- og baghus (1828).
Fredet 1945.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget: Anden sal.  

Gråbrødre Torv 14 ligger med forhuset ud til torvet midt i København. Fredningen omfatter forhus med side- og baghus, der omkranser et gårdrum. De tre bygninger er sammenbyggede med naboejendommene.

Forhuset er grundmuret i fire etager i syv fag over en høj kælder og bærer et rødt, teglhængt heltag. I rygningen ses to skorstenspiber, og i tagfladen mod pladsen ses et stort ateliervindue samt to nyere kviste. Mod gården ses tagvinduer. Facadens nederste etage er kvaderpudset, mens den øvre del står glatpudset. En smal kordongesims formidler overgangen mellem stueetagen og de øvrige etager, og mod tagfoden er en kraftig, profileret gesims. Facaden fremstår i en lys grøn med en hvidkalket gesims. I det yderste fag ses en rundbuet port i to fag med en nyere, grønmalet port med et ældre, opsprosset overvindue. Porten giver adgang til en bred portgennemgang med listebeslåede sider, som fører til gårdrummet. Fra portgennemgangen giver en ældre, dobbeltfløjet femfyldingsdør adgang til forhusets hovedtrappe. Der er nedgang til forhusets kælder i det yderste fag via en nyere, grønmalet dør med glaspartier. Facadens vinduer er ældre og traditionelt udførte firerammede vinduer med todelte underrammer, mens de i kælderen er nyere, etrammede butiksvinduer. Mod gården er vinduerne fire- og seksrammede dels med todelte underrammer, dels småt opsprossede. Alle vinduer er hvidmalede. Forhusets gårdside har et smigfag og fremstår glatpudset og fremstår i en lys orange farve over en lav, sortpudset sokkel og under taget er en enkel, hvidpudset toleddet gesims.

Forhuset er sammenbygget med sidehuset og baghuset, der er grundmurede i fire etager i tre fag med smigfag. Både sidehus og baghus har røde, teglhængte tage, og i tagflader ses en række tagvinduer i forskellig alder og udformning samt to kviste, hvoraf den ene har en nyere fransk altan. Gårdsiderne er glatpudsede og fremstår i en lys orange farve over en lav, sortpudset sokkel, og under taget er en enkel, hvidpudset toleddet gesims. Mod gården er en ældre fyldingsdør med opsprosset overvindue og granittrappe. Døren giver adgang til baghuset samt til den gennemgående bagtrappe. Endvidere ses en kældernedgang til baghuset. Kælderdøren er en tofløjet fyldingsdør i en fladbuet niche med øvre glaspartier og en foranliggende granittrappe. Alle gårdsidens døre er grønmalede. Sidehusets og baghusets vinduer er fire- og seksrammede med todelte underrammer og hvidmalede.

Ejendommens kælder har siden midten af 1800-tallet været indrettet til erhverv.  Forhusets og sidehusets stueetage er indrettet til erhverv, og på de øvrige etager er der bolig. I baghuset er der dels indrettet bolig, dels erhverv.

Forhusets gårdvendte hovedtrappe er antageligt fra bygningens opførelse og udgøres af en elegant treløbstrappe med indstemte trin i vangerne, drejede balustre og en svungen håndliste. Nederst har trappen en rundet mægler. Der er pudset under trappens løb. Trappen er malet, og trin og reposer er beklædt med linoleum. På hver repos er en dobbeltfløjet femfyldingsdør med bossering og messinggreb. Døren flankeres på hver side af en fyldingsdør tillige med bosseringer og messinggreb. Enkelte af lejlighedernes døre fremstår blændede. På hver etage er der indrettet én lejlighed beliggende i forhus og sidehus. Bagerst i sidehuset løber en gennemgående bagtrappe, som sammenbinder sidehuset og baghuset, og er indgangstrappe til baghusets lejligheder. Trappen udgøres af en ældre, smal toløbstrappe udført i træ med indstemte trin i vangerne, slanke runde balustre og en håndliste og en rundet mægler. Trappen er malet, og trin og reposer er beklædt med linoleum.

Der er kælder under forhuset, sidehuset og baghuset. Kælderen er indrettet som restaurant med et stort gadevendt spiserum, et gårdvendt industrikøkken, og under portrummet er en krybekælder indrettet som en del af køkkenet. I sidehuset er der garderobe og toiletter. Kælderen er sammenbygget med naboejendommen. Kælderen er karakteriseret ved nyere overflader og bygningsdele og -detaljer, herunder flisegulve, pudsede og flisebeklædte vægge, pudsede lofter samt pladelofter. Der er nyere pladedøre og vinduer.  

Stueetagens lejlighed er indrettet som erhverv og har en velbevaret ældre planløsning med to gadevendte, repræsentative stuer over to og tre fag opdelt af dobbelte fløjdøre. Endvidere ses en gårdvendt smigfagsstue og et gårdvendt køkken, toilet og depot i sidehuset, hvorfra der er udgang til bagtrappen. Stueetagen er karakteriseret ved ældre materialer og bygningsdele og -detaljer, herunder femfyldingsdøre med indfatninger, indstukne hængsler og messinggreb, pilasterindfattede kaminpladser, vinduesvægge med lysnings- og fuldpanelering, vægge med brystningspaneler og bindingsværk samt lofter udsmykket med stukdekorationer.  Af nyere materialer og bygningsdele og -detaljer kan nævnes linoleum-, parket- og ferniserede bræddegulve samt enkelte nyere plade- og fyldningsdøre.

Første sal indeholder en bolig og er indrettet med et forrum, et køkken placeret i smigfaget, to gadevendte, repræsentative stuer over henholdsvis et og fire fag. Den store stues vægge er gennembrudte og fremstår således som et stort rum. I sidehuset er indrettet et gårdvendt værelse med udgang til bagtrappen samt et badeværelse. Første sals lejlighed er karakteriseret ved ældre materialer og bygningsdele og -detaljer, herunder femfyldingsdøre med indfatninger, indstukne hængsler og messinggreb, pilasterindfattede kaminpladser, vinduesvægge med lysnings- og fuldpanelering, vægge med brystningspaneler samt lofter udsmykket med forskellige stukdekorationer. Af nyere elementer kan nævnes den nyere planløsning med gennembrudte vægge mellem stuerne og køkken placeret i det gårdvendte smigfag. Af nyere materialer og bygningsdele og -detaljer kan nævnes linoleum-, parket- og ferniserede bræddegulve samt enkelte nyere plade- og fyldningsdøre.

Tredje sal er indrettet til bolig og har dele af en traditionel planløsning og er indrettet med en gadevendt smigfagsstue, hvorfra der er adgang til et nyere køkken samt badeværelse i sidehuset. Fra køkkenet er der adgang til bagtrappen. Mod gaden er en repræsentativ stue, der udgør et stort sammenlagt rum med søjler, som angiver den oprindelige ruminddeling. Tredje sals lejlighed er karakteriseret ved ældre materialer og bygningsdele og -detaljer, herunder femfyldingsdøre med indfatninger, indstukne hængsler og messinggreb, pilasterindfattede kaminpladser, vinduesvægge med lysnings- og fuldpanelering, vægge med brystningspaneler, lofter udsmykket med stukdekorationer og en fajanceovn. Af nyere elementer kan nævnes den nyere planløsning med gennembrudte vægge mellem stuerne. Af nyere materialer og bygningsdele og -detaljer kan nævnes, linoleum-, parket og ferniserede bræddegulve samt enkelte nyere plade- og fyldningsdøre.

Tagetagen er udnyttet til bolig og er indrettet med en gårdvendt smigfagsstue og et værelse og tre gadevendte stuer, hvoraf den midterste stue har et nyere, stort ateliervindue. Køkkenet ligger i sidehuset, hvorfra der er adgang til en mellemgang og bagtrappen. Tagetagens lejlighed er sammenbygget med baghuset, som er indrettet til et stort rum med tekøkken. Loftsrummet over baghuset er uudnyttet med ældre bræddegulve, synligt tagværk og understrøgne tegl. Den udnyttede del af tagetagen er karakteriseret ved nyere materialer og bygningsdele og -detaljer, her kan nævnes linoleum-, parket- og ferniserede bræddegulve og plade- og fyldningsdøre. Den uudnyttede del af tagetagen har ældre bræddegulve, synligt tagværk og undertag.   

Forhuset og sidehuset er overordnet karakteriseret ved dele af ældre planløsninger på første, anden og tredje sal, herunder de to velbevarede trapperum med alle detaljer samt de gadevendte repræsentative stuer og de sekundære rum placereret mod gården og i sidehuset. Der er endvidere bevaret en række ældre bygningsdele og -detaljer, som repræsenterer det klassicistiske stilideal, som er typisk for perioden. Dette inkluderer pilasterindfattede kaminpladser, vinduesvægge med lysnings- og helpanelering samt vægge med brystningspaneler og femfyldingsdøre med indstukne hængsler og messinggreb og lofter med stukkatur.

Der er adgang til baghusets lejligheder via sidehusets bagtrappe. Baghusets etager er indrettet dels som bolig, dels som erhverv. Stueetagen er indrettet som bolig og har nyere skillevægge, en gårdvendt gang og værelse samt et nyere indrettet køkken og badeværelse. Første sal er indrettet til kontor med gårdvendte rum, en fordelingskorridor opdelt af nyere skillevægge, et tekøkken samt et mindre toilet. Anden sal er indrettet som et stort rum med et køkken orienteret mod naboejendommens gårdrum samt et badeværelse. Tredje sals lejlighed er ligeledes indrettet som et stort rum med køkken og et badeværelse. Baghusets tageetage er beskrevet under gennemgangen af forhuset.

Baghusets lejligheder er overvejende karakteriseret ved nyere planløsninger med nyere overflader og bygningsdele og -detaljer. Der er nyere parket-, flise- og bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt sænkede plade- og bræddelofter. Af ældre bygningsdele og -detaljer kan nævnes ældre bræddegulve, vinduer med håndsmedede stormkroge og anverfere samt enkelte fyldingsdøre.
Bygningshistorie:
Gråbrødretorvs historie begyndte med grundlæggelsen af Gråbrødrekloster i 1238. Klosteret blev nedlagt i 1530. På en del af klostergrunden byggede rigsråd Corfitz Ulfeldt og hustru Leonora Christina Ulfeldt i 1600-tallet en gård, og pladsen blev navngivet Ulfeldts plads. Gården blev nedbrudt som følge af, at Ulfeldt blev erkendt skyldig i landsforræderi i 1663, hvorefter stedet udlagdes til en offentlig plads, det nuværende torv. En skamstøtte blev rejst over Ulfeldt og den står i dag på Nationalmuseet. I 1841 blev torvets navn ændret til Gråbrødretorv. Ved Københavns brand i 1728 blev næsten hele bebyggelsen omkring Ulfeldts Plads (det nuværende Gråbrødretorv) jævnet med jorden.

De nuværende ejendomme på torvets sydside stammer fra tiden efter branden, herunder en række eksempler på de såkaldte "ildebrandshuse", bygget efter J.C. Kriegers forskrifter og i periodens barokstil, der kom til at præge den genrejste hovedstad. Bygningerne på torvets nord- og vestside opførtes efter bombardementet i 1807 og er typiske for denne periodes byggeskik, klassicisme og senklassicisme.

Forhus og sidehus til Gråbrødre Torv 14 er en af de ejendomme, der blev opført efter Københavns Brand i 1795 og bombardementet i 1807 i den for perioden herskende klassicistiske stilart. Ejendommen blev opført i 1828 for snedkermester F. E. Schrøder, og baghuset er opført i 1815 for samme ejer. Siden 1851 har der været erhverv i kælderen.
kilder:
Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996

Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

Kulturstyrelsens arkiv

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948

233 danske borgerhuse, Allan Tønnesen, 1979

Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948.

Fleischer, Jens: København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag 1985.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi er relateret til beliggenhed mod torvet, hvor ejendommen er med til at opretholde en historisk gadestruktur og pladsdannelse. Ejendommen har stor miljømæssig værdi, da den med sin enkle, høje bygningskrop med de velproportionerede facader med den taktfaste vinduessætning understøtter samhørigheden med husrækkens øvrige bygninger i kraft af de ens bygningshøjder, ensartede facader og de gennemgående gesimsbånd. Sammen skabes der således en helhed og et historisk bymiljø ud til torvet med de mange forskellige og velbevarede ejendomme fra 1700- og 1800-tallet. Pladsens facader er med deres udtryk og farveholdning typiske for områdets blanding af barok og klassicisme.

Tillige er der miljømæssig værdi knyttet til det lille, tætte gårdrum, omkranset af de omkringliggende bygninger, som med deres ensartede materiale- og farveholdning danner et helstøbt og karakterfuldt gårdrum.
Kulturhistorisk værdi:
Gråbrødretorv 14 er med sit forhus og det hermed sammenbyggede side- og baghus et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og efter englændernes bombardement i 1807. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København.

Gråbrødretorv 14, der er opført i 1828, viser hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i arkitekten Harsdorffs idealer beherskede en sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri med enkle facader med få dekorative virkemidler inspireret af antikken.

I Gråbrødretorv 14 kommer det klassicistiske ideal til udtryk i den enkle, velkomponerede facade med de klassicistiske vinduespartier, der er placeret med en regelmæssig takt, den kvaderpudsede nederste etage samt den enkle kordongesims mellem stueetagen og første sal som eneste deling af murplanet. Ligeledes er facadens firerammede vinduer med todelte underrammer kendetegnende for periodens bygninger. Forhuset indpasser sig således i den vestlige side af Gråbrødretorv med ejendomme, der overvejende er opført i klassicistiske stil, karakteriseret ved harmoniske, velkomponerede facader med taktfaste vinduessætninger og et lavmælt udtryk.

Der er kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside. De ses blandt andet i gårdsidens prunkløse udtryk og i vinduerne, hvor de mod gården er småtopsprossede, og et tidstypisk udtryk for materialebesparelse, da facadens store vinduespartier har været mere kostbare. Vinduerne var mod gaden forsynet med store ruder, som blev mulige at producere fra begyndelsen af 1800-årene. Mod gården fortsatte de små ruder dog længere.

I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til de overvejende velbevarede planløsninger og interiører, der afspejler det borgerlige, klassicistiske bygningsideal med den velbevarede hoved- og køkkentrappe med alle detaljer samt lejlighederne med repræsentative gadevendte stuer og sekundære funktioner placeret mod gården og i sidehuset. Hertil kommer de mange ældre bygningsdele og -detaljer, der repræsenterer periodens klassicistiske stilideal. Dette inkluderer pilasterindfattede kaminpladser, vinduesvægge med lysnings- og helpanelering samt vægge med brystningspaneler og femfyldingsdøre med indstukne hængsler og messinggreb, lofter med stukkatur, vinduer med poste og håndsmedede anverfere og stormkroge. De fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med klassicismes stringente og diskrete elegance. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved forhuset mod Gråbrødretorv 14 knytter sig til facadens nedtonede og klassicistiske udtryk. Det klassicistiske bygningsideal karakteriseres af den enkle, velproportionerede bygningskrop med den glatpudsede facade, den taktfaste vinduessætning samt de få, men virkningsfulde bygningsdetaljer – herunder hovedgesimsen og den nedre, kvaderpudsede etage, som formidler overgangen fra gadeniveau til lejlighedsniveau samt overgangen mellem facade og tag, der øger reliefvirkningen i facaden. Den brede portåbning markerer overgangen mellem det offentlige og det private rum. Forhusets stringente og klassicistiske udtryk brydes dog af tagfladens store ateliervindue.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til dele af de ældre planløsninger med det elegante hovedtrapperum, lejlighedernes velproportionerede rum med pilasterindfattede kaminpladser, vinduesvægge med lysnings- og helpanelering samt vægge med brystningspaneler og femfyldingsdøre med indstukne hængsler og messinggreb, lofter med stukkatur, vinduer med poste og håndsmedede anverfere og stormkroge. De fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med klassicismens stringente og diskrete elegance.  Tilsammen skaber det en helstøbt oplevelse af en ejendom opført i første halvdel af 1800-tallet og en stemningsfuld oplevelse af datidens diskrete, men elegante boligbyggeri med de gennemtænkte og veldisponerede lejligheders rumforløb og udsmykninger. 
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier ved Gråbrødretorv 14 knytter sig til bygningen som en repræsentant for en klassicistisk ejendom opført i første halvdel af 1800-tallet med forhus, sidehus og baghus. 

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier ved forhuset, sidehuset og baghuset sig til de grundmurede bygninger opført i fire etager med forhuset i syv fag, sidehus- og baghus i tre fag med røde, teglhængte tage med skorstenspiber i rygningen. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder den glatpudsede facade med den nederste etage i kvaderpuds, gesimser, vinduer, døre og porte, portåbningen, trapper samt de enkle og glatpudsede gårdsider. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

I forhusets, sidehusets og baghusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de for perioden traditionelle planløsninger på alle hovedetagerne: Repræsentative stuer mod gaden, smigfagsstue mod gården og sekundære rum mod gården, den gennemgående forstuegang og hoved- og bagtrappen med alle detaljer. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, brystnings- og lysningspaneler, helpanelerede vinduesvægge, bindingsværksvægge, pudsede vægge og lofter, stukkatur, fyldingsdøre med gerichter og beslag, vinduer med håndsmedede anverfere og stormkroge samt den traditionelle materialeholdning.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
19-06-1987
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-336/80

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
03-04-1984
Begrundelse:
Journal nr.:
49/44

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
14-04-1945
Begrundelse:
Journal nr.:
49/44


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Gråbrødretorv 14

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap