Sag: Radiohuset

Rosenørns Allé 22, Frederiksberg
Fredningssag
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Aktuel status:
Aktiv
Komplekstype:
Offentlig service / undervisning
Antal bygninger:
7
Klik på kortet for at se et større udsnit.

Sagsoplysninger

Type:
Fredningssag
Betegnelse:
Radiohuset
Aktuel status:
Aktiv
Beliggenhed:
Rosenørns Allé 22
Kommune:
Frederiksberg
Omfang:
Hovedbygningen (høj fløj, 1938-41, forhøjet med en overbygning på en etage 1955-56), hovedbygningen (lav fløj, 1938-41), rådsfløj (1938-45), fjernsynsbygning (ny fløj, 1955-56), studieblok (gammel studieblok med taghave, 1938-41), koncertstudie (studie 1, 1939-45), studieblok (ny studieblok med taghave, 1955-56) samt Lysgården, Kongegården og det til mnr. 19be hørende fortovsareal ud til Julius Thomsensgade og Rosenørns Allé (det samlede anlæg af Vilhelm Lauritzen, studieblokkens taghave af G.N. Brandt). F. 1994.*
Beskrivelse:
"Fredningsforslaget omfatter: 1. Hovedbygning (høj fløj), opført 1938-41 og for-højet med en overbygning på een etage 1955-56. 2. Hovedbygning (lav fløj), opført 1938-41. 3. Rådsfløj, opført 1938-45. 4. Fjernsynsbygning (ny fløj), opført 1955-56. 5. Studieblok (gamle studieblok) med taghave, opført 1938-41. 6. Koncertstudie (studie 1), opført 1939-45. 10. Studieblok (ny studieblok) med taghave, opført 1955-56. Lysgården og Kongegården samt det til matr.nr. 19be hørende fortovsareal ud til Julius Thomsens Gade og Rosenørns Allé. Følgende bygninger er ikke medtaget i fredningsforslaet: 7. Direktørbolig (villaen), opført 1938-45. 8. Transformer og værkstedsbygning (værkstedsbygning), opført 1938-45. 9. Portnerbolig og funktionærbolig, (funktionærbolig), opført 1938-45. Det samlede anlæg er tegnet af Vilhelm Lauritzen. Studieblokkens taghave er tegnet af G.N. Brandt. Anlægget: Anlægget er opdelt i en tofløjet hovedbygning, der rummer kontorer, mod den trafikerede Rosenørns Allé, hvortil slutter sig Fjernsynsbygningen, der idag rummer radiostudier, udmod Worsaaesvej, den gamle og nye studieblok midt på grunden og koncertstudiet mod Julius Thomsensgade med indgang for publikum derfra. Yderligere består anlægget af den tidligere direktørbolig (nu indrettet til kontorer), en funktionærbolig med portvagt og en værkstedsbygning. Ved at placere de forskellige funktioner ved siden af hinanden fremfor ovenpå hinanden opnåede Lauritzen en mere effektiv lydisolering. Hver del er bygget op som et hus for sig selv, på egne fundamenter uden forbindelse med de øvrige. Plandispositionen genfindes i det foreløbige projekt til et radiohus, som Lauritzen præsenterede i Arkitekten 1934. Dette skete efter at man havde valgt en byggegrund ved den tidligere ladegård, og efter at byggeudvalget bestående af radioens overingeniør Kay Christiansen, ingeniør Birch, dr. techn. Chr. Nøkkentved og Lauritzen selv i sommeren 1934 havde være på studietur til London, Paris, Bruxelles, Genève, Zürich, Prag, Leipzig, Berlin og Königsberg. Ved denne plandisposition adskiller Radiohuset sig fra ""Stærekassen"", 1929-32, som radioen skulle have delt med Det Kgl. Teater, og eksempelvis BBC-bygningen, 1931, i London af arkitekt G. Val Myer, der er en kompakt bebyggelse i ni etager. Nærmere kommer Haus der Rundfunks, 1931, i Berlin af arkitekt Hans Poelzig. Det omsluttes af en randbebyggelse med kontorer i fire og fem etager, der er formet som en trekant med buede sider. Kontorerne afskærmer et gårdrum med tre studieblokke, anbragt som radialer og adskilt af lysgårde. Det midterste studie kunne anvendes som koncertsal. Også i det mindre radiohus i Königsberg, 1934, og i radiohuset i Hilversum, 1934-36, af arkitekterne Herkelbach og Karsten er de forskellige bygninger lagt ved siden af hinanden. Den overordnede plandisposition i det københavnske radiohus fulgte de nyeste europæiske forbilleder i en selvstændig og konsekvent bearbejdning. Hovedbygningen: Hovedbygningen er udført i jernbeton med dæk båret af piller. Den består af to, bajonetforskudte, fløje. Den vestlige er i fem etager samt en enetages overbygning, den østlige i 3 etager samt kælder. Som i planen er fløjenes etager forskudt i forhold til hinanden. Hvor fløjene mødes, ligger knudepunktet. Her findes hovedindgang, foyer, trappe med elevator og forbindelsen til studieblokken. Fløjene opdeles af midterkorridore, som giver adgang til de enkelte kontorlokaler, der adskilles af lette, flytbare skillevægge. I det ydre skaber vinduesbåndene en enkel variation i de stramt afgrænsede facader, der dog mildnes ved at være beklædt med blegt gule keramiske fliser. De tætsiddende vinduesfag, hver på 90 cm's bredde, adskilles af poste, der netop har den nødvendige bredde til at optage en skillevæg. Over vinduerne er opsat markiser, der oprindelig var orangegule. Vinduerne blev udskiftet i slutningen af 1980-erne. De nye vinduer har termoruder og bredere rammer end de oprindelige. Indgangen markeres ved et fremskydende halvtag og en skulptur af Mogens Bøggild. Selvom forskudte blokke allerede i 1920-erne blev et yndet motiv blandt den moderne bevægelses arkitekter, synes den ""bajonetforskudte"" plan at være udviklet af Lauritzen; første gang præsenteret i et projekt til en københavnsk kommuneskole fra 1928 og gentaget i Radiohusprojektet, Arkitekten U, 1934. Plantypen blev senere anvendt eksempelvis i rådhusene i Århus (1937-42) og Søllerød (1940-42) samt af Kay Fisker i bygningen for Mødrehjælpen (1953-54). Også facadens tilpasning til flytbare skillevægge er et typisk Lauritzen motiv, som gentages og raffineres i Shellhuset (1950-51). Flytbare skillevægge i sig selv var ikke nyt. De var almindelige i kontor- og forretningsbygninger fra anden halvdel af 1800-tallet, f.eks. Københavns første ""forretningsbygning"", Købmagergade 50, opført 1884-85 ved Valdemar Ingemann. I Arkitekten 1945 forklarede Lauritzen Radiohusets form og disposition med den funktion, som de enkelte bygningsdele skulle rumme. Om kontorfløjene hedder det: ""Det er en almindelig erfaring, at offentlige administrationer hyppigt lægges om, og at kontorinddelingen ved saadanne omlægninger maa ændres. De første skitseprojekter til Radiohuset blev udarbejdet i post- og telegrafvæsnets bygning ved Tietgensgade, og saa vidt jeg dengang kunde iagttage, var der til stadighed haandværkere, der flyttede skillerum. For at lette en saadan fremtidig inddelingsændring og undgaa skæve og grimme kontorer med forkert og uskøn vinduesplacering er kontorbygningen indrettet med gennemgående vinduesbaand, og vinduesfagene, der hver er paa 90 cm, er adskilt ved poste, tilstrækkelig brede til at kunne optage tværskillerum."" Studieblokken: I den lave studieblok mellem hovedbygningen og koncertstudiet ligger studierne på hver sin side af en foyer i midteraksen. Adgangen sker i stueplan, mens forstærkerrummene tidligere lå oven på. Her er nu indrettet bibliotek og studier. Studierne er ombyggede bortset fra studiet til store orkester. De enkelte studier er opbygget som kinesiske æsker inde i bygningen med egne fundamenter, vægge og lofter. I de ydre ses studieblokken ikke som en selvstændig form, da den er omgivet af de øvrige bygninger, men taget virker som en forsænket flade med have- og terrasseanlæg udfor kompleksets fælles kantine. På kantinens ene endevæg har maleren Folmer Bendtsen udført udsmykningen ""Fyraften"". Funktionelt var jordlaget over studierne tænkt som isolation mod ovenfra kommende støj. Taget over det tidligere forstærkerrum er udformet som en variation over Albert Kahn's modstillede shedlys. Koncertstudiet: Koncertstudiets plan er som et udsnit af en vifteform. Taget er dobbeltkrumt. Former der næppe var set i Danmark tidligere, bortset fra et skitseprojekt fra 1931 af Lauritzen selv til et zoologisk museum i Universitetsparken. Internationalt kendes det brede cirkeludsnit fra f.eks. Le Corbusiers projekt til Sovjetpaladset og Gropius' projekt til et kæmpeteater i Krakow. I det ydre følger koncertstudiets form det indre rum, hvorved der skabes en kontrast til kontorfløjens stramme retvinklede form. Bygningen er beklædt med fliser som hovedbygningen. Taget er dækket af kobber. Taget var i 1934-projektet tænkt som et ribbehvævl af jernbeton, men ændredes i 1937 til en skalkonstruktion. Det vil sige et kun 12 cm tykt dobbelkrumt hvælv af jernbeton, som bærer salens bølgeformede underloft. Det seks cm tykke underloft er beklædt med bøgelister. Væggene dækkes af møbelplader, fineret med ahorn; fugerne er dækket med massive ahornelister, blegede for at opnå en farvekontrast i forhold til den rødlige finér. Vinduerne i foyeren er udskiftet i slutningen af 1980-erne. I koncertsalen er der samtidig opsat nye akustiske skærme. Skalkonstruktionen, den første større skal over en uregelmæssigt grundplan her i landet, var udformet af professor Nøkkentved. Bølgeformerne, der ikke optræder i 1934-projektet, begrundede Lauritzen med akustiske forhold. En mulig inspirationskilde kan være Aalto' bibliotek i Viipuri, som blev gengivet i The Architectural Reveiw 1936. Her ses også de bajonetforskudte fløje og de rørformede ovenlysvinduer. Fjernsynsbygningen: Den fem etager høje fernsynsbygning med TV-antennetårn svarer til hovedbygningen, dog er stueetagen trukket tilbage, så søjlerne står frit i facaden. (CAJ, Skov- og Naturstyrelsen, 1994)."
Antal bygninger:
7
Antal andre objekter:
0
Komplekstype:
Offentlig service / undervisning
Bebyggelsestype:
Hovedstad - Etagebyggeri (blok-karakter)
Fredningsstatus:
Med omgivelser fredet
Fredningsomgivelse:
Belægning, fortov ; Gårdrum, gårdsplads

Sagsbehandlinger

Type:
Tinglyst fredning
Dato:
22-10-1994
Begrundelse:
Radiohuset har den fremragende arkitektoniske og kulturhistoriske værdi, der begrunder en fredning af bygninger, der endnu ikke er 100 år. Radiohuset er et af hovedværkerne inden for den danske funktionalisme. Radiohuset følger de på opførselstidspunktet mest moderne internationale arkitektstrømninger, men i en selvstændig og konsekvent bearbejdning. De rene brugsformer, som man kender dem fra skibe, flyvere, maskiner og fabrikker, er gennemdyrket i anlægget. Hertil kommer, at koncertstudiets overdækning er af konstruktionshistorisk bestydning. (CAJ, Skov- og Naturstyrelsen 1994).
Journal nr.:
911/147-0001

Type:
Bevaringsdeklaration
Dato:
05-02-2001
Begrundelse:
Journal nr.:
2001-926/147-0001

Type:
Fredningsbeslutning
Dato:
23-09-2010
Begrundelse:
Kulturarvsstyrelsen finder, at direktørvillaen, terrassen med den murede afgrænsning samt muren om køkkengården og den overdækkede parkeringsplads og portner- og funktionærbygningerne, Jacob Dannefærds Vej 15-19, Frederiksberg Kommune har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af fredningen. Radiohuset er nævnt som et af de betydeligste arkitekturværker indenfor dansk funktionalisme. De to bygninger er opført som en integreret del af hele radiohuskomplekset. Direktørvillaens kubiske form modsvares af de svungne linier i terrasseafgrænsningen og i murforløbet omkring køkkengården. Selvom muren i dag er væsentlig forkortet, fornemmes stadig slægtskabet med koncertsalens buede tag. Portner- og funktionærbygningernes vinkel forholder sig til Jacob Dannefærds Vej, der netop på dette sted danner en 90-graders vinkel. Funktionærboligerne lægger sig op mod de eksisterende bygninger på vejen, medens portnerbygningen med sin lave højde har sit eget rationale. De smalle hvide markeringer af bygningsdetaljerne, vinduer, døre, rækværker og al-taner fremhæver de nøgterne kubiske former og det enkle gule murværk. Opførelsen af en direktørbolig og boliger for funktionærer er et interessant kulturhistorisk træk i et for sin tid meget moderne bygningsværk. Den patriarkalske virksomhedsstruktur, hvor direktøren bor tæt på virksomheden, var på vej til at blive forældet på dette tidspunkt, men har som ved andre store institutionsbyggerier været et vilkår i tiden. Kulturarvsstyrelsen finder, at de bærende fredningsværdier i det udvendige især knytter sig til bygningernes kubiske former og de smalle hvide markeringer af byg-ningsdelene. Hertil kommer de oprindelige døre, vinduer, altaner, udendørstrapper og villaens svungne murstykker samt terrassens klinkebelægning. Indvendig til trappeforløbene, rumstrukturen, de oprindelige døre og håndtag og overalt den oprindelige materiale holdning. Derudover vægter Styrelsen, at man fremover opretholder træ og beplantning ved villaen.
Journal nr.:
2010-7.82.02/147-0002


Dokumenter

Navn:
Kulturministeriets afgørelse 30-03-2012
Dokumenttype:
PDF-dokument
Beskrivelse:
Kulturminsteriet omgjorde 30. marts 2012 Kulturarvsstyrelsens beslutning om at frede Radiohusets direktørvilla, portner- og funktionærboliger
Vedhæftet fil:



Omfattede bygninger: 7


Fredet bygning Worsaaesvej 19
Fredet bygning Rosenørns Alle 22B
Fredet bygning Rosenørns Alle 22
Fredet bygning Rosenørns Alle 22A
Fredet bygning Julius Thomsens Gade 3
Fredet bygning Julius Thomsens Gade 3
Fredet bygning Rosenørns Alle 22C

Fredede omgivelser: 2

Signatur Belægning, fortov
Signatur Gårdrum, gårdsplads


Relaterede sager: 0
Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
telefon 33 73 33 73
ur   ul
 
 
dr   dl
  tap