Sag: Ny Kongensgade 9

Ny Kongensgade 9, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Aktuel status:
Aktiv
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Ny Kongensgade 9
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Ny Kongensgade 9
Kommune:
København
Omfang:
Forhus med tilstødende sidehus (1804). Fredet 1918.*
Beskrivelse:
I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen.

Forhuset er beliggende i den sydlige husrække i Ny Kongensgade, der leder op til Prinsensbro og Christiansborg midt i det centrale København. Forhuset er på fem fag og på gårdsiden bygget sammen med et sidehus på seks fag. Gårdrummet indrammes af øvrige side- og baghuse, der dog ikke er en del af fredningen, samt naboejendommens bagmur i bindingsværk mod vest.

Forhuset er opført i grundmur i tre etager over en høj kælder og afsluttes af et mansardtag med en skorstenspibe i tagryggen ved den østligste gavl. Facaden er pudset og fremstår i en lys sandfarve over en sort sokkel, og der er en profileret hovedgesims under taget, som mod gaden er hængt med sorte vingetegl. Facaden har en rig udsmykning med mange detaljer i sandsten. Stueetagen og beletagen er adskilt af en kordongesims og under denne er de tre midterste fag fremhævet i en refendfuget let fremhævet midtrisalit. På etagerne herover er de tre midterste fag let tilbagetrukket og markeres af fire kannelerede joniske pilastre, der hviler på en høj gennemgående base, hvorpå der er gipsornamenter med akantusblade. Mellem pilastrene løber en sålbænksgesims under anden sals vinduer.  De to yderfag er bredere end de midterste fag, og vinduerne her er markeret med indfatninger og sålbænke i sandsten, og for beletagens vedkommende desuden med konsolbårne fordakninger. Under kordongesimsen markeres de to yderfag af glatte pilastre eller søjler, der bærer en bred og fremtrukket fordakning. Mellem søjlerne i det vestlige fag er en bred, tofløjet portåbning med en ældre, tofløjet fyldingsport med rundbuede vinduer og smalle overvinduer. I det andet yderfag er muren mellem pilastrene pudset omkring et enkelt vindue og en kældernedgang med sandstens skur henover. Trappen til kælderdøren er i granit, og selve døren er nyere og udført med termorude. På den ene pilaster ses en ældre støbejerns- og kobberlampe. Facadens kældervinduer er etrammede, og i stueetagen er torammede vinduer med to tværsprosser i hver ramme. Både døre, porten samt vinduerne i kælder og stueetagen er malet mørkegrønne. Vinduerne i de to øvrige etager udgøres af ældre, hvidmalede korspostvinduer med en enkel tværsprosse i de nederste rammer. I mansarden findes fem sortmalede kviste, der følger facadens fag. Kvistene har zinkindfatninger og sortmalede korspostvinduer i de tre midterste, mens yderfagene har trefags vinduer med tilsvarende tværpost.

Portrummet har et støbt gulv, vægge og lofter er pudsede og dekoreret med lister i brystningshøjde, gipsmedaljoner med relieffer samt pilastre og sparrenkopgesims. Længst mod gården er en ældre, tofløjet hoveddør, med fyldinger nederst og ruder øverst. Døren har en bred indfatning, kannelerede pilastre og en høj fordakning. Døren fører ind til forhusets hovedtrapperum. 

Forhusets gårdside er sammenbygget med sidehuset ved et rundbuet smigfag. Sidehusets seks fag har en uregelmæssig fagbrede, og det sidste fag er trukket frem i en rissalit, der markeres af forskellige vertikale og horisontale murfremspring. Vinduerne i endefaget og i den fritsående sydgavl er tillige indrammet af brede pudsindfatninger. Den samlede gårdside har pudsede okkergule murflader over en sort sokkel, og under tagudhænget findes en enkel hovedgesims. Vinduer er mestendels korspostvinduer med en enkel tværsprosse i de nederste rammer, dog er vinduerne i smigfaget og over porten trefags vinduer med samme tværsprosse som de øvrige. Til kælderen er torammede vinduer. Alle vinduerne er malet mørkegrønne. Mod gården er mansardtagets tagflade beklædt med skiffer, mens de øvre tagflader er hængt med røde vingetegl. I mansarden findes kviste, der mestendels ligner dem i facaden, og i de øverste tagflader er en del nyere tagvinduer samt et nyere elevatortårn. 

Forhuset Ny Kongensgade 9 indeholder erhvervslejemål på hver etage, hvor den oprindelige grundplan i store træk er bevaret. Mod gaden ligger kabinetter og stuer en suite og mod gården er hovedtrapperummet og på hver etage er en forstue, et lille tekøkken eller et toilet samt en oval spisestue i smigfaget. Fra den ovale stue er adgang til sidehuset, der indeholder gennemgangsrum eller et gangforløb og rum mod gården. Der er på flere etager adgang til et baghus mod vest. I sidehuset findes flere steder nyere køkkener og badeværelser.

Hovedtrappen er en ældre treløbstrappe i træ, hvis trin er beklædt med linoleum, og undersiden af løbene er pudsede. Trappens værn er fornyet med smalle rundstokke og en traditionelt afrundet håndliste omkring trappens durchsicht, der er udfyldt af en nyere stålelevator. På hver etage er for det meste ældre, dobbelte fyldingsdøre med profilerede gerichter. Fra stueetagen til og med anden sal findes en velbevaret, ældre materialeholdning, der er kendetegnet af bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukgesimser og -rosetter. Hertil kommer et anseeligt antal ældre detaljer, herunder hel- brystnings- og lysningspaneler, pilastre i rummenes fulde højde samt et- og tofløjede fyldingsdøre med profilerede gerichter. De ældre døre har bevarede indstukne hængsler, greb og låseskilte. Mange af de ældre vinduer har bevaret anverfere og stormkroge og alle vinduer har traditionelle forsatsruder. Flere steder ses tillige ovnpilastre og rundbuede ovnnicher samt indbyggede skabe. I tagetagen er både et lejemål i mandsarden og et i tagetagen herover. I den øverste tagetage er overfladerne alle nye, dog er der bevaret et par af de oprindelige skillevægge i bindingsværk. I kælderen er hovedsageligt nyere overflader, dog er her bevaret flere store åbne ildsteder med hammer i smedejern.
Bygningshistorie:
Gadens og kvarterets oprindelige huse blev bygget omkring 1670, efter at grundene i Frederiksholm-kvarteret blev opfyldt i 1660´erne.

Forhuset og sidehuset blev opført i 1804 for fuldmægtig ved den almindelige enkekasse Christian Nicolai Lautrup.

Gipsornamenterne med akantusblade i fordybningerne under beletagens vinduer stammer fra 1854.
kilder:
Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979

Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942

De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938

Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972

København, før og nu – og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987

København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947

Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948

Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948

233 danske borgerhuse, Allan Tønnesen, 1979

www.indenforvoldene.dk
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i den stemningsfulde og præsentable gade Ny Kongensgade. Gaden og dermed også ejendommen fremstår yderst fornem i kraft af den unikke placering som en del af aksen over kanalen af Prinsensbro til Slotsholmen og Rigsdagsgården på Christiansborg.

Forhuset er et værdifuldt element i gaden og bidrager til opretholdelsen af den ældre bebyggelseslinje. Endvidere afspejler ejendommen en traditionel bebyggelsesstruktur med side- og baghuse, og den store bindingsværksbagmur fra naboejendommen mod vest styrke gårdrummets autenticitet.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Ny Kongensgade 9, som et genkendeligt og traditionelt bygningskompleks. Hierarkiet mellem bygningerne og dermed også deres oprindelige anvendelse ses tydeligt i forskellen mellem den repræsentative facade og de mere ydmyge gårdsider. 

Den kulturhistoriske værdi knytter sig desuden til facadens klassicistiske udformning og detaljering. Klassicismen som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og den anden store brand i København i 1795 betød, at der kom gang i byggeriet. Selvom denne del af byen, og dermed også Ny Kongensgade 9, ikke blev beskadiget under branden har udviklingen i stilidealet haft stor indflydelse, og selvfølgelig ønskede man på denne fornemme adresse at opføre en bygning, der i gadeplanet udviste datidens stil.
 
Facadens mange detaljer har en klar reference til C.F. Harsdorff, der gav en lang række anbefalinger for datidens facadeskemaer med sit eget hus på Kongens Nytorv 3-5 fra 1779-80. Stilen var inspireret af antikken, og den er kendetegnet ved kannelerede pilastre, den refendfugede underfacade med kordongesims samt betoningen af yderfagene med indfatninger og fordakninger. Hertil kommer facadens brede portrum i den ene side, det konsolbåret skur af sandsten over kældernedgangen samt de traditionelt udførte firerammede vinduer med opsprosning af de nedre rammer, der blev den mest almindelige vinduer i perioden, og derfor er typiske for det klassicistiske formsprog.

Datidens borgerlige bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiør med en høj håndværksmæssig standard, og en grundplan, der afspejler borgerskabets herskende levevis. Den oprindelige planløsning kendetegnes ved hovedtrappens placering i forhuset mod gården, stuerne mod gaden, en smigfagsstue samt funktionsbetingede rum og mindre kamre mod gården eller i sidehuset. De mange oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Gode eksempler på dette er især stuernes betoning af ydervæggene med hel-, og lysningspaneler, og brystningspaneler på de øvrige vægge og loftsstukkaturen samt de en- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter. Detaljeringerne helt ned til dørenes beslag og greb samt vinduers håndsmedede anverfere og stormkroge er tillige med til at afspejle bygningens alder og opretholde en høj autenticitet. Endelig er de store bevarede ildsteder i kælderen en indikator for, at der oprindeligt har været produktion, vaskerum eller køkkenfunktioner i kælderen.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi relaterer sig først og fremmest til den elegante facade, der fremstår velproportionerede i kraft af murplanets vertikale tredeling og horisontale deling med kordongesimsen. De mange forskellige pudsdetaljers fremspring fra murfladerne tildeler en effektfuld reliefvirkning. De store toetager høje pilastre dominerer udtrykket, og den refendfugede mur under kordongesimsen giver tillige en naturlig base for facadens opbygning, der proportionelt og konstruktivt følger de store linjer i en antik tempelfront. Ydermere er der arkitektonisk værdi ved den klare symmetri, der kun brydes af den markante portåbning. Tyngden underbygges af søjlemotivet i yderfagenes nederste del samt af de mørkmalede vinduer og portfløje i stueetagen og kælderen, mens de øvrige vinduer er hvidmalede. De sortmalede kviste har stor arkitektonisk værdi idet farvesætningen bevirker, at kvistene fremstår mindre og mere integreret i den sorte tagflade. 

Den arkitektoniske værdi for gårdsiderne knytter sig til deres ens murbehandling, hvilket sørger for at for- og sidehus naturligt hænger sammen.

I det indre er den arkitektoniske værdi hovedsageligt relateret til forhusets velproportionerede stuer, hvor de fint forarbejdede snedkerdetaljer giver rummene en statelig elegance. Hertil kommer, at brystningspanelerne og loftgesimsen skaber en velproportioneret deling af de højloftede stuer samtidig med, at hel- og lysningspanelerne betoner ydervæggene. Yderligere er de dobbelte fløjdøre og deres placering med til at skabe en gennemgående akse på tværs af stuerne. Endelig har den ovale smigfagsstue stor værdi ved sin form og de mange bevarede bygningsdetaljer, der er tilpasset væggenes krumning.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen med for og sidehus, som en velbevaret repræsentant for en ejendom fra starten af 1800-tallet i København.

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til de grundmurede bygninger med hierarki mellem facade og gårdsider og til mansardtagene med traditionelle kviste og skorstenspiber. Hertil kommer forhusets præsentable facade med pilastre, gesimser, refendfugning, indfatninger og gesimser samt øvrige detaljer i puds og sandsten. Derudover gælder det de enkle murdetaljer i gårdsiderne. Ydermere gælder det portgennemkørslen, kældernedgangene, samt de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer, døre og portfløje med detaljer såsom beslag, greb, hængsler, anverfere og stormkroge samt til den ældre gadelampe på facaden. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning og farvesætning. 

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de velbevarede dele af de ældre planløsninger, med stuer en suite mod gaderne, og funktionsbetingede rum mod gården eller i sidehuset. Hertil kommer hovedtrappen i forhuset, bitrappen i sidehuset samt de mange ældre eller traditionelle bygningsdele og -detaljer herunder, hel-, lysnings-, og brystningspaneler, en- og tofløjede døre med gerichter, fordakninger og øvrige detaljer, stukdekorerede lofter, pilastre og ovnnicher samt åbne ildsteder i kælderen. Endelig gælder det den bevarede forskel mellem rummenes karakter alt efter deres oprindelige anvendelse samt den traditionelle materialeholdning.  
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Fredningsstatus:
Fredet og tinglyst bevaringsdeklaration
Fredningsomgivelse:
Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
23-02-1983
Begrundelse:
Journal nr.:
625-15-679/82

Type:
Fredningspræcisering
Dato:
15-03-1951
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
23-12-1918
Begrundelse:
Journal nr.:
33/18


Dokumenter

Dokumenttype:
Undersøgelse
Beskrivelse:
Ny Kongensgade 9 Matr.nr. 232, Vester Kvarter Farvesnitsanalyse Nationalmuseet November 1995


Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Ny Kongensgade 9, Københavns Kommune



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Ny Kongensgade 9

Fredede omgivelser: 1

Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap