Sag: Hegnsmur

Bredgade 74, København
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Hospital
Antal bygninger:
1
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Hegnsmur
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Bredgade 74
Kommune:
København
Omfang:
Hegnsmur mod Bredgade, hegnsmur i nordskel samt brolægningen. Fredet 1965. Udvidet 1986.
Beskrivelse:
Hegnsmuren er beliggende i Frederiksstaden i det indre København. På matriklen, med adressen Bredgade 74, er der ud mod Bredgade og langs med matriklens nordre skel hegnsmure, der indgår som en del af bygningsanlægget Frederiks Hospital, i dag Designmuseum Danmark. Bredgade 74 består endvidere af flere bygninger beliggende ud til hegnsmuren langs nordre skel, der ikke omfattet af fredningen.

Muren mod Bredgade fremstår i blank gul mur mod gaden og pudset i en lys grå farve mod Frederiks Hospital. I hver ende af muren er en rundbuet portåbning med sandstensindfatninger, hvoraf den nordre er delvist blændet, så der i dag kun ses en døråbning. Muren afsluttes med en hovedgesims af sandsten og af tre rækker sorte vingetagsten. Mod gaden er muren dekoreret med liséner. Det midterste parti er let fremhævet og lisénerne er her kraftigere udformet. Mod Frederiks Hospital er muren ligeledes dekoreret med blændinger indrammet af smalle bånd af cortenstål. I den søndre portåbning er den tidligere ports topstykke bevaret, og der ses ældre stabler og afviser i granit.

Hegnsmuren langs det nordre skel er ligeledes muret, vandskuret i en lys grå farve, dekoreret med liséner og afsluttet med en enkel, muret gesims og røde vingetagsten.

Arealet mellem bygninger og mure er brolagt med brosten.
Bygningshistorie:
Frederiks Hospital blev opført af Frederik V i 1752-1757 som Danmarks første egentlige civile hospital med undervisning af medicinske studerende efter tegninger af arkitekt Niels (Nicolai) Eigtved (1701-1754). Hospitalet blev udlagt i den nordre afslutning af den nye bydel Frederiksstaden, der afgrænses af Bredgade, Ny Toldbodgade og Sankt Annæ Plads mod syd og Esplanaden mod nord, og som blev anlagt på foranledning af flere storkøbmænds ønske, samt efter Frederiks Vs beslutning i 1749 om at, dels markere 300-års jubilæet for Den Oldenborgske Kongeslægt, og dels for at anlægge en ny bydel til glæde for Københavns borgere og handel.  Hospitalets grund blev indrammet af ensartede mure, der forbandt fire identiske pavillonbygninger. Imellem pavillonerne markerede smedejernsgitre og -porte hospitalets indgange.

1921-26 blev hospitalet indrettet til at huse Kunstindustrimuseet, i dag Designmuseum Danmark.
kilder:
København, før og nu – og aldrig, Tobias Faber, red. Bo Bramsen, Palle Fogtdal, 1989.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for murene i Bredgade 74 knytter sig til beliggenheden i Frederiksstaden, hvor det samlede anlæg Frederiks Hospital, med firfløjet bygningsanlæg, Grønnegården, pavillonerne og udgør en unik helhed. Bygningsanlægget sammenholdes af brolægningen, murene samt gitre og porte, der danner imponerende indgangspartier mod Bredgade og Amaliegade.
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for hegnsmurene og brolægningen knytter sig til elementerne som en integreret del af det tidl. Frederiks Hospital, der var Danmarks første civile hospital. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi til de bevarede dele af de oprindelige porte, der vidner om murenes oprindelige funktion som sekundære indgange til hospitalet samt om murenes alder.
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi for hegnsmurene knytter sig til murenes lette reliefvirkning af liséner og blændinger, der inddeler de store murflader og giver et behersket men levende udtryk, der yderligere betones af murenes fremtræden i dels blank og vandskuret murværk. Hertil kommer den symmetriske komposition af muren mod Bredgade, hvis store rundbuede portåbninger, sandstensdekorationer, murens højde og det fremhævede midterparti giver muren en solid og herskabelig fremtoning. Endvidere samler det gennemgående lisénmotiv hegnsmurene med Frederiks Hospitalets øvrige bygninger til en fuldendt helhed.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier for hegnsmurene knytter sig til konstruktionen i grundmur og afslutningen af teglsten. Hertil kommer sandstensdetaljer og dekorationen af liséner og blændinger samt alle ældre detaljer, herunder spor af den tidl. port og afvisere i granit.

De bærende fredningsværdier knytter sig endvidere til belægningen af brosten.
Antal bygninger:
1
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Hospital
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Mur ; Belægning, fortov ; Fredningsomfang ; Fredningsomfang

Sagsbehandlinger

Type:
Fredningsudvidelse
Dato:
22-08-1986
Begrundelse:
Journal nr.:
621-15-228/0/86

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
22-01-1965
Begrundelse:
Journal nr.:
6/63-6/64


Dokumenter

Navn:
Fredningsbeskrivelse
Dokumenttype:
PDF-dokument



Omfattede bygninger: 1


Fredet bygning Bredgade 74

Fredede omgivelser: 4

Signatur Mur
Signatur Belægning, fortov
Signatur Fredningsomfang
Signatur Fredningsomfang


Relaterede sager: 0
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 95 42 00
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap